Atuagagdliutit - 19.12.1984, Side 42

Oqallinneq • Debat____________
Qerititsiviit
maskinanit
nillataartitaanngitsut
GTO’p nassuiaasiaa piniartut upernaakkut pisaasa
qanoq ilillutik toqqortarineqartarsinnaanerat pillugu
oqallinnermut ilanngutassiaavoq Innaallagissiorfinnik
innaallagissamoortuunngitsunik Avannaani
ikkussuisoqarsinnaanera pillugu GTO-p
siunnersuutaanut tunngasunik AG allaaserisaqarmat
Nuisinami direktørip tullia Margrethe Sørensen
a/laaserisaqarpoq »Ilippaginngilakka«-mik
qulequtsikkaminik.
Siunnersuulli isigineqartussaavoq
maannakkut pissusiusut pitsan-
ngorsaaviginiarlugit nunaqarfin-
nut pisortaqarfimmi iliuuseriniar-
neqartunut. Naluneqanngilarmi
Avannaani nunaqarfippaalussuar-
Under overskriften »er skeptisk«
har vicedirektør Margrethe Søren-
sen, Nuisina, i AG kommenteret
GTO’s forslag om et fryseanlæg,
der kører uden el, beregnet for op-
stilling i Nordgrønland.
Forslaget skal ses som et et bidrag
til de overvejelser, man gør sig i
bygdedirektoratet som forbedring
af de nuværende forhold. Situatio-
nen er den kendte, at man i en ræk-
ke bygder i Nordgrønland mangler
elforsyning. Derfor har de proble-
mer med at opbevare den lokale
fangst — hval, sæl og fugle indtil
produkterne kan hentes med fryse-
skib i løbet af sommeren.
Dette problem tog bygdedirekto-
ratet op i efteråret 1983. Over for
GTO i København forelagde lands-
styremedlem Hendrik Nielsen og
direktør Jacob Janussen det
spørgsmål, om permafrosten i jor-
den kunne udnyttes i forbindelse
med fryselagre i bygderne. Bygde-
direktoratet var blevet inspireret af
fryoplysninger fra Alaska om fry-
seanlæg, der udnytter kulden i per-
mafrosten. Direktoratet ønskede
GTO’s medvirken til udvikling af et
fryselager til bygderne i Nordgrøn-
land, der fungerede uafhængigt af
el.
På mødet kunne GTO oplyse, at
ni suli innaallagissiorfeqanngitsoq.
Taamaattumillu piniartut pisaat —
arferit, puisit timmissallu umiarsu-
armik qerititsiviusumik tikittoqar-
nissaata tungaanut paariuminaat-
sinneqartarput.
de omtalte anlæg i Alaska er rum,
der er udhulet i de såkaldte »pin-
go’er«, og at der ikke er lignende
forhold i Grønland. Endvidere er
temperaturen i permafrosten ikke
lav nok til langtidsopbevaring, idet
permafrosten i for eksempel Thule-
området har temperaturer fra -4 til
-8 grader C. GTO foreslog derfor,
at man så nærmere på en anden ty-
pe anlæg, der også kendes fra Ala-
ska. Ved et selvcirkulationssystem
akkumulerer yderluftens kulde i
fryserummet. Man gjorde sig klart,
at man ikke kunne opfylde de stren-
geste veterinærkrav, som er opbe-
varingstemperaturer på -18 grader
C eller derunder.Men at man i for-
årsmånederne kunne opretholde en
rumtemperatur under 12 grader C.
Man gjorde sig klart, at man ikke
kunne opfylde de strengeste veteri-
nærkrav, som er opbevaringstem-
peraturer på -18 grader C. eller de-
runder. Men at man i forårsmåne-
derne kunne opretholde en rum-
temperatur under -12 grader C, når
opgaven som sagt var at udvikle et
anlæg, der fungerer uden el.
På disse forudsætninger var der
enighed om, at GTO skulle gå ind i
denne udviklingsopgave og udar-
bejde et skitseforslag til et anlæg
baseret på det nævnte princip med
Ajornartorsiut taanna 1983-imi
ukiakkut nunaqarfinnut pisorta-
qarfimmi oqaluuserineqarpoq.
Naalakkersuisunilu ilaasortaq
Hendrik Nielsen direktør Jakob Ja-
nussen aapparalugu nunap qeriu-
aannartup nunaqarfinni qerititsis-
sutitut atorneqarsinnaanera pillugu
apeqqummik GTO-mut Københav-
nimiittumut saqqummiussaqar-
poq. Nunap qeriuaannartup niller-
nerata Alaskami qerititsissutitut
atorneqartarnera nunaqarfinnut
pisortaqarfimmi paasineqarsima-
voq. Pisortaqarfiullu kissaatigaa
qerititsivinnik innaallagissamoor-
tuunngitsunik Avannaani nunaqar-
finni atorneqarsinnaasunik pior-
saasoqarnissaanut GTO peqataas-
sasoq.
Ataatsimiinnermi GTO-miit ilisi-
matitsissutigineqarpoq Alaskami-
ittut tamakku pinguttanni issuin-
naasuni sananeqartartut, Kalaallit
Nunaannilu taamaattoqanngitsoq.
Aammattaaq nuna qeriuaannartoq
sivisuumik qerititsissutissamut
naammattumik nillissuseqanngi-
laq, tassami soorlu Thulemi qeriu-
aannartoq 4 aamma 8 gradit tikiin-
narlugit nillissuseqarami. Taa-
maattumik GTO-p siunnersuutigaa
qerititsiviit allatut ittut, aammat-
oplysninger om anlægs- og drifts-
udgifter.
Som resultatet af undersøgelser-
ne kunne GTO i juli 1984 fremsende
en redegørelse til landsstyreområ-
det for bygder og yderdistrikter.
Af denne redegørelse fremgår
det, at det er muligt at fremstille et
containerfryserum, som kan holde
ne temperatur på -13 grader C frem
til juni. Prisen på dette anlæg er ca.
halvdelen af udgiften til et traditio-
nelt køleanlæg drevet af en dieselge
en dieselgenerator til elforsyning,
og driftsomkostningerne er mini-
male.
De veterinære myndigheder vur-
dere om anlægget kan bruges, selv
om det ikke opfylder de generelle
krav til -18 grader C med udgang-
spunkt i den type varer, der skal op-
bevares og den tid disse varer lagres
ved temperaturer over -18 grader C.
Det er forståeligt, at det netop er
dette forhold, som har fået Margre-
the Sørensen til at udtrykke sin ske-
psis. Hun peger bl.a. på, at man
næppe kan besejle de nordgrøn-
landske bygder før i juli eller au-
gust. Alternativet kunne da være et
fryserum med maskisnelt kølean-
læg, men her må man erindre, at et
sådant anlæg bruger brændstof.
Det er tillige GTO’s erfaring, at
det er vanskeligt at opnå driftssik-
kerhed på sådanne anlæg under de
klimatiske forhold, der hersker i
Nordgrønland, hvis man ikke har
nem adgang til service. Et driftsstop
på disse anlæg kan betyde at varer-
ne tøer op ret tidligt på foråret.
GTO’s redegørelse er som nævnt
tænkt som et bidrag til de overvejel-
ser, man naturligt går sig, for at for-
bedre opbevaringsforholdene for
fangerne i Nordgrønland. GTO har
i redegørelsen lagt vægt på at frem-
hæve de forudsætninger som denne
udviklingsopgave er baseret på.
A. Eichstedt Nielsen,
sektionsingeniør i GTO.
taaq Alaskami ilisimaneqartut mi-
sissoqqissaarumallugit. Taakkuna-
nimi silaannarnik uteqattaartitsis-
suteqarnikkut silaannaq nillertoq
uteqattaartittuarlugu nillusaatigi-
neqartarpoq. Naluneqanngilarli
taamaaliornikkut inuussutissanik
nioqqutissiornermi piumasarisat
sakkortunerpaat naammassineqar-
sinnaanngillat, tassamini piumasa-
rineqartarmat sivisuumik qeritissi-
masassat 18 gradit taakkuluunniit
ataallugit nillissusilimmiitinneqas-
sasut. Upernaakkulli qerititsiviit
taakku 12 gradit ataallugit nillissu-
seqarsinnaasassapput, tassami
oqaatigineqareersutut innaallagis-
samik nillusaateqartussaannginna-
mik.
Tamakku tunngavigalugit isu-
maqatigiissutigineqarpoq periaat-
sit taamaattut atorlugit ingerlasin-
naasunik qerititsiviliorniarnissaq
GTO-p sulissutigissagaa sanane-
qarneranni ingerlanneqarnerannilu
aningaasartuutissanut paasissutis-
sat ilanngullugit.
Misissuinermi paasisat 1984-imi
julimi GTO-p nunaqarfinnut isorli-
unerusunullu naalakkersuisoqar-
fimmut nassiuppai.
Nassuiaammi allassimavoq ine-
eqqanik qerititsiviiiortoqarsinnaa-
soq juni tikillugu 13 gradit tikillugit
nillataartitsiviusinnaasussanik.
Taamaattunik sananeq innaallagis-
siorfiit dieselitortut atorlugit nilla-
taartitsiviliornermi aningaasartuu-
taasartut affaasa missaannangaj-
aannik akeqartartussaavoq ingerla-
tinnerallu akikitsuararsuusassallu-
ni.
Inuussutissanik nioqqutissior-
nermi oqartussaasut isumaqarput
tamakku atorluarsinnaassasut
naak nalinginnaasumik piumasa-
nik 18 gradiusunik naammassinnis-
simanngikkaluariutik, inuussutis-
sanimmi nioqqutissanik toqqorta-
rinninnermi aallaavigineqartarmat
tamakku 18 gradinik nillissusilim-
mi toqqortarineqartassasut.
Taamaattumik paasinarpoq pis-
sutsit tamakkorluinnaat Margrethe
Sørensenip ilippaginnginnerarsi-
mammagit. Eqqaasaasalu ilagaat
Avannaani nunaqarfiit ilarpassuisa
juliulertinnagu ilaatigullumi augu-
stiulertinnagu tikinneqarsinnaa-
sannginnerat. Taamaassappalli
taava maskinamik nillusaatilinnik
qerititsivilersuisoqartariaqassaaq,
eqqaamasariaqarporlu qerititsiviit
taamaattut ikummatissamik atui-
suummata.
GTO-ilumi misilittagai malillugit
qerititsiviit taamaattut silaannaap
pissusiini Avannaani atuuttutut it-
tuni isumannaatsumik ingerlakku-
minaatsuupput iluarsaassisinnaa-
sumik pissarsilertorsinnaasarsi-
manngikkaanni. Qerititsiviit taa-
maattut unittooraluarpata nioqqu-
tissiat upernalaaginnartorlu aatto-
ortassapput.
Oqaatigineqareersutut GTO-p
nassuiaasiaa Avannaani piniartut
pisaasa toqqortariartarnerat pillu-
gu isumaliutersuutinut ilaatinne-
qartussaavoq. GTO-llu nassuiaa-
taani qerititsiviit pineqartut pior-
sarneqarsimanerat tupinnanngitsu-
mik pingaarnerutinneqarsimavoq.
A. Eicstedt Nielsen,
sektionsingeniør GTO.
Kommentar
Bygdefryseanlæg uden
maskinelt køleanlæg
GTO’s redegørelse var et bidrag til debatten om,
hvorledes fangerne kan opbevare deres fangst i
forårsmånederne
42 NR. 51 1984
ATUAGAGDLIUTIT