Atuagagdliutit - 26.06.1985, Blaðsíða 22

22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 26 1985
<*
Oqallinneq • Debat
agdlagkat angmassut:
nålagkersuissunut,
inatsissartunut
partmutdlo
Kulåne pineKartuse atarKinartuse i-
lungersordlunga Kinuvigåvse (såg-
figåvse) ikingutinersumik manigu-
tumigdlo, ericartomiagara katuka-
luarnerigse imalumt tåssa avdlå-
ngortineKarsinaujungnaeraluar-
nersoK, sule neriugdlunga sapingi-
kuvse måne Ausiangne ajornartor-
siuteKangårnivtine ikiorserKuvdlu-
ta.
siugdlermigdle Kujasuikumana-
nga nangminerssorneruvdlutik o-
Kartugssanut landstingimutdlo av-
dlanutdlo suleKatauvdluarsimassu-
nut Kamånga pissumik Kujavunga
rejerlivfigssavtinik pigssarsiniar-
nivtine akuerssårdlutik suleKatau-
simasunut, klsame piviussungule-
runartumut. tåssame nungutdlar-
tulivigsugut ukiorpagssuarne angu-
nialorsimassavtinut, KujanaK. ta-
matumanime sorssugsimaKaugut,
måne Ausiangne kommunikulussu-
gut, taimalo kommuninit sanilivti-
ne ilagsungnångitsigissumik pine-
Karaluartugut tapersersordluarsi-
mavavtigut.
ikunangniångilanga, inuitdliuko
sutdliniagkagut nagdlingnartut i-
kiorsertariaKavingmata, sulivfig-
ssaKångitsorpagssuit måne Ausi-
angne amerdliartortuartut, pingår-
tumik inuit inerititertut inusugtu-
nguit sulivfigssaKaratik silarssuar-
mut anitdlagtarnere ilorrap tungå-
nut angnikitungugaluartumigdlu-
nit ikiorsitsiarumagaluarnermit.
Ausiangne akileråruput tamåkersi-
magaluartoK angumagsinaujung-
naivigsimavoK inungnik ikiorsi-
ssarnerme nalerKutumik tuniune-
Karsinaujungnaersimavdlune ag-
dlåt.
Naalakkersuisut qitiusumik anner-
tusiartuinnatumik ingerlatsinerat
Atassummi ataatsimeersuartut sak-
kortunerpaamik akerlilerpaat
kommunit, namminersortut pigin-
neqatigiinnerullu nammineersin-
naanerannik akisussaaqataaniar-
nerannullu aserorterisuummat,
aammalu allaffeqarfitsigut inger-
latsinermik annertusiartuinnartu-
mik kinguneqarmat.
Inuiaqatigiiusugut ineriartornit-
2 sinni kikkut tamarmik peqataanis-
saannik pisariaqartitsivugut, peqa-
taanissaq piumassuseqarnermik
kiffaanngissuseqarnermillu tun-
ngaveqartussaq, taannaavormi
toqqissisimanerusumik demokrati-
lu aqqutigalugu ineriartornissami
tunngavik. Nukit qitiusumik inger-
latsinerup annertusarneranut ator-
nagit inissaaleqinerup suliffissa-
qartitsiniarnerullu ajornartorsiuti-
1982- ime erKarsautigilersima-
varput aningaussatigut isertitaicau-
tausinaussumik piårnerussumik a-
nguneKarsinaussumik sulivfingmik
atauvartumik pilersitsiniardluta. å-
ssigingitsunigdlo misigssuerérnivti-
gut isumerpugut imeruersausiorfig-
ssamik pilersitsiniardluta Disko-
bugtimik, ilame Ausiangnmardlu-
nit pilersuisinaussumik. tauva suli-
niarneK autdlartiparput avdlanit a-
kuliuvfigineKarata, ilame agdlåt
ima ingerdlavdluartigilersimaga-
luardluta maskinat atorneicartug-
ssat, Diskobugtilunit tamåt pilersu-
sagaluaruvtigo nåmagtorujugssuit
1983-ime pigssarsiarlnariångordlu-
tigik.
imeK misigssorneKarpoK akor-
nutigssaKartineKaranilo agdlåt re-
jelerivfingmik sulivfigssuaKalera-
luarpatdlunlt nåmåsavdlune, u-
miarssualivigput nalerKutdluardlu-,
ne torKorsiveicarnermigdlo akor-
nutigssaKarnane, sumilo inigsing-
nigssånut agdlåt erKarsautigineica-
leréraluardlune. sulivfigssat migssi-
liukåine inuit 40-50 taimailivdlune
sulivfigssaKartineKarsinaugaluar-
dlutik rejelerivfiup avatågut. tåssa-
lo tamåkuninga ilisimassaligtavta
nalilérérnerisigut angnertumik a-
ngussaKarérsimagaluardluta. nalu-
varputdlume avativtine taimåitu-
mik pilerssåruteKartoKarnersoK,
tauvale avdlatut iliuseicarértoKar-
neratigut suliariniagaK tamåna av-
dlatut ingerdlåneicartugssatut
sangmivigsineKarpoK.
1983- ime — encaimångilara suna
Kåumat — kérmiåsit rejelerivfig-
ssaK pivdlugo Nungme inutigssar-
gisaanut atortariaqarput.
Piareersarluaqqaarani tigooq-
qaaginnarnerup innuttaasut akor-
nanni avissaariartuinnarneq kingu-
nerissavaa, ilinniartitaanermi ti-
gooraanermut naleqqussagaa-
ngimmat tikisitat amerliartuinnar-
nerannik kinguneqarluni naak nu-
natsinni suliffissaaleqineq alliartu-
innartoq.
Imigassallertarnerup qitiusumik
aqunneqarnissaanik naalakkersui-
sut siunertaqarnerat ataatsimeersu-
artut isumaqatigisinnaanngilaat,
taamaaliornerummi imigassamik
ajornartorsiuteqarneq anigortin-
navianngilaa niuertunilli allanik
unammillerniutaaginnarluni.
Inuppalaartumik anguniagaqar-
tumillu politikkeqarnerup imigas-
samik ajornartorsiuteqarneq aat-
saat qaangeriartortissinnaavaa.
Otto Steen holdt
siornerme niuvernermilo nålagker-
suissorput Lars Emil Johansen a-
tautsiméKatiginerane ilisimatipar-
put sodavandiliorfingmik pilersitsi-
niartugut, nalunaerfigårputdlo i-
kiortariaKaråtigut. tamånalo tusa-
ramiuk sOKUtigingningårdlune na-
lunaerfigaluta sapingisaminigdlo
pilersikiartuaorneKarnigssåne ikiu-
kumavdlune, taimailiorsimavor-
dlume KujanaraluaKissumik, åma-
lo ilisimatikånerdluta Nungme
kommune taimatutaotc pilerssåru-
teKånguatsiartoK, kisiånile issertu-
ssamik. neriorssorneKarérnivtigut
nuånårdluta neriugdluardlutalo a-
ngerdlarpugut.
tamatumale kingorna nalunaeru-
tigineKarpoK imeruersausiorfit pi-
ngasut nunavtine sananeKåsassut
tåssa K’atcortume, Nungme Ausi-
angnilo, ilame tusagkap neriugdlu-
arnåssusia, tåssalo taimailivdluta
utarKilersimavdluta nalunaerfigi-
neKarnigssavtinik.
isumavdluarnerigaluarputdle a-
vångunaKissumik kipitineKarpoK
suliarujugssuaK nåmagsilersordlo
ukioK måna landstingip atautsimi-
nerata nalåne februarime nuna ta-
måkerdlugo pilerssårusiortartut a-
tautsiminermingne nalunaerutigåt
sodavandiliorfik Avangnåne sana-
neKartugssaK Ausiangne pinane 1-
lulissanile sananeKåsassoK.
ilumut tusagaK pakatsinangår-
mat avdlatut misigingilanga sordlo
tunuvkut savingmik kapinetcardlu-
nga. ilame kina neriugsimava tai-
matut misigissaKarnigssamik. pi-
lerssårumik pilersitsissuvdlune tu-
sagaK ånernangårmat sumupilug-
ssuaK silagtorterpunga, erKaerKår-
kagkalo tåssa inuit sulivfigssaileKi-
ssorpagssuit atugardlioKissut sa-
påtip akuneranut nåmåinaKissu-
mik aningaussånguamik pissartut,
timåitumigdlo mérarpagssuit kåpa-
jårtituagkavut angnertunerussu-
mik tuniussagssaKånginerput pt-
ssutigalugo, ktsalo inusugtorpag-
ssuit sulivfigssaKångmertik pissuti-
galugo såriarfigssaisuanermikut a-
jussårnaraluaKissumik imaKa piu-
måssuseringisamingnik ingming-
nut atugardliortitartut.
tusagkap taimåitup agtungårma-
nga avdlatut ajornartumik torKor-
dlunga Kuvdlinguakastka nåkåti-
påka. taimåitumigdlo pinasuartu-
mik suleKatika nalunaerfigåka Ka-
noK iliortariaKarnivtinik. tamatu-
ma kinguneranik Kujanartumik ne-
riungnimininguaKalerKigpunga a-
tarKinartup nålagkersuissut siulig-
taissuata Juntåp tamåna erKarsau-
tigeneigkumasimangmago.
ilame uvangåinåungilaK pakatsi-
ngårtOK, ausiangmiutdle amerdla-
Kissut nalungilåka angnertorujug-
ssuarmigtaoK pakatsisineKartut.
tåssame sussoKarnera nalungilåt
Kilanårdlutik utarKigamik. aju-
ssårnarujugssuaKaordle kigdlor-
mut aulajangtsimaneK. tammånalo
imaKa igtornaraluaKissumik ima i-
nernileriaKardlune: peKarérsut tu-
nineKarmata peKangålersitdlugit,
peKångitsutdle arsårneKardlutik
pimingnik agdlåt.
sulile ajussårnarneKarpoK, parti-
ma Atåssutip OKauseKartitåta
landstingip atautsimmerane kingu-
singnerussumik sangmineKarnera-
ne OKarsimangmat sodavandilior-
figsap inigssineKarnera Atåssutip
ajoringikå (akerdleringikå), tamå-
nalo takuneKarsinauvoK Sermitsia-
ne nr. 10-ime 8. marts 1985 naKine-
Karsimassume Kupernerme 19.ime.
sussorssuiunuko? tamåna sang-
merKigkumårpara kingusingneru-
ssukut KanoK iliuseKartOKarnera
takorKårdlugo.
asassåka atarKinartuse agdlag-
kama autdlarKautåne såvfigissåka!
Kinuvigåvse. KinerKussårtarniv-
tine sulivfigsaileKissut sagdliutdlu-
git KinerKussårutigissarpagut. ta-
måkut sapingisavsinik erKaimav-
dlugit måna atautsiminigssavsine
avdlånguteKartitsiniardluse erKai-
magise måne sualungmik Ausiang-
ne inuit ajornartorsioréKissut reje-
.* Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
' Avissaartitsivoq
lerivfigssåinaup iluarsTvigisinåu-
ngingmagit. tåssame sulivfigssuag-
ssaK angnikitdlilersuineK perKuti-
galugo angnertugissagssåungitsui-
narmik tulåussivfigineKartartug-
ssaungmat. pakatsinaKingmåme i-
nuit pineKartut pivdlugit isumer-
Kårtusimavdlune kigdlormut pine-
KarneK. erKaimaniartigume inuit
sulivfigssaileKilerångamik ajornar-
torsiutinik åssigmgitsorpagssuar-
nik erKorneKartarnere, tamatuma-
lo kingunerisa angnertorujugssuar-
migtaoK ilagissardlugo inuiaKati-
gingne ajornartorsiutaulersarnere.
tamåkumiuko pingitsortiniåsaguv-
tigik såkugssavta pitsaunerssarigåt
sulivfingmik atauvartumik pilersit-
sissariaKarneK.
taimåitumik kångusungnanga
Kinuvigåvse ikiorKuvdluta.
inugsiarnermik inuvdluaritse
Karl Siegstad,
Ausiait.
Klatring er mange ting
Vedrørende artiklen »Internationa-
le bjergturister i Grønland« giver
friluftlivsvejleder Otto Andersen,
Norges Høyfjellskole, Hemsedal,
sin opfattelse:
Med vort lands store friluftlivs-
naturpotentiale er det en nærlig-
gende tanke at gøre brug af denne,
med sigte på at skabe alternative ar-
bejdspladser, som på længere sigt
vil kunne opbygges til et blivende
erhverv for lokalbefolkningen.
Selvsagt er der brug for initiativer
og ideer til et sådan projekt som ita-
lieneren og alpinguiden Gianni Pais
Becher og HF-studenten Ane Kuit-
si, grønlænder, har fundet sammen
om. Sådanne ideer og initiativer er
velkomne og nødvendige for ska-
belse af erhverv og kontakt med den
internationale arena indenfor fri-
luftlividret.
Så langt vil undertegnede være
enig i tanken om skabelse af »klat-
resporten« som erhverv.
Det er min opfattelse at »guide-
organisationen i Tasiilaq« nu er en
realitet med tilbud for personer som
ikke ønsker »pakketure«, og set i
lyset af dette vil jeg som vejlederstu-
dent inden for friluftliv på det be-
stemteste tage afstand på den frem-
gangsmøde der er blevet benyttet
for organisationens oprettelse, og
af følgende grunde:
For det første har Ane Kuitse,
hvor initiativrig hun end så er, in-
gen autorisation til at varetage an-
svaret for »klatresportsudøverne«.
For det andet bør »klatresport«
aldrig indføres i Grønland, selv for
internationalt erfarne »sports-
men«. Klatring er ingen sport på li-
ge fod med andre grene som fod-
bold, da konkurrencemomentet of-
test er direkte livstruende. Klatre-
idræt er i sig selv ikke en dårlig ting,
men denne skal aldrig benyttes til at
skabe en atmosfære med at udøvere
stiler efter at blive ligeså skrappe
som kendte udøvere.
Klatring er mange ting, og det må
for udøvernes interesse arbejdes
henimod at gøre klatring til en id-
ræt, og ikke sport. Idræt er forskel-
lig fra sport ved at denne ikke inde-
holder konkurrencemomenter,
hvorved udøveren af klatring sam-
men med ligestillede i området per-
sonligt får udviklet dennes egen
sværhedsgradsnormer.
For det tredje er »avanceret« fri-
luftliv ikke et begreb som endnu ik-
ke er tableret blandt lokalbefolk-
ningen, hvorfor man ved etablering
af erhvervsbetonet fjeldidræt må
tage højde for hvilken påvirkning
man får overfor befolkningen.
For det fjerde skal man som or-
ganisation med ansvarsfølelse, nøje
lægge mærke til hvilke påvirknin-
ger miljøet, -landskab, dyr og folk
kommer ud for og udfra dette plan-
lægge den påtænkede erhvervsud-
vikling.
Indsigt med klæder og udrust-
ning, gruppesamarbejde, land-
skabsformers egenskaber og ernæ-
ring samt mange mange andre fak-
torer skal indfries før man med be-
rettigelse kan kalde sig for ansvarlig
fjeldfører. Set i lydet af fremtidig
erhverv indenfor fjeldidræt bør
hjemmestyret og kommunerne
tænke — og arbejde for — friluft-
livspolitik.
Otto Andersen
Aasianni Inuit
Ataqatigiit
Oqaaseqaataat
Imeruersaasiorfiit inissinneqarne-
rat pillugu:
Nuna tamakkerlugu pilersaarru-
siornermut ataatsimiititaliap al-
lannguiniaratik aaliangersimane-
rat, Aasianni Inuit Ataqatigiit,
akuersaarneqarsinnaanngilluin-
nartutut isigaat.
Sukumiisumik tunngavilersorlu-
akkamik nuna tamaat isigalugu, pi-
lersaarusiorsimannginnerup kingu-
neranik, maannakkut illoqarfinnut
ataasiakkaanut eqiterutitsineq i-
ngerlanneqalerpoq. Naak tamanna
innuttaasunik akerlerilluinnarne-
qaraluartoq.
Ukiuni alaqalersuni Aasiaat su-
liffissaaleqiffiujuarnerata kingu-
nerannik, innuttaasut amerliarto-
runnaarsimapput, suliffissaaleqi-
sorpassuit allatut ajornartumik il-
loqarfinnut Nunanullu allanut su-
liffissarsiorlutik aallartarmata.
Imeruersaasiorfiit inissinnissaat
pillugu oqallinnermi toqqammavi-
gineqarsimavoq, sumi pilersik-
kaanni akikinnerunersoq. Allatut
oqaatigalugu Qallunaat nunaanni
immiorfissuit allallu pinginneqa-
taassat iluanaalertorsinnaanerat
salliutinneqarsimalluni.
Aasianni Inuit Ataqatigiit, inuia-
qatigiit ataatsimut isigalugit, nali-
liinissaq pisariaqartippaat, taa-
maattumillu illoqarfiit suliffissaa-
leqiffiunerpaasut, Narsaq Aasiaal-
lu saneqqunneqarsinnaanngittutut
isigalugit.
Inuit Ataqatigit Inatsisartuni, i-
nissiinissat allanngortinneqarnis-
saat pillugu suliniuteqarsimagalu-
arnerat, Naalakkersuisooqataasu-
nit tusarniarneqarsimanngimmat,
Aasianni Inuit Ataqatigiit apeqqu-
serusuppaat, taamatut suleqatigiin-
neq Inuit Ataqatigiinnit akuersaa-
ginnarneqassanersoq.
Aasianni Inuit Ataqatigiit
sinnerlugu allatsi
Seth Marcussen