Atuagagdliutit - 05.02.1986, Blaðsíða 5

NR. 6 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Pisuussutit uumassu-
sillit atorluarneqassasut
Siumup Qaqortumi ataatsimeersuarneranit
nalunaarutigineqarpoq anguniagaq taanna ukiut
tallimat ingerlaneranni angujartuaarneqassasoq
Levende ressourcer
skal udnyttes fuldtud
Dette mål søges nået i løbet af de kommende 5 år, siger
Siumut-mødet i Qaqortoq.
Siumup Qaqortumi ataatsimeersu-
arnerani inuutissarsiorneq pillugu
1992-ip tungaanut pilersaarusiassat
suliarineqarput. Anguniarneqar-
tussat pingaarnersarissavaat nam-
minersornerullutik oqartussat tuni-
sassiorfiisa imminut akilersinnaa-
sumik ingerlasuunissaat, tamanna-
lu anguniarlugu pisuussutit uu-
massusillit atorluarniarneqassap-
put. Tamannalu pissaaq aalisariutit
nunamilu suliffissuit piorsaavigine-
qarnerisigut.
Kinguppaqarfiit pingasut
Inuutissarsiornermik piorsaanermi
pingaartumik kinguppanniarneq
eqqarsaatigineqarpoq. Siumup si-
unnersuutigaa kinguppattassanik
aalajangersaaneq nunap immikko-
ortuinut sisamanut immikkoortite-
rinikkut ingerlanneqartassasoq.
Ullumikkullu TAC-ilersuinermi
ilaanngikkaluartoq Nuussuup
Kalaallit Nunaannut ministeri Tom
Høyem Nuummeereerluni anger-
larpoq nammincrsornerullutik
oqartussat naalagaaffimmiit 1,1
milliardinik taarsigassarsiniutaat
nassarlugu. Aningaasat akuersissu-
tigineqassagunik nammincrsorne-
rullutik oqartussat ukioq 2005-ip
tungaanut nukissiornikkut piler-
saarutaannut aningaasaliissutigi-
neqartussaapput. Nukissiorner-
mullu pilersaarummi tassani pi-
ngaarnersaapput Ilulissat, Sisimi-
ut, Maniitsup, Nuup Paamiullu er-
ngup nukinganik ingerlatilinnik
nukissiorfeqalernissaat.
avannaa aallartissutigineqartas-
saaq. Tullerissavaa sineriak Nuus-
suarmiit Sisimiut tungaannut, pi-
ngajoralugu Sisimiuniit Paamiunut
sisamagalulu Kujaterpiaa. Taakku-
nanilu rejekassenik taaneqartunik
pilersitsisoqartassaaq soorlu ullu-
mikkut Qeqertarsuup eqqaani taa-
maattoqareersoq.
Siumumissaaq akuersissutigine-
qarpoq avataani uuterereersartut
pinngitsooratik tulaattagassaasa 10
procentiniit 15 procentinut qaffan-
neqarnissaat anguniarneqassasoq,
japanimiullu pinngitsooratik tu-
laattagassaat 15 procentiniit 30
procentinut qaffatsinneqassasut.
Isumaqatigiissutigineqartullu ilaat
kinguppannik avataani uuterereer-
sartut kg-imut akileraarutissaat 80
øre-usoq akuersissummut akile-
raartaammik kg-imut akileraar-
taammik 2 kr-iusumik taarsertinni-
arneqassasoq.
Ministerilu isumaqarpoq erngup
nukinga atorlugu nukissiorfeqaler-
nissamik pilersaarutit pitsaalluin-
nartuusut.
— Pilersaarutit pitsaangaaramik
taarsigassarsiniartarfiit nalingin-
naasut aqqutigalugit aningaasaler-
sorneqarsinnaagaluarput, mini-
steri ataasinngormat februarip ul-
luisa pingajuanni Københavniliar-
luni aallanngitsiarluni taama AG-
mut oqarpoq.
Nassuiaat
Namminersornerullutik Oqartus-
Partiimilu isumaqatigiissutigine-
qartut ilagaat angallatit 80 brutto-
registertons sinnerlugu angissusillit
saarullinniarsinnaatitaanermut
akiliuteqartitaasarnerat eqquteq-
qinniarneqassasoq.
Nunanut allanut niuernermut
ataatsimiititaliaq
Siumumi siunnersuutigineqarpoq
Kalaallit Nunaanniit nunanut alla-
nut niuerneq eqqarsaatigalugu
ataatsimiititaliaqalissasoq nammi-
nersortut nioqqutissiorfiisa nam-
minersornerullutillu oqartussat ni-
oqqutissiorfiisa suleqatigiinneru-
lernissaannik isumaginnittuusussa-
mik. Ullumikkummi pissutsit
imaapput namminersortut nioqqu-
tissiorfii unammilleqatigiinnertik
pissutigalugu akikillisaassisarlutik.
Nunanut allanut niuerneq pillugu
ataatsimiititaliaqalernikkut kalaal-
lit nioqqutissiorfiisa namminersor-
tut unammilleqatigiinnginnissaat
anguniarneqassaaq.
Siunnersuutigisaasalu ilagaat
kommunikkuutaartunik, ingerlal-
luarsinnaasunillu nioqqutissiorneq
pillugu ataatsimiititaliaqalissasoq.
Nioqqutissiornerlu pillugu ataatsi-
miititaliat ataqatigiissumik sulinis-
saat eqqarsaatigalugu siunnersuuti-
gineqarpoq nunap immikkoortuini
atuuttussanik ataatsimiititaliorti-
tertoqassasoq.
sat pilersaarutigaat pilersaarut
taanna 1987-ip ingerlanerani aal-
lartinneqassasoq. Maannamut pi-
lersaarutaasut malillugit nammi-
nersornerullutik oqartussat GTO
tigussavaat 1987-imi januarip aal-
laqqaataani, pilersaarullu taanna
iluatsissappat nukissiornermuttaaq
tunngasut namminersornerullutik
oqartussanit oqartussaaffigineqa-
lissapput.
GTO-li 1987-imi januarip aallaq-
qaataani suli naalagaaffimmit ti-
gummineqarsimassappat nukissi-
ornermut pilersaarutit aallartinne-
qarneranni suli Kalaallit Nunaan-
nut ministereqarfik akisussaagal-
lassaaq.
Nukissiornermullu tunngasut I-
natsisartut ataatsimiinnissaanni
oqaluuserineqarnissaat GTO-p qa-
noq isumaqarfigaa.
— GTO nalunaarusiulereerpoq
inatsisartunut saqqummiunneqar-
tussamik, Tom Høyem oqarpoq.
— Naatsorsuutigaarput februar-
imi ataatsimiinnerup ilarujussua
nukissiornermut tunngasunik oqal-
lisiginninnermut atorneqarumaar-
toq, naalakkersuisut siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt tapersiivoq.
Siumut-mødet i Qaqortoq har lagt
planer for erhvervsudviklingen
frem til 1992. Hovedformålet skal
være rentabel drift på hjemmesty-
rets erhvervsvirksomhed, og dette
skal søges nået ved total udnyttelse
af levende ressourcer. Og det sker
ved udbygning af fiskerflåden og
industrianlæggene.
Tre rejeområder
Erhversudviklingen skal først og
fremmest gælde rejefiskeriet. Siu-
mut har vedtaget at foreslå, at den
fremtidige fastsættelse af rejekvo-
ten skal inddeles i fire geografiske
områder. Man starter med området
nord for Nuussuaq, som ikke er
omfattet af T AC-bestemmelsen af i
dag. Det næste område er kyst-
strækningen fra Nuussuaq til Sisi-
miut, det tredie fra Sisimjut til Paa-
miut og det fjerde det egentlige
Sydgrønland. Der bliver mulighed
at lave rejekasser inden for disse
områder i lighed med Diskoområ-
dets rejekasse.
Siumut har også vedtaget at ar-
bejde for, at landingspligten for sø-
kogende rejefiskeri forhøjes fra 10
til 15 pct. samtidig med, at man for-
højer japanernes landingspligt fra
Siumut-partiimeersut ataatsimee-
reerlutik nalunaarutigaat 1987 pini-
artut ukiorissagaat, ukiullu taassu-
map ingerlanerani piniartoqarfinni
inuutissarsiorneq pitsanngorsarni-
arlugu assigiinngitsunik iliuuseqar-
toqassasoq. Pingaartumillu qalera-
linniarnerup siuarsarneqarnissaa
eqqarsaatigineqarpoq.
Siumup siunnersuutigaa nuna-
qarfinni aalisakkanik tunisassior-
fiit nunaqarfiit teknikikkut pisin-
naassusaanut naapertuuttuutinne-
qassasut, aammalu tunisassiorfinni
nunaqarfimmiut namminneq suli-
sorineqartassasut.
Suliarlu tamanna siuarsarumal-
lugu partiimeersut ataatsimeersu-
15 til 30 pct. Endvidere har partiet
vedtaget, at afgiften for søkogende
rejfiskeri, som er 80 øre pr. kg. skal
afskaffes og erstattes med en licens-
betaling på 2 kr. pr. kg.
Desuden vil partiet arbejde for,
at den tidligere ordning om, at far-
tøjer over 80 bruttoregistertons
skal have licens for at fiske, skal
genindføres.
Grønlands eksportråd
Siumut foreslår, at der skal nedsæt-
tes et eksportråd for Grønland med
henblik på at fremme bedre samar-
bejde mellem private organisatio-
ner og hjemmestyrets salgsorgani-
sation. Situationen i dag er sådan,
at grønlandske salgselskaber pres-
ser priserne ned, fordi de konkurre-
rer på samme marked. Ved at opret-
te et eksportråd skal man tilstræbe,
at der ikke sker konkurrence grøn-
landske salgselskaber imellem.
Endelig anbefaler partiet, at der
skal nedsættes regionale produkti-
onsudvalg, som fungerer kommu-
nevis. For at sikre koordination af
produktionsudvalgenes virksom-
hed anbefales det, at der nedsættes
regionale råd.
arnerminni siunnersuutigaat nuna-
qarfinnik maligassaqqissunik tik-
kuaasoqartassasoq, misiliinerlu
iluatsinneroqqullugu taakku im-
mikkut ittumik iliuuseqarfigine-
qartassasut. Nunaqarfinni Uum-
mannap kommunianiittumi, Sisi-
miut kommunianniittumi Nanor-
tallullu kommunianiittumi misili-
gutaasunik ingerlatsisoqassaaq,
laakkulu ingerlalluarsinnaappata
misiliineq nunaqarfinnut allanut-
taaq annertusineqassaaq.
Piniartut ukiuanni amminut
tunngasut sammineqassapput, pi-
ngaarnerutillugu ammit nunatsinni
namminermi nioqqutigineqarnerat
sammineqassaaq.
Nukissiornissamut
1,1 milliardinik
taarsigassarsiniartut
Ministeri isumaqarpoq pilersaarut pitsaangaarmat
taarsigassarsiniartarfiit aqqutigalugit
taarsigassarsisoqarsinnaasoq Nukissiorfi/iornissaq
pillugu pilersaarusiat Inatsisartut februarimi
ataatsimiinneranni nassuiaatigineqassapput
1987 piniartut
ukiorissavaat
Søger statslån på
1,1 milliard til
vandkraftprojekter
Ministeren tror på, at projektet er så godt, at det
sagtens kan finansieres via det private lånemarked —
Redegørelse om energiplanlægningen op i Landstingets
februar-samling
1987 skal være
fangernes år
Siumut-partiet foreslår, at 1987 skal være fangernes år,
hvor man vil arbejde for forbedring af
erhvervsvilkårene i fangerdistrikterne.
Grønlandsminister Tom Høyem er
rejst hjem efter sit besøg i Nuuk
med en anmodning fra hjemmesty-
ret om et statslån på 1,1 milliard
kroner. De mange penge skal, hvis
lånet bevilges, bruges til finansie-
ring af hjemmestyrets energiplan
frem til år 2005. Hovedhjørneste-
nen i energiplanen består af vand-
kraftværker i byerne Ilulissat, Sisi-
miut, Maniitsoq, Nuuk og Paami-
Også ministeren anser vand-
kraftprojekterne for at være en
ganske fremragende idé.
— Den er nok så god, at den uden
videre vil kunne finansieres via det
private lånemarked, mente han
over for AG, umiddelbart inden
han mandag den 3. februar rejste
tilbage til København.
Redegørelse
Energiplanen skal efter hjemmesty-
rets ønske sættes i værk i løbet af
1987. Efter de hidtidige planer er
det meningen, at hjemmestyret skal
overtage GTO pr. 1. januar 1987,
og realiseres denne plan, bliver det
et hjemmestyreanliggende at få
energiplanen op at stå.
Forbliver GTO derimod i stats-
ligt regi ud over den 1. januar 1987,
kommer Ministeriet for Grønland
til at tegne ansvarlig for i hvert fald
første fase af energiinvesteringer-
ne.
Og hvorledes ser på energien bli-
ver offentliggjort under den kom-
mende samling i Landstinget.
— GTO er allerede i gang med at
udarbejde en redegørelse, som skal
forelægges tinget, oplyser Tom
Høyem.
— 1 det hele taget må vi nok regne
med, at en væsentlig del af tiden un-
der februar-samlingen vil blive an-
vendt til energidiskussioner, sup-
plerer landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt.
Siumut-mødet bebuder, at 1987
skal være fangernes år, hvor man
igangsætter en række aktiviteter i
fangerdistrikterne med henblik på
forbedring af erhvervsvilkårene.
Her tænkes først og fremmest på
udviddet fiskeri efter hellefisk.
Siumut foreslår, at fiskeindustri-
anlæggene på bygderne skal være
tilpasset til bygdernes tekniske for-
måen, og at industrianlæggene skal
betjenes af bygdebefolkningen
selv.
For bedre at kunne arbejde med
denne sag, har partiets landsmøde
vedtaget, at der skal udpeges møn-
sterbygder, hvor man skal gøre eks-
tra indsats for at stable forsøgsord-
ningen på benene. I en bygd i Uum-
mannaq kommune, Sisimiut kom-
mune og Nanortalik kommune,
skal der iværksættes forskelige for-
søgsordninger, som senere ud-
strækkes til andre bygder, hvis de
fungerer tilstrækkeligt godt.
Fangeråret skal også beskæftige
sig med afsætning af skindproduk-
ter, først og fremmest til hjemme-
markedet.