Atuagagdliutit - 05.02.1986, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 6 1986
Peqqinneruleqqulluta:
Nappaatit pinaveersimatin-
niarnissaannut ministeri
siunnersuisoqatigiiliortoq
Siunnersuisoqatigiit siulittaasussaattut nunatsinni kigutilerisuuneq Frank
Senderovitz toqqarneqarsimavoq — peqqinnissamullu isumaginnittoqarfiup
saniatigut N'amminersornerullutik Oqartussat kommunellu sinniisuutitaqassapput.
Peqqinnissaq pillugu oqallitsitsi-
nermi tallimanngornermi januarip
ulluisa 31-ani, Nuummi »Qassi«-
mi pisumi nunatsinnut ministerip,
Tom Høyemip, nalunaarutigisin-
naasaasa ilagaat nappaatit pina-
veersimatinniarnissaannut siunner-
suisoqatigiinnik, qulingiluanik i-
nuttaqartussamik pilersitsiniarne-
rup piviusunngulernera. Ukiarmi
peqqinnissaq pillugu Nuummi a-
(aatsimeersuartoqarnerani nap-
paatit pitsaaliorniarlugit suliniute-
qarncrunissamik aalajangiussaqar-
simaneq siunnersuisoqatigiinnik
pilersitsiniarnermut tunuliaqutaa-
soq Tom Høyemip oqaatigaa.
Ukiuni arlaqalersuni nunatsinni
kigutilerisuunerup sulinermini mi-
silittagaqarluarnera siulittaasutut
toqqaanermut tunngaviusoq mini-
sterip ilanngullugu oqaatigaa — ki-
gutilerisuunermi kalaallinik kiguti-
gissaasunik ilinniartitsinermi sule-
qataalluarsimavoq, nalinginnaasu-
millu kigutit paarilluarnisaat pillu-
git qaammarsaanermut suleqataa-
simanermigut misilittagaqarluar-
tuulluni.
Nappaatit pitsaaliorniarlugit si-
unnersuisoqatigiit sulissutigisas-
saat peqqinnissaq pillugu isuma-
ginninnermi suliniarnermut pi-
ngaarnerutinneqartussaq tassaa-
voq »inuunerup qanoq ingerlanni-
arneranut peqqinnissap pingaaru-
teqarnera«. Tamannalu pillugu i-
nunnut paasititsiniaanissaq unga-
sinngitsukkut aallartisarneqartus-
saavoq.
Peqqinnissamut tunngatillugu Nuummi Qassimi tusarniaanermi apersukkat, saamillernit: isummat nappaataan-
nul tunngasumik illunut orniguttartoq Ruth Lange, nakorsaq anneq René Birger Christensen, peqqinnissamik ud-
valgip siulitlaasua Mette A belsen, inunnik isumaginninnikkut borgmester Gulborg Chemnitz, grønlandsminister
Tom Høyem, oqalutsi, aviisiliortoq Ulrik Rosing aamma Agnethe Davidsen tusarniaanermi siulersuisoq. (Li!)
Fra sundhedshøringen i Qassi i Nuuk ses her panelet. Det er fra venstre psykiatrisk hjemmesygeplejerske Ruth
Lange, distriktslæge René Birger Christensen, sundhedsudvalgsformand Mette A belsen, socialborgmester Guld-
borg Chemnitz, grønlandsminister Tom Høyem, journalist Ulrik Rosing, der fungerede som tolk samt Agnethe
Davidsen, der ledede høringen. (Foto: Lil)
Skal lære os sund levevis:
Ministeren har nedsat
nyt forebyggelsesråd
Overtandlæge Frank Senderovitz udpeget som formand for rådet, der ud over
sundhedsvæsnet også skal have repræsentation fra hjemmestyret og kommunerne
Allerede på sundhedskonferencen den forebyggende indsats. Og nu
sidste år stod det klart, at en udbyg- har grønlandsminister Tom Høyem
ning af sundhedsvæsnet ikke gjort alvor af netop en af de ideer,
mindst skal koncentreres omkring der kom frem i denne sammen-
Kigutit nakorsaanerat Frank Senderovitz nunatsinnut ministerimit toqqa-
gaavoq rådip nappaatinik pitsaaliuisussap siulittaasuatut. (LIL)
Overtandlæge Frank Senderovitj. er af grønlandsminister Tom Høyem ud-
peget som formand for det nye forebyggelsesråd. (Foto: Lil)
hæng: Han har dannet »Grønlands
Forebyggelsesråd« — et råd, der
med deltagelse af sundhedsvæsnet,
hjemmestyret og kommunerne skal
lære os at leve et sundere liv. Rådet
skal arbejde ud fra den ubestridte
kendsgerning, at det er nemmere
for den enkelte og billigere for sam-
fundet, hvis fysiske og psykiske
skader tages i opløbet.
At rådet nu er ved at blive en
kendsgerning, kunne ministeren
oplyse, da han talte ved en sund-
hedspolitisk paneldiskussion i Qas-
si i Nuuk fredag den 31. januar. Og
han har også allerede udpeget for-
manden for rådet. Det er overtand-
læge Frank Senderovitz, der allere-
de har stor erfaring i forebyggende
arbejde, specielt inden for tandple-
jen.
Peqqinnissamik isumaginninnerup
pingaarnerutinneqarniarnera
1986-imi peqqinnissamut isuma-
ginnittoqarfiup pingaarnerutinne-
qarnissaa nunatsinnut ministerip
ukiortaami inuulluaqqussutimini
neriorsuutigereersimavaa. Taman-
nalu malunnartinniarneqalereer-
poq siunnersuisoqatigiiliap ani-
ngaasaliiffigineratigut, naak ani-
ngaasat qanoq amerlatigisut siun-
nersuisoqatigiiffimmut atortus-
sanngortinneqarsimanerat ministe-
rip erseqqissumik oqaatiginngikka-
luaraa. 1986-imili aningaasat peq-
qinnissamut isumaginnittoqarfim-
mut aningaasaliissutaasut 1985-imi
aningaasaliissutaasunit amerlane-
runissaat ministerip oqaatigaa, taa-
maatullu 1987-imi aningaasaliissu-
tit ukioq mannamiit amerlaneru-
nissaat oqaatigalugu.
Aningaasaliinermut atatillugu
ilanngullugu oqaatigineqarpoq
nappaatit pitsaaliorniarlugit siun-
nersuisoqatigiiliap allattussaannik
ataatsimik peqalernissamut ani-
ngaasat immikkoortinneqareersi-
masut, tassangalu pissarsiniarneq
aallartereersimalluni.
I
Periaatsit nutaat
Inuit akornanni peqqinnerulernis-
saq siunnersuisoqatigiit paasisitsi-
niutigalugu suliassaasa pingaarner-
sarissavaat.
Inuit peqqinnissartik pillugu su-
leqataanerulernissaat anguniarne-
qartut ilagaat. Paasisitsiniaanissar-
lu tusagassiuutit atorlugit piinnara-
ni aammali videokkut isiginnaagas-
siat atorlugit piniartussaavoq.
Ungasinnerusoq isigalugu inuit
akunnerminni peqqinnissartik pil-
lugu akisussaasuunerminnik paasi-
tinneqarnissaat anguniarneqar-
poq, — isumaqanngilangami inuit
ullormiit ullormut peqqinnissaq
pillugu isiginnittaasertik allanngor-
tissinnaagaat, taama ministeri AG-
mut oqarpoq.
Nalinginnaasumik paasisitsini-
aanerup saniatigut siunnersuisoqa-
tigiit misilittagaqaleriartuaarnertik
ilutigalugu misissuiffigisariallit
sorliit pillugit siunnersuisinnaale-
rumaartussatut naatsorsuutigine-
qarput.
Ministeri nappaatit pinaveersi-
matinniarlugit siunnersuisoqatigii-
liorniarnini nalunaarutigiinnaraa
siunnersuut siulleq tutsiuppoq.
Tassa Nuummi distriktlægep siun-
nersuutigimmagu illoqarfikkuu-
taartumik siunnersuisoqatigiit im-
mikkoortortalersornissaat. Taa-
maaliornikkut Kommunini peqqin-
nissaq pillugu ataatsimiititaliat su-
liassinnerisigut eqeersaanissaq a-
nguneqarsinnaasoq Rene Birger
Christensenip taamatut oqarnermi-
ni isumagaa.
At gøre folk opmærksomme på
»livsstilens betydning for sundhe-
den« bliver den fornemste opgave i
det sundhedspædagogiske arbejde,
det nye forebyggelsesråd nu i løbet
af kort tid skal i gang med.
Høj prioritet
Allerede i sin nytårshilsen sagde
grønlandsminister Tom Høyem, at
sundhedsvæsnet i 1986 skulle nyde
høj prioritet, og dette løfte kommer
blandt andet til at give sig udslag i
de pengemidler, der stilles til rådig-
hed for det nye forebyggelsesråd.
Noget konkret tal satte ministe-
ren ikke på rådet, men han nævnte
blandt andet, at der i 1986 skal bru-
ges flere penge på sundhed, end til-
fældet var i 1985. Og på samme må-
de bliver budgettet for 1987 mere
omfattende end det, der gælder for
indeværende år.
På budgettet for forebyggelses-
rådet bliver der således også plads
til at ansætte en sekretær, som man
allerede er begyndt at søge efter,
oplyste ministeren.
Nye veje
Det er meningen, at det nye fore-
byggelsesråd skal gå nye veje inden
for propagandaen til fordel for en
bedre folkesundhed.
Ministeren mener ikke, at man
fra den ene dag til den anden kan
ændre folks bevidsthed omkring
deres egen sundhed, og i en samtale
med AG siger han, at man netop
derfor satser på påvirkning og til-
skyndelse over en længere periode.
Ud over at bruge de allerede eksi-
sterende medier vil det nye forebyg-
gelsesråd også gå ind i blandt andet
produktionen af videofilm om
sundhed.
Og i kraft af den viden, rådet er-
hverver om sundheds i almindelig-
hed, skal det også kunne gå ind og
virke rådgivende for, hvilken forsk-
ning der bør sættes i gang på for-
skellige områder.
Ud over denne kollektive rådgiv-
ning skal der også drages omsorg
for individuel vejledning, hvor det-
te skønnes nødvendigt.
Allerede umiddelbart efter mini-
sterens meddelelse om det nye fore-
byggelsesråd fik han den første res-
pons vedrørende lokal rådgivning
og vejledning. Det var distriktslæge
i Nuuk, René Birger Christensen,
der fandt det naturligt, om der i
kommunerne dannedes lokalafde-
linger af forebyggelsesrådet.
—- Det kunne passende være de
kommunale sundhedsudvalg, vi
»piftede op« til at overtage denne
opgave, mente han.
GRØNLANDSKE
ANORAKKER
Sianerlutit angissusissaa oqaatigiuk.
Mersussavarput nassiullugulu.
De ringer og opgiver mål.
Vi syr og sender Dem varen.
AASIAAT-SYSTU E
<å> <s>
Box 3.3950 Aasiaat
Tlf. 4 21 95 - 4 24 59
1-^
// \\ \ SANAARTORNERMITAARSIGASSARSISARFIK
Z
r\ GRØNLANDS KREDITFORENING
Advokat Henrik Hey Skibshavnsvej 32 Box 419 3900 Nuuk Telefon 2 12 52
- Vi skaffer penge til huse.