Atuagagdliutit - 12.02.1986, Síða 3

NR. 7 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Saarullinniarneq
kinguariarfiujuarpoq
Kinguppanniarnerli siuariarfiuvoq, 1985-imi
kinguppattat ukiumit siulianit 9216 tonsinik
amerlanerusimallutik
Saarullinniarneq 1985-imi kingua-
riarfiorujussuarpoq. Oktoberip
naanera tikillugu pisat siorna ta-
maalinera tikillugu pisarineqarsi-
masut affaasa missinginnaannik
amerlassuseqarsimallutik. Tulaas-
sat 4926 tonsiusimapput, 4051 ton-
sinik imaluunniit 45 pct-inik ikileri-
arlutik. Assersuutitut taaneqarsin-
naavoq 1979-imi saarullittat 34.114
tonsiusimasut.
Kinguppanniarnerli ingerlalluar-
poq. Tulaassat 26.512 tonsiusimal-
lutik. Ukiumut siulianut naleqqiul-
lutik 9.216 tonsinik imaluunniit 53
pct-inik amerleriarlutik. Taakkua-
lu ilaat 18.266 tonsit namminersor-
tut tulaassaraat.
Aalisakkat allat
Uukkat tulaassat 2644 tonsiniit
3538 tonsinut amerleriarsimapput.
Qeeqqattaaq siuariarfiusimapput,
1984-imi 668 tonsiniit 1985-imi 928
tonsinut. Suluppaakkat 28 tonsiniit
71 tonsinut. Nataarnartat ikileriar-
lutik 60 tonsiniit 51 tonsinut, qale-
rallilli siuariarfiorujussuarlutik.
Aalisartunut
piniartu nullu 117-inut
450.000 kr-it
Immikkut ittumik ikiorsiisarfimmi
siulersuisut qanittukkut siuller-
meerlutik ataatsimiipput. Ataatsi-
meeqataapput siulersuisuni ilaasor-
tat Tunumeersoq Karl Mikiki, Ku-
jataaneersoq Poul Frederiksen,
Qeqqaneersoq Nikolaj Heinrich,
Diskobugtimeersoq Mikkel Peter-
sen kiisalu siulittaasoq, aalisarner-
mut suliffissuaqarnermullu naalak-
kersuisoq Lars Emil Johansen.
Siulersuisut aningaasaliissutigi-
neqartussatut akuersissutigisaat
katillutik 450.000 kr-it missingini-
ipput, tamakkulu agguaanneqas-
sapput Qasigiannguani aalisartu-
nut arfineq-marlunnut kangerluup
sikuerneratigut ningittagaarsersi-
masunut. Tasiusami piniartunut
22-inut Savissivimmilu piniartunut
30-inut sikkorlunneratigut piniu-
taarsersimasunut. Illorsuarni pini-
artunut 22-inut 1985-imi novembe-
rimi anorersuartarneratigut annaa-
saqangaarsimasunut. Inunnullu
ataasiakkaanut napparsimaner-
mikkut maskinalluunniit ajutoor-
titsinerisigut inuutissarsiumminnik
annaasaqarsimasunut.
Taakkua saniatigut Paamiuni
aalisartut 32-it 1985-imi aalisarner-
liornermikkut annaasaqarsimasut
tapersiiffigineqassapput. Aningaa-
sat naafferartumik tunniunneqar-
tartussaammata Immikkut Ittumik
Tapiissuteqartarfiup allattoqarfia
pissutsinik oqaluuserinneqqissin-
naasassaaq.
Siulersuisullu allattoqarfitsik pi-
sinnaatissimavaat Sermiligaamiit
qinnuteqaatip suli tigineqarsi-
manngitsup oqaluuserinissaanut.
Immikkut ittumik tapiissuteqar-
tarnermut Aningaasaateqarfiup si-
ulersuisui aappaagu februarip naa-
lernerani ataatsimeeqqissapput.
Aalisartut piniartullu 117-nit Ajunaarnersuarmi Aningaasaateqarfimmit
tapiiffigineqarput katillugit 450.000 kr. -nit missaannik. (Ass.: Bent Olsen)
Den særlige Hjælpefond har tildelt 117 fiskere og fangere i alt 450.000 kr.
(Foto: Bent Olsen)
450.000 kr. til 117
fiskere og fangere
Bestyrelsen for Den Særlige Hjæl-
pefond har fornylig afholdt sit før-
ste møde. I mødet deltog bestyrel-
sesmedlemmet fra Østgrønland
Karl Mikike, fra Sydgrønland Poul
Frederiksen, fra Midtgrønland Ni-
kolaj Heinrich, fra Diskoregionen
Mikkel Petersen samt formanden,
Landsstyremedlemmet for fiskeri
og industri, Lars Emil Johansen.
Bestyrelsen bevilligede i alt ca.
450.000 kr. til 7 fiskere fra Qasigi-
annguit, der havde mistet Iangli-
neudstyr som følge af isens opbrud
i isfjorden. 22 fangere fra Tasiusaq
og 30 fangere fra Savissivik, der
havde mistet fangstredskaber som
følge af dårlig islæg. 22 fangere fra
lllorsuit, der havde lidt erhvervs-
mæssig tab som følge af dårlig is-
læg i oktober og november 1985.
Desuden blev der ydet støtte til en
række enkeltpersoner, der på
grund af sygdom eller maskinuheld
havde lidt erhvervsmæssig tab.
Herudover nævnes der, at 32 fi-
skere fra Paamiut er ydet støtte som
følge af særlige dårlige fiskeri i det-
te område i 1985. Beløbet skal op-
fattes som et akut a konto beløb, så-
ledes der kan ydes yderligere støtte
når sekretariatet for Den Særlige
Hjælpefond har haft mulighed for
at sagsbehandle de enkelte ansøg-
ninger nærmere.
Endelig har bestyrelsen bemyndi-
get sekretariatet til at behandle en
endnu ikke modtaget ansøgning fra
Sermiligaaq.
Bestyrelsen for Den Særlige
Hjælpefond forventer at afholde
næste møde i slutningen af februar.
Qalerallit 1984-imi tulaanneqarsi-
masut 3.341 tonsiusimariarlutik
1985imi tulaassat 5.271 tonsiusi-
mapput kapisillillu 107 tonsiniit
943 tonsiunut amerleriarsimallutik.
Saattuaasartattaaq amerleriarsi-
manerat malugisassaavoq, 1984-
imi tulaassat 19 tonsiinnaasimaga-
luartut 1985-imi 895 tonsit tulaan-
neqarsimagamik.
Ammit 1985-imi tunineqarsimasut
Det er gået skidt med torskeind-
handlingen i 1985. Frem til slutnin-
gen af oktober sidste år er indhand-
lingen af torsk næsten halveret i
forhold til samme tidsrum i 1984.
Totalindhandlingen er på 4926
tons, et fald på 4051 tons eller 45
pct. Til sammenligning skal næv-
nes, at torskeindhandlingen i 1979
var på 35.114 tons.
Til gengæld er det gået glimrende
med rejefiskeriet. Total indhand-
lingen er på 26.512 tons. Det er
fremgang på 9.216 tons eller 53 pct.
i forhold til året forud. Deraf er de
18.266 tons landet af private fiske-
re.
Andre fiskearter
Indhandlingen af uvak er gået frem
til 3538 tons fra 2644 tons. Der er
også tale om fremgang for havkat-
tens vedkommende, hvor indhand-
lingen er på 928 tons mod 668 tons i
1984. Rødfisk er også gået frem til
1984-imi tunineqartutut amerlati-
giinnarsimapput. 1985-imi tunine-
qarsimagamik puisit 42.613-it
1984-imilu 42.123-iusimallutik. Te-
riannissalli amii 755-iusimapput
ukiumi siuliani 705-iusimallutik.
Savaaqqat 16.919-it 1985-imi tu-
nineqarsimapput 1984-imi 14.683-
iusimallutik. Tuttut nassui 14.352
kg-it 1985-imi tunineqarsimapput
1984-imi 8.191 kg-usimallutik.
71 tons mod 28 tons. Helleflynder
er gået tilbage fra 6o tons til 51 tons,
mens der er tale om kraftig stigning
for hellefiskens vedkommende. 1
1985 er der indhandlet 5.271 tons
hellefisk mod 3.341 tons i 1984 og
skællaks indhandlingen er gået
frem fra 107 tons til 943 tons.
En anden bemærkelsesværdig
fremgang angår kammuslinger.
Indhandlingen i 1985 er på 895 tons
mod kun 19 tons i 1984.
Samme antal skind
Skindproduktionen i 1985 er næ-
sten det samme som i 1984. Der er
indhandlet 42.613 sælskind i 1985
mod 42.123 i 1984. Produktionen
af ræveskind er på 755 stk. mod 705
året forud.
I 1985 er der indhandlet 16.919
stk lam mod 14.683 stk i 1984. Og
der er i 1985 indhandlet 14.352 kg.
rentakker mod 8.191 kg. i 1984.
Fabriksnye Våben:
BRNO .222Rem
M.680 Fox, Monte Carlo
Luxus skæfte,
sneile + magasin........ 2495,-
BRNO .243W el. 308W
M.601, Monte Carlo
luxus skæfte,
med/uden sneile......... 2295,-
Kikkertbaser
+ ringe for BRNO ........ 155,-
Baikal IJ18
kal. 12 enkeltløbet...... 661,-
Baikal IJ58
kal. 12 side/side........ 1463,-
Baikal IJ27
kal. 12 over/under...... 2330.-
Baikal IJ27E
kal. 12 over/under...... 2462,-
GARAND 3006,
halvaut. god stand...... 2340,-
MAUSER 6,5x55
i meget fin stand........ 780,-
AIMPOINT
elektron, sigtemiddel.... 1280,-
Mauser k98,
ka. 308W, finkvalitet.... 1100,-
US Enfield P17 3006,
originale sigtemidler.... 1280,-
Ammunition pr. 1000 stk.:
6,5x55...................2550,-
.30 - 06.................2400,-
.308 Win................. 1850,-
KÆMPEKATALOG:
Arms Gallery nr. 11, med over 1600
våben; nye, brugte og antikke 240
sider med billeder, beskrivelser og
priser: kr. 52,-. Efterkrav: kr. 67,-.
Fragt: Altid takster hos KGH og
Postvæsen. Skriv på ordre: SKIB
eler FLY.
Betaling: Efterkrav. Forudbetaling
kr. 500,- fratrækkes det samlede ef-
terkravsbeløb. Telex: 21189 canute
dk.
ARMS GALLERY A/S,
Nybrogade 26, 1203 Kbh. K
Åben: 10-17.30. Lørdag lukket.
Tlf. 01-11 83 38/ 15 83 38
Telex: 21189 canute dk.
Fortsat fald i
torskefiskeriet
Derimod fortsætter fremgangen i rejefiskeriet, og
indhandlingen af rejer i 1985 er 9216 tons højere end
året forud.
TV-utillit peqatigiiffiat
— Tassaavoq innuttanut attuumassute-
qarluartunik aallakaatitassiortuusoq.
— tassaavoq partiinit kattuffinniliuunniit
sunnigaanngitsoq.
— tassaavoq ilaasortaasa toqqaannar-
tumik oqartussaaffigisaat akisussaaf-
feqarfigisaallu.
TV-utillit peqatigiiffiat
— tunngaviatigut nunatsinni TV-qarner-
mik aaqqissuussinissamut pitsaaner-
paamik periarfissiisuusoq.
TV-foreningen
— er en forening, der producerer
vedkommende, lokalt TV-stof.
— er en forening, der er uafhængig af
politik.
— er en forening, som medlemmerne
har direkte indflydelse på og ansvar
for.
TV-foreningen
— det bedste grundlag for en sund og
decentral TV-ordning.
TV-utillit peqatigiiffiat atorfissaqartippavut
— aamma siunissami
Vi har brug for TV-foreningen
— også i fremtiden