Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.02.1986, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 12.02.1986, Blaðsíða 3
NR. 7 1986 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 3 Saarullinniarneq kinguariarfiujuarpoq Kinguppanniarnerli siuariarfiuvoq, 1985-imi kinguppattat ukiumit siulianit 9216 tonsinik amerlanerusimallutik Saarullinniarneq 1985-imi kingua- riarfiorujussuarpoq. Oktoberip naanera tikillugu pisat siorna ta- maalinera tikillugu pisarineqarsi- masut affaasa missinginnaannik amerlassuseqarsimallutik. Tulaas- sat 4926 tonsiusimapput, 4051 ton- sinik imaluunniit 45 pct-inik ikileri- arlutik. Assersuutitut taaneqarsin- naavoq 1979-imi saarullittat 34.114 tonsiusimasut. Kinguppanniarnerli ingerlalluar- poq. Tulaassat 26.512 tonsiusimal- lutik. Ukiumut siulianut naleqqiul- lutik 9.216 tonsinik imaluunniit 53 pct-inik amerleriarlutik. Taakkua- lu ilaat 18.266 tonsit namminersor- tut tulaassaraat. Aalisakkat allat Uukkat tulaassat 2644 tonsiniit 3538 tonsinut amerleriarsimapput. Qeeqqattaaq siuariarfiusimapput, 1984-imi 668 tonsiniit 1985-imi 928 tonsinut. Suluppaakkat 28 tonsiniit 71 tonsinut. Nataarnartat ikileriar- lutik 60 tonsiniit 51 tonsinut, qale- rallilli siuariarfiorujussuarlutik. Aalisartunut piniartu nullu 117-inut 450.000 kr-it Immikkut ittumik ikiorsiisarfimmi siulersuisut qanittukkut siuller- meerlutik ataatsimiipput. Ataatsi- meeqataapput siulersuisuni ilaasor- tat Tunumeersoq Karl Mikiki, Ku- jataaneersoq Poul Frederiksen, Qeqqaneersoq Nikolaj Heinrich, Diskobugtimeersoq Mikkel Peter- sen kiisalu siulittaasoq, aalisarner- mut suliffissuaqarnermullu naalak- kersuisoq Lars Emil Johansen. Siulersuisut aningaasaliissutigi- neqartussatut akuersissutigisaat katillutik 450.000 kr-it missingini- ipput, tamakkulu agguaanneqas- sapput Qasigiannguani aalisartu- nut arfineq-marlunnut kangerluup sikuerneratigut ningittagaarsersi- masunut. Tasiusami piniartunut 22-inut Savissivimmilu piniartunut 30-inut sikkorlunneratigut piniu- taarsersimasunut. Illorsuarni pini- artunut 22-inut 1985-imi novembe- rimi anorersuartarneratigut annaa- saqangaarsimasunut. Inunnullu ataasiakkaanut napparsimaner- mikkut maskinalluunniit ajutoor- titsinerisigut inuutissarsiumminnik annaasaqarsimasunut. Taakkua saniatigut Paamiuni aalisartut 32-it 1985-imi aalisarner- liornermikkut annaasaqarsimasut tapersiiffigineqassapput. Aningaa- sat naafferartumik tunniunneqar- tartussaammata Immikkut Ittumik Tapiissuteqartarfiup allattoqarfia pissutsinik oqaluuserinneqqissin- naasassaaq. Siulersuisullu allattoqarfitsik pi- sinnaatissimavaat Sermiligaamiit qinnuteqaatip suli tigineqarsi- manngitsup oqaluuserinissaanut. Immikkut ittumik tapiissuteqar- tarnermut Aningaasaateqarfiup si- ulersuisui aappaagu februarip naa- lernerani ataatsimeeqqissapput. Aalisartut piniartullu 117-nit Ajunaarnersuarmi Aningaasaateqarfimmit tapiiffigineqarput katillugit 450.000 kr. -nit missaannik. (Ass.: Bent Olsen) Den særlige Hjælpefond har tildelt 117 fiskere og fangere i alt 450.000 kr. (Foto: Bent Olsen) 450.000 kr. til 117 fiskere og fangere Bestyrelsen for Den Særlige Hjæl- pefond har fornylig afholdt sit før- ste møde. I mødet deltog bestyrel- sesmedlemmet fra Østgrønland Karl Mikike, fra Sydgrønland Poul Frederiksen, fra Midtgrønland Ni- kolaj Heinrich, fra Diskoregionen Mikkel Petersen samt formanden, Landsstyremedlemmet for fiskeri og industri, Lars Emil Johansen. Bestyrelsen bevilligede i alt ca. 450.000 kr. til 7 fiskere fra Qasigi- annguit, der havde mistet Iangli- neudstyr som følge af isens opbrud i isfjorden. 22 fangere fra Tasiusaq og 30 fangere fra Savissivik, der havde mistet fangstredskaber som følge af dårlig islæg. 22 fangere fra lllorsuit, der havde lidt erhvervs- mæssig tab som følge af dårlig is- læg i oktober og november 1985. Desuden blev der ydet støtte til en række enkeltpersoner, der på grund af sygdom eller maskinuheld havde lidt erhvervsmæssig tab. Herudover nævnes der, at 32 fi- skere fra Paamiut er ydet støtte som følge af særlige dårlige fiskeri i det- te område i 1985. Beløbet skal op- fattes som et akut a konto beløb, så- ledes der kan ydes yderligere støtte når sekretariatet for Den Særlige Hjælpefond har haft mulighed for at sagsbehandle de enkelte ansøg- ninger nærmere. Endelig har bestyrelsen bemyndi- get sekretariatet til at behandle en endnu ikke modtaget ansøgning fra Sermiligaaq. Bestyrelsen for Den Særlige Hjælpefond forventer at afholde næste møde i slutningen af februar. Qalerallit 1984-imi tulaanneqarsi- masut 3.341 tonsiusimariarlutik 1985imi tulaassat 5.271 tonsiusi- mapput kapisillillu 107 tonsiniit 943 tonsiunut amerleriarsimallutik. Saattuaasartattaaq amerleriarsi- manerat malugisassaavoq, 1984- imi tulaassat 19 tonsiinnaasimaga- luartut 1985-imi 895 tonsit tulaan- neqarsimagamik. Ammit 1985-imi tunineqarsimasut Det er gået skidt med torskeind- handlingen i 1985. Frem til slutnin- gen af oktober sidste år er indhand- lingen af torsk næsten halveret i forhold til samme tidsrum i 1984. Totalindhandlingen er på 4926 tons, et fald på 4051 tons eller 45 pct. Til sammenligning skal næv- nes, at torskeindhandlingen i 1979 var på 35.114 tons. Til gengæld er det gået glimrende med rejefiskeriet. Total indhand- lingen er på 26.512 tons. Det er fremgang på 9.216 tons eller 53 pct. i forhold til året forud. Deraf er de 18.266 tons landet af private fiske- re. Andre fiskearter Indhandlingen af uvak er gået frem til 3538 tons fra 2644 tons. Der er også tale om fremgang for havkat- tens vedkommende, hvor indhand- lingen er på 928 tons mod 668 tons i 1984. Rødfisk er også gået frem til 1984-imi tunineqartutut amerlati- giinnarsimapput. 1985-imi tunine- qarsimagamik puisit 42.613-it 1984-imilu 42.123-iusimallutik. Te- riannissalli amii 755-iusimapput ukiumi siuliani 705-iusimallutik. Savaaqqat 16.919-it 1985-imi tu- nineqarsimapput 1984-imi 14.683- iusimallutik. Tuttut nassui 14.352 kg-it 1985-imi tunineqarsimapput 1984-imi 8.191 kg-usimallutik. 71 tons mod 28 tons. Helleflynder er gået tilbage fra 6o tons til 51 tons, mens der er tale om kraftig stigning for hellefiskens vedkommende. 1 1985 er der indhandlet 5.271 tons hellefisk mod 3.341 tons i 1984 og skællaks indhandlingen er gået frem fra 107 tons til 943 tons. En anden bemærkelsesværdig fremgang angår kammuslinger. Indhandlingen i 1985 er på 895 tons mod kun 19 tons i 1984. Samme antal skind Skindproduktionen i 1985 er næ- sten det samme som i 1984. Der er indhandlet 42.613 sælskind i 1985 mod 42.123 i 1984. Produktionen af ræveskind er på 755 stk. mod 705 året forud. I 1985 er der indhandlet 16.919 stk lam mod 14.683 stk i 1984. Og der er i 1985 indhandlet 14.352 kg. rentakker mod 8.191 kg. i 1984. Fabriksnye Våben: BRNO .222Rem M.680 Fox, Monte Carlo Luxus skæfte, sneile + magasin........ 2495,- BRNO .243W el. 308W M.601, Monte Carlo luxus skæfte, med/uden sneile......... 2295,- Kikkertbaser + ringe for BRNO ........ 155,- Baikal IJ18 kal. 12 enkeltløbet...... 661,- Baikal IJ58 kal. 12 side/side........ 1463,- Baikal IJ27 kal. 12 over/under...... 2330.- Baikal IJ27E kal. 12 over/under...... 2462,- GARAND 3006, halvaut. god stand...... 2340,- MAUSER 6,5x55 i meget fin stand........ 780,- AIMPOINT elektron, sigtemiddel.... 1280,- Mauser k98, ka. 308W, finkvalitet.... 1100,- US Enfield P17 3006, originale sigtemidler.... 1280,- Ammunition pr. 1000 stk.: 6,5x55...................2550,- .30 - 06.................2400,- .308 Win................. 1850,- KÆMPEKATALOG: Arms Gallery nr. 11, med over 1600 våben; nye, brugte og antikke 240 sider med billeder, beskrivelser og priser: kr. 52,-. Efterkrav: kr. 67,-. Fragt: Altid takster hos KGH og Postvæsen. Skriv på ordre: SKIB eler FLY. Betaling: Efterkrav. Forudbetaling kr. 500,- fratrækkes det samlede ef- terkravsbeløb. Telex: 21189 canute dk. ARMS GALLERY A/S, Nybrogade 26, 1203 Kbh. K Åben: 10-17.30. Lørdag lukket. Tlf. 01-11 83 38/ 15 83 38 Telex: 21189 canute dk. Fortsat fald i torskefiskeriet Derimod fortsætter fremgangen i rejefiskeriet, og indhandlingen af rejer i 1985 er 9216 tons højere end året forud. TV-utillit peqatigiiffiat — Tassaavoq innuttanut attuumassute- qarluartunik aallakaatitassiortuusoq. — tassaavoq partiinit kattuffinniliuunniit sunnigaanngitsoq. — tassaavoq ilaasortaasa toqqaannar- tumik oqartussaaffigisaat akisussaaf- feqarfigisaallu. TV-utillit peqatigiiffiat — tunngaviatigut nunatsinni TV-qarner- mik aaqqissuussinissamut pitsaaner- paamik periarfissiisuusoq. TV-foreningen — er en forening, der producerer vedkommende, lokalt TV-stof. — er en forening, der er uafhængig af politik. — er en forening, som medlemmerne har direkte indflydelse på og ansvar for. TV-foreningen — det bedste grundlag for en sund og decentral TV-ordning. TV-utillit peqatigiiffiat atorfissaqartippavut — aamma siunissami Vi har brug for TV-foreningen — også i fremtiden

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.