Atuagagdliutit - 12.02.1986, Side 15

NR. 7 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Piorsarsimassuseq • Kultur
Verdens største
arktiske eventyrer
Peter Freuchen var grønlandsktalende og grønlands
gift. Han vandt verdensberømmelse med sine arktiske
bøger og film.
Piitarsuup nulia Navarana Mequpaluk, amaarlugupanni Pipaluk sanilera-
lugulu erni Meqqusaaq.
Peter Freuchens kone Navarana Mequpaluk med datteren Pipaluk i rygpo-
sen og sønnen Meqqusaaq.
Den 20. februar i år er det 100 år si-
den, Grønlands Piitarsuaq og Dan-
marks Peter Freuchen blev født
som en købmandssøn i Nykøbing
Falster. Peter Freuchens navn er
uløseligt knyttet til Thule. Han
vandt befolkningens tillid og kær-
lighed gennem sit giftermål med
Thule-pigen Navarana Mequpaluk,
et barnebarn af den gamle Meqqu-
saaq, en af de sidste indvandrere fra
det arktiske Canada. Undervejs til
Grønland fik Meqqusaaq sit ene øje
stukket ud af menneskeædere.
Fik foden amputeret
Peter Freuchen afbrød sine medi-
cinske studier, da han i 1905 deltog
på Mylius Erichsens ekspedition til
Nordøstgrønland, hvor han var
meteorologisk assistent for den ver-
densberømte professor Alfred We-
gener, som nu hviler i Grønlands
indlandsis. Efter tilbagekomsten til
Danmark mødte Peter Freuchen
Kqud Rasmussen, som blev hans
nære ven og rejsekammerat. Freu-
chen hjalp sin ven med at anlægge
Stationen Thule i 1910 og frem til
1919 var han handelsbestyrer i Thu-
le.
Herfra deltog han i den første
Thuleekspedition tværs over ind-
landsisen til Danmarksfjord og op-
dagede nye landstrækninger. Lige
før starten på den anden Thuleek-
spedition i 1918 oplevede han den
sorg at miste sin kone Navarana,
som døde af den spanske syge under
dåbsforberedelserne og begravedes
På Upernavik kirkegård.
I 1924 ledsagede han vennen
Knud Rasmussen på verdens læng-
ste slædetur på den 18.000 km lange
rute fra Grønland til Stillehavet.
Herunder fik han så alvorlige for-
frysninger, at man var nødt til at
amputere hans venstre fod.
Peter Freuchen tabte imidlertid
ikke modet af den grund. Han gik
frejdigt med sit gammeldags træ-
ben, og når han havde det »ortopæ-
diske« på, morede han sig med at
imponere folk over sin uimodtage-
lighed for smerter. Med højre fod
trampede han af al kraft på den fal-
ske.
Havde sin egen ø og boede i
Hollywood
Peter Freuchen købte i 1926 øen
Enehøje i Nakskov Fjord og blev
samtidig redaktør af ugebladet
»Ude og Hjemme«. På sin Syd-
havsø udfoldede han en betydelig
forfattervirksomhed, som resulte-
rede i en række arktiske værker. 1
1927 udkom »Storfanger«, efter-
fulgt af »Rømningsmænd«. Begge
bøger handler om Hudson Bay-
eskimoernes liv og færden. Af an-
dre romaner kan nævnes »Ivalu«
og »Nordkaper«.
I 1930’erne boede Peter Freu-
chen i den amerikanske filmby Hol-
lywood, beskæftiget med filmatise-
ring. Hans film »Eskimo«, som i
drastiske billeder fremstiller en pri-
mitiv folkestammes sammenstød
med den hvide mand, gjorde hans
navn verdensberømt, og berøm-
melsen blev ikke mindre, da han
nogle år før sin død vandt den store
præmie til tusinder af dollars i en
amerikansk TV-quis om arktiske
lande. I Grønland var vi virkelig
stolte af ham, at han så værdigt
kunne repræsentere Inuit-landene.
Men Freuchen har også gjort sin
viden om arktiske lande tilgængelig
for andre gennem sin bog »Det ark-
tiske år«. Han var næsten en ubeta-
lelig, men også følsom forfatter.
Hvem husker ikke hans bog »Knud
Rasmussen, som jeg husker ham?«
AGs korrespondent
Gennem årene var Peter Freuchen
en skattet medarbejder ved en ræk-
ke aviser bl. a. Politiken. Men også
vort gamle blad Atuagagdliutit kan
prale af at have haft denne ganske
usædvanlige skribent til korrespon-
dent. Jeg kan huske, at vi i septem-
ber 1957 bragte hans sidste artikel,
samtidig med nekrologen over
ham. Han skrev om en rejse med
deltagelse af arktiske veteraner, der
skulle føre ham tilbage til hans ung-
doms Grønland — en rejse, han ik-
ke fik lov til at fuldføre.
På vej til Alaska på denne rejse
mellemlandede Peter Freuchen i
Edmonton i Canada. Ved ankom-
sten tilbød en journalist at bære
Freuchens kuffert op ad en stejl
trappe til ankomsthallen. Men den
71-årige Peter afslog tilbuddet og
sagde, at han ikke var ældre end, at
han kunne klare den sag selv.
Kort efter styrtede han om, ramt
af et hjerteslag.
Hans aske strøet over arktiske
områder
På sin sidste rejse i efteråret 1957
nåede Peter Freuchen altså ikke
frem til Thule, hvor hans datter
med Navarana, Pipaluk, ventede
på ham. Men hans aske blev spredt
over de arktiske områder, hvor han
øvede sin mandomsgerning og
vandt et uspoleret fangersamfunds
tillid og kærlighed.
Den dag i dag er mindet om Pii-
Piitarsuup Nykøbing Falsterimi
Danmarkimiittumi inunngornera-
niit ukiut 100-inngussapput ukior-
manna februarip 20-ianni. Piitar-
suup aqqa Peter Freuchen katattus-
saanngitsumik Thulemut atavoq.
Thulemiunimmi mikinngitsumik
arsugaavoq taavanimioq Navarana
Mequpaluk, Canadap avannaaniit
nuuttut kingilliit ilaasa Meqqusaap
pania nuliartaarisimagamiuk. Ka-
laallit Nunaatalu tungaanut inger-
laartillutik inorersunit saassunne-
qaramik Meqqusaaq illuanik isaa-
russimavoq.
Niua kipineqarpoq
Piitarsuup nakorsanngorniarneri-
galuani taamaatiinnarlugu Mylius
Erichsenip 1905-imi Tunumut ilisi-
masassarsiorneranut peqataavoq,
ilisimatuup tusaamasaasup Alfred
Wegenerip, kingorna sermersuarmi
tammartup, silasiortuanut ikior-
taalluni. Piitarsuup Danmarkimut
uterami Knud Rasmussen naapip-
paa ikinngutigillualerlugulu. Ikin-
ngunnilu 1910-mi Stationen Thule-
mik pilersitsinerani ikiorpaa 1919-
illu tungaanut Thulemi niuertuullu-
ni.
Tassanngaanniit Thuleekspedi-
tionimut siullermut ilaalluni ser-
mersua itivillugu Danmarksfjordi-
liaqataavoq nunap ilaa tamanna ti-
kinneqarsimanngisaannartoq tikil-
lugu. Thuleekspeditionit aappaat
1918-imi aallartinngitsiartorlu nu-
lia Navarana nualluussuarmik to-
quvoq suli kuisissimanani, Uperna-
vimmilu ilisaalluni.
1924-imi ikinngunni Knud Ras-
mussen ilagalugu inuit nunaannik
kaajallaanialupput kilometerit
18.000 atorlugit qimusserlutik Ka-
laallit Nunaanniit Manerassuaq ti-
tarsuaq lyslevende hos Inughuit,
thulefolket. Og amerikanerne i
Thule Air Base, et par kilometer fra
killugu. Aqqumminnili qerussoru-
jussuarpoq, taamalu isigaa saamer-
leq peerneqartariaqarpoq.
Tamannali Piitarsuup uniinassu-
tiginngilaa. Qangatoortumillu qi-
summik nioqarluni maattussutsini
pillugu ajasoortitsiuartarpoq.
Qeqertaateqarluni
Hollywoodimilu najugaqarluni
Piitarsuup 1926-imi qeqertaq Ene-
høje Nakskovip kangerluaniittoq
pisiaraa aviisimilu sapaatip akun-
neranut saqqummersartumi »Ude
og Hjemme«-mi aaqqissuisunngor-
luni. Qeqertaatiminiitilluni atuak-
kiungaartarpoq, issittuni angala-
sarsimanerpassuani atuakkiarisar-
lugit. 1927-imi naqiterneqarput
»Storfanger« aamma »Rømnings-
mænd«, tamarmik eskimuut Hud-
son Bay-imi najugaqartut inuune-
rannik imaqartut. Atuakkiaasalu
ilagaat »Ivalu« aamma »Nordka-
per«.
1930-ikkunni Piitarsuaq ameri-
kamiut filmiliortarfianni Holly-
woodimi najugaqarpoq, filmilior-
tuulluni. Filmiliaa »Eskimo« inuit
atugartuunngorsagaasimanngitsut
qaqortunik amilinnik naapitsine-
rannik imaqartoq silarsuarmi ta-
marmi tusaamaneqangaalerpoq,
Piitarsuarlu suli tusaamaneqarne-
rulerpoq toqunngitsiarluni ameri-
kamiut TV-kut issittut pillugit na-
lorsitsaarineranni aningaasarparu-
jussuarnik eqquigami. Kalaallit
Nunaatsinnilu uagut nuannaaruti-
gilluartarparput Inuit-nunaat taa-
ma torrallataatigisumik saqqum-
miuttarmagit.
Piitarsuullu atuakkiani »Det
arktiske år« aqqutigalugu issittut
nunataasa ilisimaneqalernissaat su-
lissutigisimavaa. Tupinnaannartu-
mik atuakkiullaqqissuuvoq.
Freuchens Thule, har med en min-
deplade hædret denne verdens stør-
ste arktiske eventyrer.
Taanngitsoortariaqanngilarpullu
atuakkiaa »Knud Rasmussen, som
jeg husker ham«.
AG-mi ilanngutassiortoq
Piitarsuartaaq ukiorpassuami avii-
sinut assigiinngitsorpassuarnut
ilaatigut Politiken-imut ilanngutas-
siisarsimavoq. Aammali Atuagag-
dliutini ilanngutassiortuusimalluni
nuannarineqarluinnartoq. Eqqaa-
malluarpara 1957-imi septemberi-
mi ilanngutassiaa kingulleq ilan-
ngussimagipput toqunerani eqqaa-
niut ilanngullugu. Inuusutsillu Ka-
laallit Nunaanniissimanini angala-
sarsimanerpassuanilu tiguartinnar-
luinnartumik allaaserisarpai.
Alaskaliartilluni Piitarsuaq Ed-
montonimut Canadamiittumut a-
kunnippoq. Tikimmat tusagassior-
tup kuffertia majuartarfitsigut si-
vingaqisutigut majuukkumasima-
galuarpaa. Piitarsuarli 71-inik uki-
oqartoq oqarpoq taama utoqqaati-
ginnginnami nammineerluni maju-
ussinnaallugu.
Kingunitsiannguali uppippoq,
uummatiminik unittoorluni.
Arsai issittunut
nakkalataarneqarput
Taama Piitarsuaq 1957-imi uper-
naakkut Thuleliaraluarluni anngu-
tinngitsoorpoq, tassani Navarana-
mik panimmi Pipaluup utaqqigaa-
ni. Arsaali issittut nunataannut, pi-
niartunit ataqqisaalluni asasaallu-
nilu angutinngorsarfigisimasaanut
nakkalataarneqarput.
Ullorli manna tikillugu Piitar-
suaq Inughuit akornanni eqqaama-
neqarluarpoq. Issittunilu angalato-
orsuaq taanna Thule Air Base-mi,
Piitarsuup najugaqarfigisimasaata
Thulep qanittuaniittumi eqqaassu-
tissiorneqarsimavoq.
Piitarsuaq assilineqarsimasoq 1922-imi angalatilluni.
Peter Freuchen fotograferet i 1922, da han var med på 5. Thuleekspedition.
Issittuni ilisimasassarsiortorsuaq
Peter Freuchen (Piitarsuaq) kalaallisut oqalussinnaallunilu kalaallimik
nuliaqarsimavoq. Issittut pillugit atukkiarisartakkani filmiliarisartakkanilu pillugit
silarsuarmi tusaamaneqalersimalluni