Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.02.1986, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 12.02.1986, Blaðsíða 15
NR. 7 1986 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 15 Piorsarsimassuseq • Kultur Verdens største arktiske eventyrer Peter Freuchen var grønlandsktalende og grønlands gift. Han vandt verdensberømmelse med sine arktiske bøger og film. Piitarsuup nulia Navarana Mequpaluk, amaarlugupanni Pipaluk sanilera- lugulu erni Meqqusaaq. Peter Freuchens kone Navarana Mequpaluk med datteren Pipaluk i rygpo- sen og sønnen Meqqusaaq. Den 20. februar i år er det 100 år si- den, Grønlands Piitarsuaq og Dan- marks Peter Freuchen blev født som en købmandssøn i Nykøbing Falster. Peter Freuchens navn er uløseligt knyttet til Thule. Han vandt befolkningens tillid og kær- lighed gennem sit giftermål med Thule-pigen Navarana Mequpaluk, et barnebarn af den gamle Meqqu- saaq, en af de sidste indvandrere fra det arktiske Canada. Undervejs til Grønland fik Meqqusaaq sit ene øje stukket ud af menneskeædere. Fik foden amputeret Peter Freuchen afbrød sine medi- cinske studier, da han i 1905 deltog på Mylius Erichsens ekspedition til Nordøstgrønland, hvor han var meteorologisk assistent for den ver- densberømte professor Alfred We- gener, som nu hviler i Grønlands indlandsis. Efter tilbagekomsten til Danmark mødte Peter Freuchen Kqud Rasmussen, som blev hans nære ven og rejsekammerat. Freu- chen hjalp sin ven med at anlægge Stationen Thule i 1910 og frem til 1919 var han handelsbestyrer i Thu- le. Herfra deltog han i den første Thuleekspedition tværs over ind- landsisen til Danmarksfjord og op- dagede nye landstrækninger. Lige før starten på den anden Thuleek- spedition i 1918 oplevede han den sorg at miste sin kone Navarana, som døde af den spanske syge under dåbsforberedelserne og begravedes På Upernavik kirkegård. I 1924 ledsagede han vennen Knud Rasmussen på verdens læng- ste slædetur på den 18.000 km lange rute fra Grønland til Stillehavet. Herunder fik han så alvorlige for- frysninger, at man var nødt til at amputere hans venstre fod. Peter Freuchen tabte imidlertid ikke modet af den grund. Han gik frejdigt med sit gammeldags træ- ben, og når han havde det »ortopæ- diske« på, morede han sig med at imponere folk over sin uimodtage- lighed for smerter. Med højre fod trampede han af al kraft på den fal- ske. Havde sin egen ø og boede i Hollywood Peter Freuchen købte i 1926 øen Enehøje i Nakskov Fjord og blev samtidig redaktør af ugebladet »Ude og Hjemme«. På sin Syd- havsø udfoldede han en betydelig forfattervirksomhed, som resulte- rede i en række arktiske værker. 1 1927 udkom »Storfanger«, efter- fulgt af »Rømningsmænd«. Begge bøger handler om Hudson Bay- eskimoernes liv og færden. Af an- dre romaner kan nævnes »Ivalu« og »Nordkaper«. I 1930’erne boede Peter Freu- chen i den amerikanske filmby Hol- lywood, beskæftiget med filmatise- ring. Hans film »Eskimo«, som i drastiske billeder fremstiller en pri- mitiv folkestammes sammenstød med den hvide mand, gjorde hans navn verdensberømt, og berøm- melsen blev ikke mindre, da han nogle år før sin død vandt den store præmie til tusinder af dollars i en amerikansk TV-quis om arktiske lande. I Grønland var vi virkelig stolte af ham, at han så værdigt kunne repræsentere Inuit-landene. Men Freuchen har også gjort sin viden om arktiske lande tilgængelig for andre gennem sin bog »Det ark- tiske år«. Han var næsten en ubeta- lelig, men også følsom forfatter. Hvem husker ikke hans bog »Knud Rasmussen, som jeg husker ham?« AGs korrespondent Gennem årene var Peter Freuchen en skattet medarbejder ved en ræk- ke aviser bl. a. Politiken. Men også vort gamle blad Atuagagdliutit kan prale af at have haft denne ganske usædvanlige skribent til korrespon- dent. Jeg kan huske, at vi i septem- ber 1957 bragte hans sidste artikel, samtidig med nekrologen over ham. Han skrev om en rejse med deltagelse af arktiske veteraner, der skulle føre ham tilbage til hans ung- doms Grønland — en rejse, han ik- ke fik lov til at fuldføre. På vej til Alaska på denne rejse mellemlandede Peter Freuchen i Edmonton i Canada. Ved ankom- sten tilbød en journalist at bære Freuchens kuffert op ad en stejl trappe til ankomsthallen. Men den 71-årige Peter afslog tilbuddet og sagde, at han ikke var ældre end, at han kunne klare den sag selv. Kort efter styrtede han om, ramt af et hjerteslag. Hans aske strøet over arktiske områder På sin sidste rejse i efteråret 1957 nåede Peter Freuchen altså ikke frem til Thule, hvor hans datter med Navarana, Pipaluk, ventede på ham. Men hans aske blev spredt over de arktiske områder, hvor han øvede sin mandomsgerning og vandt et uspoleret fangersamfunds tillid og kærlighed. Den dag i dag er mindet om Pii- Piitarsuup Nykøbing Falsterimi Danmarkimiittumi inunngornera- niit ukiut 100-inngussapput ukior- manna februarip 20-ianni. Piitar- suup aqqa Peter Freuchen katattus- saanngitsumik Thulemut atavoq. Thulemiunimmi mikinngitsumik arsugaavoq taavanimioq Navarana Mequpaluk, Canadap avannaaniit nuuttut kingilliit ilaasa Meqqusaap pania nuliartaarisimagamiuk. Ka- laallit Nunaatalu tungaanut inger- laartillutik inorersunit saassunne- qaramik Meqqusaaq illuanik isaa- russimavoq. Niua kipineqarpoq Piitarsuup nakorsanngorniarneri- galuani taamaatiinnarlugu Mylius Erichsenip 1905-imi Tunumut ilisi- masassarsiorneranut peqataavoq, ilisimatuup tusaamasaasup Alfred Wegenerip, kingorna sermersuarmi tammartup, silasiortuanut ikior- taalluni. Piitarsuup Danmarkimut uterami Knud Rasmussen naapip- paa ikinngutigillualerlugulu. Ikin- ngunnilu 1910-mi Stationen Thule- mik pilersitsinerani ikiorpaa 1919- illu tungaanut Thulemi niuertuullu- ni. Tassanngaanniit Thuleekspedi- tionimut siullermut ilaalluni ser- mersua itivillugu Danmarksfjordi- liaqataavoq nunap ilaa tamanna ti- kinneqarsimanngisaannartoq tikil- lugu. Thuleekspeditionit aappaat 1918-imi aallartinngitsiartorlu nu- lia Navarana nualluussuarmik to- quvoq suli kuisissimanani, Uperna- vimmilu ilisaalluni. 1924-imi ikinngunni Knud Ras- mussen ilagalugu inuit nunaannik kaajallaanialupput kilometerit 18.000 atorlugit qimusserlutik Ka- laallit Nunaanniit Manerassuaq ti- tarsuaq lyslevende hos Inughuit, thulefolket. Og amerikanerne i Thule Air Base, et par kilometer fra killugu. Aqqumminnili qerussoru- jussuarpoq, taamalu isigaa saamer- leq peerneqartariaqarpoq. Tamannali Piitarsuup uniinassu- tiginngilaa. Qangatoortumillu qi- summik nioqarluni maattussutsini pillugu ajasoortitsiuartarpoq. Qeqertaateqarluni Hollywoodimilu najugaqarluni Piitarsuup 1926-imi qeqertaq Ene- høje Nakskovip kangerluaniittoq pisiaraa aviisimilu sapaatip akun- neranut saqqummersartumi »Ude og Hjemme«-mi aaqqissuisunngor- luni. Qeqertaatiminiitilluni atuak- kiungaartarpoq, issittuni angala- sarsimanerpassuani atuakkiarisar- lugit. 1927-imi naqiterneqarput »Storfanger« aamma »Rømnings- mænd«, tamarmik eskimuut Hud- son Bay-imi najugaqartut inuune- rannik imaqartut. Atuakkiaasalu ilagaat »Ivalu« aamma »Nordka- per«. 1930-ikkunni Piitarsuaq ameri- kamiut filmiliortarfianni Holly- woodimi najugaqarpoq, filmilior- tuulluni. Filmiliaa »Eskimo« inuit atugartuunngorsagaasimanngitsut qaqortunik amilinnik naapitsine- rannik imaqartoq silarsuarmi ta- marmi tusaamaneqangaalerpoq, Piitarsuarlu suli tusaamaneqarne- rulerpoq toqunngitsiarluni ameri- kamiut TV-kut issittut pillugit na- lorsitsaarineranni aningaasarparu- jussuarnik eqquigami. Kalaallit Nunaatsinnilu uagut nuannaaruti- gilluartarparput Inuit-nunaat taa- ma torrallataatigisumik saqqum- miuttarmagit. Piitarsuullu atuakkiani »Det arktiske år« aqqutigalugu issittut nunataasa ilisimaneqalernissaat su- lissutigisimavaa. Tupinnaannartu- mik atuakkiullaqqissuuvoq. Freuchens Thule, har med en min- deplade hædret denne verdens stør- ste arktiske eventyrer. Taanngitsoortariaqanngilarpullu atuakkiaa »Knud Rasmussen, som jeg husker ham«. AG-mi ilanngutassiortoq Piitarsuartaaq ukiorpassuami avii- sinut assigiinngitsorpassuarnut ilaatigut Politiken-imut ilanngutas- siisarsimavoq. Aammali Atuagag- dliutini ilanngutassiortuusimalluni nuannarineqarluinnartoq. Eqqaa- malluarpara 1957-imi septemberi- mi ilanngutassiaa kingulleq ilan- ngussimagipput toqunerani eqqaa- niut ilanngullugu. Inuusutsillu Ka- laallit Nunaanniissimanini angala- sarsimanerpassuanilu tiguartinnar- luinnartumik allaaserisarpai. Alaskaliartilluni Piitarsuaq Ed- montonimut Canadamiittumut a- kunnippoq. Tikimmat tusagassior- tup kuffertia majuartarfitsigut si- vingaqisutigut majuukkumasima- galuarpaa. Piitarsuarli 71-inik uki- oqartoq oqarpoq taama utoqqaati- ginnginnami nammineerluni maju- ussinnaallugu. Kingunitsiannguali uppippoq, uummatiminik unittoorluni. Arsai issittunut nakkalataarneqarput Taama Piitarsuaq 1957-imi uper- naakkut Thuleliaraluarluni anngu- tinngitsoorpoq, tassani Navarana- mik panimmi Pipaluup utaqqigaa- ni. Arsaali issittut nunataannut, pi- niartunit ataqqisaalluni asasaallu- nilu angutinngorsarfigisimasaanut nakkalataarneqarput. Ullorli manna tikillugu Piitar- suaq Inughuit akornanni eqqaama- neqarluarpoq. Issittunilu angalato- orsuaq taanna Thule Air Base-mi, Piitarsuup najugaqarfigisimasaata Thulep qanittuaniittumi eqqaassu- tissiorneqarsimavoq. Piitarsuaq assilineqarsimasoq 1922-imi angalatilluni. Peter Freuchen fotograferet i 1922, da han var med på 5. Thuleekspedition. Issittuni ilisimasassarsiortorsuaq Peter Freuchen (Piitarsuaq) kalaallisut oqalussinnaallunilu kalaallimik nuliaqarsimavoq. Issittut pillugit atukkiarisartakkani filmiliarisartakkanilu pillugit silarsuarmi tusaamaneqalersimalluni

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.