Atuagagdliutit - 23.04.1986, Side 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 17 l?86
KANUKOKA og
landsstyret
kommer hinanden
nærmere omkring
skattereformen
— Vi skal nok præsentere en »spiselig løsning«
på maj-samlingen, lovede landsstyremedlem for
økonomi, Hans Pavia Rosing, på delegeretmødet i
KANUKOKA
De grønlandske kommuners
Landsforening og landsstyret er
kommet hinanden nærmere i be-
tragtningerne omkring den bebude-
de skattereform. Hans Pavia Ro-
sing, landsstyremedlem for økono-
mi, var med på KANUKOKA’s de-
legeretmøde sidste uge i Narsarsu-
aq, og under debatten her viste der
sig i det mindste tegn på, at der kan
nås frem til en for begge parter ac-
ceptabel løsning.
Det sted, hvor parterne hidtil har
været mest uenige, drejer sig om
fastsættelsen af personfradraget ef-
ter 1. januar 1987.
På dette tidspunkt skal landssty-
rets bebudede skattereform træde i
kraft, og i betænkningen om skatte-
reformen, som blev forelagt på
Landstingets første forårssamling,
havde »Udvalget til Revision af den
Grønlandske Skattelovgivning«
peget på 40.000 kroner som fremti-
digt personfradrag.
I beretningen til KANUKOKA’s
delegeretmøde var dette forslag
nærmest blevet ligestillet med ruin
for den kommunale skatteudskriv-
ning.
— Landsforeningen har principi-
elt været imod en forhøjelse, da
mange kommuner vil miste en me-
get stor del af deres eget udskriv-
ningsgrundlag og dermed deres
egen indflydelse på det kommunale
serviceniveau, hed det således i den
bestyrelsesberetning, der var taget
til efterretning forud for mødet
med Hans Pavia Rosing.
Måske 30.000
I sin tale til de delegerede kom Hans
Pavia Rosing ind på, at også han
imødeser problemer, hvis man
springer helt fra 20.000 kroner til
40.000 kroner på een gang.
Han mener heller ikke, at man
kan indføre en progressiv beskat-
ning og en drastisk forhøjelse af
personfradraget på en og samme
tid.
I stedet mener han, at man nok
kan fastsætte personfradraget på
30.000 kroner fra 1. januar 1987 og
LILFOTO
A/G-ip assiliisoqarfia
A/G's fotoafdeling
V/ Louise-lnger Lyberth
Sdr. Hernnhutvej 22
Postbox 39.3900 Nuuk
Tlf. 2 34 61
derefter arbejde sig fremad i kraft
af en forhøjelse, der skal svare til
pristalsreguleringen.
Fuldstændig enighed om per-
sonfradraget fra 1. januar 1987
kom man dog ikke frem til.
Lars Godtfredsen, Narsaq, der
udtalte sig for Atassut-gruppen
blandt KANUKOKA’s delegerede,
mindede om, at ikke blot en forhø-
jelse af personfradraget vil være
med til at bringe kommunernes
skatteprovenu ned. Også en stigen-
de arbejdsløshed gør indhug i pro-
venuet, og fra Atassuts side ser man
derfor hellere forbedringer af det
nuværende skattesystem.
For Siumut kunne Jakob Olsen,
Maniitsoq, godt gå med til en for-
højelse, men nødigt til mere end
25.000 kroner.
Landstingsmedlem Jens Geisler,
der deltog i mødet som formand for
Landstingets skatteudvalg, fast-
holdt imidlertid det ønske, som i
hvert fald Inuit Ataqatigiit stadig
nærer: Personfradraget skal op til
40.000 allerede fra 1987, og hvad
der måtte mangle i udskrivnings-
grundlag, skal så hentes ind igen
gennem en bedre udligningsord-
ning kommunerne imellem.
Tættere kontakt
Mangelen på kontakt mellem de
centrale myndigheder og kommu-
nerne var gang på gang blevet frem-
hævet under delegeretmødet, men
omkring skattereformen ser det ud
til, at det endda skal komme til en
mere intensiv kontakt mellem
landsstyret og KANUKOKA. Det
lovede i hvert fald Hans Pavia Ro-
sing, der i øvrigt kunne oplyse, at
han allerede på nuværende tids-
punkt har samtale med
KANUKOKA-formand Anders
Kielsen stort set hver 14. dag.
Af Anders Kielsen fik han den
påmindelse med hjem fra delegeret-
mødet, at kommunerne ikke vil se
med milde øjne på for forhøjelse af
personfradraget ud over 25.000
kroner. Og ligeledes blev han min-
det om de øvrige betænkeligheder,
kommunerne har ved skatterefor-
men.
Det drejer sig blandt andet om
indførelsen af progressiv beskat-
ning, hvortil Lars Godtfredsen,
Narsaq, blandt andet havde sagt:
— En progressiv beskatning vil
komme til at ramme fiskerne urime-
ligt hårdt. Det er nok de store fiske-
re, der har de største indtægter,
men det er også dem, der sidder
med den største kapitalrisiko og det
største investeringsbehov.
Hans Pavia Rosing rundede de-
batten af med et tilsagn om, at han
til Landstingets maj-samling vil
komme med en indstilling til tinget,
som også kommunerne vil finde
»spiselig«. Vel at mærke en løs-
ning, som også skal udsættes for et
fremtidigt tæt samarbejde med
KANUKOKA.
KANUKOKA-p Narsarsuarmi ataatsimeersuarnerani sivisuumikpikkunartumillu oqallittoqartarpoq. Aarnmtf'
nuannersumik katerisimaarnissamutpiffissaqarloqarsimavoq. Una assilisaavoq Narsaq kommune nerisitsim
. Arctic Hotelip sutorniartarfiani.
Lange og heftige diskussioner måtte de delegerede igennem på KANUKOKA ’s delegeretmøde i Narsarsuaq. Mf
der blev sandelig også plads til mere selskabelige sysler. Her er det Narsaq kommune, der har inviteret til midafå
i restauranten på Arctic Hotel.
Akileraartarnermik iluarsaqqiineq pillugu:
KANUKOKA naalakkersuisullu
imminnut qanillattortut
— Akissarsiat annertussusiat naapertorlugu akileraarusiisarnissamut
ajoqutaasinnaasut eqqarsaatigineqartariaqarput, Hans Pavia Rosing,
aningaasaqarnermut naalakkersuisoq oqarpoq
KANUKOKA-mi aallartitat Nar-
sarsuarmi ataatsimiinneranni pi-
ngaarutilittut oqaluuserisassanut i-
laavoq nunatsinni akileraartarner-
mik iluarsaqqiinissaq. Inatsisartuni
Siumup iA-llu siunnersuutaat ma-
lillugu januarip aallaqqaataaniit
1987-imi inummut ilanngaat 20.000
koruuniniit 40.000 koruuninut qaf-
fanniarneqarpoq — marloriaatin-
ngorlugu.
Taamatut qaffaaniarneq kom-
muneqarfiit Kattuffiata akerlerillu-
innarlugu nalunaarutigaa, inum-
mullu ilanngaat qaffanneqassappat
kommuneqarfiit Kattuffiat isuma-
qarpoq qaffaanissaq annerpaamik
25.000 koruuniusariaqartoq.
KANUKOKA-mi aallartitat aki-
leraartarnermik iluarsaqqiinissami
inatsisartuni siunnersuutaasimasut
tunngavigalugit oqallinnerminni i-
sertuarnagu erseqqissumik nalu-
naarutigaat inummut ilanngaatip
qaffanneqarnissaa namminneq a-
kerlerigamikku, taamaaliornikkut
kommunerpassuit akileraarutitigut
isertissinnaasaminnik annaasaqar-
nissaat annilaanngatigigamikku.
Aammattaaq tamatumani isiginiar-
neqarpoq akileraarutitigut isertis-
sinnaasat annaaneqarnerisigut in-
nuttaasunik sullissinerminni pit-
sanngorsaaniarsinnaanermut sun-
niutigisinnaasaat annikilleriarujus-
suartussaasut qularutigineqan-
ngimmat.
Immaqa 30.000 kr
Hans Pavia Rosing naalakkersuisut
sinnerlugit akileraartarnermik ilu-
arsaqqiinissaq pillugu saqqummi-
ussisuusoq aallartitat ataatsimiin-
neranni ilaatigut oqarpoq, oqallisi-
gineqartup nunatsinni politikerit a -
kornanni isumaqatigiissutaalluni
piviusunngortinneqarnissaa nam-
mineq pingaarutilittut isumaqarfi-
galugu.
— Inummut ilanngaatit annertu-
allaamik qaffanneqarnissaat uanga
kissaatiginartinngilara, uangalu i-
sumaga malillugu inummut ilan-
ngaat 30.000 koruuninut qaffanne-
qartariaqarpoq, aningaasaqarner-
mut naalakkersuisoq Hans Pavia
Rosing oqarpoq.
Hans Pavia Rosing-ip ilanngul-
lugu oqaatigaa akissarsiat anner-
tussusiat naapertorlugu akileraar-
tarnissamut inuiaqatigiinnut ajo-
qutaasinnaasut eqqarsaatigineqar-
tariaqartut.
Akileraarutittaaq qaffakkiartu-
pallannissaat pinaaveersaartaria-
qartoq aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisup Narsarsuarmi kom-
muneqarfiit Kattuffiani aallartita-
tut ataatsimiittunut ilanngullugu o-
qaatigaa.
»Aalisartorsuit«
eqqorneqartussaapput
Akileraartarnermik iluarsaqqiinis-
saq inatsisartuni siunnersuutigine-
qartoq kommunenit iluarinartinne-
qanngeqisoq aningaasaqarnermut
naalakkersuisuusup saqqummius-
sereerneragut kommunet sinnii-
saannit anersaaruluutaavallaarun-
naartutut oqaatigineqarsinnaan-
ngorpoq.
Anders Kielsenip, KANUKO-
KA-mi siulittaasuusup aningaasa-
qarnermut naalakkersuisoq tikillu-
aqqugamiuk ilaatigut oqaatigaa
namminneq akuttunngitsunik naa-
peqatigiittarnertik, tamatumani er-
seqqissaatiginiarlugu suleqatigiit-
tariaqarnertik. Oqartoqar sinaa-
vorlumi politikerit akornanni akile-
raartarnermik iluarsaqqiinissaq
pillugu isummat imminnut qanil-
lattulersimasut.
Lars Godtfredsen Atassut sin-
nerlugu oqaaseqartuusoq ilaatigut
oqarpoq inummut ilanngaat
30.000-40.000 koruuninut qaffan-
niarneqarpat namminneq takuju'
minaatsikkitsik taamaaliornikku
inummut ajunnginnerusoq angut11'
arneqarnersoq. Ilanngullugu oqaa'
tigaa Atassutip massakkutut aab'
qissuusseriaatsip ingerlatiinnarOe'
qarnissaa kissaatigigaa.
— Iluarsaqqiinerup nassatarisuS;
saavaa »aalisartorsuit« nunatsin111
suliffissaqartitsisut eqqorneqartuS'
saapput, taakkuuppullu aningaasa-
qarniarnermikkut misigittarner-
paat, Lars Godtfredsen Narsah"
aallartitamut sinniisussaasoq oqar'
poq.
Jakob Olsen Siumut sinnerlugu
oqaaseqarnermini ilaatigut oqar'
poq inummut ilanngaat 20.000 k0'
ruuniujuaannarnissaa ingerlaart'
narsinnaanngitsoq, kisianni aafl1'
ma inummut ilanngaatip ingerlaafl'
narlugu marloriaatinngortinneqar'
nissaa akuersaarneqarsinnaaf1'
nginnerarlugu.
— Isertitassat ikilinissaat koflv-
munemut annaataqaataasussaa-
voq, kisianni Siumut sinnerlugu *'
nummut ilanngaatip 20.000 koruU'
niniit 25.000 koruuninut qaffanne-
qarnissaa taperserparput, Jakob
Olsen Maniitsuminngaaneersofl
taama oqarpoq.
Inatsisartut akileraartarnermut
ataatsimiisitaliaani siulittaasod
Jens Geisler KANUKOKA-mi aal-
lartitat ataatsimiinnerannut angU'
merseqqarsimasoq akileraartarner-
mik iluarsaqqiinissap oqallisigine-
qarnerani Inuit Ataqatigiit sinner-
lugit oqaaseqartuuvoq. Jens Gej-
ler oqarpoq nunatsinni assigiinnge-
rusumik akileraartarnissaq anguni-
arneqartariaqartoq, taamaalior-
nikkut inuiaqatigiinni isertitaqqor-
tunerusut nammaqataanerunissaat
pisariaqarmat. Akileraartarnermi'
lu allannguinikkut inuit imminnut
isumaginerulernissaat anguniarne-
qartoq unnerlugu.