Atuagagdliutit - 23.04.1986, Page 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 17 1986
Nuup inersuani timersortarfimmi issiavissat tamarmik ulikkaarput Grøn-
landsbanken generalforsamlingeqarmat.
Samtlige siddepladser var besat, da Grønlandsbanken havde generalfor-
samling i Godthåb Hallen. (Foto: Erik Fleischer)
Grønlandsbanken har
stiftet et erhvervsfond
Fondet har grundkapital på 7 mili. kr. og midlerne skal
bruges til uddannelse af unge grønlandske erhververe.
På den årlige generalforsamling i
Godthåb Hallen i sidste uge indstif-
tede Grønlandsbanken et erhvervs-
fond med en grundkapital på 7 mili.
kr. Midlerne skal bruges til uddan-
nelse af unge grønlandske erhverve-
re, uanset at uddannelsen sker i sel-
ve Grønland eller i udlandet. Til
fondets bestyrelse er valgt Poul
Brandt, Ejvind Christoffersen,
Henrik Siegstad, Lars Emil Johan-
sen, Anders Kielsen og Kaj Smidt.
Positive tendenser
Grønlandsbankens formand,
bankdirektør Eli Therkildsen ridse-
de i sin beretning erhvervssituatio-
nen i Grønland op. Det grønland-
ske samfund er meget sårbart over
for den økonomiske udvikling i ver-
den. Udskyldelsen af olieefter-
forskningen i Jameson Land, en
eventuel lukning af Greenex samt
i alle mærker, klargjort på eget værksted
Kran- og ladopbygninger samt special-
opbygninger udføres på egen
karosserifabrik.
Ring elier skriv om dine ønsker!
Nye dæk og slidbanedæk
samt alt i reservedele.
’dahl pederscn
lastvogne
fald i dollarkursen, vil få alvorlige
virkninger for beskæftigelsen.
Men der er også positive tenden-
ser, og det gælder først og fremmest
fiskerierhvervet. Den 5-årige er-
hvervsudviklingsplan, hvor Grøn-
land selv vil udnytte de levende res-
sourcer, vil få betydning. Rejefi-
skeriet er allerede mærkbart for-
bedret. Hellefiskeriet kan drives
rentabelt med de nuværende ver-
densmarkedspriser, og olieprisfal-
det vil slå igennem i erhvervslivet.
Men erhvervslivets udvikling af-
hænger af opsparingen. Udviklin-
gen bliver bedre, hvis den private
opsparing fremmes. Grønlands
samhandelspartner Japan har ver-
dens højeste opsparing, men vi kan
også lære af vor nabo Island, når
det gælder ungdommens opsparing
til boliger.
Åbningen af realkreditten har
fået positiv virkning. Men den må
anvendes med omtanke. Vi skal
undgå overophedet byggeri, som
tilfældet var i Danmark for nogle år
tilbage.
Mange nye kunder
Der har været en betydelig stigning
i Grønlandsbankens aktivitet efter
åbningen af filialer i Sisimiut, Ilu-
lissat og Qaqortoq. Det har betydet
flere arbejdspladser og mange nye
kunder. Der er åbnet en ungdom-
mens bank på Spindlers Bakke i
Nuuk og et filialbyggeri på Nuussu-
aq er nu påbegyndt og bliver taget i
brug til næste år.
Grønlandsbanken går meget op i
uddannelse af medarbejdere. 11985
er der således brugt 2 mili. kr. til ud-
dannelse og der er 15-20 pladser for
bankelever.
I dag er 33 pct. af bankens kapital
på grønlandske hænder. Målet er
en lOOpct. grønlandskejet bank, og
befolkningen skal selv bestemme
tempoet.
Nettoresultatet for 1985 er på
57,6 mili. kr. mod 16,6 miil. kr i
1984. Udbyttet for 1985 er fastsat til
15 pct. og 9,1 miil. kr er til deling.
Soliditeten er 14,2 pct., hvor bank-
lovens minimuskrav er 8,0 pct. I
1986 er der 1568 aktionærer mod
1369 året forud.
Bankens aktiekapital skal udvi-
des også i år. Generalforsamlingen
gav bestyrelsen bemyndigelse til, at
der tegnes nye aktier, svarende til 10
pct. af bankens nuværende aktiebe-
holdning.

:

SUDSTSLUN
APRIL. 1986 KL.
Simerneq saqqummersitseqqammersoq eqqissineq tunuliaqutaralugu. Nuummi Qassimi Simernerup saq-
qummersitsinerisa arfineq aappassaraat. Ilaasortat ataasiakkaarlutik saqqummersitaasa saniatigut eqqis-
sineq tunuliaqutaralugu suliaqarsimapput.
Saqqummersitsisut assimi takuneqarsinnaasut ukuupput, saamerlermiit: Norma Hundborg, Anne-Lise
Løvstrøm, Frank Senderovitz, NataHøy, Hans Thomassen, Inger Louise Kreutzmann, Astri Heilmann kii-
salu Gertrud Kleinschmidt. Allat saqqummersitsisut tassaapput: Kathrine Munch, Laila Knudsen, Thue
Christiansen, Hans Lynge, Inger Hauge kiisalu Linda Milne, taakku assimi peqataanngillat. Taakkua sa-
niatigut aamma Nina Spore Jakob Nissenilu saqqummersitsipput.
Saqqummersitaat assigiinngitsorpassuupput, qalipakkat, titartakkat, qiperukkat, assit, pinnersaasiat,
naqitat assigisaallu. Ullorlu taanna silagissorsuummat orniguttut amerlaqaat. Saqqummersitsinissamut al-
lagartarsualiaq Inger Haugemit suliaavoq.
Simerneq holdt forårsudstiling over begrebet fred. Udstillingen er Simerneq ’s syvende i rækken. Udover de
individuelle bidrag har de i år arbejdet over et fælles terne, nemlig begrebet »Fred«.
Kunstnerne, som bidrog til udstillingen, er fra venstre: Norma Hundborg, Anne-Lise Løvstrøm, Frank
Senderovitz, NataHøy, Hans Thomassen, der er gæsteudstiller, Inger Louise Kreutzmann, Astri Heilmann
og Gertrud Kleinschmidt. A ndre udstillere, som ikke er med i billedet: Kathrine Munch, Hans Lynge, Laila
Knudsen, Thue Christiansen, Inger Hauge og Linda Milne. Gæsteudstillere: Nina Spore og Jakob Nissen.
Mange mennesker benyttede den dejlige vejr for at se på: malerier, akvareller, fedtstensfigurer, textil,
oliemaling på drivtømmer, papirklip, smykker, fotos, kludeklip, silkebilleder m. v. Plakaten er lavet af In-
ger Hauge.