Atuagagdliutit - 23.04.1986, Side 20

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 17 1986
Projekt Nagtoralik (2)
Den grønlandske havørn
Der skal i år optages en 16 mm film, som skal vise, hvordan et projekt støttet af
SAS’ rovfuglefond og Verdensnaturfonden bliver gennemført. Filmen bliver
produceret i et samarbejde mellem Saga Film, SAS og Claus Bering Naturfilm
— Filmen skal ikke handle om den
grønlandske havørn, men den skal
handle om, hvordan et af de projek-
ter, som er blevet omfattet af støt-
ten fra SAS’ rovfuglefond i samar-
bejde med Verdensnaturfonden,
bliver udført i praksis, fortæller
Frank Wille, der er projektleder af
Projekt Nagtoralik.
— Efter den foreløbige plan skal
filmholdet følge arbejdet i 3-4 uger,
og jeg skal være konsulent for det,
tilføjer han. Den oprindelige plan
var, at der også skulle optages film
fra andre projekter i både Norge og
Sverige, men Claus Bering har øn-
sket at lave filmen udelukkende om
det grønlandske projekt, da han
ikke mente, at det var forsvarligt at
klemme så meget stof sammen fra
hele Skandinavien, så det blev or-
dentligt.
Det er Frank Wille’s tanke, at
den film, der nu bliver optaget, skal
kunne vises gratis i Grønland. —
Det vil jeg have til at stå i kontrak-
ten, siger han.
Om naturfotografen Claus Be-
ring siger han: — Han er fantastisk
dygtig, og han er en behagelig
mand, som jeg glæder mig til at ar-
bejde sammen med. Jeg er ikke i
tvivl om, at jeg kan lære meget af
ham. Også om nogle generelle film-
tekniske ting.
Også brug for andet
oplysningsmateriale
Udover den planlagte film skal der
også laves andet oplysningsmate-
riale om den grønlandske havørn.
— Parallelt med de biologiske un-
dersøgelser har vi indledt et samar-
bejde med hjemmestyret om at få
fremstillet noget undervisningsma-
teriale til skolerne om havørnen, si-
ger Frank Wille videre. Der er me-
get stor mangel på undervisnings-
materiale i biologi om grønlandske
forhold.
Selvfølgelig er der rigeligt om
danske forhold — dansk natur.
Men det er jo indlysende, at det er
grønlandsk natur, der er interesse
for her. Jagtlovsmæssige spørgs-
mål, fuglefredning osv. Det er man
altså igang med, efter hjemmestyret
har fået overtaget naturforvaltnin-
gen. Man har taget initiativer bl.a.
ved at kontakte mig. Jeg ved der-
udover, at man også har kontaktet
andre med andre specialer.
Vil også søge kommunal støtte
Frank Wille oplyser videre, at han
har planer om at søge de sydlige
kommuner om en lille økonomisk
håndsrækning — specielt Qaqor-
toq og Narsaq kommuner. — Dem
vil jeg søge om et tilskud til benzin,
så vi kan få gennemført en kontrol-
optælling i år. Det er meget vigtigt.
— Hvem skal foretage denne
kontroloptælling, når du selv og
dine medhjælpere arbejder nordpå
i år?
— Der er et hold, der tæller vand-
refalke i distriktet — Knud Falk og
Søren Møller. De kører stadig
vandrefalkprojektet, og de vil sam-
tidig også kunne kontrollere nogle
af vores ørne dernede.
Jeg har haft et nært samarbejde
med dem, og de vil kunne klare det.
Det vil kunne foregå på grundlag af
nogle grundige undersøgelser —
især i Julianehåb distrikt.
Hjælp fra flere sider
— Hvordan har det været med øko-
nomien i de år, du har arbejdet med
de grønlandske havørne?
— Det var ikke gået uden den
hjælp, som jeg har modtaget fra
både private og fra det offentlige.
Først sidste år, da SAS i samarbejde
med Verdensnaturfonden ydede
80.000 kr. og hjemmestyret støtte-
de projektet med yderligere 80.000
kr. og den omtalte ekstrabevilling
til en Johnson påhængsmotor, er
der kommet fornuft i det.
Det første år deltog jeg som fri-
villig i en tre måneder lang havørne-
optællingstur arrangeret af Ver-
densnaturfonden og Dansk Ornito-
Aajuna Frank Wille isertorsimaffiminiittoq, tassanngaanniillu ilaatigut
assiliissutit immikkut suliat atorlugil nattorallil ilaatigut qanittuararsuar-
miit assilisinnaasarpaat.
Her ses Frank Wille inde i el observationsskjul, hvorfra han dels kan foto-
grafere ørnene og dels betjene de camouflerede kameraer, der er placeret
tæt ved reden, der er under observation.
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
SAS-ip timmissat tigutsisillitpillugu aningaasaateqarfia Verdensnaturfon-
den suleqatigalugu 1985-imi pilersinneqareermat tusagassiortut arlallit
Kujataani Qaqortup Nanortallillu eqqaanni angalatinneqarput Frank Wil-
lep suleqataasalu nattoralinnik nalunaaqutsersuinerat malinnaavigitillu-
gu. Ilaatigut helikopteri ilaatigullu kutteri Agpa, ineqarfigisartagartik a-
torlugu angalasimapput.
11985, efter S/1.S havde oprettet sin rovfuglefond i samarbejde med Ver-
densnaturfonden, invisteredes et lille hold journalister til Sydgrønland for
i distriktet mellem Qaqortoq og Nanortalik at se, hvordan Frank Wille
sammen med en af sine medarbejdere lavede registrering af havørne. Rej-
sen foregik dels med helikopter og kutteren Agpa, hvor de var indkvartere-
de.
logisk Forening. Den næste tur blev
gennemført for egne midler og fra
1976 har jeg modtaget større eller
mindre beløb af Verdensnaturfon-
den, ligesom jeg i en treårig periode
har modtaget støtte fra Statens Na-
turvidenskabelige Forskningsråd,
samt et år fra Kommissionen for vi-
denskabelige undersøgelser i Grøn-
land.
Derudover har jeg modtaget støt-
te fra private, som har hjulpet mig
med rent praktiske ting. Der er He-
lene og Kaj Nielsen i Qaqortoq,
som har ydet en stor indsats. Kaj
har bl.a. hjulpet med den special-
byggede båd, som vi bruger, og med
at konstruere det camouflageskjul,
som vi benytter til vores observatio-
ner. Uden deres indsats gennem å-
rene, var det ikke gået.
Det skal også nævnes, at vi gen-
nem årene har fået støtte af Flyve-
våbnet. Igennem alle disse år har vi
fået fløjet mandskab og materiel
frem og tilbage med Flyvevåbnets
Hercules-fly — 4-5 mand hvert år.
Det har også været en kolossal
hjælp. Derudover har SAS også
givet to fribilletter, og det vil der
blive søgt om igen i år.
Frank Wille oplyser endvidere, at
Leitz-fabrikkerne, der fremstiller
de verdenskendte Leica fotoappa-
rater, har udlånt en hel del fotoud-
styr til projektet. Det er udstyr, der
har været brugt til registreringen af
havørnene. For få dage siden mod-
tog Frank Wille yderligere udstyr
fra Leitz til dette års optælling og
registrering.
Fremtiden
— Har den grønlandske havørn det
bedre nu, og hvordan vil det se ud i
fremtiden?
— Der er ingen tvivl om, at den
grønlandske havørn har en virkelig
god chance for at overleve. Men
dermed er ikke sagt, at man bare
kan overlade situationen til sig selv.
Det har man forsøgt tidligere, og
det går nok ikke. Det er som tidlige-
re sagt en fåtallig fugl, så man må
overvåge bestanden fremover, som
vi er igang med nu.
Det er iøvrigt min bedste vurde-
ring, at havørnen har det bedre
idag, end den havde det for 10 år si-
den. Men det er vigtigt at under-
strege, at når vi laver en sådan total
optælling og kortlægning, som vi er
igang med nu, så er det bl.a. også
for, at kommende generationer kan
gå tilbage og se, at i 1986 var der så
og så mange, så nu skal vi passe på,
eller, beskyttelsesbestræbelserne
har hjulpet, vi har idag en bedre be-
stand, end vi havde for 20 år siden.
Sluttelig peger Frank Wille på, at
den grønlandske havørn kan indta-
ge en plads som turistobjekt i frem-
tidens grønlandsturisme. — Der er
efterhånden opstået interesse for
alt det levende — ikke bare sten og
fjelde, men også det der lever i natu-
ren. Den grønlandske havørn vil
kunne indgå i en sådan ornitologisk
safari, som der er stærkt stigende
interesse for. Det må man også væ-
ret interesseret i i Grønland, slutter
Frank Wille.
lod-
Frank Wille suleqataalu ulluinnarni angallat immikkut sanaaq angerlarsi-
maffigalugu sulipput, taannalu tapersersortiginerpaasaata Kaj Nielsenip
Qaqortumeersup peqataaneratigut ilusilersorneqarsimavoq.
I det daglige arbejde sejler Frank Wille og hans medhjælpere i en special-
bygget båd, som en af hans største støtter, Kaj Nielsen i Qaqortoq, har væ-
ret med til at udforme.