Atuagagdliutit - 15.10.1986, Page 18

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 42 1986
Sort syn på udviklingen
Den sidste sveddryppende artikel i serien fra Tanzania. Dansk bistandshjælp set fra
Grønland.
Tekst og fotos: Ivars Silis
IBBILILEP
TIL VORE UDENBYS
KUNDER
HAR DU FÅET BRILLER HOS
OS, ELLER GENNEM OPTIK
KEREN PÅ SYGEHUSET I DIN
HJEMBY, ELLER HAR DU
SELV EN RECEPT.
SÅ RING TIL OS, OG VI KLA
RER RESTEN PR. TELEFON.
/#T\
nuummi isaruaarniarfik
godthab brillecenter
NY BIL?
FRAGTFRI LEVERING
KNI af din splinternye bil.
BILLIGSTE PRISER
Indhent tilbud.
VI LEVERER ALLE
KENDTE BILMÆRKER
— også biler på
grænseplader leveres
overalt i Danmark.
Tilbagekøb ved udrejse.
«KUBICKI
AUTOMOBILER
Karolinelundsvej 1, 9000 Aalborg
Tlf. 08-12 27 22 el. 08-12 64 30
Qatanngutitsinnut koreamiu-
nut canadamiunullu. Nunat-
sinnut asasatsinnut tikillua-
ngaaritsi. Neriuppugut maa-
niinnissinni nuannisaarluaru-
maartusi!
Qatanngutisi kalaallit
To all our Korean and Cana-
dian brothers and sisters.
Warm welcome to our beloved
country. Wishing a most inte-
resting and comfortable stay!
From all your greenlandic bro-
thers and sisters.
Saudara-Saudara Taekwon-
do kita.
Selamat datang ke-negeri kita.
Dari,
Semua murid-murid Taekwon-
do di-Greenland.
Til alle vore koreanske og ca-
nadiske brødre og søstre. En
hjertelig velkomst til vort elske-
de land. Vi ønsker jer et inte-
ressant og behageligt ophold!
Fra alle jeres grønlandske
brødre og søstre.
Dodoma AG Midt i landet breder
Dodomas lave huse sig på en kna-
stør højslette. Et knudepunkt på
slaveruten i forrige århunderede og
støvet provinshul indtil den nu af-
gåede præsident Nyerere for få år
siden udnævnte byen til hele landets
hovedstad. Meget imod embeds-
mændenes vilje. Udflytningen af
regeringsfunktioner fra million-
byen Dar Es Salaam foregår da
også trægt. Og der er langt, meget
langt, mellem virkeligheden og
byplanlæggernes model: Et afri-
kansk Brasilia med statspaladser og
Metro.
Midt på dagen fik solens brand
det til at svimle for én. Sveden løb
mig ned ad ryggen. Ingeniør Mwa-
sha og jeg så os om efter skygge og
et spisested. Der! Dodoma Inn. Et
simpelt lokale med afskallede væg-
ge og slidte træborde.
Tanzaniernes sælkød
Efter bedste evne prøvede jeg på at
spise ugali — tanzaniernes sælkød
— på lokal vis. Formede med højre
hånds fingre — den venstre anses
for uren — små skåle af den tykke
majsgrød og dyppede dem i krydret
kyllinge sovs. Ind imellem besvare-
de min bordfælle meget frimodigt
mine spørgsmål.
Abraham Mwasha, 33, kom til
verden i en landsby ved foden af Ki-
limanjaro. Han tilhører cgag-
ga’erne, en lille, men dynamisk
stamme, hvis medlemmer sidder
over alt på betydende poster inden-
for det centralt styrede bureaukra-
ti. Et, efter Verdensbankens me-
ning, alt for stort og tungt apparat.
— Men når vi nu engang har brug
for udviklingshjælp, så foretræk-
ker regeringen at den er mangesidet
frem for ensidig afhængighed. Der-
for bliver vore unge sendt på ud-
dannelse til mange forskellige lan-
de. Nogle studerer landbrug i Hol-
land, andre nuklearmedicin i Japan
og jeg kom til Kiev i USSR. Seks år
senere, i 83, var jeg færdig som in-
dustriingeniør.
— I Kiev var jeg på ét område
priviligeret i forhold til mine russi-
ske medsturende. I feriarne kunne
jeg rejse frit hvorhen jeg ville, Jeg
har besøgt næsten alle europæiske
lande. Set, lært og sammenlignet.
Bortset fra klimaet tiltalte de Skan-
dinaviske lande mig meget. Den
høje levestandard og sociale lighed.
Pligtarbejde for staten
— Efter hjemkomsten fik jeg straks
anvist et job i undervisningsmini-
steriet i Dar. Efter uddannelsen har
vi pligt til at arbejde 5 år for staten.
Jeg tilser skolebygninger rundt om-
kring i landet. Som alle andre i sta-
tens tjeneste er jeg medlem af vort
eneste politiske parti, CCM, som
Nyerere stadig er formand for.
— Her bliver jeg nok foreløbigt.
Måske til pensionsalderen. Vi kan
gå af som 45-årige og senest i en al-
der af 55. Pensionen er det halve af
slutlønnen.
Jeg var et stort spørgsmål.
— Vidste du ikke, at gennems-
nitslevealderen hos os kun er 51 år?
— Bistandshjælpen er ikke alene
nødvendig men samtidig også fru-
strerende. Både for giverlandet og
os. Jeg tænker især på de mange,
flotte projekter, på cementfabrik-
ker, samlehaller for biler og cykler,
som på det nærmeste er gået i stå
kort efter den højtidelige overdra-
gelse. F. eks. ved vi da udmærket at
vore elendige veje hæmmer land-
brugsudviklingen. Vi ved også,
hvordan de skal repareres og vedli-
geholdes. Men så længe statskassen
er tom, kan vi ikke anskaffe de nød-
vendige maskiner, reservedele og
brændstof. Slangen bider sig selv i
halen.
— Og så er der vor egen arbejds-
kraft. Vore lønninger, selv profes-
sorers, er så lave, at ingen kan eksi-
stere for den alene. Alle er tvungne
til at dyrke jord eller lave buisness
ved siden af. Og det går selvsagt ud
over indsatsen på jobbet.
— Hvis bistandsprojekterne øn-
sker engagerede medarbejdere, ef-
fektive counterparts, så må de beta-
le højere lønninger. Japanske en-
treprenører har fornyligt vist vejen.
Med et godt resultat.
Regeringens lønpolitik
— Jamen, måtte jeg indvende. —
Vil det ikke udhule regeringens løn-
politik?
— Måske. Eller også åbne de an-
svarliges øje for det uholdbare i si-
tuationen.
— Og et andet forhold. De uden-
landske eksperter burde have
mindst 3 års kontrakter. De 2 første
år går med at lære folk og forhold at
kende. Først i det tredie år har eks-
perten overskud og overblik til vir-
kelig at gøre gavn.
Ak ja, tænkte jeg, klagesukket
efter kontinuitet kender vi vist også
i Grønland.
Men nu kunne jeg ikke nære mig
længere og måtte spørge:
— Hvorfor er i-landene, den
vestlige civilisation, forbillede for
næsten alle u-lande?
Hos os er en del i tvivl om det rig-
tige i, at missionere vor levevis med
den materialisme og stress til andre
folkeslag, andre kulturer?
Abraham stirrede vantro på mig
hen over de halvtomme Colafla-
sker:
— Typisk. Kun de rige kan tillade
sig den luksus at tvivle på udviklin-
gens nødvendighed, Hvilken mor
ønsker at se sit spædebarn dø af un-
derernæring eller de mest banale
sygdomme? Mennesket stræber nu
engang efter tryghed og højere leve-
standard. Den vestlige civilisation
repræsenterer en overlegen, en dy-
namisk kultur. Kun jeres avancere-
de teknologi vil i den sidste ende
kunne løse problemkomplekset for
vor ineffektive landbrug. Vi burde
kunne brødføde hele Østafrika.
Men hvad gør vi? Importerer føde-
varer!
Abraham var ikke i tvivl om ud-
viklingens brettigelse. Og det havde
den noget ældre sociolog Kapinga,
som er knyttet til DANIDAs vand-
projekt i Soenga, heller ikke været.
Selvhjulpethed
Jeg husker vor samtale i en Land-
Rover, som skrumplede hen ad hul-
lede lerveje med 20 km. i timen. Vi
måtte råbe højt for at overdøve mo-
torlarmen.
— Vel skal vi have udvikling her-
nede i landets sydligste provinser.
Og det første skridt er taget med åb-
ningen af asfaltvejen. En forbedret
infrastruktur vil kunne åbne dette
frugtbare land, så en produktud-
veksling kan komme i gang mellem
land, by og eksporthavne.
Vejen, som førte til nogle afsides
landsbyer, snævrede ind til et hjul-
spor med grønne mure på begge si-
der. Bananpalmer, bambuslunde,
hirse og majs. Af og til passerede vi
kvinder med tunge byrder på hove-
det, eller fik et glimt af en mama —
mor — som bearbejdede mulden
med en langskaftet hakke. — Ka-
pinga tog tråden op fra før:
— Men udviklingen skal foregå
skridt for skridt. Bare en oksetruk-
ken plov ville være et enormt frem-
skridt hernede. Bringe os op på det
stade, jøderne var på i bibelsk tid.
— Fri os for traktoren. Ihvert-
fald foreløbigt. Den kræver meka-
niker, reservedele og brændstof.
Alt det vi ikke har valuta til.
— Løsnet er udvikling på lokale
forudsætninger- Self-reliance, selv-
hjulpethed. Og med omtanke. El-
lers kan også den få selvmorderiske
følger: Jorderosionen for eksempel
eller kortsynet skovning, der fører
til tørke og ørkener. Men skån os
for det europæiske mareridt, indu-
striforureningen med syreregn,
skovdød og lungekræft.
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat
Saviminilerinermik llinniarfik Nuummiittoq
pissarsiorpoq
KONTORLEDERimik
atuarfiup allaffeqarfiani soqutiginartumik namminersorlunilu pi-
sortaasussamik
Suliassat:
Kontorleder-ip ulluinnarni suliarissavai allaffeqarfiup sulisuinik
ulluinnarniaqutsineq, aningaasaqarnikkutaqutsineq, naatsorsu-
userinermi suliassanik isumaginninneq, ilinniartunik allattuineq,
allakkanik allanneq kiisalu saviminilerinikkut ilinniartitsineq pillu-
gu ataatsimiititaliamut pisortaaneq.
Kontorleder sulissaaq atuarfiup forstanderia qaninnerusumik
qullersaralugu. Saviminilerinermik llinniarfik katillugit 57-inik su-
lisoqarpoq, taakkunannga ilinniartitsisut 24-it, sullissisut 25-it al-
laffimmiullu arfineq-pingasut.
Kontorlederip ulluinnarni atuarfimmik aqutsisooqatigissavai for-
stander, inspektør atuarfiullu angerlarsimaff ittaani nakkutilliisoq.
llinniarfik maskinmesterinngorniartunut maskinistinngorniartu-
nullu immikkoortortaqarpoq.
Nunaqarfinnilu sulisartussanik ilinniartitsivik Aasianni aallarner-
neqaqqammerpoq.
Akissaasersuineqarlunilu atorfinitsitsineqassaaq Pisortat Isuma-
qatiginninniartuisa SIK/HK-llu akissarsiat pillugit isumaqatigiis-
sutaat naapertorlugit.
Atorfik akissaasersorneqartussaavoq kontorfuldmægtigitut.
Nunaqavissup atorfinikkiartorluni angalanerani aningaasartuutit
ilaat akilerneqassapput.
Tikisitap atorfinikkiartorluni sivikinnerpaamillu ukiuni marlunni
atorfeqareerluni aallarnera akilerneqassapput.
Kingullermilli sulinngiffeqarluni angalatitaanermiit qaammatit
qulit qaangiutereernerisigut aatsaat soraarluni angerlarneq aki-
lerneqassaaq.
Qaammatini 12-ini sulereernikkut sulinngiffeqarluni angalaneq a-
kilerneqartassaaq.
Atorfik pillugu annertunerusumik paasiniaaffigineqarsinnaavoq
atuarfiup forstanderia Gerth Lyberth, telefon 2 1268.
Allakkatigut qinnuteqaat ilinniarsimanermik suliffigereersimasa-
nillu paasissutissartarlik soraarummeersimanermut uppernar-
saatit suliffigisimasallu oqaaseqaataasa assilinerinik ilalik nassiu-
teqquneqarpoq uunga.
Jern- og Metalskolen
Box 29.3900 NUUK
Atorfik piaarnerpaamik inuttalerniarneqarpoq.
Arlalippassuarniikuttaat takisuumik ipulik nunalerinermisakkutuaavoq.
1 mange regerioner er en langskaftet hakke eneste landbrugsredskab.