Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 15.10.1986, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 15.10.1986, Qupperneq 18
18 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 42 1986 Sort syn på udviklingen Den sidste sveddryppende artikel i serien fra Tanzania. Dansk bistandshjælp set fra Grønland. Tekst og fotos: Ivars Silis IBBILILEP TIL VORE UDENBYS KUNDER HAR DU FÅET BRILLER HOS OS, ELLER GENNEM OPTIK KEREN PÅ SYGEHUSET I DIN HJEMBY, ELLER HAR DU SELV EN RECEPT. SÅ RING TIL OS, OG VI KLA RER RESTEN PR. TELEFON. /#T\ nuummi isaruaarniarfik godthab brillecenter NY BIL? FRAGTFRI LEVERING KNI af din splinternye bil. BILLIGSTE PRISER Indhent tilbud. VI LEVERER ALLE KENDTE BILMÆRKER — også biler på grænseplader leveres overalt i Danmark. Tilbagekøb ved udrejse. «KUBICKI AUTOMOBILER Karolinelundsvej 1, 9000 Aalborg Tlf. 08-12 27 22 el. 08-12 64 30 Qatanngutitsinnut koreamiu- nut canadamiunullu. Nunat- sinnut asasatsinnut tikillua- ngaaritsi. Neriuppugut maa- niinnissinni nuannisaarluaru- maartusi! Qatanngutisi kalaallit To all our Korean and Cana- dian brothers and sisters. Warm welcome to our beloved country. Wishing a most inte- resting and comfortable stay! From all your greenlandic bro- thers and sisters. Saudara-Saudara Taekwon- do kita. Selamat datang ke-negeri kita. Dari, Semua murid-murid Taekwon- do di-Greenland. Til alle vore koreanske og ca- nadiske brødre og søstre. En hjertelig velkomst til vort elske- de land. Vi ønsker jer et inte- ressant og behageligt ophold! Fra alle jeres grønlandske brødre og søstre. Dodoma AG Midt i landet breder Dodomas lave huse sig på en kna- stør højslette. Et knudepunkt på slaveruten i forrige århunderede og støvet provinshul indtil den nu af- gåede præsident Nyerere for få år siden udnævnte byen til hele landets hovedstad. Meget imod embeds- mændenes vilje. Udflytningen af regeringsfunktioner fra million- byen Dar Es Salaam foregår da også trægt. Og der er langt, meget langt, mellem virkeligheden og byplanlæggernes model: Et afri- kansk Brasilia med statspaladser og Metro. Midt på dagen fik solens brand det til at svimle for én. Sveden løb mig ned ad ryggen. Ingeniør Mwa- sha og jeg så os om efter skygge og et spisested. Der! Dodoma Inn. Et simpelt lokale med afskallede væg- ge og slidte træborde. Tanzaniernes sælkød Efter bedste evne prøvede jeg på at spise ugali — tanzaniernes sælkød — på lokal vis. Formede med højre hånds fingre — den venstre anses for uren — små skåle af den tykke majsgrød og dyppede dem i krydret kyllinge sovs. Ind imellem besvare- de min bordfælle meget frimodigt mine spørgsmål. Abraham Mwasha, 33, kom til verden i en landsby ved foden af Ki- limanjaro. Han tilhører cgag- ga’erne, en lille, men dynamisk stamme, hvis medlemmer sidder over alt på betydende poster inden- for det centralt styrede bureaukra- ti. Et, efter Verdensbankens me- ning, alt for stort og tungt apparat. — Men når vi nu engang har brug for udviklingshjælp, så foretræk- ker regeringen at den er mangesidet frem for ensidig afhængighed. Der- for bliver vore unge sendt på ud- dannelse til mange forskellige lan- de. Nogle studerer landbrug i Hol- land, andre nuklearmedicin i Japan og jeg kom til Kiev i USSR. Seks år senere, i 83, var jeg færdig som in- dustriingeniør. — I Kiev var jeg på ét område priviligeret i forhold til mine russi- ske medsturende. I feriarne kunne jeg rejse frit hvorhen jeg ville, Jeg har besøgt næsten alle europæiske lande. Set, lært og sammenlignet. Bortset fra klimaet tiltalte de Skan- dinaviske lande mig meget. Den høje levestandard og sociale lighed. Pligtarbejde for staten — Efter hjemkomsten fik jeg straks anvist et job i undervisningsmini- steriet i Dar. Efter uddannelsen har vi pligt til at arbejde 5 år for staten. Jeg tilser skolebygninger rundt om- kring i landet. Som alle andre i sta- tens tjeneste er jeg medlem af vort eneste politiske parti, CCM, som Nyerere stadig er formand for. — Her bliver jeg nok foreløbigt. Måske til pensionsalderen. Vi kan gå af som 45-årige og senest i en al- der af 55. Pensionen er det halve af slutlønnen. Jeg var et stort spørgsmål. — Vidste du ikke, at gennems- nitslevealderen hos os kun er 51 år? — Bistandshjælpen er ikke alene nødvendig men samtidig også fru- strerende. Både for giverlandet og os. Jeg tænker især på de mange, flotte projekter, på cementfabrik- ker, samlehaller for biler og cykler, som på det nærmeste er gået i stå kort efter den højtidelige overdra- gelse. F. eks. ved vi da udmærket at vore elendige veje hæmmer land- brugsudviklingen. Vi ved også, hvordan de skal repareres og vedli- geholdes. Men så længe statskassen er tom, kan vi ikke anskaffe de nød- vendige maskiner, reservedele og brændstof. Slangen bider sig selv i halen. — Og så er der vor egen arbejds- kraft. Vore lønninger, selv profes- sorers, er så lave, at ingen kan eksi- stere for den alene. Alle er tvungne til at dyrke jord eller lave buisness ved siden af. Og det går selvsagt ud over indsatsen på jobbet. — Hvis bistandsprojekterne øn- sker engagerede medarbejdere, ef- fektive counterparts, så må de beta- le højere lønninger. Japanske en- treprenører har fornyligt vist vejen. Med et godt resultat. Regeringens lønpolitik — Jamen, måtte jeg indvende. — Vil det ikke udhule regeringens løn- politik? — Måske. Eller også åbne de an- svarliges øje for det uholdbare i si- tuationen. — Og et andet forhold. De uden- landske eksperter burde have mindst 3 års kontrakter. De 2 første år går med at lære folk og forhold at kende. Først i det tredie år har eks- perten overskud og overblik til vir- kelig at gøre gavn. Ak ja, tænkte jeg, klagesukket efter kontinuitet kender vi vist også i Grønland. Men nu kunne jeg ikke nære mig længere og måtte spørge: — Hvorfor er i-landene, den vestlige civilisation, forbillede for næsten alle u-lande? Hos os er en del i tvivl om det rig- tige i, at missionere vor levevis med den materialisme og stress til andre folkeslag, andre kulturer? Abraham stirrede vantro på mig hen over de halvtomme Colafla- sker: — Typisk. Kun de rige kan tillade sig den luksus at tvivle på udviklin- gens nødvendighed, Hvilken mor ønsker at se sit spædebarn dø af un- derernæring eller de mest banale sygdomme? Mennesket stræber nu engang efter tryghed og højere leve- standard. Den vestlige civilisation repræsenterer en overlegen, en dy- namisk kultur. Kun jeres avancere- de teknologi vil i den sidste ende kunne løse problemkomplekset for vor ineffektive landbrug. Vi burde kunne brødføde hele Østafrika. Men hvad gør vi? Importerer føde- varer! Abraham var ikke i tvivl om ud- viklingens brettigelse. Og det havde den noget ældre sociolog Kapinga, som er knyttet til DANIDAs vand- projekt i Soenga, heller ikke været. Selvhjulpethed Jeg husker vor samtale i en Land- Rover, som skrumplede hen ad hul- lede lerveje med 20 km. i timen. Vi måtte råbe højt for at overdøve mo- torlarmen. — Vel skal vi have udvikling her- nede i landets sydligste provinser. Og det første skridt er taget med åb- ningen af asfaltvejen. En forbedret infrastruktur vil kunne åbne dette frugtbare land, så en produktud- veksling kan komme i gang mellem land, by og eksporthavne. Vejen, som førte til nogle afsides landsbyer, snævrede ind til et hjul- spor med grønne mure på begge si- der. Bananpalmer, bambuslunde, hirse og majs. Af og til passerede vi kvinder med tunge byrder på hove- det, eller fik et glimt af en mama — mor — som bearbejdede mulden med en langskaftet hakke. — Ka- pinga tog tråden op fra før: — Men udviklingen skal foregå skridt for skridt. Bare en oksetruk- ken plov ville være et enormt frem- skridt hernede. Bringe os op på det stade, jøderne var på i bibelsk tid. — Fri os for traktoren. Ihvert- fald foreløbigt. Den kræver meka- niker, reservedele og brændstof. Alt det vi ikke har valuta til. — Løsnet er udvikling på lokale forudsætninger- Self-reliance, selv- hjulpethed. Og med omtanke. El- lers kan også den få selvmorderiske følger: Jorderosionen for eksempel eller kortsynet skovning, der fører til tørke og ørkener. Men skån os for det europæiske mareridt, indu- striforureningen med syreregn, skovdød og lungekræft. Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat Saviminilerinermik llinniarfik Nuummiittoq pissarsiorpoq KONTORLEDERimik atuarfiup allaffeqarfiani soqutiginartumik namminersorlunilu pi- sortaasussamik Suliassat: Kontorleder-ip ulluinnarni suliarissavai allaffeqarfiup sulisuinik ulluinnarniaqutsineq, aningaasaqarnikkutaqutsineq, naatsorsu- userinermi suliassanik isumaginninneq, ilinniartunik allattuineq, allakkanik allanneq kiisalu saviminilerinikkut ilinniartitsineq pillu- gu ataatsimiititaliamut pisortaaneq. Kontorleder sulissaaq atuarfiup forstanderia qaninnerusumik qullersaralugu. Saviminilerinermik llinniarfik katillugit 57-inik su- lisoqarpoq, taakkunannga ilinniartitsisut 24-it, sullissisut 25-it al- laffimmiullu arfineq-pingasut. Kontorlederip ulluinnarni atuarfimmik aqutsisooqatigissavai for- stander, inspektør atuarfiullu angerlarsimaff ittaani nakkutilliisoq. llinniarfik maskinmesterinngorniartunut maskinistinngorniartu- nullu immikkoortortaqarpoq. Nunaqarfinnilu sulisartussanik ilinniartitsivik Aasianni aallarner- neqaqqammerpoq. Akissaasersuineqarlunilu atorfinitsitsineqassaaq Pisortat Isuma- qatiginninniartuisa SIK/HK-llu akissarsiat pillugit isumaqatigiis- sutaat naapertorlugit. Atorfik akissaasersorneqartussaavoq kontorfuldmægtigitut. Nunaqavissup atorfinikkiartorluni angalanerani aningaasartuutit ilaat akilerneqassapput. Tikisitap atorfinikkiartorluni sivikinnerpaamillu ukiuni marlunni atorfeqareerluni aallarnera akilerneqassapput. Kingullermilli sulinngiffeqarluni angalatitaanermiit qaammatit qulit qaangiutereernerisigut aatsaat soraarluni angerlarneq aki- lerneqassaaq. Qaammatini 12-ini sulereernikkut sulinngiffeqarluni angalaneq a- kilerneqartassaaq. Atorfik pillugu annertunerusumik paasiniaaffigineqarsinnaavoq atuarfiup forstanderia Gerth Lyberth, telefon 2 1268. Allakkatigut qinnuteqaat ilinniarsimanermik suliffigereersimasa- nillu paasissutissartarlik soraarummeersimanermut uppernar- saatit suliffigisimasallu oqaaseqaataasa assilinerinik ilalik nassiu- teqquneqarpoq uunga. Jern- og Metalskolen Box 29.3900 NUUK Atorfik piaarnerpaamik inuttalerniarneqarpoq. Arlalippassuarniikuttaat takisuumik ipulik nunalerinermisakkutuaavoq. 1 mange regerioner er en langskaftet hakke eneste landbrugsredskab.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.