Atuagagdliutit - 29.04.1987, Blaðsíða 11

NR. 18 1987
AI UA<jA<jL>liu i i i /orwaNLANDSPOSTEN
II
Valborg kiserrataami —
naamik ilumuunngilaq
Atuagagdliutit Københavnimi aaq-
qissuisoqarfiata normumi kingul-
lermi tunumiut taakkualu Dan-
markimi ikinngutaasa peqatigiiffit-
taavat allaaseraa. Allaaserineqar-
poq peqatigiiffik peqataaffigine-
qarluartumik Davidskirkemi Kø-
benhavnimiittumi ataatsimiititsisi-
masoq, tassani ilaatigut meeqqat u-
kiukitsut ilaqartinnagit Danmarki-
mut nakorsiartinncqartarncrannut
tunngasut oqaluuserineqarsimallu-
tik.
Peqqinnissamut suliffeqarfiup
peqatigiiffik siunissami iluatsitsil-
luarnissamik kissaakkumavaa.
Peqqinnissamut suliffeqarfiup nu-
annaarutigalugu maluginiarpaa
peqqinnissamut suliffeqarfiup ilua-
ni ajornartorsiutit annertuut peqa-
tigiiffiup oqaloqatiginnissutiginia-
rai Peqqinnissamullu pisortaqarfi-
up paasisai naapertorlugit peqati-
giiffik pilersaaruteqarpoq isuma-
ginninnermut tunngasumik suliniu-
teqarniarluni s.i. Rigshospitalimi
uninngasut pulaarfigisarnerisigut.
Suliniuteqarneq taamaattoq qiim-
maallannartuuvoq, taamaammallu
Peqqinnissamut pisortaqarfiup tu-
pigusuutigaa peqatigiiffiup Val-
borgip 12-inik ukiullip aqqutaani i-
kiortigisinnaasaminik ingiaqate-
qartinneqarnani Rigshospitalimut
suliaritikkiartorneranik oqaluttu-
aq saqqummiussimammagu. Al-
laaserisami taaneqarpoq Valborg
Kangerlussuarmut tikissimasoq ar-
laannaannilluunniit tigusisussaqa-
rani. Aatsaat nalunaaquttap akun-
nerini 20ni akunnittarfiup initaa-
neereeerluni ilaquttani atassuteqar-
figisimavai, kaakkami aammalu
qanoq iliornissani nalusimallugu.
Peqatigiiffiup oqaatigaa pissutsit
taamaattut akuerineqarsinnaan-
ngitsut.
Tamatigut ikiorneqarsimavoq
Peqqinnissamut pisortaqarfiup ta-
manna isumaqatiginngilluinnar-
paa. Peqqinnissamut suliffeqarfik
taamak sullissinikitsigineq ajor-
poq. Soorunami peqqinnissamut
suliffeqarfik tamatigut piareersi-
masarpoq napparsimasuutitta pisa-
riaqalerfiatigut ikiorneqarnissaan-
nut taperserneqarnissaannullu.
Peqqinnissamut pisortaqarfik Am-
massalimmi distriktimi nakorsa-
mut Kangerlussuarmilu napparsi-
masunik paarsisumut Eva Ander-
senimut saaffiginnikkami ilisima-
tinneqarpoq 12-inik ukiulik Eva su-
tigut tamatigut Ammassalimmi
Kangerlussuarmilu peqqinnissa-
Lad os samarbejde
Under overskriften: Vi inviterer ar-
bejdsgiverne til at være mere ak-
tive, skriver formanden for bran-
cheudvalget for Byggeog anlægs-
skolen i Sisimiut, Elias Larsen i AG
nr. 16.
Jeg har læst brancheduvalgets
indlæg her i Grønlandsposten,
samt jeres lærerrådsformands ind-
læg. Begge parter har åbenbart mis-
forstået det hele eller fået sagen
forelagt forkert, omkring læsepla-
nen. '
Sagen startede sådan:
—Uddannelse, uddannelse og at-
ter uddannelse, er den eneste rigtige
vej til at opbygge en dygtig
arbejder- og håndværkerstand i
Grønland, sagde jeg i Sulisitsisut
jan. Den 29/10-86 skriver jeg føl-
gende brev:
Til vor repræsentant i Bygge-og
anlægsskolens brancheudvalg.
Anmoder om at få mine klager
forelagt vor repræsentant i udval-
get, med den målsætning for øje:
1. at få skabt en samlet læseplan
på skolen, som korrigerer enkelts-
fagsundervisning.
2. at de unge EFG elvers skoleo-
phold bliver mere meningsfyldt.
3. det hele iflg. vedhæftede.
Den 7/10-86 modtager følgende
brev fra Arbejdsgiverforeningen i
Nuuk:
Kære Lars Vinther.
På foranledning af din skrivelse
af. 3. oktober 1986 om læseplan for
Bygge-og anlægsskolens EFG ud-
dannelse, har jeg d.d. haft en sam-
tale med skolens leder.
Denne kunne oplyse mig om, at
der ikke fandtes en egentlig læsep-
lan, men derimod en beskrivelse for
de enkelte fag.
Han var enig i, at det ud fra sam-
fundsmæssigt synspunkt ville være
hensigtsmæssigt om en sådan blev
mut tunngasunik suliaqartunit iki-
orneqarsimasoq.
Valborg eqeqqumi aappaatigut
annikitsumik ajuuteqarnini patsisi-
galugu Rigshospitalimukartinne-
qarpoq tassani suliarineqassalluni.
Ajoqut taanna nakorsap immikkut
ilinniagaqarsimasup angalanera-
nut atatillugu Ammassalimmi nap-
parsimmavimmi suliarineqarluar-
sinnaagaluarpoq. Distriktimili na-
korsap nakorsap immikkut ilinnia-
gaqarsimasup tikinnissaa utaqqi-
nagu ajuutaasup suliarilertorne-
qarnissaa kissaatigisimavaa. Peq-
qinnissamut suliffeqarfiup periaa-
sia unaavoq inuit 12-inik ukioqale-
reersimasut kisimiillutik angalasin-
naasut nappaataat tamatumunnga
akornutaasussaanngikkaangat. Di-
striktimi nakorsap Valborgip aalla-
lernermini Tunumiit angalaqatissa-
minik naapitsinissaa isumagisima-
vaa. Valborg Kangerlussuarmi
napparsimasunik paarsisumit oqa-
lutsimilli tikilluaqquneqarpoq
taakkunanngalu napparsimasut
Kangerlussuarmiittarneranni pis-
susiusartunik nassuiaateqqissaar-
neqarsimalluni. Valborg kisimiit-
sillugu inissinneqarpoq, kisiannili
Kangerlussuarmi napparsimma-
veeqqamiinnissamik neqeroorfigi-
neqarsimalluni tamatumunngalu a-
kuersisimalluni. Valborg sooruna-
mi Kangerlussuarmiinnermini peq-
qinnissamut suliffeqarfiup akili-
gaanik tamakkiisumik nerisaqar-
tinneqarpoq. Valborg Kastrupimut
tikinnermini kalaallit napparsima-
sut allat assigalugit oqalutsinit taa-
matut isumaginnittussaatitaasunit
aaneqarpoq. Taamaalilluni Val-
borg Kangerlussuarmiinnermini
Københavnimullu tikinnermini isu-
mannanngitsumik pineqarpoq.
Uternermini taamatuttaaq
pineqarpoq
Oqaatigineqarsinnaavoq Valborg
uteremi Kangerlussuarmi inussiar-
nersumik isumagineqartoq akun-
nittarfimmilu niviarsiaqqamik alla-
mik aappaqarluni ineqartinneqar-
luni, tamanna napparsimmaveeq-
qami najugaqartinneqarnissamit
kissaatiginerusimagamiuk. Val-
borg maanna Kap Danimi utersi-
malerpoq ajoqutaalu iluarsineqar-
simalluni.
Peqqinnissamut pisortaqarfiup
peqatigiiffimmut inassutigissavaa
tullianik peqqinnissamut suliffe-
qarfiup isumaginnilluarsimanngin-
neratut isumaqartinneqartumik pi-
soqassagaluarpat illoqarfimmi pi-
neqartumi distriktimi nakorsaq i-
maluunniit Peqqinnissamut pisor-
taqarfik saaffigeqqullugu, taava
Peqqinnissamut pisortaqarfiup pi-
aarnerpaamik misissussammagu
patsisissaqarnersoq peqqinnissa-
mut suliffeqarfiup iluani pitsaan-
ngitsumik sullissisoqarsimasinnaa-
nera avoqqaarineqartariaqassaner-
soq.
Maalaaruteqartarneq tikilluaq-
quneqarpoq, tassami tassuunakkut
aatsaat peqqinnissamut suliffeqar-
fimmi kukkunerit aaqqinneqartar-
sinnaammata, kisianni sulisorisaq
ulluinnarni ilimagineqartut allaat
akimorlugit ikiuunniartartoq eq-
qunngitsumik maalaarutigineqar-
tarmat nuanniitsuuvoq. Peqqinnis-
samut pisortaqarfik neriuppoq pi-
neqartoq paatsoornikkut saqqum-
mersimasoq, tassami aallaqqaataa-
ni taaneqartutut Peqqinnissamut
pisortaqarfiup qularutiginngim-
magu peqatigiiffittaaq tunumiunut
Danmarkimi napparsimmavimmi-
ikkiartortunut ikiuullunilu ilitser-
sueqataasarumaartoq.
Inussiarnersumik inuulluaritsi
E. Eigaard,
Pisortaqarfimmi
pisortaagallartoq.
KTU - KALAALLIT TUNISASSIORFIAT mokkunaniipoq:
KTU
■1
L 1: n;:C-
r<4 *
■ r\
, i ‘
1/
s

lavet, men eftersom man var ifærd
med at afgive betænkning om ænd-
ringer i uddannelsen, mente han
ikke, det kunne svare sig på nuvæ-
rende tidspunkt.
Eftersom man herved kom til at
tale om en treårig periode, idet man
først kunne forvente, at den nye ud-
dannelse fuldt ud kom i gang om-
kring 1989, foreholdt jeg ham, at
både samfundet og de unge havde
krav om at blive orienterede.
Vi blev derfor enige om, at han
forelægger henvendelsen på næste
leder-og brancheudvalgsmøde, og
at jeg derefter vil høre nærmere.
Jeg tillader mig derfor at fore-
spørge, om du fortsat ønsker
spørgsmålet bragt frem på næste
hovedbestyrelsesmøde, idet jeg i
bekræftende fald vil notere mig det.
Altså kort og kort: I har ingen læ-
seplan, som korrigerer enkeltfag-
sundervisningen, og det er det, jeg
kaldte noget sjuskeri, og jeg speku-
lerer nu på om Bygge- og anlægs-
skolen i alle disse år har kørt med en
beskrivelse fremfor en egentlig læ-
seplan, som korrigerer enkeltfag-
sundervisningen, men Elias Larsen,
du skriver sådan set også i din arti-
kel, at vi arbejdsgivere skal feje for-
an egen dør, før vi fejer foran jeres
dør, med hensyn til vore repræsen-
tanters fremmøde i brancheudval-
get — jeg har kun 1 stemme i Ar-
bejdsgiverforeningens hovedbesty-
relse, og den siger helt klart, at vore
repræsentanter skal passe deres ud-
valgsarbejde 100 procent.
Men vi skal gavne vort land, vor
ungdom og det kommende uddan-
nelsesprogram. Så lad os samarbej-
de.
Lars Vinther.
KTU
findes overalt
KTU
- KALAALLIT TUNISASSIORFIAT
nunattinni piffinni 51-iniippoq.
Nunaqarfiit 40-it, illoqarfiillu 11-it
tunisassiorfeqarput.
KTU ulappuseruttorfiup nalaani
2500-nik sulisoqartarpoq.
KTU-uup ukiumut aningaasat
kaaviiaartitai ukuupput: kr. 650 mio.
KTU-mi tunisassiarineqartut
ilaat makkuupput: KINGUPPAAT,
QALERALUT, SAARULLIIT,
SULUPPAAKKAT. KAPISILLIT.
QEEQQAT. UUKKAT. SAVAT il.il.
.j/'K
:• Tasiusaq, Upv.
• Aappilattoq, Upv.

Upernavik •
Kangersuatsiaq
Upernavik Kujalleq tf'
* Nuygaatsiaq
lllorsii’M. x- ...
•x > Ukkusissat
Niaqornat '!■ Saattut
Qa^feuV':'»:;.. Ikerasak
♦'Mtimmannaq

Kangerluk-:;*
Qeqertarsuaif*:
Qeqertaq
Oqaatsut
k.llulissat
v« llimanaq
.tf**' Qasigiannguit
Aasiaat^^X
Kangaatsiaq« .
Attu
Sisimiut ..s&
. S«ji£*wtøi)h
':é:|lii^ogaamiut
Maniitsoq i? i
%
•:M' ‘.•iKuummiut
>:|*1«jlu5uk
i-.-jf Tasiilaq
xAlamnik
•"•^•Kapisillit

KTU
KALAALLIT TUNISASSIORFIAT
har 51 produktionsanlæg i Grønland.
Fordelt pé 40 bydgeanlæg og 11
byfabrikker.
KTU beskæftiger 2500 mennesker i
højsæsonen.
KTU omsætter 650 mio. kr. om året.
KTU producerer bl.a.: REJER
HELLEFISK. TORSK. RØDFISK,
SKÆLLAKS. HAVKAT. UUVAQ. LAM m.m.
Paamiut
irsuait
• Qassiarsuk
.. .j.-taBliko
Qassimi .d^-'^Jørsaq
Alluitsup PåråV
.. _ ... ■ . . Tte.usaq. Nan.
Nanortalik •
Narsaq Kujalleq
w
Postbox 270 • DK-3900 Nuuk • TU. (009-299-) 2 44 22 • Telex 90 427 • Telefax (009-299-) 2 30 90