Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.04.1987, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 29.04.1987, Blaðsíða 5
NR. 18 1987 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5 Landsstyrets dårlige økonomi får kommunale konsekvenser Medvirkende til den stramme økonomi er en stadig mere bureaukratisk opbygget centraladministration, skriver formanden for Kommunernes Landsforening Anders Kielsen — Det er med beklagelse, man kon- staterer, at landsstyrets stadigt stør- re økonomiske problemer vil få konsekvenser for kommunerne. Vi står i den kedelige situation, at op- førelsen af mange planlagte nye bo- liger pludselig ikke kan igangsæt- tes. Medvirkende til den stramme økonomi er en stadig mere bure- aukratisk opbygget centraladmini- stration, der kræver et stigende an- tal tilkaldte. Det er en usund udvik- ling, som har affødt en stadig mere kompliceret lovgivning, der efter min mening ikke er tilpasset den grønlandske virkelighed. Dette skriver formanden for Kommunerne Landsforening An- ders Kielsen i sin beretning som bliver forelagt på delegeretmødet i Sisimiut fra den 16. til 19. maj. Ganske uforståeligt Anders Kielsen findet det ganske uforståeligt, at landsstyret endnu ikke — trods løfter herom — har imødekommet kommunernes øn- ske om at indlede realitetsforhand- linger om en mere hensigtsmæssig opgavefordeling mellem landssty- Kristian Mørch i undersøgelsesudvalget KUBEN HAVN (AG) Efter regerin- gen har besluttet, at et tremandsud- valg skal foretage en uvildig og dybtgående undersøgelse af de nærmere omstændigheder i forbin- delse med flytningen af Thulebe- folkningen i 1953 fra det nuværen- de forsvarsområde til Qaanaaq og samtidigt bedt Grønlands hjemme- styre om at udpege et medlem af dette undersøgelsesudvalg, har Hjemmestyret i samarbejde med Thule kommune indstillet, at vice- biskop Kristian Mørch indtræder som medlem af udvalget. Foreløbig har justitministeriet tilsendt såvel Thule kommune, Hjemmestyret og ministeriet for Grønland et udkast til kommissori- um for udvalget, og af dette udkast fremgår det, at udvalget foruden en repræsentant fra Hjemmestyret (og kommunen) kommer til at bestå af. en jurist som formand samt en hi- storiker. Såvidt AG er orienteret er der i øjeblikket ikke taget stilling til, hvem de to sidstnævnte bør være. — Tremandsudvalget skal fore- tage en undersøgelse og udarbejde en redegørelse om de nærmere om- stændigheder ved flytningen, siges det i udkastet. Undersøgelsen bør i videst muligt omfang belyse de drøftelser med fangerne, der gik forud for flytningen, samt eventu- elle efterfølgende drøftelser eller andre forhold, som kan bidrage til belysning af, under hvilke omstæn- digheder og eventuelle forudsæt- ninger fangerne flyttede. Der ønskes tillige en redegørelse for, hvilken betydning flytningen har haft for fangerne og deres fami- lier, herunder betydningen af ba- sens beliggenhed i området, siges det videre. Ifølge udkastet til kommissori- um bør udvalget tilstræbe at afslut- te sit arbejde senest med udgangen af 1988. Det oplyses endvidere, at justitsministeriet og ministeriet for Grønland vil stille sekretariatsbi- stand til rådighed for udvalget. — Med vicebiskop Kristian Mørch som medlem af undersøgel- sesudvalget, vil såvel Thule kom- mune som Grønlands hjemmestyre have den indsigt i udvalgsarbejdet, som på det seneste har været efter- lyst i Grønland, siger administrati- onschef Lars Vesterbirk i Hjemme- styrets Danmarkskontor. Men foreløbig er der altså tale om et ud- kast, som skal godkendes af de be- rørte parter, der har fået udkastet tilsendt til godkendelse. Såvidt AG erfarer, kan det kom- me til at knibe med eksaktviden, hvis udvalget beslutter at indkalde vidner til flytningen fra Dundas i 1953. Da AG forleden spurgte tidli- gere landshøvding N.O. Christen- sen, hvad han kunne huske fra flyt- ningen, sagde han, at Thulebefolk- ningen var indstillet på at flytte i sin tid, fordi man mente, at fangstmu- lighederne ville blive forringet i om- rådet. — Ellers husker jeg ikke meget om den tid, tilføjede N:0. Christensen, som havde været med til at finde frem til den nye beboel- sesplads i Qaanaaq, som tidligere havde været beboet. Nalaatsornerunngilaq vicebiskop Kristian Mørch ilaasortanngortinneqar- simammat 1953-imi Avanersuarmiut nuutsitaaneranni qanoq pisoqarsi- maneranik misissuisussanut. Kristian Mørch ukiorpakasinni Avanersuarmipalasiusimavoqpiniaru- matuugamilu piniartunik peqateqarluartarnermigut taavani inuuneq paa- sisaqarfigilluarsimallugu. Maani assilineqarsimavoq Qaanaap oqaluffiata silataani. ret og kommunerne på GTO og bo- ligområdet. — Det er mit ønske, at kommu- nerne snarest får videreoverdraget såvel byggetjenesterne som udlej- ningsboligerne. Begge dele admini- streres bedst og billigst af lokalsam- fundene, skriver Anders Kielsen vi- dere. Den nuværende løsning, hvor landsstyret blot har overtaget sta- tens hidtidige rolle, er alt for stort administrationsapparat for sam- fundet. Nu da opgaverne er overdraget det grønlandske samfund, er der gode muligheder — om landsstyret vil — at rationalisere opgaveløsnin- gerne. Forudsætning for grønlandiseringen Anders Kielsen lægger vægt på, at de unge motiveres for at tage højere uddannelser, herunder at tage et uddannelsesophold uden for Grøn- land. Uddannelse er nemlig den væ- sentligste forudsætning for grøn- landiseringen. — Erhvervsuddannelsesformen er et positivt element for at styrke de unges interesser for et fornuftigt arbejdsliv fremfor et liv i lediggang, skriver Anders Kielsen. Det er na- turligt, at kommunernes inddrages aktivt i reformen. — En principdebat om uddan- nelsen af kommunalt personale er et af emnerne på delegretmødet. I den forbindelse vil jeg fastslå, at spørgsmålet efter min mening hæn- ger sammen med uddannelsesfor- udsætningerne hos de kommunale chefer, som i langt højere grad end tilfældet er i dag bør inddrages i ud- dannelsesaktiviteterne lokalt. Det er vigtigt, at kommunerne gennefø- rer en professionel lederrekrutering i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Kommunernes Revisionsafdeling i Danmark. Større lydhørhed Anders Kielsen udtrykker tilslut sit håb om, at landstingsudvalget den 26. maj vil bane vej for større lyd- hørhed for kommunale synspunk- ter i Landstinget gennem valg af fle- re kommunalpolitikere. Anders Kielsen håber også, at det nye landsstyre i højere grad end hidtil tager sig til til at lytte til kommuner- nes mening om landets opbygning. Sker det ikke, kommer borgerne snart for alvor i klemme i en alt for forceret udvikling, mener Anders Kielsen. Anders Kielsen stiller op til lands- tingsvalget fra partiet Siumut. Anders Kielsen (Narsaq Foto) Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps Telefon 2 22 52 Nunatta nipaa 1 1TTT"! m ha rvrii ^ Grønlands stemme Nunatta isaa I »P-PAR11!-; | Grønlands øje Tapersersoruk 11% wm 1 »mil 1 II C 1 Støt partiet llinniartitaanermi ajornartorsiutit annertusiartuinnarput. Aaqqiiniaqataagit Issittup Partiia aqqutigalugu. Problemerne i uddannelsen bliver større og større. Ret dem og gennem Issittup Partii-a' Aningaasamik tapiisinnaavutit ukunuuna. Grønlands Bank konto nr. 181040-2 - Nuna Bank konto nr. 120-02-65153

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.