Atuagagdliutit - 29.04.1987, Blaðsíða 13
NR. 18 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
Oqallinneq • Debat
Papirnussernes
ferieparadis
Den politiske venstrefløj gjorde i
sin tid meget ud af indførelsen af
hjemmestyret på landets faste be-
folknings betingelser. Tanken skul-
le udføres af disse selv.
I dag — et årti senere — må man
desværre erkende, at der som aldrig
før tilkaldes arbejdskraft udefra til
at klare gennemførelsen af begyn-
delsen til et egentligt hjemmestyre.
Er ånden i hjemmestyretanken en
forslidt valgflæsk-frase, og er den
virkelig øslet bort for bestandig.
Som situationen er og tegner sig
fremover, må svaret være JA!
Grønlands hjemmestyre vil over-
tage den danske stats funktioner og
køre disse på grønlandske præmis-
ser, men desværre er folkene til at
klare opgaven de samme og på visse
områder endnu mere præget af ud-
landet end før. Se bare — mere bu-
reaukrati — stik imod ethvert grøn-
lændersind.
Hensigtet med et hjemmestyre
må have været defineret og målsat,
eller skulle et hjemmestyre bare nås
verbalt og på papiret uden om be-
folkningen? Hertil kan jeg kun hen-
vise til KANUKOKA’s formands
seneste officielle henvendelse til
hjemmestyret. Manden har ret.
Selv om sandheden er ilde hørt, har
manden set betændelsen i hjemme-
styresygdommen .
Som europæer ville man have
sagt: »Stop mens legen er god«.
Inden vi bliver gamle er Grønland
papirnussernes ferieparadis, på
trods af at hovedparten af befolk-
ningen er af en ganske anden me-
ning.
Enten skal et værk udføres for-
svarligt og korrekt, eller det skal
slet ikke udføres, og man kan allige-
vel se andre i øjnene.
Hvis jeg havde proklameret et
hjemmestyre på befolkningens
præmisser og så det lykkes, ville jeg
simpelt hen være henrykt. Men teg-
nede situationen sig i retning af en
udvikling på fremmede vilkår, ville
jeg grave mig ned og blive der.
Dette indlæg er ikke et angreb
mod de tilkaldte. Disse er gæster og
har enhver gæsts frihed og rettighe-
der. Tænk også på grønlandske gæ-
ster i Danmark.
Med venlig hilsen
Steffen A. Petrussen
Ilulissat
Min skat...
Med indførelsen af person- og virk-
somhedsbeskatningen / kildeskat i
1975 blev manges økonomiske sam-
vittighed lettet. Samtidig blev
mindst lige så mange stillet over for
et uønsket fænomen. For øvrige
borgere var indførelsen et led i den
økonomiske udvikling, mens be-
skatningen for »manden på gaden«
var en gåde.
Det er ikke nogen hemmelighed,
at trækprocenten ved indførelse-
stidspunktet var 15 procent, men
inden de fleste skatteydere over-
hovedet fattede størrelsen, steg
trykket til 18 proCent.
Ved brug af fornuftsprincippet
— forholdet mellem miljø, ønsker,
muligheder, behov og indkomst —
kommer man frem til de 18 procent
ved personbeskatning, hvilken
størrelse i dag må anses for passen-
de i forhold til de modydelser, der
kommer fra det offentlige.
Uanset hvilke grunde der gives
for den nuværende personbeskat-
ningsprocent, kan det ikke passe
med en fortsat stigning. Den gen-
nemsnitlige trækprocent har allere-
de for nogle år siden givet anledning
til skattespekulation og vil i fremti-
den blive et folkeligt spekulation-
sområde — vel at mærke for dem,
der forstår disse ting. »Manden på
gaden«, og dem er der flest af, for-
står næppe mulighederne i låne- og
fradragsmulighederne og sandsyn-
ligvis ikke råd til at låne overhove-
det. Igen er det de ringeststillede,
der må bukke.
Er 18 procent blot ønsketænk-
ning?
Ja — For de inkompetente admi-
nistratorer, selvtilfredse og succes-
sultne såkaldte »politikere« og for
dem, der blindt indtager en politisk
holdning — uanset prisen.
Nej — For de langsigtet tænken-
de administratorer, for politikere,
der er villige til at tage knubs og risi-
ci for ikke at blive valgt igen og for
personer, der gerne ser et passende
forhold mellem deres økonomiske
byrder og de deraf afstedkomne
samfundsgoder.
Når vi enkelte samfundsøkono-
mifaktorer ikke kan engagere OS
mere, end vi økonomisk kan klare,
må samfundet ej heller.
Man kan ikke både nationalisere
og love mindre omkostninger for
den enkelte borger. Dem, der trod-
ser denne selvskrevne lov, må være
komiske konservative-pseudo-
socialister.
Privatiser — såfremt I mangler i-
deer, kan I altid betale jer fra det.
Det er billigere på længere sigt.
Med venlig hilsen
Steffen A. Petrussen
Ilulissat
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
Allaat »qulakkiikkamik akillit«
KNI-mi akikilleriaqqissinnaapput -
-tupinnaraluaqaaq ilumoorporli!
Tulliani KNI-p pisiniarfianukassaguit nammineerlutit
akinik sanilliussisinnaavutit.
Ulluinnarni aningaasat sipaakkit - »qulakkiikkanik akilinnik«
pisigit.
Selv »prissikre» varer
kan falde i pris hos KNI -
- utroligt men sandt!
Du kan selv sammenligne priserne næste gang du
besøger din KNI-butik.
Spar penge i hverdagen - køb »prissikker«.