Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.04.1987, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 29.04.1987, Blaðsíða 13
NR. 18 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 13 Oqallinneq • Debat Papirnussernes ferieparadis Den politiske venstrefløj gjorde i sin tid meget ud af indførelsen af hjemmestyret på landets faste be- folknings betingelser. Tanken skul- le udføres af disse selv. I dag — et årti senere — må man desværre erkende, at der som aldrig før tilkaldes arbejdskraft udefra til at klare gennemførelsen af begyn- delsen til et egentligt hjemmestyre. Er ånden i hjemmestyretanken en forslidt valgflæsk-frase, og er den virkelig øslet bort for bestandig. Som situationen er og tegner sig fremover, må svaret være JA! Grønlands hjemmestyre vil over- tage den danske stats funktioner og køre disse på grønlandske præmis- ser, men desværre er folkene til at klare opgaven de samme og på visse områder endnu mere præget af ud- landet end før. Se bare — mere bu- reaukrati — stik imod ethvert grøn- lændersind. Hensigtet med et hjemmestyre må have været defineret og målsat, eller skulle et hjemmestyre bare nås verbalt og på papiret uden om be- folkningen? Hertil kan jeg kun hen- vise til KANUKOKA’s formands seneste officielle henvendelse til hjemmestyret. Manden har ret. Selv om sandheden er ilde hørt, har manden set betændelsen i hjemme- styresygdommen . Som europæer ville man have sagt: »Stop mens legen er god«. Inden vi bliver gamle er Grønland papirnussernes ferieparadis, på trods af at hovedparten af befolk- ningen er af en ganske anden me- ning. Enten skal et værk udføres for- svarligt og korrekt, eller det skal slet ikke udføres, og man kan allige- vel se andre i øjnene. Hvis jeg havde proklameret et hjemmestyre på befolkningens præmisser og så det lykkes, ville jeg simpelt hen være henrykt. Men teg- nede situationen sig i retning af en udvikling på fremmede vilkår, ville jeg grave mig ned og blive der. Dette indlæg er ikke et angreb mod de tilkaldte. Disse er gæster og har enhver gæsts frihed og rettighe- der. Tænk også på grønlandske gæ- ster i Danmark. Med venlig hilsen Steffen A. Petrussen Ilulissat Min skat... Med indførelsen af person- og virk- somhedsbeskatningen / kildeskat i 1975 blev manges økonomiske sam- vittighed lettet. Samtidig blev mindst lige så mange stillet over for et uønsket fænomen. For øvrige borgere var indførelsen et led i den økonomiske udvikling, mens be- skatningen for »manden på gaden« var en gåde. Det er ikke nogen hemmelighed, at trækprocenten ved indførelse- stidspunktet var 15 procent, men inden de fleste skatteydere over- hovedet fattede størrelsen, steg trykket til 18 proCent. Ved brug af fornuftsprincippet — forholdet mellem miljø, ønsker, muligheder, behov og indkomst — kommer man frem til de 18 procent ved personbeskatning, hvilken størrelse i dag må anses for passen- de i forhold til de modydelser, der kommer fra det offentlige. Uanset hvilke grunde der gives for den nuværende personbeskat- ningsprocent, kan det ikke passe med en fortsat stigning. Den gen- nemsnitlige trækprocent har allere- de for nogle år siden givet anledning til skattespekulation og vil i fremti- den blive et folkeligt spekulation- sområde — vel at mærke for dem, der forstår disse ting. »Manden på gaden«, og dem er der flest af, for- står næppe mulighederne i låne- og fradragsmulighederne og sandsyn- ligvis ikke råd til at låne overhove- det. Igen er det de ringeststillede, der må bukke. Er 18 procent blot ønsketænk- ning? Ja — For de inkompetente admi- nistratorer, selvtilfredse og succes- sultne såkaldte »politikere« og for dem, der blindt indtager en politisk holdning — uanset prisen. Nej — For de langsigtet tænken- de administratorer, for politikere, der er villige til at tage knubs og risi- ci for ikke at blive valgt igen og for personer, der gerne ser et passende forhold mellem deres økonomiske byrder og de deraf afstedkomne samfundsgoder. Når vi enkelte samfundsøkono- mifaktorer ikke kan engagere OS mere, end vi økonomisk kan klare, må samfundet ej heller. Man kan ikke både nationalisere og love mindre omkostninger for den enkelte borger. Dem, der trod- ser denne selvskrevne lov, må være komiske konservative-pseudo- socialister. Privatiser — såfremt I mangler i- deer, kan I altid betale jer fra det. Det er billigere på længere sigt. Med venlig hilsen Steffen A. Petrussen Ilulissat Varehuset DOBI A/S Postbox 210 - 3950 Ausiait Telefon 4 22 31 Allaat »qulakkiikkamik akillit« KNI-mi akikilleriaqqissinnaapput - -tupinnaraluaqaaq ilumoorporli! Tulliani KNI-p pisiniarfianukassaguit nammineerlutit akinik sanilliussisinnaavutit. Ulluinnarni aningaasat sipaakkit - »qulakkiikkanik akilinnik« pisigit. Selv »prissikre» varer kan falde i pris hos KNI - - utroligt men sandt! Du kan selv sammenligne priserne næste gang du besøger din KNI-butik. Spar penge i hverdagen - køb »prissikker«.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.