Atuagagdliutit - 01.07.1987, Page 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1987
GRØNLANDSPOSTEN
Mingutsitsiner-
suaqangaj appoq
P.M.P. Olie-mik pajuttaatip »Betty Theresap« kujataani imaa-
ni mingutsitsinera massakkorpiaq paasisat naapertorlugit »taa-
maallaat« isitsigut tilluusartinneqartutut taallugu nalilerneqar-
sinnaavoq. Ajutoornerulli paasinarsisippaa, sumilluunniit assi-
ngusumik ajotoortoqartillugu sumilluunniit piareersimasoqan-
ngitsoq.
Qaqortup eqqaani pinngortitamik mingutsiserujussuarnissa-
raluaq — qujanartumik — nalaatsomerinnakkut annertuvallan-
ngilaq.
Arctic Pilot Project-imik pilersaarutaanikuugaluartut qujanar-
tumik taamaatiinnarneqarnikuusut, oqallisigineqarnerata nalaa-
ni ajotoornerit takorloorneqarnikuusut kujataani piviusunngu-
ngajaqaat. Qujanartumilli gasolie oqitsuugami massakkut qular-
nanngitsumik aalarluni nungulluinnalersimassaaq. Kialluunniilli
ineriorsunngilaatigut, tullissaani aamma taamak ajoqutaaval-
laanngitsumik pisoqarumaassanersoq, oliemik pajuttaammik
putusoortoqassagaluarpat.
Taamatummi olie-mik mingutsitsineq annertooq piviusun-
ngussagaluarpat atortussaqartinngikkutsigu, misiginissaanui-
luunniit akissaqanngilluinnarpugut kingunipilussai eqqarsaatigi-
gaanni.
Taamaattumik massakkorluinnaq atortussanik pilersitsinissaq
naalakkersuinikkullu sulissutiginissaa pimooruttariaqarpoq. Aa-
aqqissuisoqarfitsinniimmi paasisagut malillugit paasinarpoq
»Betty Theresa«-mit pisimasoq kusananngilluinnartumi tukattu-
millu ingerlanneqarsimasoq, aammali takunngitsuusaarneqar-
sinnaanngilaq paasinarmat inuit kikkut sumulluunniit saaffigin-
ninnissaminnik ilisimasaqannginnerat.
Ajorluinnarporli, olie 150.000 literiusoq nunatta avataani put-
taruusaaginnassappat, akisussaasut pisortallu sumilluunniit ilisi-
masaqarfiginngisaannik.
Sukkanerpaamik paasissutissiissutigineqarpoq pisortati-
goortumik, taamatut ajotoorneqartillugu qanoq ikiorsiiffis-
samik nalunaarsuisoqassanersoq. Ilimagaarpummi ajora- m
luartumik taamatut pisoqarnissaanut naammaginartumik I
piareersimatitsisoqanngilluinnartoq ajutoornersuaqaraluar- jjg
pat, qularnanngilluinnartumik putoqarpungaasiit, ilaartor- W
neqartariaqartumik. Iluamik suliarineqartariaqartumik mas- _
sakkorpiaq.
Tæt på miljø-
katastrofe
P.M.P. Tankskibet »Betty Theresas« havari i Sydgrønland ser
i øjeblikket ud til kun at have givet os et enkelt blåt øje. Det er til
gengæld også en ordentlig blamage, for uheldet afslørede, at
der slet ikke eksisterer nogen rutine-kommandovej til håndtering
af den slags ulykker.
Den totale miljø-katastrofe for Qaqortoq-området blev vi der-
imod — heldigvis — sparet for. Nærmest ved en tilfældighed.
De værste forestillinger, der har været luftet omkring blandt
andet det skrinlagte Arctic Pilot Project, var lige ved at blive til
virkelighed i weekenden. Heldigvis var der tale om let gasolie,
der sandsynligvis nu er fordampet. Men der er ingen, der har lo-
vet os, at vi næste gang slipper lige så billigt, når der sker tank-
skibshavari.
Og en situation med en omfattende olieforurening og intet
redskab at stå imod med, det er en situation, vi simpelt hen ikke
har råd til at opleve.
Derfor haster det nu utroligt meget med at få sat gang i et både
praktisk og politisk arbejde, som sikrer os et funktionsdygtigt
olieberedskab. Vi har på avisen en klar fornemmelse af, at der er
blevet sjusket utroligt meget i forbindelse med »Betty Theresa«-
sagen, men en del af grunden hertil skal sikkert også søges i den
omstændighed, at folk ikke har kendt det næste led, der skulle
informeres.
I hvert fald er det helt urimeligt, atop mod 150.000 liter olie kan
flyde rundt i havet omkring Grønland, uden myndigheder og of-
fentlighed kender noget til det.
Det haster altså meget med at få kommunikeret de rigtige
retningslinier ved forureningsbekæmpelse ud til offentlig- h
heden. Vi har en mistanke om, at beredskabet ville have vist I
sig at være sørgeligt utilstrækkeligt, hvis katastrofen virke- I
lig havde slået til, så i den henseende er der uden tvivl også V
et par huller, der skal stoppes. Det skal gøres effektivt, og _
det skal gøres nu.
Oqallinneq
Akileraarasuartarneq
naammaginanngitsoq
Aningaasaqarnermut pilersaarusiornermullu allakkat
ammasut
Kialluunniit maani nunamiittup
nalunngilaa, nunap ingerlannne-
qarnissaanut aningaasat pisaria-
qarluinnartut, soorunalimilu in-
nuttaasunit akiliisitsisarnikkut pi-
sariaqartut. Ullumikkulli periaatsit
atorneqartut imaapput, periaasiu-
sinnaasut naammaginartumik ilua-
rinartumillu akileraartitsisarnerup,
sukumiisumik periarfissaasinnaa-
sunik misissuinngilluinnariuni ma-
littarisassaqartitsilluni.
Naalakkersuisut kingullermik
katersuunnerminni, danskit pissu-
sitoqarsuat ajornannginnersiuine-
rinnaq ajorlugu aalajangiipput, pe-
riarfissarsiunngiivillutik maani nu-
namut naleqqussakkamik, nunanit
allanit allaanerusumik akileraartit-
sisalersinnaaneq eqqarsaatiginngii-
villugu.
Naammaginanngilluinnarpormi
ingerlatitsinermut atorneqartartut
akileraartalerneqassammata, pin-
ngitsoorneqarsinnaagaluartullu
soorlu biilit sunngiffimmi atorne-
qartartut takunngitsuusaaginnar-
lugit. Nunatsinnimi biilit 50 pro-
centii sinnerlugit inuuniutitut sulif-
feqarfinni atorneqartuupput. Uki-
ullu affaap matuma siornagulli,
immikkut akileraaruserneqarner-
mikkut akiliisitaasalernikooqaat,
allaat inuutissarsiutitigut ingerlat-
sinerup maani qaffaaffigineqarne-
rujussuanik kingunilimmik.
Maani snescootereqaqaaq, uki-
ullu tamaasa amerlisinneqartuar-
put, taakkua taamaallaat savaate-
qarfinni inuutissarsiornermut ilua-
qutaasutut oqaatigineqarsinnaap-
put. Taakkua saniatigut pigineqar-
tuusut asuli aliikkusersuutigalugit
pinnguaralugillu atorpaat, inga-
sammik illoqarfinni anginerusuni
ingerlaniarnikkut nipiliornerujus-
suatigullu akornutaaginnarlutik —
soorlu inatsisitigut aalajangiiffigi-
neqarnikuusutut — allatut iluaqu-
tissatut atorneqarsinnaanngillat.
Nunamut eqqussinikkut aamma-
lumi motorinut akileraarutilerne-
qarnermikkut taakkua, ullumikkut
allanik akileraartitsisarnermikkulli
annertutigisumik isertitsiffigisin-
naagaluarpaat taakkua. Naalak-
kersuisut kaammattorneqartaria-
qarput tamakkua inatsisartuni eq-
qartugassatut saqqummiuttariaqa-
raat , inuutissarsiornikkummi i-
ngerlatsisut kisimik taamatut —
immikkut — atugaqartiinnarne-
qarsinnaanngillat.
Peter Andersen
Sisimiut
De uanstændige
beskatningsmetoder
Åbent brev til landsstyreområdet for økonomi
Enhver i dette land er vist fuldt ud
klar over, at riget fattes penge, og at
disse nødvendigvis må fremskaffes
gennem borgerbetaling. Imidlertid
taler de metoder, der benyttes, for,
at man ikke gennembehandler de
muligheder, der er, for at beskat-
ningen er mest retfærdig og rimeligt
fordelt.
Landsstyret har i denne samling
brugt den gamle og letteste løsning
af dansk model uden at skele til, at
vi i dette land har en ganske anden
mulighed for beskatning end andre
lande.
Det forekommer urimeligt kun at
beskatte driftsmidler og lukke øjne-
ne for det store luksusforbrug, der
er i køretøjer til fornøjelse. Over 50
procent af de i Grønland værende
køretøjer er udelukkende drifts-
midler for næringsdrivende. Disse
har allerede for et halvt år siden
måttet holde for med store indfør-
selsafgifter med omkostningsstig-
ninger for erhvervslivet til følge.
Der findes og indføres store
mængder af snescootere hvert år,
og disse har kun berettigelse for få-
reholdererhvervet. Alle andre er
kun til fornøjelse og luksus, ved si-
den af at mange af dem er til stor
gene i byerne både med støj og
færdsel, der ikke — som bestemt i
loven — bruges til noget praktisk.
Importafgifter og motorafgift i
disse tilfælde ville kunne dække det
merprovenu, som landskassen i dag
henter i det traditionelle. Man må
opfordre landsstyret til at tage så-
danne ting med i deres overvejelser
og vise erhvervslivet det hensyn, at
det ikke blot er dem — de nærings-
drivende — der må holde for.
Peter Andersen
Sisimiut
Naqitsiniisaffik
naqitsinertuffik
Alla tt o q Karl Nielsen, I lulissat
Radio immaqaana oqaatsitsinnik
nutaaliorfiinnanngortoq.
Saffik, tuffik, taakku oqallisaa-
ruttulermata 1962-mi ukiumoortu-
mik Knud Rasmussen Højskoleani
siullerpaalluta atuarpugut.
Eqqaamavara ilinniartitsisutta
taakku nassuiarai. Saffik tassaane-
rarpaa silaannaq eqqissisimasoq,
tassalu qattunganeq. Tuffik tassaa-
nerarpaa sermersuup qulaanit sila-
piluk pinngoriartortoq sinerissa-
mut annguttoq. Tassalu silapiloq.
Maannakkulli paarlattorluin-
naanik taagorneqartarput.
Radiop sumiorpaluutit sapin-
ngikkaluarpai ataqqissalugit.
Maannakkulli aamma saappaa e-
qeerluarisi. Pingaartussaq aappaa-
ta qimaleraangamiuk oqarfigisar-
paaeqeerluarna. Imaluunniit eqeq-
qeerluarisi. Tassalu sinilersooqqu-
nagu — /-git. Ulloriannguakkuu-
naa, oqaatsinik paatsiveerussaaler-
pusi.
Meeqqat inuusuttullu naapik-
kaanni ilaannikkut oqartarput —
ajunngilii? Immaqa oqarniarlutik
— ajunngilatit? Uagut taamatut i-
linniartinneqanngilagut.
Allattaasitaaq atulermat oqarto-
qarpoq ilikkaruminangaarami ilik-
karaanni kukkuffissaanngitsoq. A-
tuagagdliutilli atuaraanni kukku-
nerpassuarnik takusassaqartar-
poq. Sunaluunniit ippinnaraluar-
toq atuleraangami ippinnarunnaar-
tarpoq sivittoraangat, uffa nalun-
ngikkaluarlugu eqqortuunngitsoq.
»Kalaallisut oqaatsivut« tamakku-
nunnga nipaappallaaqaaq.
Karl Nielsen, Ilulissat.
CHOKPRISER
I GRØNLAND
Compact Disc over 10.000 Titler
Musikvideo over 1.000 Titler
Priser fia 88 lu.
T.ilaloqpris 40 kr. * Porto 22,50
kr. pi. stk.
KUN MOD
FORUDBETALING CHECK
ELLER GIRO 570 36 46
DISC -OUNT
Stærebo 8, Postbox 134
266b Vallensbæk Strand
ATUAGAGDLIUTIT