Atuagagdliutit - 01.07.1987, Side 16

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1987
Jørgen Fleischer, R.
Kalaaliip allattarnermigut kinaassutsimigullu inuiaqatigiinnut sunniute-
qarsimaqisup nalliuttorsiornissaanut ullumikkut patsisissaqarluarpu-
gut.
Aaqqissuisoq Jørgen Fleischer, ullumikkut ukiuni 25-ni aviisimi
Atuagagdliutit/Grønlandsposten-imi aaqqissuisooreerputit. Inuit
amerlanngeqaat tuberkulosip inuunermut ajortumik sunniuteqapilun-
nerata kingunerisinnaasaraluanit allamut saatitsisut, imminut iluaqu-
tissanngortitsillutik. Juulut, illimmi sunngorsimassagaluarpit taamatut
nappaateqalersimanngikkaluaruit.
Dansk-it oqaasiinik inooriaasiannillu ilisimasaqarnerujussuarpit ki-
ngunerisaanik nunaqqativit suleqativillumi danskiusut allaat akornanni
allatatigut siuttuulersimavutit.
Taamaattumik siulersuisut aaqqissuisoqarfiullumi anguniarsima-
vaat, aviisitoqqatsinni aaqqissuisutut ukiuni 25-liininnut atatillugu
Fleischer-aviisimik naqititsinissaq, ilaatigut ukiuni qaangiuttuni 25-ni
immikkut isummerlutit allatarisatit tigulaariffigisarlugit. Taakkualumi
naqiteqqinneqarneri atorluarniarlugit, aalajangiussimavarput tusagas-
siortunngorniat atuarfiannut ilinniutissatut atugassanngorlugit tunis-
sutiginiarlugit. Isumaqaratta tusagassiortoqatitit inuusunnerusut taa-
maasilluta pitsaanerpaamik naqitatigut tusagassiuinermi, oqaatsit
marluusut atorneqarsinnaanerat (atorneqarnissaat?) paasisaqarfigine-
rulersinnaassagaat, inuiaqatigiinni marlunnik oqaaseqarfiusumi.
Inuutissarsiuutini arlalinni — ingammillumi illit uangalu inuutissar-
siutitsinni — arlalissuarnik tapersersorteqaannarata akerlerinnittorpas-
suaqartarpugut. Ilinnulli akerliusut allaat isumaqataassapput oqaraan-
ni allallaqqittuusutit. Ukiunimi 30-ni kingullerni pingasunngornerit ta-
maasa tamanna takutissimavat, Atuagagdliutit/Grønlandsposten-imi
tusagassiortuuninni.
Ukiut 30-it ingerlaneranni naalakkersuinikkut ingerlatsinerit qanimut
tamaasa malittarisimavatit, taamaasillutillu nunatsinni naalakkersui-
nikkut ineriartorneq malinnaaffigilluarsimallugu. Neriuppunga ilisima-
satit nunaqqatinnut ingerlateqqikkumaaritit, suligunnaarnerit atorlua-
lerukku.
Neriuutigaarput — isumaqarpungalu atuartartut isumaqataalluin-
nassasut — oqaraanni neriuutigalugu AG-mi allattarnerit ingerlatiin-
nassagit kajumissuseqartillutit.
Siulersuisut suleqatitillu sinnerlugit qamannga pisumik qutsagaak-
kit, ukiuni kingullerni 30-ni — taakkunannga ukiuni 25-ni aaqqissuisuu-
ninni suliarujussuarnut nalilersorneqarsinnaanngitsunut.
Uanga nammineq inuttut kissaappakkit ilaquttatillumi, siunissamik
pitsaasumik, kiisalu utoqqalinersiuteqarumaartutit sammisassaqar-
luarlutit.
Naak illit avannarpasissumi inuunikuugaluarlutit, taamaattoq uannit
80 kilometerinik kujasinnerusumi inuunikuuvutit — Pilluarit!
Lars Emil Johansen.
Jørgen Fleischer, R.
Vi har i dag grund til at fejre en grønlandsk skribent og personlighed.
Redaktør Jørgen Fleischer, der i dag har siddet 25 år i Atuagagdliu-
tit/ Grønlandspostens redaktørstol, er en af de få, der virkelig har gjort
tuberkulosens forbandelse til en personlig vinding. For hvem ved, hvad
du, Jørgen, ville være blevet, hvis ikke sygdommen også havde fået
tag i dig.
En grundig og usædvanlig indsigt i dansk sprog og kultur har gjort dig
til en førende skribent på dansk blandt dine landsmænd og blandt man-
ge af dine danske kolleger.
Bestyrelse og redaktion har derfor ønsket at fejre dit 25-års jubilæum
som redaktør ved vort gamle blad ved dels at gøre nærværende udgave
af avisen til en Fleischer-avis, hvor vi blandt andet har samlet et udsnit
af dine lederartikler gennem de sidste 25 år. Denne særudgave af leder-
artiklerne har vi besluttet at overrække i klassesæt til den grønlandske
journalistskole, da vi mener, at dette er den bedste måde at give dine
yngre kolleger en indsigt i, hvordan sproget kan (skal?) anvendes i den
skrevne presse i vort dobbeltsprogede samfund.
I de fleste brancher — nok især inden for din og min — har man til-
hængere og modstandere. Men selv dine modstandere må medgive, at
du kan det der med at skrive. Det har vi set hver onsdag i løbet af de 30
år, du har været journalistisk engageret ved Atuagagdliutit/Grønlands-
posten.
I løbet af de 30 år du har fulgt de politiske instanser på tæt hold, har
du erhvervet dig en grundig indsigt i den politiske udvikling herhjemme.
Og det er mit håb, at du vil videregive denne viden til dine landsmænd,
når du skal nyde dit otium.
Vi ser også frem til — og jeg er helt sikker på, at læserne deler denne
opfattelse 100 procent — at du fortsætter din skribentvirksomhed i AG
så længe du har lyst.
Jeg vil gerne overbringe bestyrelsens og dine medarbejderes dybføl-
te tak for din uvurderlige indsats for vort gamle blad igennem de sidste
30 år — heraf de 25 som redaktør.
Personligt ønsker jeg dig og din familie en god tid fremover og et godt
og aktivt otium.
Selv om duer født langt mod nord, er du dog født 80 kilometer sydli-
gere end mig — Til lykke med det!
Lars Emil Johansen.
— Pisortat innuttaasunik eqiterutitsiniarnersuaq ingasaatileraluarpaat. Aajuna nunaqarfik NarsaqNuup eqqaa-
niittoq.
— Myndighederne går for hastigt frem i bestræbelserne på at koncentrere befolkningen. Her bygden Narsaq ved
Nuuk.
Nr. 16, 1964:
Isumakkiiginnar-
sinnaaimgilavut
J.F. Nunatsinni ullumikkut ajornar-
torsiutit annersaat niuertoruseqarfissu-
arni siumugassaapput. Assersuutitut
taaneqarsinnaavoq Kangaatsaap Kom-
munia 1300-it sinnerlugit inulik. Kom-
munimi naalagaaffiup atorfeqartuinik
nassaassaqanngilaq. Kangaatsaap kom-
muneqaffiata inui siamaseqaat taman-
nalu pissutigalugu administrationikkut
ingerlanniarnera ajornakusoortorujus-
suulluni. G-60-ip siunnersuutigisima-
vaa Kangaatsaap kommunia inuerullu-
innarneqassasoq, tamannali inuisa aku-
eriumanngilaat.
Tupigisassaanngilaq niuertoruseqar-
fissuarni inuit inuunissartik nangaanar-
toqartimmassuk. Illoqarfinni illussa-
minnik noqqaasimasut ilaanni ukiut ar-
lerlugit utaqqisariaqartarput. Aammat-
taarli nuuttut ilalernanngitsumik misil-
lerfigineqartarput, amerlanerit nuna-
qarfinnguaniit illoqarfissuarnut nuun-
neq artortarmassuk, pissutsit sungiussi-
manngilluinnakkat tikikkaangamikkik.
Nuuttut illoqarfinni inissaaleqisut nak-
kaattoorluinnartarput. Taamaalilluni
siunertaq ajunngitsuugaluaq paarlattu-
anik kinguneqartarpoq, nuuttut kom-
munimut tikisaminnut nancrtuutin-
ngortarlutik.
Kikkulluunniit isumaqatigiissutigi-
sinnaavaat nutsernissaq inunnillu eqi-
tertitsinissaq siunissami aqqutissaam-
mat. Apeqqutaavorli nuunniartut illo-
qarfinni inuttut pissutsimut naleqquttu-
mik atugassaqartinneqarnersut. lluaqu-
taanngilaq illoqarfimmi atugarissaarne-
runeq ussassaarutigissagaanni nutserni-
artut inissaqartinngikkaanni. Tamatu-
manilu puigortariaqanngitsoq tassa: I-
nuit kommuneqarfimminni piniarfiit i-
lisimalluartarmatigit allamulli nuuk-
kaangamik nalornisuulersarlutik.
Pisortat inunnik eqiterisitsiniarner-
minni tassangaannarpallaartumik iliuu-
seqartarput. Illersorneqarsinnaanngi-
laq nunaqarfinnguani nioqqutissanik
sillimmateqarfiit tassanngaannarpal-
laartumik taamaatissagaanni, uffa nut-
sertinniakkat illoqarfinni inissaqanngit-
sut. Tamannalu pisimagaangat nuna-
qarfinni pisortaasut apereqqaarnagit,
tassaniippoq kannguttaatsuliorneq a-
ngisooq. Inuit 100-it isumakkeerneqar-
sinnaanngillat. Nunatsinni naalagaaf-
fiup pisussaaffigaa pilersuinissaq, ta-
mannalu nunaqarfinnguanuttaaq tun-
ngatittariaqarpoq.
Politikeritta akisussaassusseqarluar-
tut suliassarisariaqarpaat nunaqarfin-
nguani inuit inuup pineqartariaqarnera-
nut naleqquttumik atugassaqarnissaat.
Anguniartariaqarpoq niuertoruseqar-
fissuit piorsaaffigineqarnissaat illoqar-
fittullu aaqqissuussiffigineqarnissaat.
Tamannali imaaliallannerinnarmut pi-
sinnaangilaq.
Nr. 16, 1964:
Menneskeværdig
tilværelse
J.F. Et af de-største problemer i da-
gens Grønland findes på de store udste-
der. Eksemplet er Kangaatsiaq kommu-
ne, hvor der bor over 1.300 mennesker.
1 kommunen findes der ingen statsinsti-
tutioner af nogen art. Befolkningen i
Kangaatsiaq kommune bor meget
spredt. Dette bevirker, at administratio-
nen af kommunen er yderst vanskelig.
G-60 har foreslået, at Kangaatsiaq kom-
mune affolkes fuldstændig, men det vil
befolkningen ikke gå med til.
Det er ikke mærkeligt, at folk fra de
store udsteder har betænkeligheder ved
at flytte til byerne. Folk, der har ansøgt
om bolig i byerne, må vente i flere år for
at få deres ønske opfyldt. Man har des-
uden dårlige erfaringer med tilflyttere.
De fleste af dem kan ikke tåle overgan-
gen fra et lille sted til en storby. De har
uhyre svært ved at omstille sig til de nye
forhold. Resultatet kender vi kun alt for
godt. Tilflytterne bor dårligt i byerne og
går i mange tilfælde i hundene. Den
gode hensigt giver bagslag. Tilflytterne
bliver en byrde for deres nye kommune.
Alle kan være enige om, at folkekon-
centrationen er fremtidens løsen i Grøn-
land. Det kommer imidlertid an på, om
byerne er i stand til at byde tilflytterne en
menneskeværdig tilværelse. Det kan
ikke nytte noget, at man reklamerer med
de mange fordele i byerne, når man ikke
kan skaffe tilflytterne tag over hovedet.
Her kommer også en væsentlig faktor
med i billedet. Folk kender fangststeder-
ne i deres egen kommune. De bliver
usikre, når de flytter til en anden kom-
mune.
Myndighederne går for hastigt frem i
bestræbelserne for at koncentrere be-
folkningen. Det er uforsvarligt at ned-
lægge depoterne på de små steder, når
man ikke kan anvise beboerne en bolig i
udviklingsbyerne. Når dette tilmed
sker, uden at man først har spurgt de lo-
kale myndigheder på de små steder, er
det direkte uforskammet. Man kan ikke
overlade en befolkning på 100 menne-
sker at passe sig selv. Staten har forsy-
ningspligten i Grønland. Det må også
gælde de små steder.
Vore ansvarsfulde politikere må sør-
ge for, at beboerne på de små steder
sikres en menneskeværdig tilværelse.
Målet må være, at de store udsteder ef-
terhånden udbygges og opnår bystatus.
Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre
fra dag til dag:
Der er købekraft
i Grønland -
og man finder
frem tit den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN