Atuagagdliutit - 01.07.1987, Blaðsíða 17

NR. 27 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
Nr. 3, 1965:
Kalaallit oqaatsivut
J.F. Maanna landsrådip aalajangiiffi-
gisussanngorpaa kalaallit oqaasii piu-
massutsimik aatsaat atuarneqartassa-
nersut taamaassannginnersulluunniit
nunatta realskolituaani. Oqaatsit pillu-
git assortuunneq qaffassimavoq nunat-
sinni atuarfinnut tunngasunut inatsisis-
samut siunnersuummi immikkoortut i-
laanni taaneqwarsimasoq pillugu. Siun-
nersuut naapertorlugu saariarfissat pi-
ngasuupput:
LTuluttut tyskisullu pinngitsoorani
ilinniarneqassapput. Qallunaatut pin-
ngitsoornarie ilinniarneqassapput. Ka-
laallisut franskisullu kajumissutsimik i-
linniameqarsinnaapput. Imaluunniit 2.
tuluttut, qallunaatut kalaallisullu pin-
ngitsoornani ilinniarneqassapput,
franskisulli tyskisullu kajumissutsimik
ilinniarneqarsinnaallutik. Imaluunniit
3. Danmarkimi realskolimi oqaatsit so-
raarummeerutaasartut maani aamma i-
linniarneqassapput, taakkuli saniatigut
kalaallisut pinngitsoorani ilinniarne-
qassapput. Tamatumuunakkut nunat-
sinni realskolimi soraarummeerneq
Danmarkiminngarnit artornarnerulis-
saaq.
Inuiaassutsimik pingaartitsisutut na-
qissuserneqartariaqarnngilaq kalaaliul-
luni akuersussagaanni, kalaallit oqaasii
nunatsinni atuarfinni qallunaat oqaasii-
nut naligitinneqassasut. Siunnersuum-
mi taaneqartut kingulliit marluk kalaal-
lisut eqqarsartartuni ilalernarnerupput.
Kalaallip kialluunniit ullumikkut qu-
larinngilluinnarpaa qallunaat oqaasii si-
larsuarmut aqqutaasussaammata. Qal-
lunaat oqaasii pinngikkaanni europa-
miut kulturiat ilisarineq ajornaqaaq,
taannalu apeqqutaavoq nunatsinni i-
nooqatigiinnik nutaaliaasunik pilersit-
sinissamut. Ullumikkut ajuusaarutigi-
sariaqarpoq nunarput ukiut 244 Dan-
markimut atareersoq, kalaallit qallu-
naatut pisinnaasut taama ikitsigimma-
ta.
Tamannali pissutigalugu kalaallit o-
qaasii isumakkeqrneqassanngillat. Ua-
gut kalaallit misigissusiinik inunnguuse-
qartugut pingaartipparput eriagisaatit-
ta puttatinneqaannaratik aammali ine-
riartortinneqarnissaat, radiup pisortaa
Frederik Nielsen oqarpoq.
Nuannerpoq isumaq tamanna suli
qallunaanit ilalerneqarmat. Kalaallit
tunngaviitsunngortinniarneqanngillat
oqaatsiminnillu arsaarniarneqarnatik.
Anguniagaasoq tassa qallunaat kalaal-
lillu oqaasiisa nunatsinni kikkuussutsit-
sinnik aalajangiisut inuunerput tamaat
pissutsitsinnut sunniusimajuartussat, a-
tuarfinni nikanernerusutut isigineqas-
sanngillat.
Landsrådip tamanna naatsorsuutigil-
luinnartariaqarpaa atuarfiit pillugit i-
natsisissamik siunnersuut aalajangiiffi-
ginialeruniuk.
Nr. 2, 1965:
Det grønlandske sprog
J.F. Nu skal landsrådet til at tage stil-
ling til, om grønlandsk skal være valg-
frit sprog eller ikke ved Grønlands ene-
ste realskole. Sprogdebatten er blusset
op som følge af en paragraf i det grøn-
landske skolelovsforslag. Ifølge forsla-
get er der tre muligheder:
1. Engelsk og tysk er obligatoriske
fremmedsprog. Dansk er obligatorisk.
Grønlandsk og fransk er valgfrit.
Eller 2. Engelsk, dansk og grønlandsk
er obligatoriske, mens fransk og tysk er
valgfrie fag.
Eller 3. Grønlænderne får samme
sprog som til dansk realeksamen, men
derudover grønlandsk som obligatorisk
fag. Den grønlandske realeksamen bli-
ver derved sværere end den danske.
Man behøver ikke at blive stemplet
som nationalist, hvis man som grøn-
landsksproget går ind for, at grønlandsk
skal sidestilles med dansk i skolerne her-
oppe. De to sidste muligheder i udkastet
er afgjort de mest tiltalende ud fra et
grønlandsk synspunkt.
Ingen grønlænder er i dag i tvivl om,
at dansk er porten til den store verden.
Uden dansk kan man ikke tilegne sig eu-
ropæisk kultur, der er hovedbetingelsen
for at skabe et moderne samfund i
Grønland. I dag må man kun beklage, at
der er så få grønlændere, der behersker
dansk efter 244 års dansk indflydelse i
Grønland.
Men af den grund skal det grønland-
ske sprog ikke skrinlægges. Vi, der er
født med grønlandske følelser, sætter
pris på, at de eskimoiske kulturgoder,
herunder sproget, ikke alene bibehol-
des, men også udvikles.
Det er glædeligt, at den opfattelse sta-
dig deles af den officielle danske politik.
Man vil ikke gøre grønlænderen rodløs
ved at fratage ham hans sprog. Målet er,
at dansk og grønlandsk skal gå hånd i
hånd i Grønland. Derfor skal hjemme-
sproget, der er bestemmende for ens
kulturelle tilhørsforhold, og som
præger mennesket livet igennem i al-
le henseender, ikke stilles ringere i sko-
len.
Landsrådet må tage tilbørlig hensyn
til dette, når det tager stilling til det nye
skolelovsforslag.
Jørgen Fleischerip kalaallit oqaasii pingaartittuaannarsimavai.
Det grønlandske sprog har altid haft en stor plads i Jørgen Fleischers
hjerte.
Nr. 5, 1966:
Glædeligt initiativ
Nr. 5, 1966
Suliniarneq nuan-
naajummernartoq
J.F. Det er glædeligt, at tanken om
privatisering i Grønland nu synes at
fæstne sig i befolkningens bevidsthed.
Adskillige private foretagender på ak-
tieselskabsbasis har i de senere år set da-
gens lys. Der arbejdes fortsat med tan-
ken om, at andelsselskaber skal overta-
ge flere og flere af KGH’s opgaver. Og
nu foreligger der planer om på privat
initiativ at oprette en grønlandsk bank
og et boligselskab.
Dette grønlandske initiativ må hilses
med glæde. Lånemulighederne i Grøn-
land er i dag meget begrænsede. Mens
statens investeringer stiger år for år, er
der ikke sket tilsvarende forøgelse af er-
hvervsstøttens midler, som jo er den
eneste mulighed for at optage lån herop-
pe. For de kommende fem år er der kun
afsat 28 mili. kr. til erhvervsstøtten. Det
er et meget lille beløb i forhold til de
samlede investeringer på 1.245 mili. kr.
I femårs-planen er der ikke tænkt på
nye erhvervsgrene som turismen, der
uden tvivl ad åre kan komme til at spille
en stor rolle for Grønlands økonomi.
Alle er nok klar over, at Grønland har en
stor fremtid som turistland. At oparbej-
de en velorganiseret turistindustri her-
oppe med alle de nødvendige faciliteter
er et dyrt foretagende, men dette arbej-
de må påbegyndes allerede nu, hvis man
ikke vil lade mulighederne herfor gå
upåagtet hen.
Hvor skal man få startkapital til den
slags foretagender, når lånemuligheder-
ne er så begrænsede, som det er tilfældet
i dag? Hvorfor skal pengene i de grøn-
landske sparekasser fortsat stå stille?
Det drejer sig jo efterhånden om store
beløb, som burde udnyttes.
Begrænsningen af lånemulighederne
bevirker også, at mange mennesker er
afskåret fra at gøre drømmen om eget
hus til virkelighed. Man kan ikke længe-
re slå sig til tåls med, at et hus i Grønland
skal være dobbelt så dyrt at bygge som et
tilsvarende hus i Danmark. Man er ikke
blind for, at transportudgifterne er sto-
re, men derfor behøver det ikke at bety-
de, at det ikke kan være anderledes. Der
er et enormt stort behov for boliger i da-
gens Grønland. Flere og helst billige bo-
liger af god kvalitet er tidens løsen. Der
må nu gøres en indsats for at finde frem
til utraditionelle metoder i husbygnin-
gen for at kunne løse dette største pro-
blem i det moderne Grønland.
Det nye initiativ fra grønlandsk side
viser, at befolkningen har indset nød-
vendigheden af, at man ikke længere
kan overlade det til staten at løse alle
problemer heroppe. Det er en sund ud-
vikling, som staten meget gerne ser. Den
viser, at befolkningen heroppe vil tage
aktivt del i opbygningen af landet, et op-
muntrende tegn på, at grønlænderne nu
er ved at indhente udviklingen.
J.F. Nuannaajallannarpoq nunatsin-
ni privatinngorsaanissamik eqqarsaat
maanna inuit isumaliortaasianni pigi-
liunneqalinnguatsiarmat. Privatimik
ingerlatat qassiit, piginneqatigiinner-
mik tunngaveqartut, ukiuni kingullerni
pilersimapput. KGH-ip pisiniarfiutaasa
suli amerlanerusut tiguneqartarnissaan-
nik eqqarsaat kippunnagu sulissutigine-
qarpoq, maannalu tutsiuppoq privati-
mik suliniartoqalersoq siunertaralugu
nunatsinni aningaaseriveqalernissaq
aamma illuliortitseqatigiinnik pilersitsi-
nissaq.
Kalaallit suliniarnermik takutitsine-
rat tamanna nuannaarutigisariaqarpoq.
Nunatsinni ullumikkut taarsigassarsini-
arfiusinnaasut killeqaqaat. Naalagaaf-
fiup aningaasaliissutigisartagai ukiut
tamaasa amerliartorniartut, erhvervs-
støttimit aningaasat peqataanik anner-
tusisinneqarsimanngillat, naak nunat-
sinni taarsigassarsiniarnissamut allamik
periarfissaqanngikkaluartoq. Ukiuni
tallimani tullissani taamaallaat 28 mili.
kr. erhvervsstøttimit atugassatut im-
mikkoortinneqarsimapput, taakkulu
annikeqaat eqqarsaatigissagaanni pior-
saanermut atugassanngortinniakkat ta-
makkerlutik 1245 mili. kr-iusut. Ukiut
tallimani pilersaarutaasuni eqqarsaati-
gineqarsimanngillat inuutissarsiutit nu-
taat, soorlu takornariartitsineq naak
qularnanngitsumik ukiut ingerlaneran-
ni nunatta aningaasarsiorneranut mi-
kinngitsumik pingaaruteqalersussaaga-
luaq. Tamanit arajutsisimaneqaruna-
ngilaq nunarput takornariartitsivittut
annertuumik siunissaqarmat. Takorna-
riartitsinerliuna pisariaqartinneqartut
tamakkerlugit aaqqissuulluakkamik i-
ngerlanniaraanni akisoorujussuusoq,
tamatumuunali suliniarneq maanna
aallartittariaqalersimavoq, saariarfis-
saasinnaasut sumiginnarneqassanngip-
pata.
Tamakkuninnga aallarniiniarnermut
aningaasat sumit pineqassappat taarsi-
gassarsiffiusinnaasut maannakkut taa-
ma killeqartigitillugit? Sooq aningaasat
nunatsinni sparekassini toqqortarine-
qartut attartorneqarsinnaanatik unin-
ngatinneqaannassappat? Toqqortitam-
mi ikittuujunnaarunarput iluaqutigine-
qartariaqaraluarlutillu.
Taarsigassarsiaasinnaasut killeqar-
nerat pissutigaluguttaaq namminerisa-
mik illutaarumasinnaagaluit soriarfis-
saqanngillat. Naammagineqarsinnaa-
junnaarpoq nunatsinni illuliaasartut
Danmarkiminngarnit marloriaammik
akisunerummata. Arajutsisimaneqan-
ngikkaluarpormi atortussanik assartui-
nermi aningaasartuuterpassuusarmata,
taamaakkaluartorlu isumaqartaria-
qanngilaq tassa annikillisaaneq ajorna-
vissoq. Ullumikkut nunatsinni illut tu-
pinnaannartumik pisariaqartinneqar-
put. Illut amerlanerusut, pitsaasut aki-
kinneruniartussalli anguniagassaapput.
Maannakkut suliniartoqalerpoq aqqu-
tissiuunniarlugu periaasioreersumit al-
laagaluartumik illuliortalernissaq, nu-
natsinni nutaami ajornartorsiutit an-
nersaat illussaaleqineq iluarsiniarlugu.
Kalaallit suliniarnerat nutaaq takutit-
sivoq maani inuit paasisimagaat suut ta-
marmik naalagaaffimmut isumagisas-
sanngortinneqarsinnaajunnaartut. Ta-
manna ineriartorneruvoq pissusissami-
soortoq, naalagaaffiuttaaq takussallu-
gu soqutigisaa, takutitsivormi maani i-
nuit nunatta piorsagaanerani saqqumi-
sumik peqataanialernerannik, kalaallit
angummakkiartulernerannut ersiutaa-
sumik.
Ukiuni 25-ini aaqqissuisuunermini soorunalimi aamma nalliuttorsiuaar-
nernutpeqataasarsimavoq. Aajuku nuliilu Margrethe Maniitsumi nalliut-
torsioqataasut.
Fest og glæde er der også blevet tid til gennem de 25 år som redaktør. Da-
gens jubilar fester her i Maniitsoq sammen med fru Margrethe.