Atuagagdliutit - 01.07.1987, Síða 19

NR. 27 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Nr. 12, 1969:
Kalaaleq oqaajagaq
J.F. Kalaallit oqaasii pillugit assor-
tuunneq aamaaginnartutut issimagalu-
arluni naarallaqqipporaasiit, tamatu-
muunakkut aallarniisuulluni nunatsinni
ilisimalluagarput universitetimi lekto-
riusoq Mogens Boserup. Siunnersuutaa
naatsumik oqaatigalugu imaappoq: Ka-
laallit oqaasii atorunnaarlit. Tamanna
kalaallit aqqutissatuaraat nallersuuti-
lernissamut.
Aappassaanik Mogens Boserup siun-
nersuuteqarpoq nunatta ineriartortitaa-
neranut tunngasumik, taannami allanit
nallerneqanngitsumik pingaaruteqarsi-
mavoq nunatsinni aningaasarsiornik-
kut ingerlatsinermut. Atuakkiarsua
»Kalaallit Nunaanni aningaasarsiornik-
kut politikki« sunniuteqangaarsimavoq
sumi inunngorsimanerup eqqunneqar-
neranut. Apeqqut tamanna pingaartoq
oqallisigeqqittussanngoramiuk lands-
rådip toqqammavigisimavaa Mogens
Boserupip Atuagagdliutini nr. 5 1962-
imi allaatigisaa qulequtaqartoq »Assi-
giimmik akissarsiaqarnissaq suna pissu-
tigalugu ajornarpa?« Taamani landsrå-
dip siulittaasorisaata normoru taanna
piniarpaa Atuagagdliutit aqqissuiso-
qarfiannit, landsrådimut ilaasortat up-
pernarsiniassammassuk Boserupip isu-
maata ilumuussusia, taavalumi landsrå-
di nalunaarpoq sumi inunngorsimaneq
tassaasoq aaqqiineq naapertuilluarner-
paaq.
Maanna Mogens Boserup siunner-
suutimigut kingullikkut ingasariaan-
narpoq. Isumaqarnerarpoq kalaallit o-
qaasiisa suujunnaarsitaanissaat aqqu-
tissatuaasoq kalaallit nallersuutilernis-
saannut. Kalaallinngooq oqaatsitik pi-
giinnarunikkik kinguarsimasuujuas-
sapput.
Mogens Boserupip tunngavigisaa
paasisinnaalluarparput. Inuiaalli kik-
kut ullumikkut pilliutigiumassavaat tul-
luusimaarutigisamik amiakkuat, naligi-
titaarusunneq piinnarlugu? Inuiaqar-
sinnaanerpa imminnut ilisimaarisunik
siumullu noqqaasunik, imminnilli tul-
luusimaarutissaqanngitsunik kinaassu-
seqanngitsunillu? Apeqqut tamanna
naaggaartariaqarunarpoq, ullumikkut
nunatsinni pissutsit eqqaassagaanni.
Sulilumi nakkarfissatta naqqa tikissi-
magunanngilarput.
Qularnanngilaq Mogens Boserup ilu-
moortoq oqarami oqaatsit marluk assi-
giimmik eqarinngivillugit ilikkarneqar-
sinnaanngitsut, tupinnanngilarlumi
Mogens Boserupip 1960-imiit 62-imut
inuk ataasiinnarluinnaq kalaallisut kal-
lunaatullu oqalussiinnaasoq naapissi-
manerarmagu. Tamanna qularnarto-
qartinngilarput, eqqoriarnerlumi ajor-
nanngilaq kina pisimaneraa.
Mogens Boserupilli puigorpaa kalaal-
lit qallunaatut oqalussinnaasuviit i-
nunngorsimammata 1950-ip kingorna-
tigut. Ullumikkummi kalaallinik inuu-
suttoqarpoq qallunaat oqaasiinik isu-
maqarfiginnittunik oqaatsit ilitsoqqus-
samik aappaattut.
Uk. qulit qaangiuppata kalaallit i-
nuusuttut aalajangertariaqassavaat qal-
lunaanut naligititaalluinnarnissamut
noqqaanermi kalaallit oqaasii akornu-
taaginnarnersut. Qularaarpulli kalaaleq
inuusuttoq kinaluunniit taama atsigisu-
mik pilliuteqarumassasoq.
Kalaallit oqaasii atorunnaarsinneqas-
sappata maannangaaq noqqaassutigisa-
riaqalerpoq sprittimik puiaasamik sil-
limmatissaqarnissaq kalaallip amiak-
kuulersup toquguni aanaveersaatissaa-
nik, taannami kingorna inuusussanut
takussutissaaniassammat kalaaleqarsi-
magaluarneranik, puiaasaq taanna ima
allanneqassaaq: Kalaaleq kingulleq.
Nammineersinnaassusiiagaavoq, immi-
nut tatiginini annaallugu oqaajagaallu-
nilu. Aliasuunni ipitinniarlugu imerluni
naggatigaa.
Nr. 12, 1969:
Tungeløs grønlænder
J.F. Diskussionen om det grønland-
ske sprog er blusset op på ny. Denne
gang er det den i Grønland velkendte
universitetslektor Mogens Boserup, der
fører an. Han foreslår kort og godt: Af-
skaf det grønlandske sprog. Det bliver
for grønlænderen vejen til at hævde sig
selv.
Det er anden gang, Mogens Boserup
fremkommer med et forslag for Grøn-
lands udvikling. Han har mere end no-
gen anden haft betydning for den øko-
nomiske politik i Grønland. Hans store
bog »Økonomisk politik i Grønland«
har haft en altafgørende betydning for
indførelsen af fødestedskriteriet.
Landsrådet har ved genoptagelsen af
dette vigtige spørgsmål støttet sig til Mo-
gens Boserups artikel i »Grønlandspo-
sten« nr. 5 — 1962 med overskriften:
»Hvorfor er ligeløn en umulighed«. Da-
værende landsrådsformand rekvirerede
på »Grønlandspostens« redaktion dette
nummer, så alle medlemmer kunne
overbevise sig om påstandens rigtighed,
hvorefter landsrådet erklærede, at føde-
stedskriteriet var den mest retfærdige
løsning.
Nu har Mogens Boserup med sit sidste
forslag overgået sig selv. For ham er ud-
slettelse af det grønlandske sprog den
eneste udvej for grønlænderen til at
hævde sig. For ham betyder det grøn-
landske sprog det samme som at leve i
tilbageståenhed.
Vi kan godt forstå Mogens Boserups
motiver. Men hvilken nation vil i dag
ofre den sidste rest af sin stolthed på ud-
viklingens og ligestillingens hellige al-
ter? Kan man tænke sig en bevidst og
fremadstræbende nation uden stolthed
og uden identitet? Svaret synes at være
nej, når man tænker på de tilstande, der
hersker i dagens Grønland. Men bunden
er åbenbart ikke nået endnu.
Det er måske rigtigt, når Mogens Bo-
serup påstår, at et folk aldrig lærer at be-
herske to sprog perfekt, og det er ikke så
underligt, at Mogens Boserup i tiden
1960 — 1962 kun har mødt en eneste
person, der med fuld sikkerhed kunne
bevæge sig i både dansk og grønlandsk.
Mogens Boserup kalaallit oqaasii
sassukkaluallaramigit akitikutso-
orpoq. Qajaq amerneqanngitsoq
ersersitsiniutaavoq Kalaallit Nu-
naata qanoq ikkumaarneranut ka-
laallit namminerisaminnik oqaase-
qanngippata.
Mogens Boserup fik tørt på, da han
ville afskaffe det grønlandske
sprog. Kajak-skellettet er i øvrigt en
gave for at illustrere, hvorledes
Grønland ville ende uden sprog.
Det tvivler vi ikke på, og det er ikke
svært at gætte, hvem han hentyder til.
Mogens Boserup glemmer imidlertid,
at de virkeligt dobbeltsprogede grøn-
lændere er født efter 1950. Der findes i
dag unge grønlændere, for hvem dansk
er det andet modersmål.
Om ti år vil de unge grønlændere tage
stilling til, om 'grønlandsk betyder en
hindring for at opnå fuld ligestilling
med danskeren. Men vi tvivler på, at no-
gen ung grønlænder vil være villig til at
give så stort et offer.
Vil man afskaffe det grønlandske
sprog, må det nu være på tide at tænke
på den spritdunk, der skal konservere og
bevare den sidste grønlænder for efterti-
den. På etiketten skal der stå: Den sidste
grønlænder. Han blev umyndiggjort,
mistede selvrespekten og fik tungen skå-
ret af. Han druknede sin sorg og sig selv
i spirtdunken.
Nr. 11, 1970:
Inuusuttut
avaaimgusimgnerlo
Aserorterisarneq takornartaajun-
naarsimavoq.
Hærværk er ikke noget nyt fæno-
men.
J.F. QanittukkutNuummiillunutaaq
suli inerneqanngitsoq kusanaallisaarfi-
gineqarpoq. Sikaavii iluatalu atortui a-
seqquaneqarput aserorneqartullu kruu-
ninik tuusintilinnik arlalinnik naleqar-
put. Taamatut nunatsinni pernaammik
kamanaallisaarisoqanngilaq. Etagehu-
sit nutaat ukiut marlu qaangiutiinnartut
takussunarsivittarput. Illoqarfinni ta-
mani aserorterisoqartuartarpoq. Tassa
meeqqat inuusuttullu piliaat.
Qallunaaqarpallaarnera pillugu sia-
niginngikkaluamik akiniaanerunerpa?
— immaqa — inuusuttut avaanngusun-
nerata erserneraa? — tamanna ilima-
narneruvoq. Inuusuttut saatassaaleqil-
lutillu avaanngusupput, aali ullutsinni
nunatsinni taama ulapputtoqartigisoq.
Nuutinik tusarnaartarfiit inuusuttullu
nuannarisaannik nipilersorluni unam-
misarnerit ajornartorsiut tamanna aaq-
qissinnaanngilaat.
Inooqatigiit pisoorsuit nappaataan-
nit inuusuttut sunnersimaneqarput, nu-
natsinni napaniarfiusinnaasut maanna
qularnarseruttorfianni. Suliniarneq pi-
umassuseqarnerlu ullumikkut nunatta
annaatissarai. Taamaakkaluartorli i-
nuusuttut suliffissaaleqipput, pisortallu
naluvippaat qanoq pissallugit, Ilumut
nunatsinni ingerlatsineq ajortoqaqaaq.
Ukiut qassiinngoqisut oqallisaasarsi-
mavoq inuusuttut suliassarsersorneqar-
nissaat. Qanorli? llaatigut eqqartorne-
qarsimavoq inuusuttut assigiinngitsu-
nik suliasinneqartarnissaat imaluunniit
sakkutuujusarnerup nunatsinni atuler-
nissaa. Atuagagdliutinilu normorumi
uani Bjørn Barfod, narsarmiu, siunner-
suuteqarpoq kalaallit inuusuttut sakku-
tuujusalernissaannik Kangilinnguani
sakkutooqarfimmi.
— Kangilinnguani sakkutuujusarne-
rup ilarujussua umiartonikkut ingerlan-
neqartarpoq aalisartunik nakkutillii-
nikkut, allappoq. Tamatumuunakkut
inuusuttut periarfississapput ilinnias-
sallugit umiartornermi suliassat kiisalu
peqqissaarneq naalagaqarsinnaalerlu,
tamannalumi kalaallit inuusuttut arla-
qaqisut pisariaqartinnguatsiaqaat.
— Uagullu — Bjørn Barfod nangip-
poq — takukulaarunnaassagaluarpavut
inuusuttorpassuit kaasarfitik kaallugit
sarfarserusaartut, sumi immiaaranngu-
artugassarsinissartik kisiat eqqarsaati-
galugu.
Allattoq ilumoorpoq. Sakkutuujusa-
lernissaq aqqutaasinnaavoq kalaallit i-
nuusuttut avaanngusunnersuarmit ani-
guisinnaalernissaannut. Aammattaarli-
una inuusuttut avaanngusuttariaqan-
ngivikkaluit nunarput nilliammallu-
sooq inumminik suleqqusilluni.
Jørgen Fleischer aqerlussalerluni assiliivilerlunilu allaaserisassarsiunnguasaartoq. Jørgen Fleischer ilisarnarluin-
narpoq teqqialimmik nasaqarami.
En af de nærmest utallige lejligheder, hvor Jørgen Fleischer har været ude for at tage pulsen på samfundet med
kuglepen og kamera. Det er — hvis nogen skulle være i tvivl — Fleischer med kasketten. (Foto: Lil)
Nr. 11, 1970:
Ungdommen og
kedsomheden
J.F. For nogle dage siden blev der i
Godthåb begået et hærværk på et ny-
byggeri. Samtlige skabe og inventar på
huset blev raseret, og der blev ødelagt
værdier for flere tusinde kroner. Det er
ikke første gang, at der er blevet forøvet
hærværk i Grønland. Nye etagehuse
kommer til at se farlige ud i løbet af et
par år. Ødelæggelser finder sted over alt
i byerne. Det er børns og de unges værk.
En ubevidst reaktion mod dansker-
vældet i Grønland? — Måske. — Et
udslag af ungdommens kedsomhed?
— Mere sandsynligt. Ungdommen ke-
der sig midt i den store aktivitet i vore
dages Grønland. Diskoteker, mælkeba-
rer og popkonkurrencer løser ikke pro-
blemet.
Ungdommen plages af velfærdssam-
fundets sygdomme i en tid, hvor eksi-
stensmulighederne synes at svigte. Ak-
tivitet og vilje til at arbejde er Grønlands
redning i dag. Alligevel går ungdommen
arbejdsløs, og man ved ikke, hvad man
skal stille op med den. Der er sandelig
noget råddent ved Grønland.
I mange år har man talt om at aktivi-
sere ungdommen. Men hvordan? Man
har blandt andet talt om indførelse af
arbejdstjeneste eller indførelse af almin-
delig værnepligt. Og i dette nummer af
Grønlandsposten foreslår Bjørn Bar-
fod, Narsaq, at man giver den grønland-
ske ungdom adgang til militærtjeneste
på flådestationen i Grønnedal.
— En meget stor del af tjenestetiden
ved flådestationen foregår til søs, på fi-
skeriinspektion, skriver han. De unge
får her lejlighed til at blive fortrolige
med arbejdet på havet samtidig med, at
de lærer orden og disciplin, hvilket tør
siges at være højst tiltrængt for manges
vedkommende.
— Og vi andre — fortsætter Bjørn
Barfod — slipper fri for at se disse hor-
der af unge mennesker, som dingler
rundt med hænderne i bukselommerne,
kun optaget af at spekulere på, hvor de
skal få den næste bajer fra.
Det er rigtigt, som han skriver. Mili-
tærtjeneste kan blive en udvej til at befri
den grønlandske ungdom ud af kedsom-
hedens trædemølle. I øvrigt behøver
ungdommen slet ikke at kede sig, når
Grønland i den grad skriger på aktivitet
fra den lokale befolknings side.