Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Síða 19

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Síða 19
NR. 27 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 19 Nr. 12, 1969: Kalaaleq oqaajagaq J.F. Kalaallit oqaasii pillugit assor- tuunneq aamaaginnartutut issimagalu- arluni naarallaqqipporaasiit, tamatu- muunakkut aallarniisuulluni nunatsinni ilisimalluagarput universitetimi lekto- riusoq Mogens Boserup. Siunnersuutaa naatsumik oqaatigalugu imaappoq: Ka- laallit oqaasii atorunnaarlit. Tamanna kalaallit aqqutissatuaraat nallersuuti- lernissamut. Aappassaanik Mogens Boserup siun- nersuuteqarpoq nunatta ineriartortitaa- neranut tunngasumik, taannami allanit nallerneqanngitsumik pingaaruteqarsi- mavoq nunatsinni aningaasarsiornik- kut ingerlatsinermut. Atuakkiarsua »Kalaallit Nunaanni aningaasarsiornik- kut politikki« sunniuteqangaarsimavoq sumi inunngorsimanerup eqqunneqar- neranut. Apeqqut tamanna pingaartoq oqallisigeqqittussanngoramiuk lands- rådip toqqammavigisimavaa Mogens Boserupip Atuagagdliutini nr. 5 1962- imi allaatigisaa qulequtaqartoq »Assi- giimmik akissarsiaqarnissaq suna pissu- tigalugu ajornarpa?« Taamani landsrå- dip siulittaasorisaata normoru taanna piniarpaa Atuagagdliutit aqqissuiso- qarfiannit, landsrådimut ilaasortat up- pernarsiniassammassuk Boserupip isu- maata ilumuussusia, taavalumi landsrå- di nalunaarpoq sumi inunngorsimaneq tassaasoq aaqqiineq naapertuilluarner- paaq. Maanna Mogens Boserup siunner- suutimigut kingullikkut ingasariaan- narpoq. Isumaqarnerarpoq kalaallit o- qaasiisa suujunnaarsitaanissaat aqqu- tissatuaasoq kalaallit nallersuutilernis- saannut. Kalaallinngooq oqaatsitik pi- giinnarunikkik kinguarsimasuujuas- sapput. Mogens Boserupip tunngavigisaa paasisinnaalluarparput. Inuiaalli kik- kut ullumikkut pilliutigiumassavaat tul- luusimaarutigisamik amiakkuat, naligi- titaarusunneq piinnarlugu? Inuiaqar- sinnaanerpa imminnut ilisimaarisunik siumullu noqqaasunik, imminnilli tul- luusimaarutissaqanngitsunik kinaassu- seqanngitsunillu? Apeqqut tamanna naaggaartariaqarunarpoq, ullumikkut nunatsinni pissutsit eqqaassagaanni. Sulilumi nakkarfissatta naqqa tikissi- magunanngilarput. Qularnanngilaq Mogens Boserup ilu- moortoq oqarami oqaatsit marluk assi- giimmik eqarinngivillugit ilikkarneqar- sinnaanngitsut, tupinnanngilarlumi Mogens Boserupip 1960-imiit 62-imut inuk ataasiinnarluinnaq kalaallisut kal- lunaatullu oqalussiinnaasoq naapissi- manerarmagu. Tamanna qularnarto- qartinngilarput, eqqoriarnerlumi ajor- nanngilaq kina pisimaneraa. Mogens Boserupilli puigorpaa kalaal- lit qallunaatut oqalussinnaasuviit i- nunngorsimammata 1950-ip kingorna- tigut. Ullumikkummi kalaallinik inuu- suttoqarpoq qallunaat oqaasiinik isu- maqarfiginnittunik oqaatsit ilitsoqqus- samik aappaattut. Uk. qulit qaangiuppata kalaallit i- nuusuttut aalajangertariaqassavaat qal- lunaanut naligititaalluinnarnissamut noqqaanermi kalaallit oqaasii akornu- taaginnarnersut. Qularaarpulli kalaaleq inuusuttoq kinaluunniit taama atsigisu- mik pilliuteqarumassasoq. Kalaallit oqaasii atorunnaarsinneqas- sappata maannangaaq noqqaassutigisa- riaqalerpoq sprittimik puiaasamik sil- limmatissaqarnissaq kalaallip amiak- kuulersup toquguni aanaveersaatissaa- nik, taannami kingorna inuusussanut takussutissaaniassammat kalaaleqarsi- magaluarneranik, puiaasaq taanna ima allanneqassaaq: Kalaaleq kingulleq. Nammineersinnaassusiiagaavoq, immi- nut tatiginini annaallugu oqaajagaallu- nilu. Aliasuunni ipitinniarlugu imerluni naggatigaa. Nr. 12, 1969: Tungeløs grønlænder J.F. Diskussionen om det grønland- ske sprog er blusset op på ny. Denne gang er det den i Grønland velkendte universitetslektor Mogens Boserup, der fører an. Han foreslår kort og godt: Af- skaf det grønlandske sprog. Det bliver for grønlænderen vejen til at hævde sig selv. Det er anden gang, Mogens Boserup fremkommer med et forslag for Grøn- lands udvikling. Han har mere end no- gen anden haft betydning for den øko- nomiske politik i Grønland. Hans store bog »Økonomisk politik i Grønland« har haft en altafgørende betydning for indførelsen af fødestedskriteriet. Landsrådet har ved genoptagelsen af dette vigtige spørgsmål støttet sig til Mo- gens Boserups artikel i »Grønlandspo- sten« nr. 5 — 1962 med overskriften: »Hvorfor er ligeløn en umulighed«. Da- værende landsrådsformand rekvirerede på »Grønlandspostens« redaktion dette nummer, så alle medlemmer kunne overbevise sig om påstandens rigtighed, hvorefter landsrådet erklærede, at føde- stedskriteriet var den mest retfærdige løsning. Nu har Mogens Boserup med sit sidste forslag overgået sig selv. For ham er ud- slettelse af det grønlandske sprog den eneste udvej for grønlænderen til at hævde sig. For ham betyder det grøn- landske sprog det samme som at leve i tilbageståenhed. Vi kan godt forstå Mogens Boserups motiver. Men hvilken nation vil i dag ofre den sidste rest af sin stolthed på ud- viklingens og ligestillingens hellige al- ter? Kan man tænke sig en bevidst og fremadstræbende nation uden stolthed og uden identitet? Svaret synes at være nej, når man tænker på de tilstande, der hersker i dagens Grønland. Men bunden er åbenbart ikke nået endnu. Det er måske rigtigt, når Mogens Bo- serup påstår, at et folk aldrig lærer at be- herske to sprog perfekt, og det er ikke så underligt, at Mogens Boserup i tiden 1960 — 1962 kun har mødt en eneste person, der med fuld sikkerhed kunne bevæge sig i både dansk og grønlandsk. Mogens Boserup kalaallit oqaasii sassukkaluallaramigit akitikutso- orpoq. Qajaq amerneqanngitsoq ersersitsiniutaavoq Kalaallit Nu- naata qanoq ikkumaarneranut ka- laallit namminerisaminnik oqaase- qanngippata. Mogens Boserup fik tørt på, da han ville afskaffe det grønlandske sprog. Kajak-skellettet er i øvrigt en gave for at illustrere, hvorledes Grønland ville ende uden sprog. Det tvivler vi ikke på, og det er ikke svært at gætte, hvem han hentyder til. Mogens Boserup glemmer imidlertid, at de virkeligt dobbeltsprogede grøn- lændere er født efter 1950. Der findes i dag unge grønlændere, for hvem dansk er det andet modersmål. Om ti år vil de unge grønlændere tage stilling til, om 'grønlandsk betyder en hindring for at opnå fuld ligestilling med danskeren. Men vi tvivler på, at no- gen ung grønlænder vil være villig til at give så stort et offer. Vil man afskaffe det grønlandske sprog, må det nu være på tide at tænke på den spritdunk, der skal konservere og bevare den sidste grønlænder for efterti- den. På etiketten skal der stå: Den sidste grønlænder. Han blev umyndiggjort, mistede selvrespekten og fik tungen skå- ret af. Han druknede sin sorg og sig selv i spirtdunken. Nr. 11, 1970: Inuusuttut avaaimgusimgnerlo Aserorterisarneq takornartaajun- naarsimavoq. Hærværk er ikke noget nyt fæno- men. J.F. QanittukkutNuummiillunutaaq suli inerneqanngitsoq kusanaallisaarfi- gineqarpoq. Sikaavii iluatalu atortui a- seqquaneqarput aserorneqartullu kruu- ninik tuusintilinnik arlalinnik naleqar- put. Taamatut nunatsinni pernaammik kamanaallisaarisoqanngilaq. Etagehu- sit nutaat ukiut marlu qaangiutiinnartut takussunarsivittarput. Illoqarfinni ta- mani aserorterisoqartuartarpoq. Tassa meeqqat inuusuttullu piliaat. Qallunaaqarpallaarnera pillugu sia- niginngikkaluamik akiniaanerunerpa? — immaqa — inuusuttut avaanngusun- nerata erserneraa? — tamanna ilima- narneruvoq. Inuusuttut saatassaaleqil- lutillu avaanngusupput, aali ullutsinni nunatsinni taama ulapputtoqartigisoq. Nuutinik tusarnaartarfiit inuusuttullu nuannarisaannik nipilersorluni unam- misarnerit ajornartorsiut tamanna aaq- qissinnaanngilaat. Inooqatigiit pisoorsuit nappaataan- nit inuusuttut sunnersimaneqarput, nu- natsinni napaniarfiusinnaasut maanna qularnarseruttorfianni. Suliniarneq pi- umassuseqarnerlu ullumikkut nunatta annaatissarai. Taamaakkaluartorli i- nuusuttut suliffissaaleqipput, pisortallu naluvippaat qanoq pissallugit, Ilumut nunatsinni ingerlatsineq ajortoqaqaaq. Ukiut qassiinngoqisut oqallisaasarsi- mavoq inuusuttut suliassarsersorneqar- nissaat. Qanorli? llaatigut eqqartorne- qarsimavoq inuusuttut assigiinngitsu- nik suliasinneqartarnissaat imaluunniit sakkutuujusarnerup nunatsinni atuler- nissaa. Atuagagdliutinilu normorumi uani Bjørn Barfod, narsarmiu, siunner- suuteqarpoq kalaallit inuusuttut sakku- tuujusalernissaannik Kangilinnguani sakkutooqarfimmi. — Kangilinnguani sakkutuujusarne- rup ilarujussua umiartonikkut ingerlan- neqartarpoq aalisartunik nakkutillii- nikkut, allappoq. Tamatumuunakkut inuusuttut periarfississapput ilinnias- sallugit umiartornermi suliassat kiisalu peqqissaarneq naalagaqarsinnaalerlu, tamannalumi kalaallit inuusuttut arla- qaqisut pisariaqartinnguatsiaqaat. — Uagullu — Bjørn Barfod nangip- poq — takukulaarunnaassagaluarpavut inuusuttorpassuit kaasarfitik kaallugit sarfarserusaartut, sumi immiaaranngu- artugassarsinissartik kisiat eqqarsaati- galugu. Allattoq ilumoorpoq. Sakkutuujusa- lernissaq aqqutaasinnaavoq kalaallit i- nuusuttut avaanngusunnersuarmit ani- guisinnaalernissaannut. Aammattaarli- una inuusuttut avaanngusuttariaqan- ngivikkaluit nunarput nilliammallu- sooq inumminik suleqqusilluni. Jørgen Fleischer aqerlussalerluni assiliivilerlunilu allaaserisassarsiunnguasaartoq. Jørgen Fleischer ilisarnarluin- narpoq teqqialimmik nasaqarami. En af de nærmest utallige lejligheder, hvor Jørgen Fleischer har været ude for at tage pulsen på samfundet med kuglepen og kamera. Det er — hvis nogen skulle være i tvivl — Fleischer med kasketten. (Foto: Lil) Nr. 11, 1970: Ungdommen og kedsomheden J.F. For nogle dage siden blev der i Godthåb begået et hærværk på et ny- byggeri. Samtlige skabe og inventar på huset blev raseret, og der blev ødelagt værdier for flere tusinde kroner. Det er ikke første gang, at der er blevet forøvet hærværk i Grønland. Nye etagehuse kommer til at se farlige ud i løbet af et par år. Ødelæggelser finder sted over alt i byerne. Det er børns og de unges værk. En ubevidst reaktion mod dansker- vældet i Grønland? — Måske. — Et udslag af ungdommens kedsomhed? — Mere sandsynligt. Ungdommen ke- der sig midt i den store aktivitet i vore dages Grønland. Diskoteker, mælkeba- rer og popkonkurrencer løser ikke pro- blemet. Ungdommen plages af velfærdssam- fundets sygdomme i en tid, hvor eksi- stensmulighederne synes at svigte. Ak- tivitet og vilje til at arbejde er Grønlands redning i dag. Alligevel går ungdommen arbejdsløs, og man ved ikke, hvad man skal stille op med den. Der er sandelig noget råddent ved Grønland. I mange år har man talt om at aktivi- sere ungdommen. Men hvordan? Man har blandt andet talt om indførelse af arbejdstjeneste eller indførelse af almin- delig værnepligt. Og i dette nummer af Grønlandsposten foreslår Bjørn Bar- fod, Narsaq, at man giver den grønland- ske ungdom adgang til militærtjeneste på flådestationen i Grønnedal. — En meget stor del af tjenestetiden ved flådestationen foregår til søs, på fi- skeriinspektion, skriver han. De unge får her lejlighed til at blive fortrolige med arbejdet på havet samtidig med, at de lærer orden og disciplin, hvilket tør siges at være højst tiltrængt for manges vedkommende. — Og vi andre — fortsætter Bjørn Barfod — slipper fri for at se disse hor- der af unge mennesker, som dingler rundt med hænderne i bukselommerne, kun optaget af at spekulere på, hvor de skal få den næste bajer fra. Det er rigtigt, som han skriver. Mili- tærtjeneste kan blive en udvej til at befri den grønlandske ungdom ud af kedsom- hedens trædemølle. I øvrigt behøver ungdommen slet ikke at kede sig, når Grønland i den grad skriger på aktivitet fra den lokale befolknings side.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.