Atuagagdliutit - 01.07.1987, Síða 21

NR. 27 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
21
Nr. 10, 1972:
Et monstrum af en by
J.F. Grønlands største byggeplads,
Godthåb, mangler boliger frem til 1977.
Det ser heller ikke alt for lyst ud for
byen, hvad angår beskæftigelse. 1 dette
nummer af AG siger borgmester Peter
Thaarup Høegh, Godthåb: »Vi har in-
gen boliger til rådighed i de første fem
år, og vi har ingen beskæftigelse til de
mange unge mennesker, som går ud af
skolen i de kommende år.«
Derfor vil kommunalbestyrelsen i
Godthåb arbejde for, at tilflytningen til
byen neddæmpes. En uhæmmet tilgang
af tilflyttere vil skabe uoverskuelige
problemer af boligmæssig og beskæfti-
gelsesmæssig art.
Det er en alarmerende meddelelse,
som endnu en gang viser, at koncentra-
tionspolitikken har spillet fallit. Af kli-
matiske og erhvervsmæssige årsager
kan det ikke være hensigtsmæssigt at
skabe byer med over 10.000 indbyggere
i de arktiske egne og specielt i Grønland,
hvor en landforbindelse mellem byerne
er umulig.
Nr. 12, 1973:
På godt
J.F. 1 forgårs fejrede Grønland 20 års
dagen for kolonitidens ophør. I disse år
har Grønland været en del af Danmark,
og det er naturligt at spørge, om grund-
loven af 1953 har indfriet de forventnin-
ger, som man den gang nærede.
»Ja og nej« må blive det mest sand-
færdige svar. Det har ikke været lyse-
rødt altsammen, men heller ikke helt
sort. Det har været en udvikling på godt
og ondt.
Materialt, uddannelsesmæssigt og
sundhedsmæssigt er der sket store ting. 1
den retning har grundloven af 1953 væ-
ret et sesam-luk-dig-op for Grønland.
Faldefærdige rønner er nu erstattet af
moderne boliger. Vand, elektricitet og
biler er en selvfølge i byerne. Adskillige
byer har oven i købet farvefjernsyn.
Tuberkulosen, Grønlands tidligere
store svøbe, er så godt som bekæmpet.
Den unge generation er højere, sundere
og mere frejdige end for 20 år siden. De
unge grønlændere betragter i dag dan-
skerne næsten som deres ligemænd, og
uden besvær kan de diskutere med dem
om alt muligt på dansk.
Alt dette kunne man ikke drømme om
for 20 år siden.
Men medaljen har også en bagside.
Den voldsomme materielle omvæltning
er gået hårdt ud over det grønlandske
Nr. 11, 1974:
Endnu
J.F. For fire år siden sagde daværende
arbejds- og socialdirektør Alfred Dam,
at 70-erne bliver ungdommens arbejds-
løshedsepoke i Grønland. De unge be-
væger sig væk for de traditionelle er-
hverv og vil hellere have lønnet beskæf-
tigelse. Men der er hverken arbejde eller
lærepladser nok i Grønland. I dag har
Alfred Dams ord en uhyggelig aktuali-
tet. Vinterarbejdsløsheden griber om sig
med rivende hast. Det er ikke alene ung-
dommen, som er ramt.
3000 mennesker ud af en befolkning
på 45.000, hvoraf halvdelen er børn på
under 15 år, er arbejdsløse i øjeblikket.
Arbejdsløsheden er den nyeste gren af
en række ikke særligt flatterende rekor-
der, som Grønland har kunnet fremvise
i de senere år.
Situationen er alvorlig. Der er kun ud-
sigt til forværring i de kommende år.
Tyve år efter nyordningen er der ikke
skabt et acceptabelt erhvervsliv i Grøn-
land. Der er ingen vare- og pengecirku-
lation som i andre normale samfund.
Man vil nu for alvor råde bod på den
største fejltagelse i det moderne Grøn-
land. Det er gået op for planlæggerne, at
der ikke kan skabes et sundt samfund
uden beskæftigelsesmuligheder. Der er
både i ministeriet og i landsrådet taget
en række initiativer til løsning af proble-
met.
Radio og presse har taget spørgsmålet
Det er beklageligt, at grønlænderne
har så lidt indflydelse på planlægnings-
arbejdet. Hverken opgave- og byrdefor-
delingsudvalget eller udvalget, der be-
skæftiger sig med KGH’s fremtid har et
grønlandsk medlem. Sådan har det væ-
ret, siden udviklingen begyndte for 20 år
siden. Grønlænderne får færdige planer
til godkendelse, men de har ingen ind-
flydelse på planernea udformning.
Både i Danmark og i Grønland efter-
lyses nu en mere grønlandsk-venlig poli-
tik. Udviklingen i Grønland skal ikke
foregå efter danske normer, men efter
grønlændernes forudsætninger og be-
hov.
Derfor er det på tide, at byplanlæg-
ningsarbejdet bliver overdraget kom-
munalbestyrelserne i Grønland. Det er
jo trods alt dem, der ved bedst besked
med tingene. Det kan ikke være menin-
gen at skabe et monstrum af en by som
det planlagte Storgodthåb ude i det ark-
tiske, en by, som ikke har forudsætnin-
ger for at eksistere på længere sigt.
og ondt
menneske. De sidste 20 år har betydet
store menneskelige prøvelser. Grønlæn-
deren har haft svært ved at få sin sjæl
med i alt det nye og uvante. Fornedrelse
af menneskelig art var resultatet.
Men vi er ikke gået til bunds!
Fejl er begået. Andet kunne man hel-
ler ikke forvente. Det har i sandhed væ-
ret et kunststykke at bringe et primitivt
folk til et civiliseret samfund i løbet af
bare 20 år.
Vi har lært meget af fejltagelserne. I
dag kan man ane konturerne af den rette
udvikling. Brikkerne i det store pusle-
spil, der hedder fremtidens Grønland, er
ved at blive sat på plads.
Uden grundloven af 1953 havde
Grønland ikke været det, vi i dag ken-
der. Vi har betalt udviklingens pris i rigt
mål, men vi har ikke tabt modet. Grøn-
lænderen af i dag er mere selvbevidst og
mere politisk moden end for 20 år siden.
Den unge generation er besjælet af vil-
jen til selv at klare ærterne.
Det er til at glæde sig over.
De mest hektiske og bevægende 20 år
i Grønlands historie ligger bag os. De
næste 20 år bliver næppe så vanskelige.
Trods fejltagelserne er der grund til at
være tilfreds med indsatsen i Grønland
siden grundloven af 1953.
rekord
om arbejdsløsheden op. Debatten er nu
i gang. Det blev blandt andet foreslået,
at landsråd og kommuner bør have ind-
flydelse på beskæftigelse og ansættelse,
at bestræbelserne for større anvendelse
af grønlandsk arbejdskraft i stat, kom-
mune, forsvarsområder og minedrift
må øges, at fisker- og fangererhvervet
må gøres mere attraktivt gennem kon-
kurrencedygtige priser, at man indfører
en utraditionel uddannelse for disse er-
hverv, at man starter små industrier på
andelsbasis, at man ændrer reglerne for
erhvervsstøtte, at lønproblemet skal lø-
ses, at GAS forhandler om løn hvert år i
stedet for nu hvert andet år, og at man
indfører arbejdsløshedskasser i Grøn-
land.
Netop det sidste er et stort problem.
Hjælpen fra socialkontoret under ar-
bejdsløshed fækker langtfra til. Ar-
bejdsløse ikke GAS-medlemmer be-
handles som sociale »tilfælde«, der har
pligt til at krænge deres privatøkonomi
ud, før de kan få udbetalt de penge, som
er deres indlysende ret.
Med temaet i dette nummer starter
AG behandlingen af Grønlands største
problem: arbejdsløsheden. I de følgen-
de numre vil vi vende tilbage til spørgs-
målet. Vi indbyder vore læsere til at
komme med yderligere forslag om,
hvordan det grønlandske samfund kan
komme ud af denne onde cirkel.
en
JørgenFleischer 1984-imi60-iliimmat ikinnguterpassuipilluaqqusiartorput. Angerlarsimaffiat Tjalfesvejimiittoq
inugasaaqaaq.
Jørgen Fleischer har samlet venner omkring sig ved 60-årsdagen i 1984. Rykind i h jemmet på Tjalf esvej. (Foto: Lil)
Nr. 11, 1974:
Tulluunnanngitsut
kingumut ilapput
J.F. Ukiut sisamat matuma siornati-
gut taamani sulinikkut ikiuisarnikkullu
direktøriusoq Alfred Dam oqarpoq
1970-ikkut nunatsinni inuusuttut sulif-
fissaarusimaffigissagaat. Inuutissarsiu-
titoqqat inuusuttut kajumigiunaariar-
torpaat aalajangersimasunik akissar-
siorfeqarusunnerullutik. Nunatsinnili
suliffissat ilinniarfissallunaammanngil-
lat. Alfred Damip oqaasii ullumikkut
eqquulluarsimapput ajoraluartumik.
Ukiuunerani suliffissaaruttarneq suk-
kaqisumik annertusiartorpoq. Inuusut-
tuinnaanngitsullu tamatumani eqqor-
neqarput.
Nunatta inuinit 45.000-iusunit affaal-
lu 15 inorlugit ukioqartunit 3000 maan-
na suliffissaarussimapput. Ukiuni ki-
ngullerni tulluusimaarnarpallaanngit-
sutigut nunatsinni rekordiliisarsimane-
rit suliffissaarussima-neq kingullersa-
raat.
Suliffissaarussimaneq imaannaan-
ngeqaaq, ilimagineqarporlu ukiuni tul-
lerni ajorsiartuinnassasoq. Nutaamik
aaqqissuussinermit ukiut 20 qaangiut-
tut suli nunatsinni inuutissarsiornikkut
naammaginakannersumik angusaqar-
toqarsimanngilaq. Nioqqutissat ani-
ngaasallu kaaviiaalersimanngillat inoo-
qatigiinni pissusissamisoortuni alla-
nisut.
Maannali nunatsinni nutaami kukku-
luttuutit annersaat iluarsineqalerpoq.
Pilersaarusiortut paasisimavaat suliffis-
saqartitsineqanngippat inooqatigiinnik
peqqissunik pilersitsisoqarsinnaanngit-
soq. Ministereqarfimmi landsrådimilu
maanna assigiinngitsutigut suliniarto-
qalerpoq suliffissaqartitsiniarneq isu-
magalugu.
Radiup aviisillu suliffissaarusimaneq
sammilerpaat. Oqalittoqalerpoq. llaati-
gut siunnersuutigineqarpoq suliffissa-
qarniarneq atorfinitsitsisarnerlu lands-
rådip kommunillu sunniuteqarfigisaria-
qaraat, naalagaaffimmi, kommunimi,
sakkutooqarfimmi aatsitassarsiorner-
milu kalaallit sulisorineqarnerulernis-
saannik noqqaanerit annertusisittaria-
qartut, aalisartutut piniartutullu inuuti-
sarsiutit pilerinarsartariaqartut tunisat
allanut nallersuussinnaasunik akeqaler-
neratigut, inuutissarsiutini taakkunani
nutamik ilinniartitsoqartariaqartoq, pi-
ginneqatigiinnikkut suliffeeqqanik aal-
lartitsisoqartariaqartoq, erhervsstøtte-
miit taarsigassarsiniartarnermut inatsi-
sit allanngortittariaqartut, akissaatinik
ajornartorsiut aaqqittariaqartoq, akis-
saatit pillugit GAS ukiut tamaasa isu-
maqatiginninniartariaqartoq, nunat-
sinnilu suliffissaarunnissamut nakkaa-
titsivinnik peqalersariaqartoq..
Kingulleq raanna ajornartorsiuteqar-
torujussuuvoq. Sulifissaarusimanermi
ikiuutaasartut naammaqqajanngillat.
Suliffissaarusimasut GAS-imut ilaasor-
taanngitsut »perlernaveeqqutitortussa-
tut« pineqartarput, pissaaleqinertik ta-
maat qulaaqqaarlugu aatsaat aningaa-
sat pisassilluinnakkatik tigusinnaasar-
lugit.
Normumi uani annertuumik sammil-
lugu aallartipparput nunatsinni ajor-
nartorsiutit annersaat suliffissaarusi-
maneq. Normoruni tullissani apeqqut
tamanna uterfigeqqittassavarput. Atu-
artuvut kajumissaarniarpavut suli siun-
nersuuteqaqqullugit ajortumut qaangi-
gassaasorinanngitsumut pulaneq ta-
manna qanoq iliornikkut anigorneqar-
sinnaanersoq.
Akuujuarpoq. Jørgen Fleischer helikopterit mittarfianniKalaallit Nunaannut ministerimik KnudHertlingimik ti-
killuaqqusiartoqataasoq. Assiliseqataasimavortaaq Lars Emil Johansen, taassumallu ukiut marluk qaangiumma-
ta ministeri inangerpaa, sinneerlugu Avannaani qinigaagami.
På pletten politik. Jørgen Fleischer er i heliporten for at modtage nybagt grønlandsminister Knud Hertling. Lars
Emil Johansen, som også er med på billedet, væltede to årsenere ministeren, idet han erobrede dennes kandidatur
i Nordgrønland.