Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Síða 21

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Síða 21
NR. 27 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 21 Nr. 10, 1972: Et monstrum af en by J.F. Grønlands største byggeplads, Godthåb, mangler boliger frem til 1977. Det ser heller ikke alt for lyst ud for byen, hvad angår beskæftigelse. 1 dette nummer af AG siger borgmester Peter Thaarup Høegh, Godthåb: »Vi har in- gen boliger til rådighed i de første fem år, og vi har ingen beskæftigelse til de mange unge mennesker, som går ud af skolen i de kommende år.« Derfor vil kommunalbestyrelsen i Godthåb arbejde for, at tilflytningen til byen neddæmpes. En uhæmmet tilgang af tilflyttere vil skabe uoverskuelige problemer af boligmæssig og beskæfti- gelsesmæssig art. Det er en alarmerende meddelelse, som endnu en gang viser, at koncentra- tionspolitikken har spillet fallit. Af kli- matiske og erhvervsmæssige årsager kan det ikke være hensigtsmæssigt at skabe byer med over 10.000 indbyggere i de arktiske egne og specielt i Grønland, hvor en landforbindelse mellem byerne er umulig. Nr. 12, 1973: På godt J.F. 1 forgårs fejrede Grønland 20 års dagen for kolonitidens ophør. I disse år har Grønland været en del af Danmark, og det er naturligt at spørge, om grund- loven af 1953 har indfriet de forventnin- ger, som man den gang nærede. »Ja og nej« må blive det mest sand- færdige svar. Det har ikke været lyse- rødt altsammen, men heller ikke helt sort. Det har været en udvikling på godt og ondt. Materialt, uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt er der sket store ting. 1 den retning har grundloven af 1953 væ- ret et sesam-luk-dig-op for Grønland. Faldefærdige rønner er nu erstattet af moderne boliger. Vand, elektricitet og biler er en selvfølge i byerne. Adskillige byer har oven i købet farvefjernsyn. Tuberkulosen, Grønlands tidligere store svøbe, er så godt som bekæmpet. Den unge generation er højere, sundere og mere frejdige end for 20 år siden. De unge grønlændere betragter i dag dan- skerne næsten som deres ligemænd, og uden besvær kan de diskutere med dem om alt muligt på dansk. Alt dette kunne man ikke drømme om for 20 år siden. Men medaljen har også en bagside. Den voldsomme materielle omvæltning er gået hårdt ud over det grønlandske Nr. 11, 1974: Endnu J.F. For fire år siden sagde daværende arbejds- og socialdirektør Alfred Dam, at 70-erne bliver ungdommens arbejds- løshedsepoke i Grønland. De unge be- væger sig væk for de traditionelle er- hverv og vil hellere have lønnet beskæf- tigelse. Men der er hverken arbejde eller lærepladser nok i Grønland. I dag har Alfred Dams ord en uhyggelig aktuali- tet. Vinterarbejdsløsheden griber om sig med rivende hast. Det er ikke alene ung- dommen, som er ramt. 3000 mennesker ud af en befolkning på 45.000, hvoraf halvdelen er børn på under 15 år, er arbejdsløse i øjeblikket. Arbejdsløsheden er den nyeste gren af en række ikke særligt flatterende rekor- der, som Grønland har kunnet fremvise i de senere år. Situationen er alvorlig. Der er kun ud- sigt til forværring i de kommende år. Tyve år efter nyordningen er der ikke skabt et acceptabelt erhvervsliv i Grøn- land. Der er ingen vare- og pengecirku- lation som i andre normale samfund. Man vil nu for alvor råde bod på den største fejltagelse i det moderne Grøn- land. Det er gået op for planlæggerne, at der ikke kan skabes et sundt samfund uden beskæftigelsesmuligheder. Der er både i ministeriet og i landsrådet taget en række initiativer til løsning af proble- met. Radio og presse har taget spørgsmålet Det er beklageligt, at grønlænderne har så lidt indflydelse på planlægnings- arbejdet. Hverken opgave- og byrdefor- delingsudvalget eller udvalget, der be- skæftiger sig med KGH’s fremtid har et grønlandsk medlem. Sådan har det væ- ret, siden udviklingen begyndte for 20 år siden. Grønlænderne får færdige planer til godkendelse, men de har ingen ind- flydelse på planernea udformning. Både i Danmark og i Grønland efter- lyses nu en mere grønlandsk-venlig poli- tik. Udviklingen i Grønland skal ikke foregå efter danske normer, men efter grønlændernes forudsætninger og be- hov. Derfor er det på tide, at byplanlæg- ningsarbejdet bliver overdraget kom- munalbestyrelserne i Grønland. Det er jo trods alt dem, der ved bedst besked med tingene. Det kan ikke være menin- gen at skabe et monstrum af en by som det planlagte Storgodthåb ude i det ark- tiske, en by, som ikke har forudsætnin- ger for at eksistere på længere sigt. og ondt menneske. De sidste 20 år har betydet store menneskelige prøvelser. Grønlæn- deren har haft svært ved at få sin sjæl med i alt det nye og uvante. Fornedrelse af menneskelig art var resultatet. Men vi er ikke gået til bunds! Fejl er begået. Andet kunne man hel- ler ikke forvente. Det har i sandhed væ- ret et kunststykke at bringe et primitivt folk til et civiliseret samfund i løbet af bare 20 år. Vi har lært meget af fejltagelserne. I dag kan man ane konturerne af den rette udvikling. Brikkerne i det store pusle- spil, der hedder fremtidens Grønland, er ved at blive sat på plads. Uden grundloven af 1953 havde Grønland ikke været det, vi i dag ken- der. Vi har betalt udviklingens pris i rigt mål, men vi har ikke tabt modet. Grøn- lænderen af i dag er mere selvbevidst og mere politisk moden end for 20 år siden. Den unge generation er besjælet af vil- jen til selv at klare ærterne. Det er til at glæde sig over. De mest hektiske og bevægende 20 år i Grønlands historie ligger bag os. De næste 20 år bliver næppe så vanskelige. Trods fejltagelserne er der grund til at være tilfreds med indsatsen i Grønland siden grundloven af 1953. rekord om arbejdsløsheden op. Debatten er nu i gang. Det blev blandt andet foreslået, at landsråd og kommuner bør have ind- flydelse på beskæftigelse og ansættelse, at bestræbelserne for større anvendelse af grønlandsk arbejdskraft i stat, kom- mune, forsvarsområder og minedrift må øges, at fisker- og fangererhvervet må gøres mere attraktivt gennem kon- kurrencedygtige priser, at man indfører en utraditionel uddannelse for disse er- hverv, at man starter små industrier på andelsbasis, at man ændrer reglerne for erhvervsstøtte, at lønproblemet skal lø- ses, at GAS forhandler om løn hvert år i stedet for nu hvert andet år, og at man indfører arbejdsløshedskasser i Grøn- land. Netop det sidste er et stort problem. Hjælpen fra socialkontoret under ar- bejdsløshed fækker langtfra til. Ar- bejdsløse ikke GAS-medlemmer be- handles som sociale »tilfælde«, der har pligt til at krænge deres privatøkonomi ud, før de kan få udbetalt de penge, som er deres indlysende ret. Med temaet i dette nummer starter AG behandlingen af Grønlands største problem: arbejdsløsheden. I de følgen- de numre vil vi vende tilbage til spørgs- målet. Vi indbyder vore læsere til at komme med yderligere forslag om, hvordan det grønlandske samfund kan komme ud af denne onde cirkel. en JørgenFleischer 1984-imi60-iliimmat ikinnguterpassuipilluaqqusiartorput. Angerlarsimaffiat Tjalfesvejimiittoq inugasaaqaaq. Jørgen Fleischer har samlet venner omkring sig ved 60-årsdagen i 1984. Rykind i h jemmet på Tjalf esvej. (Foto: Lil) Nr. 11, 1974: Tulluunnanngitsut kingumut ilapput J.F. Ukiut sisamat matuma siornati- gut taamani sulinikkut ikiuisarnikkullu direktøriusoq Alfred Dam oqarpoq 1970-ikkut nunatsinni inuusuttut sulif- fissaarusimaffigissagaat. Inuutissarsiu- titoqqat inuusuttut kajumigiunaariar- torpaat aalajangersimasunik akissar- siorfeqarusunnerullutik. Nunatsinnili suliffissat ilinniarfissallunaammanngil- lat. Alfred Damip oqaasii ullumikkut eqquulluarsimapput ajoraluartumik. Ukiuunerani suliffissaaruttarneq suk- kaqisumik annertusiartorpoq. Inuusut- tuinnaanngitsullu tamatumani eqqor- neqarput. Nunatta inuinit 45.000-iusunit affaal- lu 15 inorlugit ukioqartunit 3000 maan- na suliffissaarussimapput. Ukiuni ki- ngullerni tulluusimaarnarpallaanngit- sutigut nunatsinni rekordiliisarsimane- rit suliffissaarussima-neq kingullersa- raat. Suliffissaarussimaneq imaannaan- ngeqaaq, ilimagineqarporlu ukiuni tul- lerni ajorsiartuinnassasoq. Nutaamik aaqqissuussinermit ukiut 20 qaangiut- tut suli nunatsinni inuutissarsiornikkut naammaginakannersumik angusaqar- toqarsimanngilaq. Nioqqutissat ani- ngaasallu kaaviiaalersimanngillat inoo- qatigiinni pissusissamisoortuni alla- nisut. Maannali nunatsinni nutaami kukku- luttuutit annersaat iluarsineqalerpoq. Pilersaarusiortut paasisimavaat suliffis- saqartitsineqanngippat inooqatigiinnik peqqissunik pilersitsisoqarsinnaanngit- soq. Ministereqarfimmi landsrådimilu maanna assigiinngitsutigut suliniarto- qalerpoq suliffissaqartitsiniarneq isu- magalugu. Radiup aviisillu suliffissaarusimaneq sammilerpaat. Oqalittoqalerpoq. llaati- gut siunnersuutigineqarpoq suliffissa- qarniarneq atorfinitsitsisarnerlu lands- rådip kommunillu sunniuteqarfigisaria- qaraat, naalagaaffimmi, kommunimi, sakkutooqarfimmi aatsitassarsiorner- milu kalaallit sulisorineqarnerulernis- saannik noqqaanerit annertusisittaria- qartut, aalisartutut piniartutullu inuuti- sarsiutit pilerinarsartariaqartut tunisat allanut nallersuussinnaasunik akeqaler- neratigut, inuutissarsiutini taakkunani nutamik ilinniartitsoqartariaqartoq, pi- ginneqatigiinnikkut suliffeeqqanik aal- lartitsisoqartariaqartoq, erhervsstøtte- miit taarsigassarsiniartarnermut inatsi- sit allanngortittariaqartut, akissaatinik ajornartorsiut aaqqittariaqartoq, akis- saatit pillugit GAS ukiut tamaasa isu- maqatiginninniartariaqartoq, nunat- sinnilu suliffissaarunnissamut nakkaa- titsivinnik peqalersariaqartoq.. Kingulleq raanna ajornartorsiuteqar- torujussuuvoq. Sulifissaarusimanermi ikiuutaasartut naammaqqajanngillat. Suliffissaarusimasut GAS-imut ilaasor- taanngitsut »perlernaveeqqutitortussa- tut« pineqartarput, pissaaleqinertik ta- maat qulaaqqaarlugu aatsaat aningaa- sat pisassilluinnakkatik tigusinnaasar- lugit. Normumi uani annertuumik sammil- lugu aallartipparput nunatsinni ajor- nartorsiutit annersaat suliffissaarusi- maneq. Normoruni tullissani apeqqut tamanna uterfigeqqittassavarput. Atu- artuvut kajumissaarniarpavut suli siun- nersuuteqaqqullugit ajortumut qaangi- gassaasorinanngitsumut pulaneq ta- manna qanoq iliornikkut anigorneqar- sinnaanersoq. Akuujuarpoq. Jørgen Fleischer helikopterit mittarfianniKalaallit Nunaannut ministerimik KnudHertlingimik ti- killuaqqusiartoqataasoq. Assiliseqataasimavortaaq Lars Emil Johansen, taassumallu ukiut marluk qaangiumma- ta ministeri inangerpaa, sinneerlugu Avannaani qinigaagami. På pletten politik. Jørgen Fleischer er i heliporten for at modtage nybagt grønlandsminister Knud Hertling. Lars Emil Johansen, som også er med på billedet, væltede to årsenere ministeren, idet han erobrede dennes kandidatur i Nordgrønland.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.