Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Qupperneq 23

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Qupperneq 23
NR. 27 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 23 Nr. 3, 1978: Hjemmestyrissap sapersissavaatigut? — Namminersornerulerneq nuannaarutigisariaqarpoq, qungasiiarfigissanngilarpulli. Tanna Ilulissani assilisa- voq 1979-imi majip aallaqqaataani. — Naturlig glæde over hjemmestyret, men vi skal ikke brække halsen på det. Billedet er fra Ilulissat og er taget den 1. maj 1979. Nr. 3, 1978: Skal vi knække halsen på hjemmestyret? J.F. Det må være en lettelse for hjem- mestyrekommissionen at blive enige om udformningen af det grønlandske hjem- mestyre. Det er godt, at erhvervssekto- ren ikke vil bringe forstyrrelse i tidspla- nen for hjemmestyrets indførelse. Man kan kun være tilfreds med, at kommis- sionen går ind for en gradvis overtagelse af KGH’s virksomheder. Nu kender vi modellen af et hjemme- styre, som man mener, det danske folke- ting vedtage med stort flertal. Hvad er det så for en model, det drejer sig om? — I løbet af de første to år overtager vi 9 væsentlige områder som: Den indre sty- relse, skatter, fiskeri, næringslovgiv- ning, kirke, socialvæsen, arbejdsmar- kedsforhold, undervisning og kultur. Nr. 3, 1979: J.F. En ny tid begynder for Grønland fra 1. maj 1979. Da får Grønland en an- den status inden for det danske rige, kæmpeøen bliver et hjemmestyrende område. Et stort flertal har sagt ja til hjemmestyre. Den vejledende afstem- ning har givet et klart resultat. Hjemmestyre er en naturlig konse- kvens af den politiske udvikling i Grøn- land gennem de sidste 25 år. Det be- gyndte med ligestillingstanken, som inden længe blev til en skuffelse. Føde- stedskriteriet spillede en vigtig rolle i denne udvikling. Tilskyndet af det grøn- landske landsråd nægtede Danmark at give grønlænderne ligestilling. For 15 år siden lagde det grønlandske landsråd grundstenen til en ny politik, som nu er fuldbyrdet. Men hjemmestyre er også en falliter- klæring fra Danmarks side. Danmark vaskede sine hænder, da det meget vel- villigt gik ind for kravet om et grøn- landsk hjemmestyre og dermed retfær- diggjorde sig selv. Nu kan vi ikke længe- Inden 1984 skal vi overtage KGH’s erhvervs- og produktionssektor. Kan vi personalemæssigt klare alle disse områder? Næppe! Det bliver først og fremmest de udsendte, der skal få det grønlandske hjemmestyre op at stå. Mange grønlændere bliver tilskuere af mangel på uddannelse. Der er altså intet nyt under himlen. Hvordan vil det føles af den jævne grønlænder? — Det ved vi alt om! Vi ved også, hvad konsekvenserne bliver! Hjemmestyremodellen skal til af- stemning i Grønland. Selve grundideen behøver man ikke at stemme om. Den er allerede vedtaget, Men modellen med de mange områder, der skal overtages i starten, skal til afstemning. re skyde skylden på Danmark. Vi har ta- get vor skæbne i vor egen hånd. Med hjemmestyret har Grønland ta- get det første skridt til større og større uafhængighed fra Danmark, politisk såvel som økonomisk. Hjemmestyre vil på længere sigt betyde, at navlestrengen til Danmark uvægerligt kappes over. Det er en naturlig konsekvens hos et folk, der turde tage det første og vanske- lige skridt til at stå på sine egne ben. Med ja Hil hjemmestyret er det slut med krævementaliteten. Vi kan ikke længere kræve mere af Danmark end ri- meligt er under påberåbelse af Dan- marks forpligtelser over for Danmark. Det bliver flovt, hvis det hjemmestyrede Grønland konstant skal stå med hatten i hånden. Nu må vi vende kravene til os selv. Vi har basket os ud af Danmarks lune rede og må tage konsekvenserne deraf. Hjemmestyre vil også betyde større afsavn, end vi tidligere har kendt. Vi må roligt regne med nedgang i levefoden, Man må udtrykkeligt forlange, at man stemmer om mindst tre modeller, hvis områder gradvist stiger. Man kan ikke uden debat acceptere kommissio- nens forslag om straks overtagelse af de mange områder. Grønlænderen skal have chance til at stemme om, hvilke områder man skal starte med. Hjemmestyret skal helst ikke blive en ny G-60. Det kan ikke være tilfredsstil- lende at have udført et stykke arbejde, som måske bliver det mest udskældte i de kommende 10 — 20 år. Alle problemer bliver ikke løst, fordi vi får hjemmestyre gratis, rent øko- nomisk. Vi ønsker alle hjemmestyre. Men vi ønsker ikke at knække halsen på det. uddannelsesniveau og større boligpro- blemer. Vi skal med andre ord prøve på at klare disse vanskeligheder på grøn- landske præmisser. Der vil ske større udligning i standarden mellem byer og bygder, og det er byerne, der skal give de store ofre. Men det er med fuld hensyntagen til konsekvenserne, vi har sagt ja til hjem- mestyret, og det skal ikke tage modet fra os. Hvis vi får slinger i valsen, kommer vi snart til kort. Selvtillid og aktiv med- virken er forudsætningerne for, at det her kan lykkes. Nu vinker det atråværdige ror forude. Det er af altafgørende betydning, hvor- dan politikerne vil bruge dette instrument. Magtbegær vil ødelægge meget. Omtanke og balancekunst er vir- kelige kvalifikationer. Hjemmestyrets folk må lære at fare med lempe. Overile- de beslutninger kan vælte hele grundla- get. Alvoren vågner snart i Grønland. Og det sker, når den første begejstringsbøl- ge har lagt sig. J.F. Hjemmestyrekommissioni oqali- allassaqaaq isumaqatigiissutigigamiuk kalaallit hjemmestyrissaata ilusilernis- saa. Ajunngilaq inuutissarsiornermut tunngasut kinguartitsissanngimmata hjemmestyrip pilersinniagaaneranik. Naammagisimaartariaqarpoq kommis- sionip akuersormagu KGH-ip ingerla- taasa tigujartuaarneqarnissaat. Hjemmestyrissaq folketingimi amer- lanernit akuerissangatinneqartoq maanna ilisimalerparput, paasivarput- taaq qanoq ilusilerniagaasoq. Pilersaa- rut tutsiuttoq malillugu ukiuni siullerni marlunni tigusussaavavut ingerlatsiviit annertungaatsiaqisut qulingiluat mak- ku: Nunattanammineq aqunneqarnera, akileraarutit, aalisarneq, inuutissarsior- nikkut inatsisiliorneq, ilageeqarneq, i- kiuisarneq, suliffissarsiuussinermut tunngasut, atuartitaaneq kiisalu kultu- rimut tunngasut. 1984 sioqqullugu ti- gussavavuttaaq KGH-ip ingerlatai i- nuutissarsiornermut nioqqutissiorner- mullu tunngasut. Isumagisassat taama amerlatigisut ta- maasa kalaallinik sulisussaqartissinnaa- vavut? Tassaqa! Allaasinnaanngilaq qallunaat aggersitat nappartussaavaat kalaallit hjemmestyriat. Kalaalerpas- suit isiginnaartuuinnassapput naam- mattumik ilinniagaqarsimannginnertik pissutigalugu. Tassa qilaaqp ataaneq nutaasoqanngilaq. Qanorlimi tamanna kalaallinut inuin- Nr. 3, 1979: J.F. Nunatsinni ukiut nutaat aallartis- sapput majip 1-ianni 1979. Danmarkip naalagaaffiata iluani nunatta inissisi- manera taamanikkussamut allanngus- saaq. Qeqertarujussuaq hjemmestyre- qalissaaq. Qinersisut amerlanerullua- vissut hjemmestyri angerpaat. Najoq- qutassaasumik taasisitsineq erseqqissu- mik akineqarpoq. Nunatsinni ukiuni kingullerni 25-ini ineriartorsimanerup hjemmestyri pissu- sissamisoortumik kinguneraa. Aallarni- utaavoq naligiissitaanissamik eqqar- saat, sivitsunngitsoq pakatsininnguut- toq. Sumi inunngorsimaneq tamatuma- ni assut pingaaruteqarsimavoq. Nunat- ta landsrådianut tinnerneqarluni Dan- markip itigartippaa kalaallip naligiissi- taalernissaa. Ukiut 15 matumasiornati- gut nunatsinni landsrådip tunngaviler- paa politikkikkut ineriartorneq maanna naammassineqartoq. Hjemmestyrili aamma tassaavoq Danmarkip sapersinnera. Danmarkip assani asappai hjemmestyreqalernissa- mik kalaallit piumasarisaat akuersaar- luaramiuk, taamalu imminut pinngit- suutilluni. Maanna Danmark pisuutin- niarsinnaajunnaarparput. Siunissarput akisussaaffigissallugu tiguvarpullu- sooq. Hjemmestyrimulli angerneq aamma tassaavoq alloriarneq siulleq Danmar- ki. mik tunaartaqarnitta milliartuinnar- nissaanut, politikkikkut aningaasarsi- ornikkullu. Ungataa isigalugu hjemme- styri kinguneqartussaavoq Danmarki- mut qalatsillusooq allatut ajornartumik kipisariaqalerneranik. Tamanna tassaa- sariaqarpoq inuiaat namminneq napa- niarsinnaajumallutik siumut alloriaq- qaarnissaminnut qununngitsut iliorne- rata kingunera. Hjemmestyrimut angernikkut piu- masaqartuarnerput qaangiuppoq. Naa- pertuuttoq sinnerlugu Danmark piu- narnut misinnarumaarnerpa? — Apeq- qutigisariaqanngilarluunniit nalun- ngingaaratsigu! Aammami kingunissai nalunngilluinnarpavut! Hjemmestyrissap ilusilernera taasis- sutigineqartussaavoq nunatsinni. Eq- qarsaatip nammineq tunngavia tassa hjemmestyreqalernissaq taasissutigisa- riaqanngilaq, akuerineqareerpormi. I- lusiliinerli — ingerlatassarpassuarnik aallaqqaammut tigusassartalik — taan- na taasissutigineqartussaavoq. Paatsuugassaanngitsmik piumasari- sariaqarpoq ikinnerpaamik ilusiliinerit pingasut, tigusassartaat amerliartuaar- tut, taasissutigineqassasut. Oqallisigi- nagumi akuerineqarsinnaanngilaq kommissionip siunnersuutaa iSumagi- sassarpassuarnik ataatsikkut kalaallit tigusinissaannik. Kalaallit periarfissa- qartariaqarput taasissutigissallugu i- ngerlatat suut aallaqqaammut tiguju- maneritik. Hjemmestyri tassaalertariaqanngilaq G-60 nutaaq. Naammagineqarsin- naanngilaq suliamik inigaqassalluni, immaqa ukiuni tullerni 10-20-ni oqaasi- piluunneqarnerpaasussamik. Ajornartorsiutit tamarmik aaqqinne- qarnavianngillat hjemmestyreqalertus- saagatta aningaasartai tunissutinik. Hjemmestyri tamatta kissaatigaarput. Kisiannili kissaatiginngilarput tamatu- minnga sapersitaanissaarput. maffigiinnarsinnaajunnaarparput, nu- natsinni pisussaaffeqarnera taannariu- arlugu. Ittuukulunnassaqaaq nunarput namminersornerulersoq qinnuuloortu- assappat. Piumasaqaatit maanna uat- sinnut saatsittariaqalerpavut. Danmar- kip ulluinit oqortunit isaqqilallutalu- sooq nakkarpugut, tamatumalu kingu- neri atortariaqarpavut. Hjemmestyrili aamma inuttut atuga- risanut sunniuteqartussaavoq. Naatsor- suutigisariaqarparput pissarliornerulis- sasugut, ilinniartitaaneq nakkariassa- soq inissaqarniarnerlu suli ajornarneru- lissasoq. Nunatta periarfissarititai tunngavigalugit tamakku aaqqinniarta- riaqalisavavut. Atugarisat tungaasigut illoqarfiit nunaqarfiillu naligiinnerulis- sapput, illoqarfiillu angisuunik pilliute- qartussaapput. Tamakkuli kingunerisassai naatsor- suutigilluareerlugit hjemmestyrimut a- ngerpugut. Hjemmestyri piumavarput nassatarisassaasalu nikallortissanngi- laatigut. Qulalissagaluarutta iluarna- vianngilagut. Imminut tatigineq suleqa- taanerlu annermik apeqqutaapput ilu- atsinnissaanut. Aquut pilerinaqisoq siunnerfitsinni i- pittaqattaarpoq. Pingaarnerpaasussaa- voq taanna politikerit qanoq atoru- maarneraat. Pissaaneqarumavallaar- neq aseruissaqaaq. Eqqarsarluarsin- naaneq oqimaaqatigiissaarisinnaasarlu iluaqutaassaqaat. Hjemmestyrrimik i- ngerlatsisussaatta ilikkartariaqarpaat tassanngaannartanngitsumik pissuse- qarnissaq. Torrutiinnarlugu aalaja- ngernerit tunngavia tamaat aserorsin- naavaat. Ullunut imaannaanngitsunut iserneq nunatsinni erniinnaq malunnarsiu- maarpoq. Tamanna piumaarpoq aal- laqqaammut qiimmattarneq nungusu- tut ilerpat. En ny tid for Grønland Nunatsinni ullut nutaat

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.