Atuagagdliutit - 01.07.1987, Qupperneq 23

NR. 27 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23
Nr. 3, 1978:
Hjemmestyrissap
sapersissavaatigut?
— Namminersornerulerneq nuannaarutigisariaqarpoq, qungasiiarfigissanngilarpulli. Tanna Ilulissani assilisa-
voq 1979-imi majip aallaqqaataani.
— Naturlig glæde over hjemmestyret, men vi skal ikke brække halsen på det. Billedet er fra Ilulissat og er taget
den 1. maj 1979.
Nr. 3, 1978:
Skal vi knække halsen
på hjemmestyret?
J.F. Det må være en lettelse for hjem-
mestyrekommissionen at blive enige om
udformningen af det grønlandske hjem-
mestyre. Det er godt, at erhvervssekto-
ren ikke vil bringe forstyrrelse i tidspla-
nen for hjemmestyrets indførelse. Man
kan kun være tilfreds med, at kommis-
sionen går ind for en gradvis overtagelse
af KGH’s virksomheder.
Nu kender vi modellen af et hjemme-
styre, som man mener, det danske folke-
ting vedtage med stort flertal. Hvad er
det så for en model, det drejer sig om? —
I løbet af de første to år overtager vi 9
væsentlige områder som: Den indre sty-
relse, skatter, fiskeri, næringslovgiv-
ning, kirke, socialvæsen, arbejdsmar-
kedsforhold, undervisning og kultur.
Nr. 3, 1979:
J.F. En ny tid begynder for Grønland
fra 1. maj 1979. Da får Grønland en an-
den status inden for det danske rige,
kæmpeøen bliver et hjemmestyrende
område. Et stort flertal har sagt ja til
hjemmestyre. Den vejledende afstem-
ning har givet et klart resultat.
Hjemmestyre er en naturlig konse-
kvens af den politiske udvikling i Grøn-
land gennem de sidste 25 år. Det be-
gyndte med ligestillingstanken, som
inden længe blev til en skuffelse. Føde-
stedskriteriet spillede en vigtig rolle i
denne udvikling. Tilskyndet af det grøn-
landske landsråd nægtede Danmark at
give grønlænderne ligestilling. For 15 år
siden lagde det grønlandske landsråd
grundstenen til en ny politik, som nu er
fuldbyrdet.
Men hjemmestyre er også en falliter-
klæring fra Danmarks side. Danmark
vaskede sine hænder, da det meget vel-
villigt gik ind for kravet om et grøn-
landsk hjemmestyre og dermed retfær-
diggjorde sig selv. Nu kan vi ikke længe-
Inden 1984 skal vi overtage KGH’s
erhvervs- og produktionssektor.
Kan vi personalemæssigt klare alle
disse områder? Næppe! Det bliver først
og fremmest de udsendte, der skal få det
grønlandske hjemmestyre op at stå.
Mange grønlændere bliver tilskuere af
mangel på uddannelse. Der er altså intet
nyt under himlen.
Hvordan vil det føles af den jævne
grønlænder? — Det ved vi alt om! Vi
ved også, hvad konsekvenserne bliver!
Hjemmestyremodellen skal til af-
stemning i Grønland. Selve grundideen
behøver man ikke at stemme om. Den er
allerede vedtaget, Men modellen med de
mange områder, der skal overtages i
starten, skal til afstemning.
re skyde skylden på Danmark. Vi har ta-
get vor skæbne i vor egen hånd.
Med hjemmestyret har Grønland ta-
get det første skridt til større og større
uafhængighed fra Danmark, politisk
såvel som økonomisk. Hjemmestyre vil
på længere sigt betyde, at navlestrengen
til Danmark uvægerligt kappes over.
Det er en naturlig konsekvens hos et
folk, der turde tage det første og vanske-
lige skridt til at stå på sine egne ben.
Med ja Hil hjemmestyret er det slut
med krævementaliteten. Vi kan ikke
længere kræve mere af Danmark end ri-
meligt er under påberåbelse af Dan-
marks forpligtelser over for Danmark.
Det bliver flovt, hvis det hjemmestyrede
Grønland konstant skal stå med hatten i
hånden. Nu må vi vende kravene til os
selv. Vi har basket os ud af Danmarks
lune rede og må tage konsekvenserne
deraf.
Hjemmestyre vil også betyde større
afsavn, end vi tidligere har kendt. Vi må
roligt regne med nedgang i levefoden,
Man må udtrykkeligt forlange, at
man stemmer om mindst tre modeller,
hvis områder gradvist stiger. Man kan
ikke uden debat acceptere kommissio-
nens forslag om straks overtagelse af de
mange områder. Grønlænderen skal
have chance til at stemme om, hvilke
områder man skal starte med.
Hjemmestyret skal helst ikke blive en
ny G-60. Det kan ikke være tilfredsstil-
lende at have udført et stykke arbejde,
som måske bliver det mest udskældte i
de kommende 10 — 20 år.
Alle problemer bliver ikke løst, fordi
vi får hjemmestyre gratis, rent øko-
nomisk. Vi ønsker alle hjemmestyre.
Men vi ønsker ikke at knække halsen på
det.
uddannelsesniveau og større boligpro-
blemer. Vi skal med andre ord prøve på
at klare disse vanskeligheder på grøn-
landske præmisser. Der vil ske større
udligning i standarden mellem byer og
bygder, og det er byerne, der skal give de
store ofre.
Men det er med fuld hensyntagen til
konsekvenserne, vi har sagt ja til hjem-
mestyret, og det skal ikke tage modet fra
os. Hvis vi får slinger i valsen, kommer
vi snart til kort. Selvtillid og aktiv med-
virken er forudsætningerne for, at det
her kan lykkes.
Nu vinker det atråværdige ror forude.
Det er af altafgørende betydning, hvor-
dan politikerne vil bruge dette
instrument. Magtbegær vil ødelægge
meget. Omtanke og balancekunst er vir-
kelige kvalifikationer. Hjemmestyrets
folk må lære at fare med lempe. Overile-
de beslutninger kan vælte hele grundla-
get.
Alvoren vågner snart i Grønland. Og
det sker, når den første begejstringsbøl-
ge har lagt sig.
J.F. Hjemmestyrekommissioni oqali-
allassaqaaq isumaqatigiissutigigamiuk
kalaallit hjemmestyrissaata ilusilernis-
saa. Ajunngilaq inuutissarsiornermut
tunngasut kinguartitsissanngimmata
hjemmestyrip pilersinniagaaneranik.
Naammagisimaartariaqarpoq kommis-
sionip akuersormagu KGH-ip ingerla-
taasa tigujartuaarneqarnissaat.
Hjemmestyrissaq folketingimi amer-
lanernit akuerissangatinneqartoq
maanna ilisimalerparput, paasivarput-
taaq qanoq ilusilerniagaasoq. Pilersaa-
rut tutsiuttoq malillugu ukiuni siullerni
marlunni tigusussaavavut ingerlatsiviit
annertungaatsiaqisut qulingiluat mak-
ku: Nunattanammineq aqunneqarnera,
akileraarutit, aalisarneq, inuutissarsior-
nikkut inatsisiliorneq, ilageeqarneq, i-
kiuisarneq, suliffissarsiuussinermut
tunngasut, atuartitaaneq kiisalu kultu-
rimut tunngasut. 1984 sioqqullugu ti-
gussavavuttaaq KGH-ip ingerlatai i-
nuutissarsiornermut nioqqutissiorner-
mullu tunngasut.
Isumagisassat taama amerlatigisut ta-
maasa kalaallinik sulisussaqartissinnaa-
vavut? Tassaqa! Allaasinnaanngilaq
qallunaat aggersitat nappartussaavaat
kalaallit hjemmestyriat. Kalaalerpas-
suit isiginnaartuuinnassapput naam-
mattumik ilinniagaqarsimannginnertik
pissutigalugu. Tassa qilaaqp ataaneq
nutaasoqanngilaq.
Qanorlimi tamanna kalaallinut inuin-
Nr. 3, 1979:
J.F. Nunatsinni ukiut nutaat aallartis-
sapput majip 1-ianni 1979. Danmarkip
naalagaaffiata iluani nunatta inissisi-
manera taamanikkussamut allanngus-
saaq. Qeqertarujussuaq hjemmestyre-
qalissaaq. Qinersisut amerlanerullua-
vissut hjemmestyri angerpaat. Najoq-
qutassaasumik taasisitsineq erseqqissu-
mik akineqarpoq.
Nunatsinni ukiuni kingullerni 25-ini
ineriartorsimanerup hjemmestyri pissu-
sissamisoortumik kinguneraa. Aallarni-
utaavoq naligiissitaanissamik eqqar-
saat, sivitsunngitsoq pakatsininnguut-
toq. Sumi inunngorsimaneq tamatuma-
ni assut pingaaruteqarsimavoq. Nunat-
ta landsrådianut tinnerneqarluni Dan-
markip itigartippaa kalaallip naligiissi-
taalernissaa. Ukiut 15 matumasiornati-
gut nunatsinni landsrådip tunngaviler-
paa politikkikkut ineriartorneq maanna
naammassineqartoq.
Hjemmestyrili aamma tassaavoq
Danmarkip sapersinnera. Danmarkip
assani asappai hjemmestyreqalernissa-
mik kalaallit piumasarisaat akuersaar-
luaramiuk, taamalu imminut pinngit-
suutilluni. Maanna Danmark pisuutin-
niarsinnaajunnaarparput. Siunissarput
akisussaaffigissallugu tiguvarpullu-
sooq.
Hjemmestyrimulli angerneq aamma
tassaavoq alloriarneq siulleq Danmar-
ki. mik tunaartaqarnitta milliartuinnar-
nissaanut, politikkikkut aningaasarsi-
ornikkullu. Ungataa isigalugu hjemme-
styri kinguneqartussaavoq Danmarki-
mut qalatsillusooq allatut ajornartumik
kipisariaqalerneranik. Tamanna tassaa-
sariaqarpoq inuiaat namminneq napa-
niarsinnaajumallutik siumut alloriaq-
qaarnissaminnut qununngitsut iliorne-
rata kingunera.
Hjemmestyrimut angernikkut piu-
masaqartuarnerput qaangiuppoq. Naa-
pertuuttoq sinnerlugu Danmark piu-
narnut misinnarumaarnerpa? — Apeq-
qutigisariaqanngilarluunniit nalun-
ngingaaratsigu! Aammami kingunissai
nalunngilluinnarpavut!
Hjemmestyrissap ilusilernera taasis-
sutigineqartussaavoq nunatsinni. Eq-
qarsaatip nammineq tunngavia tassa
hjemmestyreqalernissaq taasissutigisa-
riaqanngilaq, akuerineqareerpormi. I-
lusiliinerli — ingerlatassarpassuarnik
aallaqqaammut tigusassartalik — taan-
na taasissutigineqartussaavoq.
Paatsuugassaanngitsmik piumasari-
sariaqarpoq ikinnerpaamik ilusiliinerit
pingasut, tigusassartaat amerliartuaar-
tut, taasissutigineqassasut. Oqallisigi-
nagumi akuerineqarsinnaanngilaq
kommissionip siunnersuutaa iSumagi-
sassarpassuarnik ataatsikkut kalaallit
tigusinissaannik. Kalaallit periarfissa-
qartariaqarput taasissutigissallugu i-
ngerlatat suut aallaqqaammut tiguju-
maneritik.
Hjemmestyri tassaalertariaqanngilaq
G-60 nutaaq. Naammagineqarsin-
naanngilaq suliamik inigaqassalluni,
immaqa ukiuni tullerni 10-20-ni oqaasi-
piluunneqarnerpaasussamik.
Ajornartorsiutit tamarmik aaqqinne-
qarnavianngillat hjemmestyreqalertus-
saagatta aningaasartai tunissutinik.
Hjemmestyri tamatta kissaatigaarput.
Kisiannili kissaatiginngilarput tamatu-
minnga sapersitaanissaarput.
maffigiinnarsinnaajunnaarparput, nu-
natsinni pisussaaffeqarnera taannariu-
arlugu. Ittuukulunnassaqaaq nunarput
namminersornerulersoq qinnuuloortu-
assappat. Piumasaqaatit maanna uat-
sinnut saatsittariaqalerpavut. Danmar-
kip ulluinit oqortunit isaqqilallutalu-
sooq nakkarpugut, tamatumalu kingu-
neri atortariaqarpavut.
Hjemmestyrili aamma inuttut atuga-
risanut sunniuteqartussaavoq. Naatsor-
suutigisariaqarparput pissarliornerulis-
sasugut, ilinniartitaaneq nakkariassa-
soq inissaqarniarnerlu suli ajornarneru-
lissasoq. Nunatta periarfissarititai
tunngavigalugit tamakku aaqqinniarta-
riaqalisavavut. Atugarisat tungaasigut
illoqarfiit nunaqarfiillu naligiinnerulis-
sapput, illoqarfiillu angisuunik pilliute-
qartussaapput.
Tamakkuli kingunerisassai naatsor-
suutigilluareerlugit hjemmestyrimut a-
ngerpugut. Hjemmestyri piumavarput
nassatarisassaasalu nikallortissanngi-
laatigut. Qulalissagaluarutta iluarna-
vianngilagut. Imminut tatigineq suleqa-
taanerlu annermik apeqqutaapput ilu-
atsinnissaanut.
Aquut pilerinaqisoq siunnerfitsinni i-
pittaqattaarpoq. Pingaarnerpaasussaa-
voq taanna politikerit qanoq atoru-
maarneraat. Pissaaneqarumavallaar-
neq aseruissaqaaq. Eqqarsarluarsin-
naaneq oqimaaqatigiissaarisinnaasarlu
iluaqutaassaqaat. Hjemmestyrrimik i-
ngerlatsisussaatta ilikkartariaqarpaat
tassanngaannartanngitsumik pissuse-
qarnissaq. Torrutiinnarlugu aalaja-
ngernerit tunngavia tamaat aserorsin-
naavaat.
Ullunut imaannaanngitsunut iserneq
nunatsinni erniinnaq malunnarsiu-
maarpoq. Tamanna piumaarpoq aal-
laqqaammut qiimmattarneq nungusu-
tut ilerpat.
En ny tid
for Grønland
Nunatsinni
ullut nutaat