Atuagagdliutit - 01.07.1987, Page 24

24
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1987
Ilisimasariaqarpoq suna pillugu nioqqutissiuussanerluni.
Det er vigtigt at vide, hvorfor der skal produceres.
Nr. 22, 1980:
Nioqqutissiorneq
pisariaqavippoq
Nr. 22, 1980:
Det er nødvendigt
at producere
J.F. Inuutissarsiornermik ataatsi-
meersuartut sammivaat nioqqutissior-
nermut pisariaqarluinnartoq: nunami
sulisussaqarniarneq. Nioqqutissiorfiit
ingerlajuaannarsinnaannginnerat ma-
lunnarsisimavoq piniartuunermiit nioq-
qutissiornermut ikaarsaarnermilli. Suli
sungiussimanngilarput piffissaq eqqor-
lugu suliartortarneq ullullu tamakkial-
lugit taamaaliortarneq.
Inooqatigiinnili nutaaliaasuni pissut-
sit taamaattul akuersorneqarsinnaan-
Jigillat. Nunami suliffiit paarisariaqar-
put nioqqutissiorneq iluatsissappat.
Aalisakkanik nioqqutissiorfiit sulisus-
saqarniarnerat ullumikkut nikerartoru-
jussuuvoq, allaat ilaanni nalaatsorne-
rinnakkut ingerlasutut oqaatigineqar-
sinnaalluni. Illoqarfinni assigiinngitsu-
ni nioqqutissiorfiit sulisussaaleqisut tu-
sartuarpavut. Pingaartumik taamaap-
poq illoqarfiit annersaanni Nuummi.
Tassani ukiut arlaqaleqisut sulisussat a-
merlanersaat pineqartarsimapput
ikiuisarnikkut allaffeqarfik aqqutigalu-
gu.
Sumi arlaanni ajortoqarsimassaaq.
Aalisakkanik nioqqutissiorfinnik nak-
kutilliisoq Jens Olsvig apeqqummik
taassuminnga saqqummiivoq AG-kut
ukiut marluk matuma siornatigut. O-
qarpoq nioqqutissiornerup isumaa siu-
nertaalu pillugit paasisitsiniaaneq anni-
kippallaarsimasoq. Aammattaarli poli-
tikerit fabrikkinik soqutigisaqanngip-
pallaarput.
Equngasut tamakku assigiinngitsor-
passuarnik pissuteqarput tamatigullu
inuttut ajornartorsiutit kisimik siunni-
tassaanngillat. Aammattaarli suliffiit
tutsuviginartut amigaatigaavut. Kiisalu
siulersuisut sulisullu akornanni paase-
qatigiinneq amigaatigineqartaqaaq.
Akisussaaqataaneq — aningaasatigut
qamuunaluunniit misigisimanikkut —
suliffiup ingerlalluarnissaanut aqqutis-
sat pitsaanerpaartaraat. Sulisut ilisima-
sariaqarpaat nioqqutissiornerup siuler-
sorneqarnera. Tusarlerneqartariaqar-
put aningaasatigut pilersaarusianik ni-
oqqutissiallu ingerlasarnerannik sulif-
fiup immikkoortortaanit assigiinngitsu-
niit nioqqutissiat nunani allani niuertar-
finnit pisiarineqartarnerat tikillugu.
Pingaarnerpaasorli tassa ilisimassal-
lugu sooq nioqqutissiornissaq pisaria-
qartoq.
Apeqqut tamanna pitsaanerpaamik
akineqarsinnaavoq paasisassarsiorluni
Islandimukarnikkut. Tillidsmandit,
formandit, sulisartuinnaat salliullugulu
inuusuttut atuartut Islandimukartissigit
aasaritsinnerani. Ungataa isigalugu
paasinarsiumaarpoq taamaaliorneq eq-
qortumik aningaasaliinerusoq.
J.F. Erhvervskonferencen beskæfti-
gede sig med vitale dele af produktio-
nen: arbejdet på landanlæggene.
Mangel på kontinuitet på produktions-
stederne har eksisteret siden overgangen
fra fanger- til industrisamfund. At mø-
de til fast tid og gøre det dag efter dag er
stadig noget fremmed for os.
Men der er ikke plads til den slags i et
moderne samfund. Landanlæggene
skal passes, for at produktionen skal
lykkes. Tilgangen af arbejdskraft til fi-
skeindustrier er meget tilfældig i dag.
Gang på gang hører vi om behov af ar-
bejdskraft på industrierne i forskellige
byer. Særligt galt er det i den største by,
Nuuk. Her har man i adskillige år frem-
Nr. 17, 1981:
J.F. Inuit suleqatigiinneranni kulture-
qarnermut tunngatillugu udvalgi ataat-
simeeqqammerpoq Nuummi. Taassu-
ma ICC-ip bestyrelsia qinnuvigaa saaf-
figinnissuteqaqqullugu Danmnarkimi,
Canadami USA-milu naalakkersuisu-
nut naalagaaffinni taakkunani inuttaa-
sut issittormiut kulturikkut suleqati-
giinnissaat oqilisarneqaqqullugu. Kis-
saatigineqarpoq soraarummeernerit a-
kuerineqartarnissaat sulinissamullu a-
kuersissuteqartarnissaq isittormiut a-
kornanni.
llalernarpoq ICC-ip tumisiuilernera
nunat avannarliit suleqatigiinnerannik.
Allagartamik kinaassutsimut uppernar-
saammik peqanngikkaluarluni issittuni
angalaartarnissaq nunanilu taakkunani
akornuteqanngitsumik sulisinnaanis-
saq anguniartariaqarpoq. Ullumikkut
inuit allagartamik kinaassutsimut up-
pernarsaammik peqanngikkaluarlutik
angalaarsinnaareerput nunatta Cana-
dallu issittortaata akornanni.
Kangianulli suleqateqarniarneq taa-
matut kanngisaaruteqanngitsiginngi-
laq. ICC-mi siullermi professor Jean
Malaurip aaqqissugaani Frankrigimi i-
ngerlanneqartumi 1969-imi russit aal-
lartinniagaat takkutinngitsoorput. Taa-
mani peqataasut eqqaamassavaat qa-
noq pissanngatigineqartigigaluartoq
Inuit sinniisuisa nunarsuarmit tassan-
nga mattussaminngaanneersut tikiun-
nissaat. Pissanganerli pakatsininnguup-
poq.
Taamaalisoqarportaaq lCC-qarner-
mi Nuummi 1980-imi, maannalu kingu-
mut kulturikkut udvalgip ataatsimiin-
nerani.
Sibiriamit aggersussaagaluaq qata-
Nr. 17, 1981:
J.F. Kulturudvalget inden for Inuit
samarbejdet har netop holdt møde i
Nuuk. Det anmodede ICC’s bestyrelse
om at rette henvendelse til regeringerne i
Danmark, Canada og USA for at lette
det kulturelle samarbejde mellem lande-
nes inuit-befolkninger. Man ønsker an-
erkendelse af eksaminer samt adgang til
arbejdstilladelser.
Det er en tiltalende tanke, at ICC vil
gå det nordiske samarbejde i bedene.
Pasfrihed og fri bevægelighed af ar-
bejdskraften må være målet mellem
inuit-landene. I dag er man kommet så
vidt, at der ikke er pastvang for inuit
mellem Grønland og det arktiske Cana-
da.
skaffet hovedparten af arbejdskraften
gennem socialkontoret.
Der må være noget galt et eller andet
sted. Fiskeribetjent Jens Olsvig rejste
dette spørgsmål til AG for to år siden.
Han sagde, at der har været for lidt op-
lysning og produktionens mening og
mål. Politikerne har også for lidt in-
teresse for fabrikkerne.
De skæve forhold skyldes mange fak-
torer, og de kan ikke alle føres tilbage til
menneskelige eller sociale problemer. Vi
mangler også stabile arbejdspladser.
Desuden kniber det med kommunika-
tionen mellem ledelse og arbejdere.
Medansvar — økonomisk eller mo-
ralsk — er det bedste middel til at drive
ngiinnarpoq. Sumulli pisimanersoq
paasineqanngilaq.
Taama pisoqartarnerata kingorna
kangianut qalliniaraluarnerit kingune-
qartussaanngitsutut isumaqarfigisaria-
qalerput. Socialistit akueriumanngilaat
Inuit akunnerminni atassuteqaqatigiin-
nissaat.
Taamaammat ICC-mi isumaqatigiin-
neq tunngassuteqarluinnarpoq naala-
gaaffissuit politikkikkut ingerlatsine-
rannut. ICC-ip siunissaanut apeqqu-
taalluinnarpoq nunatsinni politikkik-
kut qanoq isummernissaq. Kalaallit a-
merlanerussuteqartutuaapput Inuit si-
larsuaanni nunarpullu issittuni siuarsi-
manerpaavoq. Pingaaruteqarluinnaler-
sinnaavoq issittormiut suleqatigiinne-
ranni.
Nunarpullo socialistiusunik inulik
ICC-mut tunngatillugu periarfissaqar-
tussaanngilaq. Kimmut atassut kipine-
qartussaavoq nunatta inui socialistin-
ngorpata. Canadap USA-lluunniit aku-
erinavianngilaat innuttamik ikinnerus-
suteqartut suleqateqarlualernissaat i-
nooqatigiinnik socialistiusunik.
Aammattaarli nunatsinnik sociali-
stinngortitsiniarluni misiliiniarsarisi-
maneq ajornavissortussaavoq, naala-
gaaffissuit politikkikkut ingerlatsinerat
eqqaassagaanni. Nunarput killernut a-
tavoq Monroellu isumaa malillugu avis-
saartitassaanngitsumik atalluni nunar-
suup kitaata illersornissaanut.
Taamaammat Inuit suleqatigiinnis-
saannut apeqqutaalluinnarpoq killiit i-
ngerlatseriaasiannik akuersineq. Karl
Max itersaqinasiuk. Tamanna Inuit i-
luaqutiginerussavaat.
Men det går knap så godt med samar-
bejdet den anden vej. Ved det første
ICC, som professor Jean Malaurie ar-
rangerede i Frankrig i 1969, glimrede
Østblokken ved sit fravær. Deltagerne
fra den gang kunne huske, hvor spændt
man var på at træffe repræsentanter for
inuit fra det store, lukkede land. Men
spændingen forvandledes til skuffelse.
Det gentog sig ved ICC i Nuuk i 1980.
Og nu igen ved kulturudvalgsmødet.
Repræsentanten fra Sibirien udeblev.
Han blev efterlyst alle steder. Men ingen
vidste, hvor han var.
Efter dette må man anse alle forsøg på
tilnærmelser til Øst for frugtesløse. Det
socialistiske samfund vil ikke tillade
kontakt mellem inuitter.
en virksomhed frem. Arbejderne må vi-
de, hvad der foregår på ledelsesplan. De
må være grundigt informeret om bud-
getter og om varens vej fra den enkelte
afdeling og frem til forbrugeren på det
oversøiske marked.
Men det vigtigste er at vide, hvorfor
det er nødvendigt at producere.
Dette spørgsmål kan bedst besvares
ved at tage en studietur til vor nabo, Is-
land. Sænd tillidsmænd, formænd, me-
nige arbejdere og frem for alt
skoleungdommen til Island i sommer-
sæsonen. Det vil vise sig at være en sær-
deles god investering på længere sigt.
— Ukioq pissanganartoq, Jørgen
Fleischer taama allappoq, KGH-ip
ilisarnaataa peerneqarmat.
— Et spændende år, skrev Jørgen
Fleischer, da de gamle KGH-skilte
forsvandt. (Foto: Li!)
Der er således storpolitik i ICC-
samarbejdet. Og ICC’s skæbne afhæn-
ger af den politiske holdning i Grøn-
land. Grønlænderne er den eneste majo-
ritet i inuit-verdenen, og Grønland er
det mest udviklede arktiske område.
Landet kan komme til at spille en vigtig
rolle i det arktiske samarbejde.
Men et socialistisk Grønland er et
dødt land i ICC-sammenhæng. Forbin-
delsen mod Vest vil blive kappet over i
det øjeblik, Grønland vedkender sig de
socialistiske principper. Hverken Cana-
da eller USA vil tillade nært samarbejde
mellem deres minoriteter og et sociali-
stisk samfund.
I øvrigt er et socialistisk eksperiment i
Grønland en umulig tanke i storpolitisk
sammenhæng. Grønland hører til den
vestlige hemisfære og efter Munroe-
doktrinet uløseligt knyttet til den vestli-
ge verdens forsvar.
Inuit-samarbejdet beror derfor på er-
kendelsen af de vestlige principper. Lad
Karl Marx sove. Det er inuitterne bedst
tjent med.
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN
Karl Max
itersaqinasiuk
Lad Karl Marx sove