Atuagagdliutit - 09.09.1987, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 37 1987
AG-DEBAT
Valg — igen!
Der skal vælges igen. Måske er et nyt folketings-
valg nærmere end man aner, men langt vigtigere
er det, at gårsdagens valg til Folketinget har lagt
op til i det mindste to valgsituationer herhj emme.
For det første er der Otto Steenholdt, der skal
vælge mellem et politisk vacum og støtte til en bor-
gerlig regering, der måske tager Fremskridtspar-
tiet med i dannelsen af et flertal og dermed gør
Grønland den største bjørnetjeneste, noget dansk
parlament nogen sinde har gjort. Det står jo helt
klart, at det netop er Fremskridtspartiet, der har
stået som eksponent for uvidenhed, dumhed og di-
rekte racistiske elementer i forholdet Danmark-
Grønland.
På den anden side: Vælger Otto at lade stå til
uden at støtte et borgerligt fir- eller femkløver, pla-
cerer han sig selv i et politisk tomrum, og det er
spørgsmålet, hvordan hans image vil reagere på
dette — hans tårnshøje stemmetal til trods.
Sagen er nemlig den, at Folketinget ikke blot er
blevet grumset, sådan som de radikale frygtede
det. De politiske muligheder på Christiansborg
fortoner sig i dag i et pløre, der gør situationen helt
ugennemsigtig, og som meget vel kan føre til hur-
tigt nyvalg.
For Hans-Pavia Rosing bliver situationen i Fol-
ketinget unægteligt en helt anden og meget lettere.
Hans — og partiet Siumuts — ståsted er helt af-
klaret i relation til en kommende dansk regerings-
dannelse.
Men i og med at han forlader landsstyret, efter-
lader han et tomrum, som skal fyldes ud.
Jonathan Motzfeldt har over for AG mere end
antydet, at der er uenighed i Siumuts top om, hvem
der skal være efterfølgeren på økonomistyringen.
Og denne uenighed er givetvis ikke en sjov situ-
ation at stå over for. Siumut kan med valget af
Hans-Pavia Rosing nemt være kommet i en posi-
tion, som kan give anledning til yderligere interne
problemer, og det er partiet dårligt tjent med oven
på den ledelseskonflikt, som lige netop blev kla-
ret i forbindelse med maj-valget til Landstinget.
Vi må altså nu konstatere, at der er mindst to
valg, der skal træffes: Otto Steenholdt skal finde
sine ben i forholdet til den borgerlige fløj i dansk
politik. Siumut skal klare sig igennem et valg af en
ny finansminister uden splittelse i partiet. Og må-
ske skal vi allesammen snart til valg igen, fordi si-
tuationen i Danmark virkeligt viser sig at være
umulig at håndtere.
Skriv DIN rneninj* til AG — Debat — hurtij’t of> kort.
Redaktionen forbeholder si^ ret til at forkorte, sa alt
kan blive trykt. Du kan godt være anonym i avisen, men
debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse.
Velkommen til
Narsarsuaq,
alligevel!
Denne kommentar til en flylanding er skrevet af
teleinspektør Johs. Møller, København
Det lugtede hurtigt af brændt gummi.
Alle blev presset frem med overkrop-
pen, og automatisk kom hænderne
frem for at afbøde kollision med sæ-
det foran. Ryglænet foran mig blev
lagt helt ned, idet sædet ikke var
besat.
»Hændelsen«, som det vist nok
hedder i luftfartsverdenen, var en al-
vorlig understregning af formålet
med at have sikkerhedsbæltet fast-
spændt under landing.
Mange nåede vel ikke at opfatte, at
der var noget galt, måske fordi der
også her og der var en lettere overris-
ling som sædvanligt.
Det hele var overstået på nogle få
sekunder, men jeg nåede dog at op-
fatte, at den var rivegal, fordi vi pas-
serede de hvide striber for enden af
banen i stor fart og mærkede uro i ma-
skinen, mens næsehjulet løb de 14-15
meter udover banen i sten og grus.
Pludseligt stod vi bomstille, og
kroppen blev kastet tilbage mod ryg-
lænet igen. Dyb tavshed over alt —
alle var vel chokerede. En stewardesse
gik ud i cockpittet og var hurtigt til-
bage og meddelte, at vi var kørt uden
for banen, samt at assistance var på
vej.
Den ordinære dør foran og nødud-
gangen ligeså foran blev åbnet. Jeg
kunne ikke se, om man også åbnede
længere bagude.
Vi fik besked på, at når vi forlod
flyet, skulle vi hurtigst muligt fjerne
os på grund af brandfare fra de varme
bremser. Senere har jeg fået at vide,
men det er ikke søgt bekræftet, at de
hjælpekøretøjer, som i øvrigt var hur-
tigt fremme, også skulle holde afstand
på grund af brandfare.
Et kort øjeblik troede jeg, at der nu
var tale om evakuering af flyet, men
der skete ikke noget. Der gik ikke
længe, så kom skipperen ud af cock-
pittet, tilsyneladende afslappet, idet
han havde begge hænder begravet i
lommerne og gnavede på en tændstik
eller anden lille pind, som om det hele
var yderst kedsommeligt.
— What happened? spurgte jeg
ham. — I don’t know, svarede han —
Perhaps a tail wind. Under alle om-
stændigheder havde han og/eller en
anden derude foran reageret lynhur-
tigt i sidste øjeblik. Thi var maskinen
kommet blot et sekund eller et par me-
ter længere frem, var det ene hoved-
landingshjul kommet ud over asfal-
ten — og hva’ så? Maskinen bremsede
nemlig ikke ens på landingshjulene,
hvilket selvfølgelig har resulteret i, at
den skred sidelæns. Var vi kommet
nogle meter længere frem, ville der
have været store sten og en skrænt i
vente. Uha, Uha. Altså tæt på kata-
strofen.
Så blev der sagt, at alle skulle for-
lade flyet ad udgangen bagest i flyet.
Som på tælling rejste passagererne sig
og masede rundt mod midtergangen,
skønt enhver burde kunne se, at det er
begrænset, hvor mange der kan
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
»Velkommen til Narsarsuaq, allige-
vel!« Det var noget i den retning, Ki-
tora sagde et kort stykke tid efter at
maskinen var bragt »fuldstændig til
ro«, som det hedder i luftfartsspro-
get, når der tales definition af, hvor-
når en flyvning er tilendebragt.
Det var en god bemærkning—Be-
roligende.
Vittige hoveder sagde senere, at
passagererne blev sat af i rabatten på
grund af rabat billetter. Det er jo næ-
sten galgenhumor, men det skal der
vel også være plads til.
Det drejer sig om den landing,
GLFI1681 — en Boeing 727 fra Ice-
landair foretog i Narsarsuaq onsdag
den 12. august 1987 kort formiddag.
Den landing har jeg et par kom-
mentarer til, dels fordi jeg var passa-
ger på flyet, dels fordi jeg rejser meget
til/fra Grønland, og fordi pressens
omtale var stærkt fordrejet.
For eksempel er vild panik blandt
passagererne blevet nævnt, neddæm-
pet af resolut optræden fra kabine-
personalets side. Vrøvl. Der var ingen
synlig panik blandt passagererne,
men mange var vel lamslåede.
Det er også nævnt, at piloten under
landingen ombestemte sig fra et så-
kaldt »overshoot« til en landing, fordi
nogle har forvekslet larmen fra de re-
verserende motorer, som om der blev
»givet gas«'til at gå op igen.
Man oplever mange ting yderst for-
skelligt. Her er min oplevelse med et
par efterfølgende spørgsmål, fordi jeg
ikke kan lide, at man leger med mit
helbred.
»Det var vel nok en fin landing,«
sagde jeg til min sidemand, da den
bløde fornemmelse — lige før hjulene
sætter sig på landingsbanen — op-
randt. Vi mærkede ikke, hjulene blev
sat, men så tog pludseligt fanden ved
maskinen. Det gav et par gode, gam-
meldags bump, fuld bremseeffekt på
motorerne (usædvanlig kraftig lar-
men) og formentlig også på hjulene.
— Uffaluunniimmi agiartaleruni! Agiaq
qatsukkutsigu igissinnaaneruga luarparput!
— Gid han i dog i stedet var begyndt at spille
violin! Den kunn jeg have kylet ud af vinduet!
komme ud på een gang. Et fjols be-
gyndte at ryge, men skal vel undskyl-
des med at have været chokeret.
Her er så mine spørgsmål: Hvorfor
meddeler man først, at der er brand-
fare, at vi skal gå væk fra maskinen
for at ende med at anvende kun een
udgang til 137 passagerer og besæt-
ning?
Er der brandfare eller ej?
Der er i hver fald erklæret brand-
fare, hvorfor bruges så ikke de øvrige
evakueringsmuligheder?
Hvorfor beder man ikke passage-
rer — for eksempel de 10 bageste sæ-
der — om at forlade flyet først, der-
næst de følgende 10 rækker etc., så
midtergangsvirvarret kunne unsgås?
Man kan dog godt — det opleves nu
og da i Kastrup — bede folk om at gå
om bord i rækkefølge.
Hvorfor holder brandkøretøjerne
i den afstand fra maskinen, når der er
brandfare?
Det gik nu godt alligevel!
Men hvis vi nu var kørt 20 meter
længere eller måske bare et par meter,
og maskinen var gået i brand, så ville
der have været mange forbrændte
mennesker og måske også omkomne.
Hvad ville man have stillet op i et så-
dant tilfælde?
Hvornår har man sidst øvet sig på
dette?
Hvilket hospital skal tage sig af 137
plus besætning mere eller mindre til-
skadekomne (forbrændte lidende
mennesker)? Jeg har hørt, at det
skulle være Hvidovre Hospital!
Hvem skal evakuere disse menne-
sker? Nærmeste læge er distriktslæ-
gen i Narsaq.
Hvor lang tid tager det at frem-
skaffe et fly, der kan evakuere så
mange bårepatienter?
Det er alle disse tanker, der har
gjort mig noget urolig i de nærmeste
døgn efter hændelsen. Mon ikke en
og anden også har gjort sig de samme
tanker? Lad høre!
Og land så ordentligt næste gang
jeg skal til Narsarsuaq, nemlig medio
september!
Johs. Møtier,
Teleinspektør.
— Qasoqaanga. Copmteri aserormat
nammineerluta eqqarsaratta.
— Sikke en dag. Computeren brød sammen,
så vi var nødt til at tænke selv alle sammen.
Nordman ønsker brevkontakt
med grønlændere for kulturelt
udbytte.
Skriv til Magne Krekling
Anneq. 7 A 5
SF-00120 Helsingfors
Finland
Hempel skibsmaling
Forhandler:
Nuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
FUGLE og DYR
Udstoppes livagtigt og dekora-
tivt. Opstilling gerne efter Deres
ønske.
Alt bedes sendt som frysegods
med KNI.
World Faune. Palle Libner Jen-
sen Smedegade 11, Rårup,
7130 Juelsminde (05) 68 51 73.