Atuagagdliutit - 04.11.1987, Blaðsíða 7

NR. 45 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Sanaartornermi siunnersuisartut
kalaallit piginneqatigiiffiliorniarput
Suliassanik angisuunik suliaqartalerniarlutik piginneqatigiiffiliorniarput
Nunatsinni sanaartornermi siunner-
suisartut sisamaannaat Danmarki-
miit aallaaveqanngitsut tamarmik
kalaallinit namminersortunit pigine-
qarput. Sisamat tassaapput Illussa-
nik titartaasarfik Sanati Sisimiuneer-
soq, Dlussanik titartaasarfik Masanti
Maniitsumeersoq, Illussanik titar-
taasarfik Aluk Nuummeersoq kiisalu
kallerup inneranut siunnersuisarfik
Sarfaa Nuummiit. Taakku sisamat
suliassanik angisuunik suliaqartale-
rusullutik piginneqatigiiffiliorni-
arput.
Nunatsinni sanaartornermi siun-
nersuisartut suliffiit namminersortut
katillukit 14-iupput. Taakkunannga
qulit Danmarkimiit aallaaveqar-
tuupput. Immikkoortortaqarfiit ta-
makku aningaasaqarnikkut immin-
nut ingerlatittutut taasarput, inger-
lanerliulissagaluarpataDanmarkimi
aallaaviup attorneqaatigisassarin-
ngisaanik. Siunnersuisarfiit Dan-
markimiit aallaaveqanngitsutuat si-
samaapput tamarmillu kalaallinit
namminersortunit pigineqarlutik.
Piginneqatigiiffiliorniarput
Sulassanik angisuunik tigusisalernis-
saq siunertarerpiarlugu kalaallit si-
unnersuisartut namminersortut sisa-
mat suleqatigiinnissamik isumaqati-
giissusiorniarput piginneqatigiiffim-
mik pilersitsillutik.
Suleqatigiinnissamik isumaqati-
gissusiornermi eqqarsaatigineqar-
poq suliassat angisuut kattullugit su-
liarisalernissaat. Taamaasilluni nam-
minersortup ataatsip kisimiilluni su-
liarisinnaanngisai kattunnikkut suli-
arisinnaalerlugit. Isumaqatigiissusi-
ornissaq Suliassanut angisuuginnar-
nut tunngavoq. Suliassat mikisut
maannakkutut namminersuutigine-
qartassapput.
Frederik Holmip »Aluk«-mik pi-
ginnittup ilimagaa aallartisarnissa-
mut misissuisoqareerpat piginneqa-
tigiiffiliorumaarlutik.
Suliassanik ingerlateqqiisarnerit
pisooqataapput
GTO-p sanaartornermut aqutsiso-
qarfiani afdelingsarkitekti Erling
Huli Christensen oqarpoq siunnersu-
isartut Danmarkimi aallaavimmin-
nut suliassanik ingerlateqqiisarnerat
suliassanik agguaassisarnerup Kø-
benhavnimut nuunneqarneranut
peqqutaaqataasoq.
— Siornatigut suliassanik aggu-
aassisarneq maanngaanniit isumagi-
neqartarallarmat suliassat ikittuin-
naasimapput. Suliassat tamakkusi-
unnersuisartunut Nuummiittunut
tunniuttarsimavagut. Taakkulu
Danmarkimi aallaavimminnut suli-
assat ingerlateqqittarsimavaat—na-
lusatsinnik, Erling Huil Christensen
oqarpoq nangillunilu.
— Taamaasisoqaraangat suliap
ingerlanneqarnera maanngaanniit
malinnaavigiuminaallisarpoq, ilaa-
tigut sanatitsisut sanaartornermilu
ingerlatsisut imminnut attaveqarun-
naartaramik. Tamanna ilaatigut
pinngitsoortinniarlugu pilersaarusi-
ornermi isumaqatigiissutinik atsiue-
qatigiissitsisarneq Københavnimut
nuunneqarpoq sanaartornermi i-
ngerlatsisut Danmarkimiittut attavi-
giniarnerat aqukkuminarnerussam-
mat, Erling Huil Christensen oqar-
poq.
Kalaallit suliassaraluinik
GTO-p sanaartornermut aqutsiso-
qarfiani atorfilik aterminik taasa-
qaqqunngitsoq nunatsinniit suliassa-
nik annissuineq pillugu ima oqaase-
qarpoq.
— Siunnersuisartut Danmarkimit
aallaavillit suliassanik katerserusaar-
tarput killeqanngiusattumik. Pissu-
seq tamanna kusanaatsuuvoq, tas-
sami allaat ilaatigut kalaallit siunner-
suisartut suliassaraluinik arsaartor-
sinnaasaramikkit, kinaassutsiminik
isertuusseqqusisoq oqarpoq, oqaati-
gaalu suliassat amerliartuinnartut
angissutsimikkut kalaallinut nammi-
nersortunut naleqquttut taakku-
nunngaannaanerusoq tunniunne-
qartalersut, imatullu nassuiaa-
serpaa!
—Kalaallit Nunaat piorsarniarne-
qalermat kikkulluunniit suliartoru-
suttut ammaanneqarput. Naatsor-
suutigineqarsimanngikkaluarpoq
ilarparujussuisa tamaanga nunasi-
vinnissaat.
— Ullutsinni namminersorlutik
suliffiutillit tassaapput Kalaallit Nu-
naannut peqqaaramik GTO-mi suli-
sartutut atorfeqarsimasut, taakkuu-
neruppullu kalaallinik namminersu-
lerniartunik inangiisuusimasut, ki-
naassutsiminik isertuusseqqusoq
oqarpoq.
Grønlandske rådgivende firmaer
vil danne et aktieselskab
Dermed håber de, at kunne begynde at tage sig af store projekteringsopgaver
Der er kun fire rådgivende firmaer i
Grønland, som ikke har modersel-
skab i Danmark, og de er alle grøn-
landskejede. De fire er, Tegnestuen
Sanati i Sisimiut, Tegnestuen Ma-
santi i Maniitsoq, Tegnestuen Aluk
i Nuuk og endelig det rådgivende el-
ingeniørfirma Sarfaa, som er fra
Nuuk. De fire rådgivende firmaer vil
danne et aktieselskab med det for-
mål, at kunne begynde at tage sig af
store projekterings opgaver.
Der er i alt 14 privatdrevne firmaer
i Grønland, hvoraf de ti af dem har
moderselskab i Danmark. Disse fir-
maer kører som selvstændige firmaer
med eget regnskab. Hvis det begyn-
der at gå skævt med firmaet, vil det
ikke have nogen indvirkning på mo-
derselskabet i Danmark.
Slår sig sammen
De fire grønlandskejede rådgivende
firmaer har planer om at lave en sam-
arbejdsaftale firmaerne imellem ved
dannelsen af et aktieselskab med det
formål, at kunne begynde at tage sig
af store projekteringsopgaver. Der-
med forestiller de sig at kunne slå sig
sammen om en stor projekt, som de
ellers ikke ville kunne klare alene.
Aftalen skal kun gælde for store
opgaver. Mindre opgaver vil de be-
holde for sig selv som hidtil. Frede-
rik Holm, ejer af tegnestuen Aluk, si-
ger, at aktieselskabet vil blive dannet
så snart det forberedende arbejde er
gjort.
Ved dannelsen af aktieselskabet
håber de medstiftende firmaer, at
kunne være med til at sætte en stop-
per for den store udslusning af pro-
jekteringsopgaver.
Erling Huli Christensen, afde-
lingsarkitekt i GTO’s Bygge- og an-
lægsafdeling siger, at den store ud-
slusning af projekteringsopgaver,
som bliver praktiseret af rådgivende
firmaer med moderselskab i Dan-
mark, har været medvirkende til at
sagsstyringen blev overført til Køben-
havn.
—Tidligere, da sagsstyringen fore-
gik herfra, sad Rådgivende afdeling
med de få sager der var, og dem ud-
delte vi til projektering til de lokale
rådgivende firmaer, og disse traf af-
taler med deres moderfirmaer uden
at vi vidste det, siger Erling Huil Chri-
stensen og fortsætter.
— Når det blev tilfældet blev kon-
takten svækket mellem bygherren og
de der tager sig af byggeprogram-
merne. For at undgå dette blev under-
skrivelsen af kontrakten lagt i Køben-
havn, da det der fra vil være nemmere
at holde kontakten med de der tager
sig af byggeprogrammeringen, siger
Erling Huli Christensen.
Tager opgaver fra private
grønlændere
En medarbejder i GTO’s Bygge- og
anlægsafdeling, der ikke ønsker at få
sit navn offentliggjort har dette at sige
om udslusningen af opgaver fra
Grønland.
— Datterselskaber til firmaer i
Danmark rager mange opgaver til
sig. Det er uacceptabelt, for på den
måde tager de en del opgaver fra de
grønlandske rådgivende firmaer, si-
ger vedkommende der ønsker at være
anonym. Vedkommende fortæller
også, at de i større udstrækning er be-
gyndt at give mindre opgaver til grøn-
landskejede firmaer, og dette forkla-
rer han med følgende.
— Grønland åbnede i sin tid dø-
rene for alle, der ønskede at arbejde
i landet. Ingen har den gang kunnet
forestille sig, at mange af dem ville slå
sig ned i Grønland for bestandig.
— De entreprenører vi kender her
i dag er de, der i sin tid arbejdede i
GTO som håndværkere. Det er de
samme folk, som har været med til at
forhindre grønlændere i at slå sig ned
som private, siger den anonyme.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
Apereermat qamuteralaattaaq Nuup aqquserngini takussaalerput. Qa-
muteralannik ingerlatitsisuteqqaamasariaqarpaat illoqarfiup iluani an-
nerpaamik nal.akunneranut 10 km-iinnarnik sukkassuseqaqqusaaga-
mik — tassa biilinit annerpaamik 40 km-inik sukkassuseqaqqusaasu-
nitsukkaanneroqisumik. AGip assiliisuanit assilineqarluni Niels Ber-
thelseniptakutippaa sukkaakkaluartumikeqqissisimasumilli ingerla-
soqarluarsinnaasoq.
Sneen og dermed snescooterne er kommet til Nuuks gader. Så er der
igen anledning til at huske de mange snescooter-kørende på, at der kun
må køres max 10 kilometer i timen inden forbygrænsen — altså bety-
delig mindre end bilerne, der må køre max 40, hvis ikke andet er an-
givet. På billedet viser Niels BerthelsenAGsfotograf, hvordan man sag-
tens kan køre stille og roligt på en snescooter.
Eqqumiitsuliorneq soqutiginarluarpoq. Eqqumiitsuliortut suleqati-
giifiataSimernerupqanittukkut Nuummi saqqummersitsineraSikker-
neq tamatumunnga takussutissaalluarpoq. Kalaallit qallunaallu eqqu-
miitsuliortut illoqarfinnit arlalinneersut qalipagaat uulialertakkat, imi-
lertakkat, qisunnit qiperugaat, pappiarat qiortagaat, annoraaminernut
qalipagaat, marriaatallarpassuillu saqqummersinneqarput. Saqqum-
mersinneqartut ilarpassui tunineqarput angerlarsimaffippassuillu
igaanni nivingalereerlutik.
Der er stor interesse for kunst. Det viste udstillingen Sikkerneq, som
kunstnersammenslutningen Simerneq fornylig afholdt i byen. Det var
kunst af både grønlandske og danske kunstnere fra flere byer, og der
var både oliemaleri, akvarel, træsnit, papirklip, stofmaleri, keramik og
meget andet. En stor del af det blev solgt og hænger al lerde på væggene
i mange hjem.
Hotel Hans Egedemik Hotel Grønlandimillu piginnittut aappaata Carl
Juhlip ileqqua. Ineeraq sukujuusivik Hotel Grønlandip isersimaartar-
fiata killinganiittoq takugamiuk iigaq piiartippaa immitsisarfiliorluniiu.
ImmitsisarfikTuttumikatserneqarpoq Kalaallit Nunaanni immitsisar-
fiutaasa siullersaat Sisimiuniittoq atsiullugu, immitsisarfimmilu over-
tjener Jørgen Petersenip isersimasut iluarusuutissittarpai.
Det er typisk Carl Juhl, Dupond i makkerskabet bag Hotel Hans Egede
og Hotel Grønland. En dagfandt han et lille pulterkammer bag ved sel-
skabslokalerne på Hotel Grønland. Han fik straks revet halvdelen af væg-
gen ned og laveten ny bar ud af det. Baren har fået navnet Tuttu efter
hans første grønlandske værtshus i Sisimiut, og bag baren tager over-
tjener Jørgen Petersen sig som sædvanligt godt af gæsterne.