Atuagagdliutit - 04.11.1987, Blaðsíða 22

22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 45 1987
AG-DEBAT
SIK
Det har været deprimerende 10 dage for alle de arbejdere, der so-
lidarisk gennem årene har betalt til SIK til trods for en beskeden
timeløn. Deres organisation er blevet fuldstændig handlingslam-
met. Økonomien ligger i ruiner. Revisionen har meldt fra og mel-
lem de ansvarlige fyger det med gensidige beskyldninger om at have
hævet betydelige beløb — beløb på størrelse med mange SIK-
medlemmers årsløn. Der er ingen ledelse, kongressen blev aldrig
færdig og det er svært at se, hvor hurtigt en afklaring kanske. Der
har været problemer i samarbejdet mellem Siumut og Inuit Ata-
qatigiit i Landstinget og landsstyret, men man har efterhånden —
tilsyneladende — fundet en fællesnævner at regere landet på. Det
må være på tide, at man finder ud af det samme i SIK. Politik er
ikke kun at vinde over hinanden. Det er også at acceptere forskel-
le og satse på fælles løsninger. Ellers sjofler man dem, der har valgt
en.
Afgifter
Så kom buketten. Nu skal regningen betales. Ikke for øgede er-
hvervsinvesteringer, som kan udvikle den grønlandske økonomi.
I et budget — en finanslov — på omkring tre milliarder kunne hver-
ken IA eller Atassut finde sølle 80 mili. kr. til Pro-Eks. Næ, det
er regningen for både bureaukrati og service.
Det centrale spørgsmål er imidlertid ikke, om der skal indføres
nye afgifter og øgede skatter eller ej. Spørgsmålet er, om hjemme-
styret har det fornødne styr på økonomien. De seneste uger har af-
sløret stor usikkerhed og ødelæggende intern splid. Ganske vist
ville pressens landsstyremedlem, Jonathan Motzfeldt, ikke kom-
mentere »tilfældige artikler i aviserne«, da Otto Steenholdt tog dem
op uden for dagsordenen. Men det er en kendsgerning, at bl.a. AGs
artikler om dårlig økonomisk likviditetsplanlægning satte skub
i tingene, så man bl.a. — heldigvis — fik taget sig sammen til at
bede bankerne om at forberede optagelse af udlandslån. Det er iøv-
rigt lidt mærkeligt, at Landstinget ikke må diskutere relevante op-
lysninger, som bringes i aviserne. Det er f.eks. helt normalt i Fol-
ketinget.
Realkredit
Den helt nye bekendtgørelse om realkredit i Grønland giver hjem-
mestyret nogle nye muligheder forat financiering. Man kan f.eks.
få realkredit til sine nye personaleboliger og på den måde skåne
Landskassen. Det kan alle kun være interesserede i, selvom der lig-
ger en fare i at alt for store dele af samfundets ejendom er »pant-
sat«. Det er jo de kommende generation, der skal arve gælden.
Ifølge bekendtgørelsen er det kun hjemmestyret og kommuner-
ne, altså det offentlige, der skal kunne få realkredit til personale-
boliger. Det er en besynderlig begrænsning. Hvorfor skal alle hjem-
mestyrets virksomheder have dette privilegium fremfor de priva-
te? Det er konkurrenceforvridning via lovgivning og slet ikke i over-
ensstemmelse med landsstyrets ofte fremsatte ønske om et dyna-
misk, privat erhvervsliv på lige fod med det offentlige.
Bingo
AGs introduktion af avis-bingo i Grønland bliver forhåbentlig en
underholdende afveksling frem til jul. Det er et eksperiment, som
aldrig er prøvet før i Grønland, og det er heldigvis blevet meget po-
sitivt modtaget af de næringsdrivende. Der skal også være plads
til underholdning i en avis, hvor det ellers ofte er alle problemer-
ne, der dominerer i spalterne. Og hvorfor skal alle de danske avi-
ser og ugeblade i butikkerne have monopol på spændende avis-spil?
Nu forsøger AG og håber det vil more.
Skriv DIN mening til AG — Debat — hurtigt og kort.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte, så alt
kan blive trykt. Du kan godt være anonym i avisen, men
debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse.
Vi skal gøre os stærke
Carla Lynge og Susanne Johansen, Sisimiut
handicapforening »Forglem mig ej«
Trætte ef ter en nats togrejse ankom vi
den 4. august til Uppsala, Sverige for
at deltage i den 18ende kongres i for-
bundet for psykisk udviklingshæm-
mede. Egil Bochersen kom også med
som repræsentant for Grønlandsud-
valget, der er en underafdeling af Ev-
nessvages Vel i Danmark.
Da vi ankom til kongressen, kon-
staterede vi, at det grønlandske flag
var ophængt i salen sammen med den
svenske. Der er 804 deltagere fra de
nordiske lande, deriblandt Aqqaluk
Lynge, landsstyremedlem og social-
direktør Martha Labansen. Vi blev
glade for at de to var med, fordi
muligheden for at møde dem og
snakke med dem varder. Vi forældre
til handicappede er jo ofte tilbagehol-
dende.
Vi havde ellers håbet, at Aqqaluk
Lynge og Martha Labansen havde ta-
get sig tid til at høre på, hvad vi har
som indlæg fra Grønland, men vi
fandt ud af, at de var rejst samme
morgen. Det var vi noget skuffet over.
»Dygtige
I anledning af indvielsen af Grøn-
lands »nye universitet«, hvor de stu-
derende fra de to institutioner, Præ-
steuddannelsen og Inuit Instituttet,
allerede er rykket ind, har AG
(nr.38/1987) fået et surt opstød. AG
begyndte godt nok med en lykønsk-
ning og endda med en rosende tilfø-
jelse om at »de 14 millioner har betalt
et smukt hus«. Men midt i den salige
stemning kom opstødet: »hvorfor er
det altid præsterne, der får de bedste
arbejdsvilkår?... Er det fordi det er
præstestuderende, at der kom så
mange penge på bordet?«
Nu har jeg ganske vist opfattet AGs
mægtige ræben som noget, den nye
redaktør med vilje har igangsat blot
for at markere, at avisen nu har fået
»nye koste«. De citerede spørgsmål
vanskeliggjorde imidlertid forståel-
sen af AGs sandsynligvis velmente
lykønskning, for spørgsmålene afslø-
rede jo AGs diskriminering afen be-
stemt gruppe af den grønlandske ung-
dom, nemlig de præstestuderende.
Meningen med spørgsmålene kan jo
forstås således, at lykønskningen ikke
gjaldt de præstestuderende. Derfor
vil jeg spørge, om det virkelig var me-
ningen, at AG dermed har gjort sig til
talsmand for den mærkelige ide, at
det smukke huser for smukt til at blive
benyttet som Upperisarsiornermik
llisimatusarfik?
AG skrev, at præsterne altid får de
bedste arbejdsvilkår. Den påstand vil
jeg tilbagevise med følgende begrun-
delse: Jeg har selv oplevet at arbejde
i absolut dårlige kirke- og skolebyg-
ninger, og ikke mindst har døjet en
række dårligst tænkelige rejsefor-
hold; endda har jeg engang måttet
købe en lille åben båd selv bare for at
skaffe mig mulighed for at kunne be-
rejse mit langstrakte distrikt. Nu for-
stårjeg, at den slags dårlige arbejds-
vilkår kun eksisterede før AG-redak-
tørens ankomst til Grønland, og nu
har man altså grund til at glæde sig
over, at præsterne omsider har fået
gode arbejdsvilkår.
Jeg skal ikke udtale mig om AGs
påstand om, at det var betænkeligt, at
de bogligt begavede isoleres på
smukke og fredede bygninger, da jeg
har den formodning, at de personer,
Til Aqqaluk Lynges indlæg, omtalt
i SermitsiaK nr. 33 1987, vil vi sige, at
efter vores mening har forældrek-
redse gennem mange år klart sagt, at
grønlandske handicappede har ret til
en fremtid i Grønland og har krav på
en tilværelse ligestillet med ganske al-
mindelige borgere i samfundet. Der-
for mener vi, at det er uheldigt, at der
skal skabes tvivl om, hvem der skal
klare opgaverne med hensyn til de
grønlandske handicappede.
For os var den største oplevelse, at
se de mange handicappede, der selv
stod frem og fortalte om deres situa-
tion, og ønsker for fremtiden.
Flere foreninger langs kysten er
medlemmer af sammenslutningen af
handicappede i Grønland. Hvis Pilu-
taq virkelig skal blive til støtte for fore-
ningerne, må den arbejde for alle
grupper af handicappede og støtte
andre, således de f.eks. kan deltage i
en nordisk kongres.
Vi opfordrer hermed andre foræl-
dreforeninger til at arbejde mere ak-
tivt for på den måde at blive stærkere.
præster«
der skal lede arbejdet i det smukke
hus, er lige så kloge som AGs le-
derskribent, og at de på forhånd har
planlagt, hvordan det hele skal fun-
gere.
Men da huset ikke er egnet til at
blive brugt som f.eks. et tømrerværk-
sted, og da husets historie er stærkt
knyttet til missionsvirksomheden i
Grønland, er det kun godt, at man har
fået noget godt ud af et gammelt og
faldefærdigt hus, og det til et godt for-
mål.
AGs lederoverskrift kan selv med
ringe genialitet forstås således, at det
var de durkdrevne præster, der har
snuppet det 14 millioner; det har jeg
opfattet som et tegn på, at AG trods
alt ikke er blottet for humor.
Redaktionelt svar:
Hovedsynspunktet i AGs leder i
nr. 38 var kun at pege på, at der er
stor forskel på hvilke vilkår ud-
dannelsessøgende får for at gen-
nemføre deres uddannelse, og at
man måske kunne diskutere pro-
portionerne. Lidt debat skader
nok ikke og har ikke rigtig noget at
gøre med, hvordan man har rejst
tidligere. Alle på AG — uanset ra-
ce og opvækst ved udmærket, at
f.eks. rejseforhold har været dårli-
ge. For præster som for alle andre.
Red.
O l Jl IZ
SPØRGSMÅL
Prøv om du kan besvare
ugens ti spørgsmål.
Sammenlign dine svar med
de rigtige, som står
andetsteds i avisen.
Af Hans A. Hansen
1. Storfanger Aron er verden-
skendt for sine akvareller og
stammer fra:
a) Godhavn
b) Kangeq
2. En motorbåd sejlede over til
Canada og etablerede kontakt
med stammefrænderne i året:
a) 1956
b) 1941
3. Grønlands biskop hedder:
a) Ole Berthelsen
b) Kristian Mørch
4. Deltog hele landet, da Grøn-
land for første gang valgte egne
repræsentanter til det danske Fol-
keting?
a) Ja
b) Nej
5. Hvor mange medlemmer er der
i Landstinget?
a) 27
b) 23
6. En lille fugl, som Thulebefolk-
ningen sætter stor pris på, er:
a) Den canadiske gås
b) Søkongen
7. En endelse til forskellige by-
navne, opfundet af Hans Egede &
Co., er den samme:
a) Borg
b) Håb
8. Grønlands største ø hedder:
a) Disko
b) Ravns Storø
9. Hvert 4. år indskydes en skud-
dag, fordi:
a) vi har mørketid i store dele
af landet
b) jordens omløb om solen er
365 og kvart døgn
10. På en navnkundig dansk per-
sons mindesmærke er indskriften
»Han kendte grønlænderne, han
værnede om dem, han elskede
dem«. Hvem er det?
a) H. J. Rink
b) Samuel Kleinschmidt.
—
Størrelse Pr. billede Flere af samme Ekstra for fotoblok Ekstra for skifteram.
28x 42 83,00 73,00 83,00 65,00
35x 70 120,00 109,00 120,00 85,00
SOx 70 161,00 151,00 161,00 125,00
70x100 390,00 333,00 390,00 235,00
Minus vor sædvanlige prisreduktion
Ved kopiering fra dias beregnes et mertillæg i prisen
Ved kopiering af billeder beregnes kr. 77.00 for mellemnegativ
Jeg bestiller
Navn___________
stk. størrelse
Mont. på fotoblok □ Mont. i skifteramme
Adresse/By
Chr. Richardt Foto
FOTO - VIDEO
COMPUTERCENTER
NØRREGADE 18 7800 SKIVE
TLF. 07 - 92 44 66
Karl Skou, Espergærde, DK