Atuagagdliutit - 04.11.1987, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 45 1987
Akiitsuutit imaaginnavipput
Aappaagu nunatta karsia akileraarutiniit 119 millioner kruuninikpissarsinerussaaq,
akiitsuutillu assigiinngitsut atuutilereerput. Kommunillu nunatsinnut nioqqutissanik
eqqussuinermit akitsuutinit pissarsisarunnaassapput — 1988-milu immiaaqqat
imertakkavut 70 miil. kruuninik akisunerussapput
Tamatta akileraarutigisartakkavut
1988-mi 7 procentiniit 10 procentit
tungaannut qaffassapput. Taakkulu
nunatta karsiata 119 mill. kruuninik
pissarsissutigissavaat. Inatsisartulli
taakkua saniatigut suli atuinitsinniit
138 mill. kruuninik pissarsinissartik
naatsorsuutigaat. Aningaasallu
taakku nioqqutissat eqqussuunne-
qartut akitsuutaasa qaffanneqarne-
risigut, pappiaqqat nalillit naqissu-
serneqarnerminni akitsuusernerisi-
gut eqquiniaasitsinernilu eqqukkat
akitsuusernerisigut pissarsiarineqas-
sapput.
Inatsisartullu akileraarutinit akit-
suutinillu qaffaanerat 257 mill. kruu-
ninik nunap karsianut isertitsissaaq.
Tassa kisianni aningaasarsiat atui-
nerlu ilimagisanut naapertuutissap-
pata.
Taakkulu saniatigut 30 mill. kruu-
nit kommunit akitsuutiniit isertitas-
saat nunap karsianut nuunneqassap-
put, kommunillu taakku pissarsias-
saraluatik akileraarutit qaffannerisi-
gut aaniassappatigit — ilimagisaria-
qarparput pisortanut akiliutissatta
suli 30 mill. kruuninik ilallutik 287
mill. kruuniunissaat.
Nunamut tamarmut akileraarut
Nunamut tamarmut akileraarut ullu-
mikkut 7 procentiusoq 1988-mi 10
procentinutqaffanneqassaaq. 1988-
mi aningaasat pillugit inatsisartut i-
natsisissaannut siunnersuummi nu-
namut akileraarutip qaffanneqan-
nginnissaa naatsorsuutaagaluarpoq
271,6 mill. kruuninillu pissarsiviu-
sussaagaluarluni.
Inatsisartullu ataatsimiinnerisa
nalaanni 3 procentinik qaffaanissaq
aalajangiunneqarmat nunap karsiata
pissarsiassai 119 mill. kruuninik
ilapput.
Akitsuutit
Nioqqutissat nunatsinnut eqqus-
suunneqartut akitsuusersornerisigut
naalakkersuinermik suliaqartut ator-
fillillu misigitilaavissussavaatigut.
Immiaaqqat qillertuusamut puiaa-
samullu 2 kruuninik akitsuuseqqin-
neqarput, taamaasilluni immiaaq-
qap nalinginnaasup akitsuutaa 4,62
kruuninngorpoq immiaaqallu na-
kuunerit akitsuutaat 5,35 kruunin-
ngorput.
Imigassat kimittuut akitsuutaat
puiaasamut 10 kruuninik ilaneqar-
put, taamaasilluni imigassat akitsuu-
taat 149,50 kruuninngorlutik.
Viinnit akitsuutaat 5 kruuninik li-
terimutqaffanneqarpoq, taamaasil-
luni 16,10 kruunninngorluni.
Cigaavaqqat ceruttillu ataatsip
akitsuutaa 3,2 ørinik qaffanneqar-
poq 56,3 ørinngorluni.
Ceruttip Cigaallu angisuup ataat-
sip akitsuutaa 3,8 ørinik qaffanne-
qarpoq 67,3 øriulerluni.
Cigarettip ataatsip akitsuutaa 5
ørinik qaffanneqarpoq 90,7 ørin-
ngorluni. Cigarettiliassat pappialar-
tassaata ataatsip akitsuutaa 10 øriniit
12 ørinut qaffanneqarpoq.
Tupat cigarettiliassat kilumut akit-
suutaat marloriaatinngortinneqar-
poq 276 kruunninik naleqalerluni.
Tupat pujortaatinut atugassiat
akitsuutaat kilumut 110,40 kruuni-
niit 176,6 kruuninut qaffanne-
qarpoq.
Kaffit tiillu akitsuutaat aamma
qaffanneqanngitsuunngillat. Tiit ki-
lumut akitsuutaat 4,60 kruuniniit
6,60 kruuninut qaffanneqarpoq.
Kaffillu kilumut akitsuutaat 3,86
kruuniniit 6,00 kruuninut qaffanne-
qarpoq.
Sukkut akitsuutaat qaffariarujus-
suarpoq, tassa kilumut 1,31 kruuni-
niit 5,31 kruuninut qaffanneqarami.
Chokkulaat kilumut akitsuutaat
20 kruuniniit 22,50 kruuninut qaf-
fanneqarpoq.
Knallertit akitsussapput — akit-
suutaammi 2,300 kruuniniit 2,530
kruuninut qaffanneqarami.
Tipigissaatit nalingisa 25 procen-
tii akitsuutaasaraluarsimasut
maanna 38 procentinngortinne-
qarput.
Sodavandit literimut 2,00 kruuni-
nik akitsuuteqaraluartut maanna
akitsuutaat 2,25 kruuninnngortinne-
qarpoq. Nuummi sodavandiliorfik
aallartippat sodavandit nunatsinnut
eqqunneqartut literimut 4 kruuninik
akitsuuserneqassapput.
Videut akitsulerput
Videomaskinat akitsorput, tassami
Vores allesammens indkomstskat til
Landskassen stiger i 1988 fra 7 til 10
procent. Det giver Landskassen en
ekstra indtægt på 119 millioner kro-
ner. Men udover denne kontante og
direkte skattestigning regner Lands-
tinget med, at der på årsbasis kan
hentes yderligere 138 millioner ud af
forbruget. Det sker i form af nye sti-
gende importafgifter, der allerede er
sat i kraft. Ligeledes indføres der
stempelafgift og afgift på lotterige-
vinster.
Hele den afgifts- og skattebuket,
som Landstinget har vedtaget, kom-
mer således til at betyde en forøgelse
af Landskassens indtægter næste år
på omkring 257 millioner. Alt natur-
ligvis under forudsætning af samme
indtjening og forbrug.
Dertil kommer så, at Landstinget
har vedtaget selv at tage de cirka 30
millioner kroner af indførselsafgif-
terne, som hidtil er tilfaldet kommu-
nerne. Hvis kommunerne vælger at
kompensere for dette indtægtstab
ved udskrivning af skatter, må vi altså
regne med at få lagt yderligere 30 mil-
lioner oven i det, vi i 1988 skal af med
til det offentlige. Ialt så 287 millioner
kroner.
Landsskatten
Landsskatten er i øjeblikket på 7 pro-
cent, og den bliver i 1988 lOprocent.
Oprindeligt satsede man i forslaget til
ny finanslov på uændret landsskat,
og den skulle have givet 271,6 mil-
lioner kroner i kassen.
Efter de 3 yderligere procenter, der
i sidste omgang kom oveni, bliver der
tale om ekstraindtægter til Landskas-
sen på ialt 119 millioner kroner.
Indførselsafgifter
Ved fastsættelsen af de nye indførsel-
safgifter, som er trådt i kraft med
øjeblikkelig virkning, har politikerne
og deres embedsmænd nærmest
skrevet med en tjærekost.
01 er steget med 2 kroner pr. dåse
eller flaske, så afgiften på pilsner nu
er 4,62 kroner og på luksusøl 5,35
kroner.
videomaskina ataaseq pisiarineqar-
toq tamatigut 1.875 kruuninik akit-
suuserneqarmat.
Båndoptageritnalimik lOprocen-
tiinik akitsuuserneqarput, nuutit,
CDeritcassettillu 15 procentinik akit-
suuserneqarput kiisalu aningaasanik
pinnguaatit (spilleautomatit) 50 pro-
centinik akitsuuserneqarput.
TV-it akitsuuserneqarnissaat eq-
qarsaataagaluarpoq, politikkerilli
isumataarsimariaramik TV-ip kultu-
reqarnermut pingaaruteqarnera
tunngavigalugu akitsuuserumasi-
manngilaat.
Akitsuutit nutaat
Pappiaqqat nalillit naqissuserneqar-
nerminni akitsuuserneqarnerat eq-
quiniaanernilu eqqukkat akitsuuser-
neqarneri nutaajupput. Manna tikil-
lugu — soorlu bingomermi eqqukkat
isertitat tunngavigalugit akileraaru-
serneqartaraluarput. 1988-miit peqa-
tigiiffiit bingornermi kaaviaartitaat
5.000 kruunit sinnerpatigit eqqugaa-
tinneqartut 15 procentii akiliutigine-
qassapput.
Pappiaqqat nalillit naqissuserne-
qarnerminni akitsuuserneqartussat
makkuupput:
— illunik niuernermi
— angallatinik 80 BRT sinnerlugit
angissusilinnik niuernermi
Afgiften på stærk spiritus forhøjes
med 10 kroner pr. flaske, så den nu
er ialt 149,45 kroner.
På bordvin stiger afgiften med 5
kroner pr. liter til ialt 16,10 kroner.
På små cigarer og cerutter stiger af-
giften pr. stk. med 3,2 ører til 56,3
ører.
På store cerutter og cigarer stiger
afgiften med 3,8 ører pr. stk. til 67,3
ører.
Cigaretafgiften er steget med 5 ører
pr. stk., så på hver cigaret er der nu
en afgift på 90,7 ører. Noget lignende
gør sig gældende for cigaretpapir, der
— hvad afgiften angår—stigerfra 10
til 12 ører pr. stk.
Afgiften på finskåren tobak for-
dobles, så den nu er på 276 kroner pr.
kilo. Pibetobakken fåren afgiftsfor-
højelse fra 110,40 kroner til 176,64
kroner pr. kilo.
Kaffe og the er også steget. Kiloaf-
gifterne er her nemlig sat op fra hen-
holdsvis 3,86 kroner til 6,00 kroner
pr. kilo og fra 4,60 kroner til 6,60 kro-
ner pr. kilo.
Suk ker er en af devaregrupper, der
får et ordentligt tryk opad. Hidtil har
vi betalt en afgift på 1,31 kroner pr.
kilo. Den er nu sat til 5,31 kroner.
Afgiften på chokolade er sat op fra
20 kroner ril 22,50 kroner pr. kilo.
Knallerter bliver dyrere, idet styk-
afgiften sættes op fra 2.300 kroner til
2.530 kroner.
På parfume har vi hidtil betalt en
afgift på 25 procent af fakturavær-
dien. Denne afgift er nu steget til 38
procent.
Hidtil har der været en afgift på so-
davand på 2 kroner. Den er nu steget
til 2,25 kroner pr. liter. Når soda-
vandstapperiet i Nuuk går i drift, sti-
ger afgiften på importeret sodavand
yderligere til 4 kroner pr. liter.
Dyrere video og musik
Det er også blevet dyrere at se video
oghøremusik. Impostafgiften på vi-
deoapparater er nu 1.875 kroner pr.
maskine.
Båndoptagere belægges med 10
procent af fakturaværdien, grammo-
— aktienik assigisaannilluunniit
niuernermi, piginneqatigiit ingerlat-
seqatigiilluunniit angallammik 80
BRT sinnerlugit angissusilimmik pi-
gisaqaraangata imaluunniit illunik
assigisaannillupigisaqarniaraangata
— pisinerni qaammatit pingasut
sinnerlugit akilersugassani isumaqa-
tigiissuteqartoqartillugu (angallati-
nik, pequtinik, nillataartitsivinnik
assigisaannillu) kiisalu
— pantebreviliortoqartillugu assi-
gisaannilluunniit pigisat nalillit sil-
limmasiullugit.
Taamatut niuertoqartillugu pap-
piaqqat nalillit naqissuserneqarner-
minni nalimik 15 procentiinik akit-
suuserneqartassapput.
Taamaattoq aamma immikkut
aaqqisoqarsimavoq, tassa illutaarni-
arluni boligstøtti aqqutigalugu i-
nuussutissarsionermullu tapiissute-
qartarnermiit atortoqartillugu pap-
pialat nalillit akitsuuserneqartas-
sanngillat, kiisalu kommunit akor-
nini taamatut nalilinnik illuaasoqar-
tillugu pappialat nalillit naqissusii-
nermiakitsuuserneqartassanngillat,
aamma Namminersornerullutik
Oqartussat naalagaaffillu taamma
immikkut iluarsiivigineqarput.
Kiisalu averusernermi avinnermi-
luunniit pappialat uppernarsaatit
akitsuusersorneqassanngillat.
fonplader, CD-er og cassettebånd be-
lægges med 15 procents afgift, og en-
deligt kommer der 50 procents afgift
på alle nye spilleautomater.
TV-apparater var også planlagt
inddraget som afgiftsobjekt, men her
tænkte politikerne anderledes. TV er
en kulturspreder, og derfor vil man
i øjeblikket ikke lægge skat på appa-
raterne.
Stempelafgift og lotteriafgift
Stempelafgift og lotteriafgift er nye
skatter til Landskassen. Hidtil har det
været således, at gevinster ved f. eks.
bingo skulle beskattes med ind-
komstskat. Hvis det beløb, som en
forening udspiller i bingo på årsbasis
overstiger 5.000 kroner, skal der ef-
ter 1. januarsvares 15 procent af præ-
miesummen, inden denne udbetales.
Stempelafgiften svares til Lands-
kassen i følgende situationer:
— når der handles fast ejendom,
— når der handles med skibe over 80
BRT,
— når der handles med visse aktier
eller lignende, når det pågæl-
dende selskab ejer skib over 80
BRT eller har til formål at eje
og/eller drive fast ejendom,
— når der oprettes købekontrakt
med afbetalingstid over 3 måne-
der ved køb af løsøre (fritidsfar-
tøj, møbler, hårde hvidevarer,
musikanlæg o.s.v), samt
— når der oprettes pantebrev eller
lignende med sikkerhed i fast
ejendom, skib eller løsøre, eller
når der i disse sammenhænge
sker debitorskifte.
Stempelafgiften er i hvert tilfælde
1,5 procent af beløbet på de pågæl-
dende dokumenter. Der er dog en
række undtagelser i forbindelse med
blandt andet BSU- og ESU-lån, når
dokumenter vedrører overdragelser
mellem kommunerne, hjemmestyret
eller staten, samt når der er tale om
dokumenter ved separation eller
skilsmisse.
Fiskerbåd til salg
Selfa 28fods vinterisoleret kystsjark, med 130 hk. Volvo tamd 31
motor, med vridbar propel, hydraulisk gear prm 160 3: I fart ca.
14-15 knob. 450 liter dieseltanke, 100 liter ferskvandstank, try-
kvand, pumpetoilet m.m.
Udstyr: sumlog, Johnson spule/lænsepumpe, Noack projektør,
oil wind hydraulisk linespil og kveile, Passad varme defrosteran-
læg. Fuso 200 ekkolod, Robertson autopolit type ap 100 Kelvin
Hughes Kingfisher radar 16 mil, manøvregrej mont. på lønning,
oil wind computerstyret pilkemaskine, hydraulisk snelle, Ship-
mate rs 8000 vhf, hovde olieovn, 5" kompas, 4 pers. redningsflå-
de, 1 stk. tilfældig agn. maskine m/ magasiner musik radio med
båndspiller, anker liner kroge m.m.
Båden ligger i Sisimiut.
Forhør nærmere på tlf. 1 52 37.
Regn af afgifter
Næste år vil Landskassen have 119 millioner kroner mere i indkomstskat, men mange
nye afgiftsforhøjelser er allerede i kraft — Kommunerne får ikke mere andel i
indførselsafgifterne — 70 millioner dyrere at drikke øl i 1988