Atuagagdliutit - 14.11.1990, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 132 1990
Den selvlærte
organist i Nuuk
Fåreholdereleven fra Narsalik blev maskinist og organist
i Nuuk
NUUK(SS) - Som gam-
mel Nuuk-indbygger bli-
ver man overrasket over
at høre, at organist Pe-
ter Petersen, i dagligtale
bedre kendt som Piitaa-
raq, ikke er indfødt i
Nuuk. Han har jo været
her »altid«. Men Piitaa-
raq har »kun« tilbragt 51
år i Nuuk. Sine første 18
1/2 år levede han i sin fø-
debygd, Narsalik, syd for
Paamiut. I dag, onsdag
den 14. november, bliver
han 70 år, og hans hår er
næsten lige så rent sort,
som da han kom til
Nuuk. De grå hår lader
vente på sig. Vi lader Pe-
ter Petersen selv fortæl-
le:
- Jeg kom til Nuuk 26. maj
1939 som 18-årig fra Narsa-
lik. Vi lagde til med skonner-
ten »Louise« en lørdag af-
ten, dagen før pinse. Staten
drev dengang fåreavl i kolo-
nien Godthåb, Nuuk, og jeg
skulle uddannes til fårehol-
der. Fåreholderstationen
blev dengang ledet af en is-
lænding, Wilhelm Sigurds-
son, som var kommet fra
Sydgrønland, hvor han var
fåreholderassistent, for at
afløse den egentlige leder af
stationen, som var på ferie
på det tidspunkt.
- Jeg kom lige i opbrudsti-
den, for fåreholderstationen
i Nuuk skulle flyttes ind i
fjorden, til Qooqqut. I be-
gyndelsen af juni skulle vi
sejle en traktor ind til Qooq-
qut. Den skulle bruges til at
rykke de lave træer og buske
op med, så fårene kunne
græsse derinde. Vi havde
telte med, og vejret var ikke
det bedste, slud og hagl reg-
nede ned over os.
- Noget jeg aldrig glem-
mer er, at mens vi, Sigurds-
son og tre af os medhjælpe-
re, lå i telt i dette Herrens
vejr, blev traktoren trukket
lunt og godt ind i et skur!
Den måtte ihvertfald ikke
skades.
Intet brod
Etableringen af fåreavlssta-
tionen Qooqqut varede nog-
le år. Al oprykning af små-
træer og buske foregik med
traktor og håndkraft. Jor-
den blev gjort klar til fårene
bl.a. ved at køre vegetatio-
nen væk med en trillebør.
Det var hårdt arbejde, og det
krævede kræfter. Føden be-
stod af ørred, taateraat, ri-
der, og æg fra disse fugle,
torsk, som der var rigtig
mange af dengang, og så var
der vilde rensdyr. Sidst-
nævnte har et kapitel for sig
i Piitaaraqs historie:
- Vi skulle jo rejse frem og
tilbage møllem Nuuk og
Qooqqut. En af gangene vi
skulle ind i fjorden, det var i
1940, kunne vi intet brød få
fra bageriet. Et skib, som
skulle på langfart, havde
købt alt det brød, bageriet
kunne producere netop den
dag. Så vi måtte nøjes med
skibskiks. Bageriet lovede os
godt nok at sende brød med
første forbindelse. Men
skæbnen ville, at det blev
dårligt vejr, lige som vi nåe-
de ind til Qooqqut. I to dage
blæste der en søndenvind,
og vi havde ingen jolle med.
Så udgik to af mine kamme-
rater for skibskiks.
Forbudt rensdyr
- De sendte mig afsted hen
til Sigurdsson for at be’ om
brød. Han gav mig et kvart
rugbrød, og sagde, at nu fik
de ikke mere. Selv havde jeg
4-5 skibskiks tilbage. Vi gik
også ud i fjeldet for at hente
kvaner, men nej, de var ikke
længere end 5-10 cm. Da det
kvarte brød var spist, be-
sluttede mine kammerater,
Titi, Stephanus Lukassen
og Kristian Jørgensen, at de
ville på andejagt og ørredfis-
keri næste dag. Nu måtte vi
altså have noget ordentligt
at spise. Vi arbejdede jo fy-
sisk hårdt hver dag.
- Næste morgen hentede
Sigurdsson mig. - Hvor er de
andre, spurgte han. Jeg sva-
rede, at de var på ørredfiske-
ri. Mens vi arbejdede derude
i marken, hørte vi nogle
knald. Og jeg tænkte selvføl-
gelig, at det var ænder, de
skød efter. Så kom den ene
frem fra et bakkedrag. Han
bar noget på ryggen. Da han
kom nærmere, så jeg at det
var et rensdyr. Senere tænk-
te jeg altid på, at vennerne
lavede noget ulovligt lige
netop dén dag, grundlovs-
dag 5. juni.
- Sigurdsson blev flintren-
de tosset. Rensdyrene måtte
først skydes i august, og han
sagde til mig, at hvis jeg spi-
ste af dyret, så ville jeg få en
bøde. Dengang var bøden 5
kroner, og det var mange
penge. Dengang fik jeg 23
kroner om måneden som få-
reholderelev. Men vi arbej-
dede hårdt, vi var sultne - og
jeg tror, jeg var den første til
at tage kød op af gryden, da
det var færdigt. Hvilken
mundfuld, efter alle de dage
med brød og skibskiks.
Blev daglejer
- I 1941, efter at jeg havde
stået i lære i to år, sagde Si-
gurdsson til mig, at når jeg
var færdig med min uddan-
nelse om et år, skulle jeg til
Neriunaq, over for Kapisil-
lit, og være fåreholder. Jeg
sagde nej. Jeg havde hele ti-
den villet hjem til Narsalik
og bruge min uddannelse
dér, når jeg var færdig. Vi
kunne ikke blive enige, så
det endte med, at jeg sagde
op.
- Dagen efter startede jeg
som daglejer i KGH, Konge-
lige Grønlandske Handel.
Samtidig startede jeg hos en
tømrer i byen, Nikolaj Heil-
mann. Jeg var bl.a. med til
at bygge Vestre Fængsel og
den gamle telestation, Du-
plex. Som daglejer ved siden
af, havde jeg nok at lave. I
krigsårene blev havnen i
Godthåb brugt som transit-
havn for specielt amerikan-
ske skibe. Det skete vi arbej-
dede dag og nat.
Byens måleraflæser
-11944 bestemte daværende
kolonibestyrer, Thorvald
Hedemann, at jeg skulle an-
sættes hos staten som tøm-
rer. Men det blev der ikke
noget af. Der var for mange
af slagsen på det tidspunkt.
I stedet blev jeg ansat som
motorpasser ved elværket.
Bestillingseddel til Nytår
Antal
8201
8206
8207
8209
8220
8223
8227
8266
8267
8287
8297
8308
8310
8314
8230
8239
8245
8261
8286
8283
Varebetegnelse
Festlig triangelsol
Luksusfyrværkeripose
med 10 stk. fyrværkeri
Fyrværkeripose
med 89 stk. fyrværkeri
Fyrværkeripose
med 28 stk. fyrværkeri
Små ildhvepse, 6 stk.
Storm tændstikker
Fontænebatteri med 100 kugler
Columbiaraket
Beskyttelsesbriller
Romerlys 10 kugler 4 stk.
Fontæner, Cuckoo
Raketter Ass., 6 stk.
Raket stor ass.
Bornefyrværke ripose
Bordbombe
m/flag, karikaturer af politikere.
Crepehatte,
mange flotte nytårshatte
Spog- og skæmtpose, 20 dele
Nytårsdug + 10 servietter
1,75 x 1,15 m
Bordbomber, danske
Bordbombe,
strip-tease eller partymotiv.
ilii
29,00
160,00
78,00
37,00
9,50
2,50
22,00
30,00
12,00
18,50
8,50
37,00
85,50
24,50
5,25
5,00
27,00
10,50
10,50
16,00
Priser exd. moms.
Klip bestillingssedlen ud og send den til:
■ ■BASAR«
■ ■SERVICE
Griffenfeldsgade 37 2200 København N
Tit.: 31 35 93 46 Telefax: 31 39 29 29
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
VARERNE KAN KUN SENDES MED SKIB
Beløb
10/90
tssmsmmmmmmmmmxmmmmmiimmismmmmmmmm
Piitaaraq ullumi 70-iliisoq qeeqanngingajavippoq.
Peter Petersen, 70 år i dag, har kun antydninger af grå
stænk i håret. (Foto: Knud Josefsen)
Efter en prøvetid, blev jeg
fastansat 1. april 1945. 29.
oktober 1949 flyttede vi til
til det store ny elværk ved
siden af Sydgrønlands Bog-
trykkeri. I dén bygning ar-
bejdede jeg som motorpas-
ser i 15 år.
- Så i 1960 blev jeg måler-
aflæser i byen. Det arbejde-
de passede jeg i 25 år, indtil
jeg blev pensioneret i 1985.
Organisten
Peter Petersen er også
Nuuks organist. Han er
selvlært, men på et tids-
punkt må han holde. Fin-
grene er begyndt at krum-
me. Det er gigten, der gør sig
gældende efter flere års
hårdt udendørs arbejde.
- Jeg har altid interesseret
mig for musik. Da jeg var 11
fik jeg lov at øve på harmo-
niummet i Narsalik kirke,
og da jeg var 12, spillede jeg
for første gang til en guds-
tjeneste. Da jeg kom til
Nuuk, fik jeg ikke meget tid
til spilleriet. Staten »holdt
godt fast« på sine arbejdere
dengang.
- 1 1940 - Knud Petersen,
byens daværende 2. organist
var i Qeqertarsuatsiaat - gik
det daværende landsråd i
kirke en søndag eftermiddag
kl. 17. Der var lige blevet vist
et skuespil i den gamle gym-
nastiksal, og ved 17-tiden
skulle alle i kirke bagefter.
Også jeg. Da vi havde sat os,
var der bare dødsstille. Ind-
til folk begyndte at hviske
højlydt om, hvor organisten
blev af. Så sagde en dame,
Phillippus: - Der er Piitaa-
raq, han er meget dygtig.
Jeg blev sat ved orglet, og
begyndte at spille, og det gik
da også ganske udmærket.
Har selv lært det
- Siden var jeg fast organist
på sygehuset til jul, påske,
pinse og andre højtider. I
1955, da jeg var på vej hjem
fra elværket, kom Knud Pe-
tersen løbende hen til mig.
Han skulle nordpå i to må-
neder, om ikke jeg kunne
være vikar for ham som or-
ganist. Det kunne jeg selv-
følgelig. Også i hele 1958 var
jeg vikar for ham, mens han
var på kursus på Musikkon-
servatoriet.
I dag er Peter Petersen
Nuuk bys organist. Han er
aldrig nogensinde blevet un-
dervist i spil, kun lærte
Knud Petersen ham en smu-
le om takter. Benarbejdet og
nodelæsningen har Peter
selv lært sig. Men han ville
gerne trække sig tilbage.
- Hvert år siden jeg blev
pensioneret i 1985, har jeg
sagt, at det er sidste gang,
jeg f.eks. øver med sangko-
rene op til helligdagene. Det
er anstrengende hvert år, at
skulle finde sangkorsmed-
lemmer. De kommer altid
først lige op til jul, siger Pe-
ter Petersen - som igen i år
vil sidde bag orglet, når kir-
keklokkerne kimer til jule-
fest. - Jeg bliver nok nødt til
at spille, indtil jeg ikke kan
længere, siger fødselsdags-
barnet, Piitaaraq, 70 år i
dag.
Så er Smeden i
Færingehavn
åben igen
Der foretages rep. af skibsmotorer samt
smedearbejde, i alle skibe store som små.
Samt oplægning af emballage og trawlgrej.
Skibsvagt har vi også for kortere eller læn-
gere perioder.
Telefon 2 21 25 eller VHF kanal 16.
Med Venlig Hilsen
Smeden I Færingehavn