Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.11.1990, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 14.11.1990, Blaðsíða 10
10 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 132 1990 Den selvlærte organist i Nuuk Fåreholdereleven fra Narsalik blev maskinist og organist i Nuuk NUUK(SS) - Som gam- mel Nuuk-indbygger bli- ver man overrasket over at høre, at organist Pe- ter Petersen, i dagligtale bedre kendt som Piitaa- raq, ikke er indfødt i Nuuk. Han har jo været her »altid«. Men Piitaa- raq har »kun« tilbragt 51 år i Nuuk. Sine første 18 1/2 år levede han i sin fø- debygd, Narsalik, syd for Paamiut. I dag, onsdag den 14. november, bliver han 70 år, og hans hår er næsten lige så rent sort, som da han kom til Nuuk. De grå hår lader vente på sig. Vi lader Pe- ter Petersen selv fortæl- le: - Jeg kom til Nuuk 26. maj 1939 som 18-årig fra Narsa- lik. Vi lagde til med skonner- ten »Louise« en lørdag af- ten, dagen før pinse. Staten drev dengang fåreavl i kolo- nien Godthåb, Nuuk, og jeg skulle uddannes til fårehol- der. Fåreholderstationen blev dengang ledet af en is- lænding, Wilhelm Sigurds- son, som var kommet fra Sydgrønland, hvor han var fåreholderassistent, for at afløse den egentlige leder af stationen, som var på ferie på det tidspunkt. - Jeg kom lige i opbrudsti- den, for fåreholderstationen i Nuuk skulle flyttes ind i fjorden, til Qooqqut. I be- gyndelsen af juni skulle vi sejle en traktor ind til Qooq- qut. Den skulle bruges til at rykke de lave træer og buske op med, så fårene kunne græsse derinde. Vi havde telte med, og vejret var ikke det bedste, slud og hagl reg- nede ned over os. - Noget jeg aldrig glem- mer er, at mens vi, Sigurds- son og tre af os medhjælpe- re, lå i telt i dette Herrens vejr, blev traktoren trukket lunt og godt ind i et skur! Den måtte ihvertfald ikke skades. Intet brod Etableringen af fåreavlssta- tionen Qooqqut varede nog- le år. Al oprykning af små- træer og buske foregik med traktor og håndkraft. Jor- den blev gjort klar til fårene bl.a. ved at køre vegetatio- nen væk med en trillebør. Det var hårdt arbejde, og det krævede kræfter. Føden be- stod af ørred, taateraat, ri- der, og æg fra disse fugle, torsk, som der var rigtig mange af dengang, og så var der vilde rensdyr. Sidst- nævnte har et kapitel for sig i Piitaaraqs historie: - Vi skulle jo rejse frem og tilbage møllem Nuuk og Qooqqut. En af gangene vi skulle ind i fjorden, det var i 1940, kunne vi intet brød få fra bageriet. Et skib, som skulle på langfart, havde købt alt det brød, bageriet kunne producere netop den dag. Så vi måtte nøjes med skibskiks. Bageriet lovede os godt nok at sende brød med første forbindelse. Men skæbnen ville, at det blev dårligt vejr, lige som vi nåe- de ind til Qooqqut. I to dage blæste der en søndenvind, og vi havde ingen jolle med. Så udgik to af mine kamme- rater for skibskiks. Forbudt rensdyr - De sendte mig afsted hen til Sigurdsson for at be’ om brød. Han gav mig et kvart rugbrød, og sagde, at nu fik de ikke mere. Selv havde jeg 4-5 skibskiks tilbage. Vi gik også ud i fjeldet for at hente kvaner, men nej, de var ikke længere end 5-10 cm. Da det kvarte brød var spist, be- sluttede mine kammerater, Titi, Stephanus Lukassen og Kristian Jørgensen, at de ville på andejagt og ørredfis- keri næste dag. Nu måtte vi altså have noget ordentligt at spise. Vi arbejdede jo fy- sisk hårdt hver dag. - Næste morgen hentede Sigurdsson mig. - Hvor er de andre, spurgte han. Jeg sva- rede, at de var på ørredfiske- ri. Mens vi arbejdede derude i marken, hørte vi nogle knald. Og jeg tænkte selvføl- gelig, at det var ænder, de skød efter. Så kom den ene frem fra et bakkedrag. Han bar noget på ryggen. Da han kom nærmere, så jeg at det var et rensdyr. Senere tænk- te jeg altid på, at vennerne lavede noget ulovligt lige netop dén dag, grundlovs- dag 5. juni. - Sigurdsson blev flintren- de tosset. Rensdyrene måtte først skydes i august, og han sagde til mig, at hvis jeg spi- ste af dyret, så ville jeg få en bøde. Dengang var bøden 5 kroner, og det var mange penge. Dengang fik jeg 23 kroner om måneden som få- reholderelev. Men vi arbej- dede hårdt, vi var sultne - og jeg tror, jeg var den første til at tage kød op af gryden, da det var færdigt. Hvilken mundfuld, efter alle de dage med brød og skibskiks. Blev daglejer - I 1941, efter at jeg havde stået i lære i to år, sagde Si- gurdsson til mig, at når jeg var færdig med min uddan- nelse om et år, skulle jeg til Neriunaq, over for Kapisil- lit, og være fåreholder. Jeg sagde nej. Jeg havde hele ti- den villet hjem til Narsalik og bruge min uddannelse dér, når jeg var færdig. Vi kunne ikke blive enige, så det endte med, at jeg sagde op. - Dagen efter startede jeg som daglejer i KGH, Konge- lige Grønlandske Handel. Samtidig startede jeg hos en tømrer i byen, Nikolaj Heil- mann. Jeg var bl.a. med til at bygge Vestre Fængsel og den gamle telestation, Du- plex. Som daglejer ved siden af, havde jeg nok at lave. I krigsårene blev havnen i Godthåb brugt som transit- havn for specielt amerikan- ske skibe. Det skete vi arbej- dede dag og nat. Byens måleraflæser -11944 bestemte daværende kolonibestyrer, Thorvald Hedemann, at jeg skulle an- sættes hos staten som tøm- rer. Men det blev der ikke noget af. Der var for mange af slagsen på det tidspunkt. I stedet blev jeg ansat som motorpasser ved elværket. Bestillingseddel til Nytår Antal 8201 8206 8207 8209 8220 8223 8227 8266 8267 8287 8297 8308 8310 8314 8230 8239 8245 8261 8286 8283 Varebetegnelse Festlig triangelsol Luksusfyrværkeripose med 10 stk. fyrværkeri Fyrværkeripose med 89 stk. fyrværkeri Fyrværkeripose med 28 stk. fyrværkeri Små ildhvepse, 6 stk. Storm tændstikker Fontænebatteri med 100 kugler Columbiaraket Beskyttelsesbriller Romerlys 10 kugler 4 stk. Fontæner, Cuckoo Raketter Ass., 6 stk. Raket stor ass. Bornefyrværke ripose Bordbombe m/flag, karikaturer af politikere. Crepehatte, mange flotte nytårshatte Spog- og skæmtpose, 20 dele Nytårsdug + 10 servietter 1,75 x 1,15 m Bordbomber, danske Bordbombe, strip-tease eller partymotiv. ilii 29,00 160,00 78,00 37,00 9,50 2,50 22,00 30,00 12,00 18,50 8,50 37,00 85,50 24,50 5,25 5,00 27,00 10,50 10,50 16,00 Priser exd. moms. Klip bestillingssedlen ud og send den til: ■ ■BASAR« ■ ■SERVICE Griffenfeldsgade 37 2200 København N Tit.: 31 35 93 46 Telefax: 31 39 29 29 Navn: Adresse: Postnr./By: VARERNE KAN KUN SENDES MED SKIB Beløb 10/90 tssmsmmmmmmmmmxmmmmmiimmismmmmmmmm Piitaaraq ullumi 70-iliisoq qeeqanngingajavippoq. Peter Petersen, 70 år i dag, har kun antydninger af grå stænk i håret. (Foto: Knud Josefsen) Efter en prøvetid, blev jeg fastansat 1. april 1945. 29. oktober 1949 flyttede vi til til det store ny elværk ved siden af Sydgrønlands Bog- trykkeri. I dén bygning ar- bejdede jeg som motorpas- ser i 15 år. - Så i 1960 blev jeg måler- aflæser i byen. Det arbejde- de passede jeg i 25 år, indtil jeg blev pensioneret i 1985. Organisten Peter Petersen er også Nuuks organist. Han er selvlært, men på et tids- punkt må han holde. Fin- grene er begyndt at krum- me. Det er gigten, der gør sig gældende efter flere års hårdt udendørs arbejde. - Jeg har altid interesseret mig for musik. Da jeg var 11 fik jeg lov at øve på harmo- niummet i Narsalik kirke, og da jeg var 12, spillede jeg for første gang til en guds- tjeneste. Da jeg kom til Nuuk, fik jeg ikke meget tid til spilleriet. Staten »holdt godt fast« på sine arbejdere dengang. - 1 1940 - Knud Petersen, byens daværende 2. organist var i Qeqertarsuatsiaat - gik det daværende landsråd i kirke en søndag eftermiddag kl. 17. Der var lige blevet vist et skuespil i den gamle gym- nastiksal, og ved 17-tiden skulle alle i kirke bagefter. Også jeg. Da vi havde sat os, var der bare dødsstille. Ind- til folk begyndte at hviske højlydt om, hvor organisten blev af. Så sagde en dame, Phillippus: - Der er Piitaa- raq, han er meget dygtig. Jeg blev sat ved orglet, og begyndte at spille, og det gik da også ganske udmærket. Har selv lært det - Siden var jeg fast organist på sygehuset til jul, påske, pinse og andre højtider. I 1955, da jeg var på vej hjem fra elværket, kom Knud Pe- tersen løbende hen til mig. Han skulle nordpå i to må- neder, om ikke jeg kunne være vikar for ham som or- ganist. Det kunne jeg selv- følgelig. Også i hele 1958 var jeg vikar for ham, mens han var på kursus på Musikkon- servatoriet. I dag er Peter Petersen Nuuk bys organist. Han er aldrig nogensinde blevet un- dervist i spil, kun lærte Knud Petersen ham en smu- le om takter. Benarbejdet og nodelæsningen har Peter selv lært sig. Men han ville gerne trække sig tilbage. - Hvert år siden jeg blev pensioneret i 1985, har jeg sagt, at det er sidste gang, jeg f.eks. øver med sangko- rene op til helligdagene. Det er anstrengende hvert år, at skulle finde sangkorsmed- lemmer. De kommer altid først lige op til jul, siger Pe- ter Petersen - som igen i år vil sidde bag orglet, når kir- keklokkerne kimer til jule- fest. - Jeg bliver nok nødt til at spille, indtil jeg ikke kan længere, siger fødselsdags- barnet, Piitaaraq, 70 år i dag. Så er Smeden i Færingehavn åben igen Der foretages rep. af skibsmotorer samt smedearbejde, i alle skibe store som små. Samt oplægning af emballage og trawlgrej. Skibsvagt har vi også for kortere eller læn- gere perioder. Telefon 2 21 25 eller VHF kanal 16. Med Venlig Hilsen Smeden I Færingehavn

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.