Atuagagdliutit - 23.11.1993, Page 5

Nr. 109 • 1993
5
■ ' ......................................................................................................................................................................................—
GRØNLANDSPOSTEN
tlanngutassiortortaavut
Korrespondenter
INUlAQATIGirrTUT AVIISI
1861-imi tunngayilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqamikkullu immikkut
ariaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Gaindlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Slsimlut Man asse Berthelsen,
SivdleK
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Aasiaat Oluf Ostemann,
Qaslglannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavlk: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormllt Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Naqttertsftslsoq
Udgiver_________________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Ttf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Sluiersuleut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Pisartagaqarneq
Abonnement__________
Altattoqarfik
Administration
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Pditiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jacobine Oster
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Sullarlnnlttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqissutsiuineqarfik:
Chefredaktion:
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aaqql8Sufsoq arfik
Redaktion
Nlaslk
Reklame
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot)
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Nerisassaativut
AUattoq: Thue Christiansen
Uuma sapaatip akunnerata siuliani KNI-p nerisassaar-
niarfiani nunaqqatinnguara qallunaaminernit sapaatip
akunneranut naammattusaakkanik nerisassanik tigu-
miartoq aperaara: »Soormi kalaaliminernik?« akivaan-
galu: »Ila akisunermik! allatut ajornartumik isiginnaa-
ginnarpakka.«
Ilaa uangaannaanngilaq taamatut tusagaqartoq.
Qaammatini qaangiuttuni kingullerni inuit ataasiak-
kaat nerisassaatitta akisunersui pillugit allaatiginnittu-
artartut soorluuna akineqarpiarneq ajortut imaluunniit
akineqanngilluinnartartut. Soormitaava - pisortat akis-
sutissaqannginneramik?
Uangaana Europamiortavut usorisarikka. Nerisas-
saataat pisiniarfitsinni kusanarsaarlugit ikiorakkat ilaat
uullereerlugit, aatsereerlugit nerisassioriaannaat. Tuni-
neqarsinnaanngikkaangatalu neqeroorutinngortipallat-
takkat.
Uagulli nerisassaativut qerititat asuli ilipalaaginnar-
lugit qaleriiaakkat ussassaarutitaqanngitsut. Asulumi
uullineri angingaatarigamik imaaliallaannaq ullormi pi-
siffimmi nerisassiarineqarsinnaassanatik.
Malunnarluinnarpoq pisiniarfinni akisussaasut euro-
pamiuusut namminneq qanertik, ilaquttamik ilisarisi-
masamillu qarngi kisiisa eqqarsaatigalugit pisiniarfitsik
ingerlakkaat. Malunnarpoq pisiniarfitsinni nerisassat
tungaasigut immikkoortitsineqartoq ameq pillugu im-
mikkoortitsinermut assersuunneqarsinnaasumik.
Pisiniarfiit ittuinik atorfinitsitsisarnerni Europamiit
pisiniallaqqinneruneq tunngaviusarsimanerluni? Ta-
manna ilimanarpoq nunattami pisassarititaanik piler-
suisussatut naleqqutinngitsutut oqaatigineqarsinnaa-
gunaramik.
Grønlandske fødevarer
Af Thue Christiansen
Forrige uge løb jeg ind i en anden grønlænder i KNI’s
kolonialafdeling, som havde samlet dansk mad sammen
til en uge, og jeg kunne ikke lade være med at spørge
vedkommendende: »Hvorfor ikke også grønlandsk
mad?«, og personen svarede: »Jamen, det er for dyrt!
Derfor er jeg alene nødsaget til skule til det over skulde-
ren«.
Jeg ved, at det ikke kun er mig, som har hørt sådanne
sætninger.
Der har været i de seneste måneder været en livlig
debat om det dyre grønlandske mad i den trykte presse,
men det lader ikke til at være synderligt interessant,
siden indlæg omkring emnet aldrig bliver besvaret. Hvad
kan grunden være til det - har det offentlige overhovedet
ikke noget at sige?
Jeg er misundelig på de europæiske lande. Deres føde-
varer, som udstilles i vore butikker, er pyntet op, gryde-
klare og optøede. Når de så ikke kan sælges, skynder man
sig at sætte priserne ned og sælge dem som tilbudsvarer.
Men det grønlandske mad nedfiyses bare og stables
oven på hinanden, uden at der er nogen, der gør sig
umage for at lave en udstilling for at lokke kunderne til.
De er skåret op i så store stykker, at man ikke kan nå at
spise det den dag, man har købt det.
Det kan tydeligt mærkes, at de ansvarlige i butikken
kun bruger deres europæiske tankegang ved ledelsen af
butikkerne, og kun tænker på, hvad deres familier og
bekendte helst vil spise til dagligt. Det er også mærkbart,
at der i butikkerne er en opdeling i grønlandske og i
europæiske fødevarer - en opdeling, som kan sammenlig-
nes med racediskrimination.
Mon man kun lægger vægt på, om ansøgeren er god til
at købe ind i Europa, når der skal ansættes en butiksle-
der? Sådan virker det, for de, der ansættes virker uegne-
de til at købe ind for Grønland.
Dette er selvfølgelig noget, som bør ændres i den nær-
meste fremtid. Det er nu på tide at ansætte flere folk,
som fokuserer mere på de ressourcer, som landet kan
give os og bedre økonomisk styring til Grønlands fordel.
De bør være mere inde i, hvad den grønlandske befolk-
ning foretrækker at spise til dagligt.
Når man kan ulejlige sig med at sætte mærker på det
såkaldte danske kød, hvor der bliver forklaret, hvilken
del af dyret, der er tale om, bør man kunne få tid til at
gøre det samme ved det grønlandske kød. Det er ikke nok
at kalde sælkød for sælkød - derfor bør der findes en
varedeklaration, hvor der gives en forklaring på, hvilken
del af sælen kødet stammer fra. I stedet for at forvente
sig meget af folk, som har mere forstand på kyllinger, er
det meget vigtigt at mærkningen foretages af hjemmehø-
rende, som ved mere om sælen.
Det er på tide, at lægge en slags afgift på det danske
mad, der importeres til Grønland, således at indtægterne
ved disse afgifter kan anvendes til at nedsætte priserne
på det grønlandske mad.
Jeg mener, at de, der sørger for, at vi kan købe grøn-
landsk mad, bør være mere vågne overfor de levende
ressourcer vort land har at byde på, og at de bør gøre
noget mere for at opnå dette mål.
De levende ressourcer, som vi kan få fra landet og
havet har ikke den berømte salmonella, og har sågar et
indhold, som også kan bruges til at forebygge sygdomme,
og derfor bør det offentlige beskæftige sig mere med
emnet end det gør nu.
Det offentlige kan gribe ind ved at give flere mulighe-
der til produktion af varer i Grønland og ved at ansætte
folk, som har mere respekt for den grønlandske befolk-
ning.
Tamanna soorunami siunissami allanngortittariaqar-
poq. Nunat ta pisassarititaanik nunattalu aningaasati-
gut pitsaanerusumik ingerlalernissaanik pingaartitsisu-
nik pisiniarfivut inuttalersorneqartariaqalerput. Ilisi-
maarisariaqarpaat nerisassaatitsinni sorliit maani naju-
gaqartunit illigineqarnerunersut.
Neqimmi qallunaamernit taaguutinnguit nersutillu
timaata sunatungaaniinnersut allaat nioqqutissani na-
lunaarsorneqarsinnaagunikkit aamma uagut nioqqutis-
savut taamaaliorsinnaasariaqarpaat. Puisip neqaa ne-
qaannarmik taallugu naammanngilaq aamma timaata
suanit pinersoq nalunaaruserneqarsinnaasariaqarpoq.
Taamaaliorniaraannilu maani nunaqavissunik tamanna
isumagineqartariaqarpoq kukkukuuaqqanik ilisimaa-
rinnittut tamaviaarutigivallaarnagit.
Qallunaamernit tikisinneqartartut assigiinngitsuti-
gut aaqqissussinikkut akitsuuserneqartariaqalerput
akitsuutitigullu isertitat kalaalimernut pisiniarfinni
nioqqutaasartunut akikilliliissutigalugit.
Nerisassanik nioqqutis-
siornitsinni aaqqissussi-
sartut nunatta pissariti-
taanut tappinnerusaria-
qarput inuiaqatigiillu ka-
laallit niuernikkut anguni-
agarisaanut sulinermik-
kut eqqarsartaatsimikkul-
lu tunniusimanerullutik.
Nunatta immattalu ne-
risassaatigut tunniussin-
naasaat nunarsuarmi tu-
saamasaasut salmonilanil-
lu akuugaanngitsut allaal-
lumi nakorsaatitut atorne-
qarsinnaasunik akoqartut
ataqqinerullugit pisorta-
nit sammineqarnerulerta-
riaqarput.
Tamanna pisinnaavoq
suliffissuit nunatta iluani
nioqqutissiornermut peri-
arfissinneqarnerisigut pi-
siniarfittalu nunatta inui-
nut ataqqinninnerusumik
inuttalersorneqarnerisi-
gut.
HOME-PARTY SÆLGERE
Tjen penge i fritiden ved salg af rene natur-
produkter der:
- renser kroppen for affaldsstoffer,
- øger absorbering af nærringsstoffer,
- giver energitilskud og
- fremmer vægttab eller
- vægtforøgning.
Salget sker via home-party
dvs. person til person
Er du interesseret i at tjene penge efter din
indsats, er startinvesteringen under 1000 kr.
Tlf./fax 31 57 58 94
0 -i AG er der også plads til
CMA AMUnurcn