Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 09.12.1993, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 09.12.1993, Qupperneq 12
PEQQINNISSAQ i Kuldeskader Af lægestuderende Efa Olsen Issimik ajoqusernerit timip ilaani qerussornernik pilersitsisarput timilu nillernerulersit- tarlugu. Qerunneq annertussuseqartarpoq silap qanoq nillertiginera qanorlu anorlertigine- ra apeqqutaallutik. Inuup qerussortup qanoq sivisutigisumik silamiissimanera aamma apeqqutaasarpoq. Sila kiatsillugu silaannaap isugutassusaa aalajangiisuulluinnartarpoq. Inummut tunngasut eqqaassagutsigit taava atisat anorrimit pitarneqarsinnaanngissusiat oqussusaallu apeqqutaalluinnarput. Atisat masassimatillutik oqorunnaartarput. Kuldeskader omfatter lokale forfrysninger og almen nedkøling med fald i kropstemperatu- ren. En kuldeskades omfang afhænger af temperaturen, den tid er person er udsat for kulde og vindstyrken. Luftfugtigheden spiller en rolle ved plusgrader. (Ass./Foto: Knud Josefsen) Kuldeskader omfatter loka- le forfrysninger og almen nedkøling med fald i krops- temperaturen. En kuldeska- des omfang afhænger af temperaturen, den tid er person er udsat for kulde og vindstyrken. Luftfugtighe- den spiller en rolle ved plus- grader. Af forhold omkring selve personen, er blandt andet tøjets vindbrydende og isole- rende effekt. Den isolerende effekt af tøjet aftager dra- stisk, når det bliver vådt. Eksempler på dette er set ved rensdyrjægere uden regntøj, der er omkommet i blæsende regnvejr. Lokale kuldeskader Legemsdele, der har en stor afkølingsoverflade i forhold til deres vævsmængde, spe- cielt fingre, tæer, ører og næse, er særlig udsatte for nedkøling. Lettere lokale kuldepå- virkning: Ved lettere lokal kuldeskader, der typisk om- fatter en fingerspids eller en tå, svulmer vævet op, bliver ømt og hårdt. Eventuelt kommer der blålig misfarv- ning. Der kan i de næste 3-6 uger være en snurren, prik- ken eller følelsesløshed som følge af en lettere nervepå- virkning. Disse gener for- svinder oftest uden behand- ling. Halsbetændelse I forbindelse med en forkølel- se kan viruset også sætte sig i mandlerne. Ved halsbetændel- se har man ondt i halsen, især når man synker, og man kan få feber, men sjældent over 38,5. Man har rød hals, men ingen belægninger. Da det drejer sig om et vi- rus, er der ikke meget at stille op, men da man er lettere svækket, har bakterierne nemmer ved at mangfoldiggø- re sig, og får man høj feber og bliver meget utilpads bør man gå til læge for at få penicillin. I forbindelse med en halsbe- tændelse er der ofte folk, som ønsker at få fjernet mandler el- ler polypper, specielt hos børn, fordi man får færre halsbetæn- delser uden disse. Men da det er et operativt indgreb, og da polypper og mandler i sig selv er et forsvar mod bakterier øn- sker lægerne ikke at fjerne dem, med mindre man har haft tre til fem pencillinkrævende hals- eller mellemørebetæn- delser om året. Men nogle polypper eller mandler kan være hyperakti- ve, så de giver gener i sig selv. I disse tilfælde er det værd at tale med lægen om at få dem fjernet. I meget sjældne tilfælde ud- vikler en halsbetændelse sig til gigtfeber - og er altså en efterrekation på en betændel- se, ofte i halsen. Giftfeber sætter sig i led og i hjerteklapperne, men er en sjælden tilstand efter at peni- cillin er blevet indført. Men da risikoen er til stede, er det nødvendigt at gå til læge for at få penicillin, hvis man i længe- re tid har haft høj feber i for- bindelse med halsbetændelse. Overfladisk forfrysning Ved de egentlige forfrysnin- ger opstår der iskrystaller i vævet. Forfrysninger opde- les i 2 grupper: overfladiske og dybe. Den overfladiske forfrys- ning, der typisk omfatter ansigt, ører, hænder eller fødder, viser sig ved et hvidt, hårdt område. Forfrysnin- gen kan bevæges over de un- derliggende muskler, led el- ler knogler. Der kan i begyn- delsen af en forfrysning fø- les smerte, der senere kan forandre sig til en lokal kul- defornemmelse eller følel- sesløshed. Ved behandling af en let- tere lokal kuldeskade og for- frysning bør der søges læ. Der bruges kropsvarme for at opvarme den skadede le- gemsdel. En nedkølet hånd holdes op i armhulen. En frossen fod kan placeres på maven af en ledsager. Man skal ikke gnubbe el- ler massere frosen væv, da det kan forværre skaden. Optøet væv fryser forholds- vis nemt, og bør derfor be- skyttes under hjemturen. Efter en alvorligere overfla- disk forfrysning bør sund- hedsvæsenet kontaktes. Dyb forfrysning En dyb forfrysning er en al- vorlig tilstand, der kan re- sultere i tab af væv eller le- gemsdele. Tidlig opdagelse af en overfladisk frostskade, og behandling af denne er vig- tig for at undgå de dybe for- frysninger. Ved tegn til en dyb frost- skade ses, at huden bliver hvid, hård og fastbundet til de underliggende muskler, led eller knogler. Hvis ska- den omfatter et led, vil led- bevægelse være nedsat eller umulig. Der kan i begyndel- sen af nedkølingen være smerter, der aftager indtil vævet bliver følelsesløst. Hvis vævet tør op, vil der være stærke smerter. Førstehjælp af de dybe forfrysninger består i at hindre optøning, såfremt der ikke går dage inden ho- spitalsbehandling bliver mulig. Hvis det er nogenlun- de sikkert, at legemsdele ik- ke fryser igen, og kan være under relativt sterile for- hold, eller en mulig hospi- talsbehandling ligger dage fremme, kan optøning udfø- res. Gentagne dybe forfrys- ninger af en legemsdel, vil resultere i større vævstab, end opretholdelse af ned- frysningen indtil sikker læ og hjælp er mulig. En optøet legemsdel skal ikke være vægtbærende. En person med for nyligt optøet fødder, skal således transporteres til byen. Optøningen foreta- ges ved, at nedsænke le- gemsdelen i 40-42 grader varmt vand, indtil så vidt mulig almindelig hudfarve opnås. Under eller efter dyb frostskade kontaktes syge- huset altid. Almen nedkøling Ved almen nedkøling, kaldet hypotermi, falder den dybe kropstemperatur under de normale 36-37 grader. Ofte vil nedkølingen ned- sætte personens dømme- kraft og opmærksomhed, således at tilstanden ikke opdages, eller behandles utilstrækkeligt. Personen kan komme ind i en ond cir- kel med ligegyldighed, inak- tivetet og yderligere nedkøl- ing. Kroppens forsvarsmeka- nismer: Kroppen reagerer på nedkøling ved, at nedsæt- te blodtilførslen til huden og senere til de dybere væv i arme og ben. Blodgennemlø- bet til arme og ben kan ved dyb nedkøling falde til min- dre en 1/10 af det sædvanlige hos en varm person i hvile. Resultatet er at temperatu- ren i hud, arme og ben fal- der. Kroppens forsvarsmeka- nisme er at overlade arme og ben til kulden, for at kunne holde de livsvigtige indre or- ganer, som for eksempel hjertet, varme. Det er af af- gørende betydning, at re- spektere denne mekanisme ved genopvarmningen, da en pludselig åbning af blod- kredsløbet til arme og ben, kan medføre, at det kolde blod, der når de indre orga- ner, resulterer i livstruende situationer. Lettere nedkøling Lettere nedkøling, hvor kroppens kernetemperatur holder sig over 35 grader, vi- ser sig ved, at der kommer kulderystelser, som person- en er i stand til at under- trykke. Personen oplever kuldefornemmelse, besvær med at udføre kontrollerede håndbevægelser, som forek- sempel at stryge en tænd- stik, samt bliver mut og sløv. Pulsen og vejrtræk- ningshyppigheden øges. På grund af den psykiske sløvhed er det muligt, at per- sonen ikke reagerer hen- sigstmæssigt på faresigna- lerne. Eventuelle ledsagere må på den nedkøledes vegne så foretage de nødvendige tiltag. Personen bør snarest fin- de læ og varme. Vådt tøj skal om muligt udskiftes med no- get tørt og varmende. Den lettere nedkølede person bør udføre aktive kropsbevægel- ser for at øge kropstempera- turen. Om muligt kan per- sonen indtage varme suk- kerholdige drikke. Dyb nedkøling Hypotermi, hvor kernetem- peraturen sænker sig under de 35 grader, viser sig ved udtalt træthed, forvirring og eventuelt benægtelse af situationens alvor. Person- en får ukontrollable kulde- rystelser, der ved yderligere fald i temperaturen kan gå over i muskelstivhed. Talen bliver sløret, og personen kan få besvær med at kon- trollere kropsbevægelser, såsom at kunne gå uden at snuble. Forvirringen kan blive så udtalt, at den nedkølede op- lever sig selv i helt andre rammer end den kolde vir- kelighed. Overlevende kan berette om, hvordan de pludselig troede, at befinde sig på en palmestrand. Disse vrangforestillinger kan må- ske forklare nogle af de til- fælde, hvor stærkt nedkøle- de trækker alt tøjet af umid- delbart før dødens indtræ- den. Når temperaturen falder til omkring 31 grader ind- træder der oftest bevidstløs- hed og senere går hjertet i stå. Selv om den nedkølede persons hjerte går i stå, er det vigtigt, at søge hospitals- hjælp, da hjertestop som føl- ge af nedkøling i visse tilfæl- de ikke får en dødelig ud- gang. Afkølingsforsøg med per- soner i 15 grader varmt vand, viser ikke hurtigere afkøling af personer, der har drukket alkohol. Men alko- holpåvirkede har et sænket opmærksomhedsniveau og påvirket situationsfornem- melse, hvilket forstærkes ved afkøling, og kan få det dødelige forløb, der er al- mindelig kendt. Ved behandling af dyb nedkøling bør kuldeudsæt- telsen afbrydes, ved at finde eller skabe læ og lune omgi- velser. Den hypotermiske person skal behandles med forsigtighed, for at undgå at kroppens forsvarsmekanis- me mod kulde brydes. Så- fremt tøjet tages af, med henblik på at erstatte be- klædningen med noget tør- rere eller lunere, gøres det ved at bevæge arme og ben mindst muligt, eventuelt skæres tøjet af. Dybt nedkølede personer behandles bedst på et hospi- tal, men hvis et sådan ikke kan nås indenfor en dag startes genopvarmningen. Personen lægges på et tæppe, som vikles om ham, så det danner en pose om- kring ben og krop op til arm- hulerne. Armene lægges ned langs kroppen uden på det første tæpper. Hvis armene blev lagt direkte på kroppen og dækket med et tæppe, vil- le den for hurtige opvarm- ning af armenes hud, kunne resultere i at blodomløbet til armene blev drastisk forø- get, hvilket ville medføre overløb af meget koldt blod til de livsvigtige indre orga- ner. Omkring armene, der lig- ger på det første tæppe, og overkroppen slås der yderli- gere et tæppe om, så kun an- sigtet er frit. Om muligt lægges der aluminiumsfolie, der findes i en ANNA-livred- ningstaske, eller plastikfolie mellem personen og tæppet, idet det vil nedsætte strå- lings- og fordampningsvar- metabet. Varme sukkerhol- dige drikke tilbydes såfremt personen er ved fuld be- vidsthed, og ikke har besvær med at synke. Hvis der er lokale frost- skader, behandles disse først efter hypotermien er ophævet. Det er vigtigt for behandlingens resultat, at hypotermien opdages på et tidlig tidspunkt, og da den nedkølede oftest ikke opfat- ter situationens alvor, må ledsagerne stole på tegn og symptomer, ikke selve per- sonen. På termometer Ved vindstille Ved 5 m/sek Vtd 10 m/sek Ved 15 m/sek 0 0 -5 -15 -18 -10 -10 -21 -30 -34 -20 -20 -34 -44 -49 -30 -30 -46 -59 -65 Tabellen angiver de kuldegrader man oplever ved forskellige vindhastigheder. En termome- tertemperatur på -10 vil ved 10 m/sek opleves som -30 grader Celsius.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.