Atuagagdliutit - 09.12.1993, Qupperneq 12

PEQQINNISSAQ
i

Kuldeskader
Af lægestuderende Efa Olsen
Issimik ajoqusernerit timip ilaani qerussornernik pilersitsisarput timilu nillernerulersit-
tarlugu. Qerunneq annertussuseqartarpoq silap qanoq nillertiginera qanorlu anorlertigine-
ra apeqqutaallutik. Inuup qerussortup qanoq sivisutigisumik silamiissimanera aamma
apeqqutaasarpoq. Sila kiatsillugu silaannaap isugutassusaa aalajangiisuulluinnartarpoq.
Inummut tunngasut eqqaassagutsigit taava atisat anorrimit pitarneqarsinnaanngissusiat
oqussusaallu apeqqutaalluinnarput. Atisat masassimatillutik oqorunnaartarput.
Kuldeskader omfatter lokale forfrysninger og almen nedkøling med fald i kropstemperatu-
ren. En kuldeskades omfang afhænger af temperaturen, den tid er person er udsat for kulde
og vindstyrken. Luftfugtigheden spiller en rolle ved plusgrader. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Kuldeskader omfatter loka-
le forfrysninger og almen
nedkøling med fald i krops-
temperaturen. En kuldeska-
des omfang afhænger af
temperaturen, den tid er
person er udsat for kulde og
vindstyrken. Luftfugtighe-
den spiller en rolle ved plus-
grader.
Af forhold omkring selve
personen, er blandt andet
tøjets vindbrydende og isole-
rende effekt. Den isolerende
effekt af tøjet aftager dra-
stisk, når det bliver vådt.
Eksempler på dette er set
ved rensdyrjægere uden
regntøj, der er omkommet i
blæsende regnvejr.
Lokale kuldeskader
Legemsdele, der har en stor
afkølingsoverflade i forhold
til deres vævsmængde, spe-
cielt fingre, tæer, ører og
næse, er særlig udsatte for
nedkøling.
Lettere lokale kuldepå-
virkning: Ved lettere lokal
kuldeskader, der typisk om-
fatter en fingerspids eller en
tå, svulmer vævet op, bliver
ømt og hårdt. Eventuelt
kommer der blålig misfarv-
ning. Der kan i de næste 3-6
uger være en snurren, prik-
ken eller følelsesløshed som
følge af en lettere nervepå-
virkning. Disse gener for-
svinder oftest uden behand-
ling.
Halsbetændelse
I forbindelse med en forkølel-
se kan viruset også sætte sig i
mandlerne. Ved halsbetændel-
se har man ondt i halsen, især
når man synker, og man kan få
feber, men sjældent over 38,5.
Man har rød hals, men ingen
belægninger.
Da det drejer sig om et vi-
rus, er der ikke meget at stille
op, men da man er lettere
svækket, har bakterierne
nemmer ved at mangfoldiggø-
re sig, og får man høj feber og
bliver meget utilpads bør man
gå til læge for at få penicillin.
I forbindelse med en halsbe-
tændelse er der ofte folk, som
ønsker at få fjernet mandler el-
ler polypper, specielt hos børn,
fordi man får færre halsbetæn-
delser uden disse. Men da det
er et operativt indgreb, og da
polypper og mandler i sig selv
er et forsvar mod bakterier øn-
sker lægerne ikke at fjerne
dem, med mindre man har haft
tre til fem pencillinkrævende
hals- eller mellemørebetæn-
delser om året.
Men nogle polypper eller
mandler kan være hyperakti-
ve, så de giver gener i sig selv.
I disse tilfælde er det værd at
tale med lægen om at få dem
fjernet.
I meget sjældne tilfælde ud-
vikler en halsbetændelse sig
til gigtfeber - og er altså en
efterrekation på en betændel-
se, ofte i halsen.
Giftfeber sætter sig i led og
i hjerteklapperne, men er en
sjælden tilstand efter at peni-
cillin er blevet indført. Men da
risikoen er til stede, er det
nødvendigt at gå til læge for at
få penicillin, hvis man i længe-
re tid har haft høj feber i for-
bindelse med halsbetændelse.
Overfladisk forfrysning
Ved de egentlige forfrysnin-
ger opstår der iskrystaller i
vævet. Forfrysninger opde-
les i 2 grupper: overfladiske
og dybe.
Den overfladiske forfrys-
ning, der typisk omfatter
ansigt, ører, hænder eller
fødder, viser sig ved et hvidt,
hårdt område. Forfrysnin-
gen kan bevæges over de un-
derliggende muskler, led el-
ler knogler. Der kan i begyn-
delsen af en forfrysning fø-
les smerte, der senere kan
forandre sig til en lokal kul-
defornemmelse eller følel-
sesløshed.
Ved behandling af en let-
tere lokal kuldeskade og for-
frysning bør der søges læ.
Der bruges kropsvarme for
at opvarme den skadede le-
gemsdel. En nedkølet hånd
holdes op i armhulen. En
frossen fod kan placeres på
maven af en ledsager.
Man skal ikke gnubbe el-
ler massere frosen væv, da
det kan forværre skaden.
Optøet væv fryser forholds-
vis nemt, og bør derfor be-
skyttes under hjemturen.
Efter en alvorligere overfla-
disk forfrysning bør sund-
hedsvæsenet kontaktes.
Dyb forfrysning
En dyb forfrysning er en al-
vorlig tilstand, der kan re-
sultere i tab af væv eller le-
gemsdele.
Tidlig opdagelse af en
overfladisk frostskade, og
behandling af denne er vig-
tig for at undgå de dybe for-
frysninger.
Ved tegn til en dyb frost-
skade ses, at huden bliver
hvid, hård og fastbundet til
de underliggende muskler,
led eller knogler. Hvis ska-
den omfatter et led, vil led-
bevægelse være nedsat eller
umulig. Der kan i begyndel-
sen af nedkølingen være
smerter, der aftager indtil
vævet bliver følelsesløst.
Hvis vævet tør op, vil der
være stærke smerter.
Førstehjælp af de dybe
forfrysninger består i at
hindre optøning, såfremt
der ikke går dage inden ho-
spitalsbehandling bliver
mulig. Hvis det er nogenlun-
de sikkert, at legemsdele ik-
ke fryser igen, og kan være
under relativt sterile for-
hold, eller en mulig hospi-
talsbehandling ligger dage
fremme, kan optøning udfø-
res.
Gentagne dybe forfrys-
ninger af en legemsdel, vil
resultere i større vævstab,
end opretholdelse af ned-
frysningen indtil sikker læ
og hjælp er mulig. En optøet
legemsdel skal ikke være
vægtbærende. En person
med for nyligt optøet fødder,
skal således transporteres
til byen. Optøningen foreta-
ges ved, at nedsænke le-
gemsdelen i 40-42 grader
varmt vand, indtil så vidt
mulig almindelig hudfarve
opnås. Under eller efter dyb
frostskade kontaktes syge-
huset altid.
Almen nedkøling
Ved almen nedkøling, kaldet
hypotermi, falder den dybe
kropstemperatur under de
normale 36-37 grader.
Ofte vil nedkølingen ned-
sætte personens dømme-
kraft og opmærksomhed,
således at tilstanden ikke
opdages, eller behandles
utilstrækkeligt. Personen
kan komme ind i en ond cir-
kel med ligegyldighed, inak-
tivetet og yderligere nedkøl-
ing.
Kroppens forsvarsmeka-
nismer: Kroppen reagerer
på nedkøling ved, at nedsæt-
te blodtilførslen til huden og
senere til de dybere væv i
arme og ben. Blodgennemlø-
bet til arme og ben kan ved
dyb nedkøling falde til min-
dre en 1/10 af det sædvanlige
hos en varm person i hvile.
Resultatet er at temperatu-
ren i hud, arme og ben fal-
der.
Kroppens forsvarsmeka-
nisme er at overlade arme og
ben til kulden, for at kunne
holde de livsvigtige indre or-
ganer, som for eksempel
hjertet, varme. Det er af af-
gørende betydning, at re-
spektere denne mekanisme
ved genopvarmningen, da
en pludselig åbning af blod-
kredsløbet til arme og ben,
kan medføre, at det kolde
blod, der når de indre orga-
ner, resulterer i livstruende
situationer.
Lettere nedkøling
Lettere nedkøling, hvor
kroppens kernetemperatur
holder sig over 35 grader, vi-
ser sig ved, at der kommer
kulderystelser, som person-
en er i stand til at under-
trykke. Personen oplever
kuldefornemmelse, besvær
med at udføre kontrollerede
håndbevægelser, som forek-
sempel at stryge en tænd-
stik, samt bliver mut og
sløv. Pulsen og vejrtræk-
ningshyppigheden øges.
På grund af den psykiske
sløvhed er det muligt, at per-
sonen ikke reagerer hen-
sigstmæssigt på faresigna-
lerne. Eventuelle ledsagere
må på den nedkøledes vegne
så foretage de nødvendige
tiltag.
Personen bør snarest fin-
de læ og varme. Vådt tøj skal
om muligt udskiftes med no-
get tørt og varmende. Den
lettere nedkølede person bør
udføre aktive kropsbevægel-
ser for at øge kropstempera-
turen. Om muligt kan per-
sonen indtage varme suk-
kerholdige drikke.
Dyb nedkøling
Hypotermi, hvor kernetem-
peraturen sænker sig under
de 35 grader, viser sig ved
udtalt træthed, forvirring
og eventuelt benægtelse af
situationens alvor. Person-
en får ukontrollable kulde-
rystelser, der ved yderligere
fald i temperaturen kan gå
over i muskelstivhed. Talen
bliver sløret, og personen
kan få besvær med at kon-
trollere kropsbevægelser,
såsom at kunne gå uden at
snuble.
Forvirringen kan blive så
udtalt, at den nedkølede op-
lever sig selv i helt andre
rammer end den kolde vir-
kelighed. Overlevende kan
berette om, hvordan de
pludselig troede, at befinde
sig på en palmestrand. Disse
vrangforestillinger kan må-
ske forklare nogle af de til-
fælde, hvor stærkt nedkøle-
de trækker alt tøjet af umid-
delbart før dødens indtræ-
den.
Når temperaturen falder
til omkring 31 grader ind-
træder der oftest bevidstløs-
hed og senere går hjertet i
stå. Selv om den nedkølede
persons hjerte går i stå, er
det vigtigt, at søge hospitals-
hjælp, da hjertestop som føl-
ge af nedkøling i visse tilfæl-
de ikke får en dødelig ud-
gang.
Afkølingsforsøg med per-
soner i 15 grader varmt
vand, viser ikke hurtigere
afkøling af personer, der har
drukket alkohol. Men alko-
holpåvirkede har et sænket
opmærksomhedsniveau og
påvirket situationsfornem-
melse, hvilket forstærkes
ved afkøling, og kan få det
dødelige forløb, der er al-
mindelig kendt.
Ved behandling af dyb
nedkøling bør kuldeudsæt-
telsen afbrydes, ved at finde
eller skabe læ og lune omgi-
velser. Den hypotermiske
person skal behandles med
forsigtighed, for at undgå at
kroppens forsvarsmekanis-
me mod kulde brydes. Så-
fremt tøjet tages af, med
henblik på at erstatte be-
klædningen med noget tør-
rere eller lunere, gøres det
ved at bevæge arme og ben
mindst muligt, eventuelt
skæres tøjet af.
Dybt nedkølede personer
behandles bedst på et hospi-
tal, men hvis et sådan ikke
kan nås indenfor en dag
startes genopvarmningen.
Personen lægges på et
tæppe, som vikles om ham,
så det danner en pose om-
kring ben og krop op til arm-
hulerne. Armene lægges ned
langs kroppen uden på det
første tæpper. Hvis armene
blev lagt direkte på kroppen
og dækket med et tæppe, vil-
le den for hurtige opvarm-
ning af armenes hud, kunne
resultere i at blodomløbet til
armene blev drastisk forø-
get, hvilket ville medføre
overløb af meget koldt blod
til de livsvigtige indre orga-
ner.
Omkring armene, der lig-
ger på det første tæppe, og
overkroppen slås der yderli-
gere et tæppe om, så kun an-
sigtet er frit. Om muligt
lægges der aluminiumsfolie,
der findes i en ANNA-livred-
ningstaske, eller plastikfolie
mellem personen og tæppet,
idet det vil nedsætte strå-
lings- og fordampningsvar-
metabet. Varme sukkerhol-
dige drikke tilbydes såfremt
personen er ved fuld be-
vidsthed, og ikke har besvær
med at synke.
Hvis der er lokale frost-
skader, behandles disse
først efter hypotermien er
ophævet. Det er vigtigt for
behandlingens resultat, at
hypotermien opdages på et
tidlig tidspunkt, og da den
nedkølede oftest ikke opfat-
ter situationens alvor, må
ledsagerne stole på tegn og
symptomer, ikke selve per-
sonen.
På termometer Ved vindstille Ved 5 m/sek Vtd 10 m/sek Ved 15 m/sek
0 0 -5 -15 -18
-10 -10 -21 -30 -34
-20 -20 -34 -44 -49
-30 -30 -46 -59 -65
Tabellen angiver de kuldegrader man oplever ved forskellige vindhastigheder. En termome-
tertemperatur på -10 vil ved 10 m/sek opleves som -30 grader Celsius.