Atuagagdliutit - 06.09.1994, Side 4

Nr. 68 • 1994

Decentralisering
Af: Henrik Lund
Samfundet præges ligesom mennesket af fortiden. Op-
væksten, milieuet, forældrenes og skolens meninger be-
stemmer afgørende en persones holdninger. Når vi iagt-
tager kendte i vores nære omverden, så spørger vi os tit,
hvordan var det egentligt med hans/hendes forældre. Tit
mener vi, at personen sikkert vil være på en bestemt
måde, fordi familien nu altid har været sådan.
Denne betragtningsmåde forekommer os naturligt og
fornuftigt, når vi har med mennesker at gøre.
Desværre bliver det meget sværere at anlægge de sam-
me synspunkter, når vi ønsker at udforske det samfund,
som omgiver os. Kun vanskeligt kan man overføre erfa-
ringer fra vores nære, lille verden til noget uhåndterligt
noget som »samfundet omkring os«. Og naturligvis kan
man let begå fejl.
Men alligevel, det er et godt udgangspunkt. Mange
problemer bliver anskuelige, når de overføres til vores
egen erfaringsverden.
Vigtigst af alt er dog, at vi skal huske, at samfundet
formes af mennesker og at samfundet skal tjene menne-
skene. Derfor er fortiden afgørende, fordi den har formet
os,- og Dem, som »bestemmer« over vores samfund i dag.
PENGEi/PAPIR
2. september 1994
AKTIER OG OBLIGATIONER
Udvalgte aktier, noteret pr. 2. september 1994
Den Danske Bank 321-323
Unibank 242-244
Grønlandsbanken 225-229
Novo 595-597
Dansk Luftfart 5225-5250
Store Nord 555-560
Cartsberg B 256-259
Vejledende afkast ved obligationsinvesteringer:
Papirtype: Afkastniveau efter 40% skat
Statsobligationer kort løbetid 2 - 5 år 6.00%
Statsobligationer mellemlange 6-11 år 5.76%
Pengemarkedrelateret realkreditobligation 4,53%
6% real kredit udløb 2026 6.23%
Information om aktier og obligationer kan dagligt læses i Grønlands-
bankens SystemErhverv. Information og rådgivning kan tillige
indhentes hos din sædvanlige bankrådgiver, eller bankens likviditetsaf-
deling.
VEJLEDENDE RENTESATSER
Indlån:
Flexkonto (CheckkontaKassekredit):
Saldo Over kr. 20.000
Saldo under kr. 20.000
Saldo under kr. 5.000
Konto 200 (indlån på anfordringsvilkår):
Saldo over kr. 500.000
Saldo under kr. 500.000
Saldo under kr. 200.000
2,0% af hele saldoen
0,50% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
4,75% af hele saldoen
2,50% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
Udlån:
Flexkonto 10,25%
Studielån m. garanti fra Gr.Hjmst 7,25%
UDVALGTE VALUTAKURSER PR 02.09.94
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 622,20 606,65 636,65 620,00
DEM 394,67 390,32 398,57 393,32
SEK 80,83 77,70 81,95 80,43
NOK 90,14 87,00 91,25 89,75
CAD 445,95 440,15 480,15 452,95
JPY 6,2408 6,0308 6,3568 6,2178
Gebyr for køb/salg af kontant valuta
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0%
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp.
Valutakurser m.v. oplyses tillige dagligt i
Telefonservice.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
DKK 30.00
min. DKK 150.00
DKK 50,00
Grønlandsbankens
________________________________________________
GRØNLANDSPOSTEN
Samfundet forændres hurtigt og vi ændrer os med det.
Men det er umuligt at betragte forældre og familien, for
at lære noget, fordi samfundet nu engang er en helhed.
Vi kan kun støtte os til vores minder,- og de er alminde-
ligvis en dårlig vejleder, fordi vi har glemt så meget eller
fordi det vi mindes, umærkeligt er omformet, forandret
og oyerført eller fortolket til en ny sandhed. Nutiden er
stærkest.
Når man så hævder, at Grønland oprindeligt blev
fjernstyret og at styrelsen var i lang tid stærkt centrali-
stisk, så opfatter vi sjældent disse udsagn korrekt og som
noget virkeligt. Derfor bør man forsøge i ens egen hver-
dag at finde ud af, hvad det ville betyde for os, hvis for
os væsentlige beslutninger blev truffet langt fra det sted,
hvor vi bor,- og hvis beslutninger ovenikøbet træffes af
personer, som hverken kender os eller vores by og som vi
ikke kan snakke med.
Grønland har i 1979 med hjemmestyrets indførelse
betrådt vejen til selvstændighed. Men nye love ændrer
ikke menneskene fra den ene dag til den anden. Selv de
personer, som var stærke forkæmpere for alt det nye,
bærer deres med sig. Nye ting skal have lov til at vokse.
Frihed og selvstændighed er ikke noget, man får tildelt,
det er noget, man dagligt må stræbe efter at få og at
beholde.
Under hjemmestyrediskussionen taltes meget om de-
centralisering. Alle var enige om, at det burde man indfø-
re og kun få turde spørge, hvorfor man skulle decentrali-
sere og færre endnu hvordan det skulle gøres.
Decentraliseringsprocessen har indtil for nogle år si-
den bygget på betænkningen fra udvalget vedrørende
byrde- og opgavefordelingen i Grønland. Betænkningen
er fra 1973 og indeholder mange interessante oplysnin-
ger og forslag.
Når vi går ud fra, at vores samfund er til vores skyld,
når vi går ud fra, at vi skal opbygge vores egen økonomi
og gøre os uafhængige af tilskud og hjælp udover det, vi
selv har bedt om, så skasl vi holde fast ved, at decentrali-
serng er, vi ønsker, fordi vi alle selv vil bestemme over
voresforhold i det omfang, vi magter det og i det om-
fang,det ikke går ud over andre i vores samfund.
Decentraliserng er et middel til at forbedre udnyttel-
sen af samfundets ressourcer, til at effektivisere, til at nå
bedre resultater. Derfor skal vi decentalisere i det om-
MEDDELELSE
Konsulentformidlingen/KIS, der hører under Fiske-
ridirektoratet, Grønlands Hjemmestyre, reducerer i
løbet af september 1994 antallet af kontorer til to
beliggende i henholdsvis Dulissat og Qaqortoq, hvor-
fra KIS fremover vil yde og formidle rådgivning til
fiskere og andre med tilknytning til fiskerierhvervet i
Grønland.
Konsulentformidlinqen/KIS-s opgaver er bl.a.:
— rådgivning i forbindelse med køb, modernise-
ring og reparation af fiskefartøjer
- udarbejdelse af skitseprojekter, doklister m.v.
- indhentning og vurdering af tilbud fra værfter og
andre reparatører
— udarbejdelse af havarirapporter
— tilsyn under værftsophold
- formidling af eventuel ekstern konsulentbistand
Endvidere udgiver Konsulentformidlingen/KIS »RE-
KOMMANDATIONER FOR FISKEFARTØJER I
GRØNLAND« indeholdende anbefalinger vedrøren-
de bygning af glasfiberfartøjer, isforstærkning af
stålfartøjer, installation af motorer og hydraulik m.v.,
hvilke rekommandationer, der supplerer myndig-
hedskravene.på relevante områder, kan erhverves
ved henvendelse til KIS-s hovedkontor. KlS-kontorer-
ne i Nuuk, Sisimiut og Aasiaat lukkes i løbet af
september 1994, og sagerne overføres til nyoprettet
hovedkontor i Dulissat.
Fra 1. oktober 1994 vil Konsulentformidlingen/KIS
være at finde på følgende adresser:
KIS/Konsulentformidlingen
Hovedkontoret
Postboks 190, 3952 Dulissat
Tlf. 4 43 00 . Fax 4 43 02
KIS/Konsulentformidlingen
Regionalkontor for Syd- og Østgrønland
Postboks 523, 3920 Qaqortoq
Tlf. 3 84 90 . Fax 3 83 70
Regionalkontoret i Qaqortoq vil indtil videre være
bemandet med en fartøjskonsulent, som med bi-
stand fra hovedkontoret vil betjene Syd- og Østgrøn-
land, og hovedkontoret i Dulissat vil blive bemandet
med fem fartøjskonsulenter, som ved rejsevirksom-
hed vil betjene den øvrige del af landet.
fang, det er økonomisk fordelagtigt og vi skal påtage os
medansvaret for samfundets udvikling, fordi vi er med-
ansvarlige for, at helheden fungerer på bedste måde.
Princippet om, at alle afgørelser, som kan træffes lo-
kalt, også bør træffes lokalt, er en af de helt afgørende
grundpiller for vores demokratiske livsform. Hver gang,
vi ikke kan leve op til at klare vores egne problemer og
vi sender »sorte Per« videre, ofrer vi noget af vores selv-
stændighed og lukker dermed op for et nyt (?) kolonisty-
re.
Derfor skal vi ikke vælge lette gennemveje. Vi må
acceptere decentralisering, lokalstyre og alle de farer
derved. Frihed, fornuft og demkrati kan nu engang ikke
leve uden fare for at vi taber disse goder.
Når vi holder os disse synspunkter efterretteligt, så må
vi også erkende, at decentralisering forudsætter en klar
menneskelig holdning og beslutsomhed.
Vi ved, at vi alle mere eller mindre er vokset op under
samfundsforhold, hvor fjernstyring og afhængighed var
reglen. Derfor er det meget svært for den første genera-
tion grønlandske politikere altid at holde fast ved prin-
cipperrne. I menneskelig sammenhæng betyder decen-
tralisering og lokalstyre for mange politikere, at man af
egen fri vilje må afgive noget af sin nyvundne magtfuld-
kommenhed. Man skal afstå fra at manipulere, belønne
medløbere og straffe fjender, tværtimod skal man hjælpe
og fremme selvstænighed og ualhænginghed.
Det er store krav. Sådanne krav kan ikke opfylde, men
i det omfang, borgerne vil være indstillet på at arbejde
med på at bygge et fri samfund op, kan vi nærme os
idealerne.
I det oprindelige grønlandske samfund bestod en tradi-
tion for decentralisering og at den enkelte påtog sig an-
svaret for gruppen eller »helheden«.
Denne tradition kan vi finde mange eksempler for ved
at betragte vores gamle skikke og regler. Årsagen til en
sådan tradition finder vi i de naturgivne forudsætninger.
For at overleve var vi nødt til at arbejde sammen på den
bedste og mest effektive måde. Denne kendsgernig bør vi
ikke glemme i nutiden.
Vores by- og bygdesamfund er trods den moderne tek-
nik fortsat isolerede små verdener, som er selvforsynen-
de i høj grad. Der er store afstande at overvinde for at
komme fra sted til sted. De lokale forhold afviger meget
fra hinanden.
Derfor kan generelle regler ikke altid anvendes fornuf-
tigt alle steder. I det hele taget er det meget svært at
finde fællesregler, som kan anvendes fra Thule til Na-
nortalik.
Den grønlandske natur, de geografiske forudsætnin-
ger taler stærkt for en decentralisering. Dertil kommer,
at de menneskelige erfaringer, som er vundet i syd, ikke
bare kan anvendes mod nord. Der kræveds for meget af
de personer, som skal sidde f.eks. i Nuuk, hvis man
derfra skal administrere alt.
Hvis samfundets ressourcer skal udnyttes optimalt,
må man anvende styringsredskaber, som passer til for-
holdende. Derfor betinger vores grønlandske forhold, at
der decentraliseres. Gør vi noget andet, vil vi arbejde
uøkonomisk, spilde ressourcer. Tvungen ensretning for
magtens eller nemhedens skyld kan lette forvaltningens
byrder og tilfredsstille de fås magtbegær, men så forspil-
des meget af de særlige lokale muligheder.
Hvis man skal drive et samfund, som satser på decen-
tralisering, kræves større bevidsthed af de ledende, stør-
re selvstændighed af alle og først og fremmest en altid
fornyet vilje til at tjene samfundsinteresserne. For os i
Grønland er det en mulighed for at indpasse vores gamle
traditioner i et moderne samfund!
A R K T I I S
ISPECIEL SLÆDEHUNDSFODERl
extruderet - med 30% fedt
Intet andet hundefoder giver slædehundene et så højt
udnytteligt energiindhold. Dette i forbindelse med vore
meget lave priser gør ARKTIS til det absolut bedste
tilbud på højkvalitetsfoder til hårdtarbejdende
slædehunde.
ARKTIS indeholder IKKE soyaprotein
Vi er specialister i levering til
Grønland.
Ring, skriv eller fax efter nær-;
mere oplysninger om
ARKTIS samt prisliste.
SKYTTENS hundefoder
Tingvej 44, DK-9380 Vestbjerg
Tlf. 98 29 66 21, Fax 98 29 60 41
SKYTTEN's har i næsten 25 år fremstillet højkvalitetsfoder til hunde og vore
produkter eksporteres idag til mange lande.