Atuagagdliutit - 13.12.1994, Blaðsíða 2

2
Nr. 96 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Storbranden i Sisimiut må
ikke gå ud over de unge
Brandårsagen er ikke enestående, og der findes mange lignende brandfælder
i Grønland. Men der er ingen regler på området!
Paatsooqatigiinnerit allallu pissutsit patsisigalugit AG ikuallannersuarmit assinik ilanngus-
sisinnaanngilaq. Qujanartumilli LIL-fotoqarallartillugu Sisimiulla TV-a ikuallannersuarmit
ilanngussigallartillugu ikuallarnersuup annertussusaa matumani takusinnaavarput.
Som følge af nogle misforståelser og uheldige omstændigheder er det desværre endnu ikke
lykkedes AG at få billeder fra selve branden. Men takket være LIL-Foto og Sisimiut TV's s-
pændende reportage på selve branddagen kan vi her give et indtiyk af storbrandens voldsom-
hed.
NUUK(JB) Det var en halo-
gen-lampe, en kraftig u-
dendørs projektør, der satte
ild på bygge- og anlægssko-
len, der i torsdags brændte
ned til grunden. Lampen var
fastgjort i sin holder på gav-
Rosmarasmus tænker tilbage til sin
barndoms jul
len i den vestlige ende af
skolen, hvorfra den belyste
terrænet. Den er af sig selv
drejet ind imod træværket
og har antændt det.
Med storbranden i Sisimi-
ut har skoleledelsen og ad-
ministratorerne i K.I.I.P. fået
et alvorligt problem. Små
500 elever og kursister skul-
le frekventere skolen i 1995,
og dem skal der nu skaffes
plads til på en sådan måde,
at de rent uddannelsesmæs-
sigt ikke bliver hæmmet af
den ødelæggende brand.
En ting er nemlig sikkert
her midt i det kaos, som
branden efterlader: - Det må
ikke gå ud over kvaliteten af
uddannelserne indenfor om-
rådet!
Sådan hedder det i alt fald
i en pressemeddelelse, der
er udsendt fra fungerende
vicedirektør, Bodil Karlshøj
Poulsen, K.I.I.P., og forstan-
der Jokum Møller fra byg-
ge- og anlægsskolen.
Intet overblik
Selvom skolen stort set
brændte ned grunden, blev
en stor del af dens papirer
og det centrale EDB-net-
værk reddet. Det samme
gælder kostbart udstyr fra
diverse værksteder.
Men overblik er der ikke
noget af. Her få dage efter
branden er der ingen, der
ved, hvordan problemerne
skal løses. Sent i går ankom
et hold forsikringsfolk fra
Kgl. Brand i Danmark for i
de kommende dage at gen-
nemgå brandtomten og
fremkomme med et første
skøn over skadernes om-
fang. Når konsekvenserne af
branden er helt afklaret, skal
landsstyret drøfte en genop-
bygning.
Indtil en ny bygge- og an-
lægsskole står klar, skal ud-
dannelses- og studiebehovet
imødekommes på anden vis.
Allerede nu er der luftet fle-
re ideer, og der har været til-
bud fra både Grønland og
Danmark. Men endnu fore-
ligger ingen konkrete for-
slag.
Kangerlussuaq
Det skulle da lige være A-
tassuts resolutte opfordring
til hjemmestyret dagen efter
branden, hvor partiforman-
den, Daniel Skifte, i en pres-
semeddelelse redegjorde for
partiets forslag om at anven-
de amerikanernes efterladte
bygninger i Kangerlussuaq.
Her er der efter Atassuts op-
lysninger rigeligt med både
værksteder, klasselokaler og
indkvartering.
- På grund af den centrale
placering i forhold til Sisi-
miut ville lærergruppen med
et minimum af afsavn til fa-
milien kunne fortsætte deres
arbejde med at uddanne de
unge i bygge- og anlægsud-
dannelserne. De kan vælge
at flytte til Kangerlussuaq i
den pågældende periode, el-
ler de kan udstationeres med
gode muligheder for hyppi-
ge besøg derhjemme.
Bodil Karlshøj Poulsen
fortæller til AG, at der fra
Kangerlussuaq allerede er
kommet et tilbud om husly,
og der er også kommet til-
bud fra danske tekniske sko-
ler og fra Jern- og Metalsko-
len i Nuuk om at rumme
nogle af uddannelserne.
- Men vi vil forsøge at be-
holde så meget som muligt
her i kommunen, siger byg-
ge- og anlægsskolens for-
stander, Jokum Møller. - Det
er netop her i byen vi har
vore lærere og hele vort til-
hørsforhold, og vi føler, at
vi får lettest ved at løse den-
ne opgave, hvis vi løser den
så samlet som muligt.
- Vi har aldrig tidligere
haft så mange aktiviteter,
som dem, der er planlagt for
1995, fortsætter Jokum Møl-
ler. - Der skal gennemføres
mellem 35.000 og 40.000
undervisningstimer, og der
er taget en række helt nye
kursusemner ind, som vi al-
drig tidligere har beskæfti-
get os med. Det er emner
som mesteruddannelse for
mestre og formænd, det er
en prospektoruddannelse
(stensamlere - red.), og det
er for eksempel landings-
banekurser - altsammen ak-
tuelle ting, der skal ruste det
grønlandske arbejdsmarked
i konkurrencen om de nye
og store opgaver i fremti-
den.
Elever i januar
Helt konkret arbejdes der i
øjeblikket på en plan for de
elever og lærlinge, der skul-
le have været indkaldt til
skolen i januar 1995. Det
drejer sig om STI-lærlinge
indenfor tømrer/snedker-,
VVS- og malerområderne,
der skal på brancheskoleop-
hold II, og det drejer sig om
forkursister til Teknisk Assi-
stentuddannelsen og mel-
lemtekniske uddannelser
samt elever på Teknisk As-
sistent-uddannelsen.
- Der skal ikke gås på
kompromis med disse elever
og med kvaliten i uddannel-
serne, siger både Jokum
Møller og Bodil Karlshøj
Poulsen. En plan for disse e-
lever vil blive udsendt 1. ja-
o o

.m
sass -ævi
Marasmus og Pinngu kommer hjem med huen.
- Se, Pinngu og jeg har fundet en hue
- Det er jo en nissehue, vis den til Rosmarasmus
- i kommer lige som
kakaoen er klar
- Prøv at se far
- Det er jo min fars gamle nisse hue
- Vi bliver nødt til at holde julefest
nuar 1995.
Ekstra penge
- Får I ekstra bevillinger fra
Hjemmestyret til at klare
opgaven for?
- Ærlig talt, så kan vi ikke
sige noget som helst om alt
det her i øjeblikket, svarer
Jokum Møller. - Vi ved ikke
engang, om det bliver nød-
vendigt med ekstra penge,
men det kan naturligvis
være.
- Først og fremmest skal
vi orientere landstyremed-
lem Marianne Jensen, som
netop er vendt tilbage fra
Danmark, dernæst skal vi
have en melding fra Kgl.
Brand, og i samarbejde med
landsstyret skal vi så gå i
gang med at løse opgaven.
Men lige nu ved vi simpelt-
hen ikke noget.
Branden
Det overrasker mange, at
branden blev så omfattende,
når den tilsyneladende blev
opdaget meget tidligt. Sko-
lens pedel forsøgte i første
omgang at forhindre en e-
gentlig brand, da han opda-
gede, hvad halogenlampen
var ved at sætte i gang. Alli-
gevel blev brandvæsenet til-
kaldt, og da der indvendigt i
bygningen ikke var tegn på
brand, koncentrerede man
slukningsarbejdet om det
udvendige omkring gavlen.
For sent blev man klar o-
ver, at ilden i det skjulte
havde vandret ind over lof-
tet, og her fik den så alvor-
ligt fat, at slukningsarbejdet
ikke fik synderlig betydning
for bygningerne. Brandvæs-
enet forsøgte at standse il-
dens fremstormen ved at
søge foran den, men hver
gang, brandfolkene brød ind
på loftet, var den der allere-
de.
På trods af den overrum-
plende hurtige brandudvik-
ling blev der ydet en stor
redningsindsats, som betød,
at meget værdifuldt udstyr
og vigtige papirer blev red-
det.
Regler for store lamper
Brandårsagen i Sisimiut er
ikke enestående. Såvidt AG
er informeret startede en
brand i vodbinderiet i Nuuk
for år tilbage på præcis sam-
me måde, og i Paamiut ken-
der man til den samme
brandårsag. Også i Danmark
kendes problemet med var-
mestrålingen fra de store
lamper, og her anvendes de
nu ikke mere direkte på
bygninger.
Med dette som udgangs-
punkt tales der i dag i byg-
gekredse om, at der bør la-
ves regler for anvendelsen
af store lamper ved bygnin-
ger og byggerier. Alene i
Nuuk kan man på en enkelt
rundtur registrere adskillige
lignende brandfælder, der -
når uheldet er ude - kan
komme til at koste både
menneskeliv og store mate-
riale skader.
Bygge- og anlægsskolen i
Sisimiut er forsikret for 59
millioner kroner. Den er
bygget i to etaper, hvoraf
den første, fløj A og B, stod
færdig i 1977 og den anden,
fløj C, stod klar i 1978. Sko-
len, der er på 5.500 kvadrat-
meter, er den eneste uddan-
nelsesinstitution i Grønland
- foruden handelskolen i
Qaqortoq - der er bygget til
sit formål.