Atuagagdliutit - 13.12.1994, Blaðsíða 17

Nr. 96 • 1994
17
£u.Cljt'Cljpc/é/CL
GRØNLANDSPOSTEN
Meerassaa-
jartinneq
Angutip peersaata aqqutai
kipillugit meerartaarsin-
naajunnaartinneqartarnera
qanoq qularnaatsigisinnaa-
va? Alapernaatsoq.
An gut meerartaarsinnaa-
junnaarsinniarlugu pilak-
kaannni peersap aqqutai
marluk kipineqartarpoq,
taamaalillunilu peersap uu-
masuarai issunniit quup aq-
qutaanut ingerlaqqissin-
naajunnaartarput.
Taamaalillunilu aamma
angutip ineraangami peer-
saa uumasuaqqanit angune-
qarsinnaajunnaartarpoq,
an gullu naartutitsisinnaa-
junnaartarluni.
Kisiannili pilatsinnermiit
sivisulaartumik peersap aq-
qutaa uumasuaaraarunneq
ajorpoq. Taamaammallu
angut usuup puuanik atui-
gallartariaqartarluni. Angu-
tip suliaritinnerminit qaam-
matit pingasut qaangiunne-
rini misissorneqarnissaa
innnersuunneqarpoq.
Peersani uumasuaraaru-
tivissimappat meerartaar-
sinnaajunnaarsimassaaq.
Kisiannili qaqutigooraluar-
tumik peersap aqqutaa nu-
taamik taarserneqarsinnaa-
sarpoq, taamaalillunilu
angut meerartaarsinnaaqqi-
lertarluni. Taamaakkaluar-
torli oqaatigineqarsinnaa-
voq taamatut suliaritinneq
100 procentip missaanni qu-
larnaatsigisinnaasoq.
Sterilisering
Hvor sikker anses en mand-
lig sterilisering for at være?
Nysgerrig.
Ved sterilisering af mænd
overskæres de to sædledere,
så der ikke mere kan komme
sædceller fra testiklerne og
op i urinrøret.
Derved kan manden ikke
have sædceller i den væske,
som afgår fra penis, når han
får ludløsning, og han kan
ikke mere befrugte en kvin-
de.
Der går nogen tid efter
operationen, før sædveje er
helt renset for sædceller.
Derfor skal der stadig bru-
ges prævention i en vis tid.
Man anbefaler, at manden
får undersøgt en sædprøve
tre måneder efter indgrebet.
Er den fri for sædceller , er
han blevet steril. Men i me-
get sjældne tilfælde kan der
senere dannes en ny kanal
for sædcellerne, så sterilise-
ringen ophæves. Men ind-
grebet må dog siges at være
næsten 100 procent sikkert.
Isigaarsineq
Arnaavunga piffissamilu si-
visuatsiaami unnukkut isi-
gaarsisarsim allunga. Aler-
sersuit iluaqutaaneq ajor-
put. Aama ingerlaarnera
ajoquteqarsimasinnaava?
Pisuttuartarpunga, cykki-
lertarpunga assullu timer-
sortarlunga.
67-inik ukiulik.
Nalinginnaasumik isigaar-
sinermut peqqutaasarpoq
isikkat aammik annikippal-
laamik isikkat aqqusaarne-
qartarnerat. Kisiannili nap-
paammik peqquteqartaria-
qartanngilaq. Ilaatigummi
utoqqasaanerusut inuusun-
nerusunit isigaarsianeru-
sarput. Aamma pujortarne-
rup isikkat kissassusaat
annikillisissinnaasarpaa,
taamaammallu pujortarna-
veersaartariaqarputit. Ti-
mersorneq iluaqutaasarpoq,
taamaammallu ingerlatiin-
naruk. Kisianni aatsaat na-
korsamit misissortikkuit
isikkavit aammik aqqusaar-
neqartarnera nappaammik
peqquteqarsimanersoq paa-
sisinnaavat.
Nassaaq
Iisartakkanik naartuna-
veersaatinik piniarluni na-
korsiaraanni nakorsap mis-
issuinermini paasisinnaa-
vaa arlaannik utsuit iluan-
nut mangutsisoqarsimane-
ra? 15-inik ukiulik.
Naamik, aatsaat mangutaq
amunngitsoorsimagaanni
paasisaqarsinnaavoq.
Hittegods
Hvis man skal tillæge og ha-
ve p-piller, kern han så se ved
sin undersøgelse, at man
har ført en pind op i skeden ?
15-årig pige.
Nej, kun hvis du har glemt
pinden derinde.
N
U
U
P
K
O
M
M
U
N
E
A
Nuup Kommunea søger
Socialrådgiver
til Handicapafsnittet
Til Nuup Kommunea's omsorgsaf-
deling indenfor handicapafsnittet
er en stilling ledig til besættelse
snarest muligt eller efter nærmere
aftale, 40 timer ugentligt.
Stillingen er placeret i kommunens
børnehandicapområde med refe:
rence til afdelingslederen.
Nuup Kommunea's handicapkon-
sulent er koordinator på området.
Det er Nuup Kommunea's mål-
sætning på området at:
- sikre de pågældende en tilværel-
se så nær det normale som mu-
ligt under hensyn til handicap-
pets art og omfang.
Arbejdsopgaver er følgende:
Socialrådgiveren skal varetage/
udvikle selvstændig sagsbehand-
ling omkring børn med vidtgåen-
de handicap, som er omfattet af
Landstingsforordning nr. 3 af 20.
oktober 1983 om hjælp til personer
med vidtgående fysisk og/eller
psykisk handicap.
Stillingen indebærer yderligere, at
du skal kunne arbejde i et tæt
team, med andre sagsbehandlere
og handicapkonsulenten, samt
kunne yde støtte/vejledning til
bøm/unge og deres familier.
Arbejdet er meget alsidigt, og om-
fatter alt indenfor det sociale om-
råde.
Kvalifikationer.
- du har et godt kendskab til det
sociale område, evt. specialviden
indenfor handicapområdet med
børn/unge
- du har lyst og interesse til at syn-
liggøre og videreudvikle kommu-
nens tilbud til handicappede og
deres pårørende
- du har erfaring med administra-
tivt arbejde
- du kan inddrage samarbejdspart-
nere i en aktiv og motiverende
arbejdsform
- du kan træffe beslutninger - også
i pressede situationer
- du er åben og samarbejdsvillig
- du har humoristisk sans
- du er dobbeltsproget
Vi kan tilbyde dig:
- udfordrende arbejdsplads, med
mulighed for indflydelse på egne
opgaver og kommende struktur-
ændringer
- en kommune, der vægter det
tværfaglige samarbejde og koor-
dinering i indsatsen overfor de
handicappedes vilkår, højt
- en positiv og engageret arbejds-
plads
- flextidsordning
Ansættelse og aflønning sker i
henhold til tjenestemandslignende
vilkår.
Der vil til stillingen kunne anvises
personalebolig, for hvilken der be-
tales depositum, husleje m.v. efter
de til enhver tid på stedet gælden-
de regler. Der ma dog påregnes
lang ventetid på anvisning af bolig
på grund af boligsitutationen i
Nuup kommunea.
Nærmere oplysninger om stillin-
gen kan fås ved henvendelse til
handicapkonsulent Joan Boli, tlf.
2 33 77 lokal 380.
Ansøgning mærket stillingsop-
slagsnr. 55/94 med oplysning om
uddannelse og tidligere beskæfti-
gelse bilagt kopi af eksamensbevi-
ser og evt. anbefalinger skal være
Løn- og Personaleafdelingen i
hænde senest den 30. december
1994.
Nuup Kommunea
Løn- og Personaleafdelingen
Postbox 1005.3900 Nuuk
Misilittagallit
ajuimginnerupput
Arnaavunga 40-t tungaanut
ingerlasoq, ukiullu marlus-
suit avissimareersoq. Arnat
aviisitigut oqaluttuaraanga-
ta nukappissanit im min nit
m eeraan erugaa tsiartunik
atoqateqartarlutik paasineq
ajorpakka.
Angutinik inuusuttuaq-
qanik pissarsisinnaanerlu-
nga takuniaannarlugu arfi-
nillit 15-it 22-illu akornanni
ukiullit ilisarisimalerpakka.
Tamaasa atoqatigisar-
pakkka, imatorsuarli soqu-
tiginanngillat. Illakuluttar-
put meerarpaluttaqalutillu;
kisiannimi imaassinnaavoq
taamaattarnerat am anit al-
lanit nuannarineqartartoq.
Naamik, uanga inersima-
suulluartut nuannarineru-
akka. Ileqqorissaartuusar-
put aammalu atoqateqar-
nissaminnut pikkorinneru-
sarlutik. Massakkullu angut
45-nik ukiulik inooqatigaa-
ra. T.R.
Ikinngutima uattuili utoq-
qaatigisut isumaqatigilluin-
narpaatsit. Niviarsissanaa,
an gu tit misilittagaqarluar-
tut salliutittarniarsigit!
Erfaren mand god
at gæste
Jeg er en kvinde sidst i
30’eme, der har været skilt
i et par år. Jeg forstod ikke
rigtigt de kvinder, som for-
tælleri aviserne, at de kom-
mer sammen med en dreng,
der kun er halvt så gammel
som de selv.
Men drevet af nysgerrig-
hed og for at se, om jeg sta-
dig kunne få fat i nogle unge
fyre, lærte jeg seks mellem
15 og 22 at kende.
Jeg har haft sex med dem
alle, og det er bestemt ikke
noget særligt. De fniser og
er barnlige; men det er må-
ske det, som tiltrækker så-
dan nogle damer.
Nej, må jeg bede om virke-
ligt voksne mænd. De opfø-
rer sig mere fornuftigt, oger
både bedre og mere frække
til det seksuelle. Nu har jeg
slået mig til ro med en ven
på 45 år. T.R.
Mine jævnaldrende venner
giver dig fuldstændig ret.
Hold jer til os modne mænd,
piger!
Mikigaluarpal-
luunniit ajunngilaq
Arnaq inertikkumallugu
angut qanoq usuttutigisari-
aqarpa? inaassutsiminik
oqaatiginnikkumanngitsoq
Nunarsuarmi usuit minner-
saat ilisimanngilluinnarpa-
ra; kisianni qanorluunniit
angut usukitsigigaluarpat
arnamik inertitsisinnaavoq.
Inernermi pilerneq ajorpoq
utsuup ilorpiaani, pilersar-
lunili usuusamit oqaasat
minnerit naapiflissa akor-
nanniittumit.
Arnap inertarneranut
usuup pingaaruteqanngin-
neranut aamma ersiutaavoq
arnat arnaqatigiittartut im-
minnut inertilluarsinnaa-
sarmata, tamattami nalun-
ngilarput usoqanngitsut.
Assaqarpulli oqaqarlutillu,
unali pingaarnersaavoq; ar-
nap malugissusaanik ilisi-
maarinnittuugamik.
N
U
u
p
K
O
M
M
U
N
E
A
Nuup Kommunea pissarsiorpoq
SOCIALRÅDGIVERIMIK
Innarluutilinnut immikkoortoqarfimmut
Nuup Kommuneata isumaginnin-
nermut immikkoortoqarfiani so-
cialrådgiveritut atorfik sapinngisa-
mik piaamerpaamik imaluunniit
erseqqinnerusumik isumaqatigiis-
suteqarnikkut sulilersussamik
inuttassarsiomeqarpoq sap. akun-
neranut akunnemi 40-ni sulisartus-
samik.
Atorfik kommunip meeqqanut in-
narluutilinnut immikkoortoqarfia-
ni inissisimavoq, immikkoortoqar-
fimmi pisortamut akisussaassuse-
qarluni.
Nuup Kommuneata innarluutilin-
nut siunnersortaa immikkoorto-
qarfimmi tassani aaqqissuussisuu-
voq.
Nuup Kommuneata tamatumani
anguniagarai:
- innarluuteqartup sapinngisamik
nalinginnaanerpaamik inuune-
qamissaa qulakkiissallugu, innar-
luutip suussusaa annertussusaalu
eqqarsaatigalugit.
Suliassat makkuussapput:
Socialrådgiverip isumagissavaa/
ineriartortissavaa meeqqat anner-
tuumik innarluutillit namminer-
sortumik sullittamissaat, Inuit ti-
mimikkut aamma/imaluunniit tar-
nimikkut annertuumik innarluutil-
lit ikiomeqartamissaat pillugu
Inatsisartut peqqussutaanni nr. 3-
mi 20. oktober 1983-imeersumi pi-
neqartut.
Aammattaaq atorfiup imarivaa qa-
nimut suleqatigiissuni sulisinnaa- .
nissat, sagsbehandlerit allat innar-
luutilinnullu siunnersorti suleqati-
galugit, kiisalu meeqqanut/inuu-
suttunut taakkualu ilaqutaannut
tapersersuisinnaanissat/najoqqu-
tassiorsinnaanissat.
Suliat tamatigoortorujussuupput,
imaralugillu inunnik isumaginnin-
nerup iluani suliassat tamat.
Piginnaassusissat:
- inunnik isumaginninnermik ilisi-
masaqarluarputit, immaqalu
meeqqat/inuusuttut innarluutillit
immikkut ilisimasaqarfigalugit
- kommunip innarluutilinnut ta-
makkualu ilaqutaannut neqeroo-
rutaanik saqqummilersitsinissa-
mut ineriartortitseqqinnissamullu
piumassuseqarputit soqutiginnil-
- allaffissomikkut suliassanik misi-
littagaqarputit suleqatigisat pi-
moorullugu piumassuseqartumil-
lu suleriaatsimut isertissinnaava-
tit
- aalajangiisinnaassuseqarputit -
aamma ulapaarfiup nalaani
- ammasuuvutit suleqatikkuminar-
tuullutillu
- qiimasuuvutit
- marluinnik oqaaseqarputit
Neqeroorutigisinnaavagut:
- suliffik unammilligassartalik, nam-
mineq sulianut aaqqissugaanerul-
lu allanngortinneqarnissaani sun-
niuteqamissamut periarfissalik
- kommuni, innarluutillit atugassa-
risaanik suliniuteqamermini sam-
misaqarfiit akimorlugit suleqati-
giinnissamik aaqqissuussinissa-
millu pingaartitsilluinnartoq
- suliffik pitsaasoq tunniusimasor-
lu
- piffissat suliffiit nikerartut
Atorfinitsitaaneq akissarsiaqarti-
taanerlu pissapput tjenestemandit
atugassarisaannut assingusut naa-
pertorlugit.
Atorfimmut atasumik inissaqartit-
sisoqarpoq maleruagassat qaqugu-
mulluunniit atuuttut malillugit
siumut akiliummut, ineqamermut
il.il. akiliiffigineqartartussamik.
Inissiamilli tunineqamissamut
utaqqinissaq naatsorsuutigineqass-
aaq kommunimi inissaaleqineq
pissutigalugu.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik
paasiniaasoqarsinnaavoq innarluu-
tilinnut siunnersortimut Joan Boll-
imut, tlf. nr. 2 33 77 lokal 380-imut
saaffiginnilluni.
Qinnuteqaat inuttassarsiukkap
normuanik 55/94-imik ilisamaa-
serlugu ilinniagaqarsimanermut
siusinnerusukkullu suliffigisimasa-
nik paasissufissartalik soraarum-
meersimanermut uppemarsaatit
nuutinneqamerannik oqaaseqaa-
taasinnaasunillu imalik Akissarsia-
lerinermut Sulisoqamermullu im-
mikkoortoqarfimmut anngutereer-
simassaaq kingusinnerpaamik 30.
december 1994.
Nuup Kommunea
Akissarsialerinermut
Sulisoqamermullu
immikkoortoqarfik
Postbox 1005.3900 Nuuk