Atuagagdliutit - 13.12.1994, Blaðsíða 11

Nr. 96 • 1994
11
GRØNLANDSPOSTEN
Zink-imut tunngasut suli ingerlapput
Platinova-p Citronen Fjord-imi qillerinissamut pilersaarutini annertooq 1995-imi nangeqqissavaa
NUUK(KK) - Kalaallit/ca-
nadamiut ilisimasassarsior-
toqarfia Platinova A/S suli
zinkimik ujarlernissani so-
qutigilluarpaa.
Ingerlatseqatigiiffik,
Namminersornerullutik O-
qartussat piginneqataaffigi-
saat, Kalaallit Nunaanni su-
miiffinni marlunni zinkimik
misissuititsiniarpoq.
Ilaatigullu ingerlatseqati-
giiffiup pilersaarutaannut
ilaavoq Nuummi zinkimik
akuiaaviliornissaq, aammalu
ilaatigut Platinova Citronen
Fjord-imi Peary Land-imiit-
tumi zinkimik misissuisitsil-
luni qillerititsiniarpoq.
Suliassat marluk taakku
1995-imi nangeqqinneqas-
sapput.
Ippassigami sulisitsisut
peqatigiiffiat Nuummi ataat-
simiititsimmat Platinova-p
direktøria Finn K. Morten-
sen taamatut oqaluttuarpoq.
Akuiaavik soqutigaat
- Piffissami matumani inger-
latseqatigiiffissuaq nunanit
assigiinngitsunit pigineqar-
toq, Nuummi zinkimik akui-
aaviliornissamik pilersaaru-
titsinnik soqutiginnittoq Pla-
tinova-p attaveqaateqarfi-
gaa, Finn. K. Mortensen o-
qarpoq.
Platinova-p tunngaviliisu-
ata siulersuisunilu siulitaa-
suata canadamiup, Robert
A. Gannicott-ip novemberi-
mi suliniut ingerlatseqati-
giiffimmut tassunga takutis-
simavaa.
Ingerlatseqatigiiffissuup
pilersaarut misissorluareera-
miuk decemberip aallartin-
nerani Nuummi zinkimik a-
kuiaaviliornissamut, 3 milli-
arder kroninik naleqartus-
samut aamma Utoqqarmiut
Kangerluarsunnguani in-
naallagissiorfiup allineqar-
nissaanut, 850 millioner
kroninik naleqartussamut
suliniutaasit pillugit ersarin-
nerusunik paasitinneqarnis-
sani kissaatigisimavaa.
- Platinova suliffissuullu
pineqartup attaveqarnerat
aallaavigalugu Nuummi su-
liassap atorfippassuarnik pi-
lersitsisussap piviusunngort-
inneqamissaata paasinarsi-
nissaanut suli siusippallaar-
poq, Finn K. Mortensen o-
qarpoq.
Neriuutaasut
Nuummi zinkimik akuiaa-
viliornissamut pilersaarutit
saqqummiunneqarmata pivi-
usunngortussatut emgerluni
ilimagineqalerpoq.
1993-imi aasakkut Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sat suliassaqarfiinik sineris-
samut nutseriniarlutik pi-
lersaaruteqalermata Naalak-
kersuisunut siulittaasoq Lars
Emil Johansen-ip kommu-
nalbestyrelsi tuppallersarpaa
zinkimik akuiaaviliassat i-
nunnut 300-nut suliffissa-
qartitsilerumaartoq.
Taamaakkaluartoq ullu-
mikkut neriuutaasut noqqil-
lassimaarfigineqalersimap-
put.
Finn K. Mortensen-ip at-
taveqarfigisartik nutaaq suli-
niutip suli ingerlaneranut
uppernarsaatitut tikkuarpaa,
naak Nuummi zinkimik a-
kuiaaviliornissap piviusun-
ngortinneqarnissaa upper-
narsarsinnaanngikkaluarlu-
gu-
Namminersornerullutik
Oqartussat suliniummut mil-
liarderpassuarnik nalilim-
mut ilinniartariaqakkatik i-
linniarsimalereerpaat.
Massakkullu Platinova-p
suliassarilerpaa aningaasali-
isussanik, akuiaaviliornissa-
mut peqataarusuttunik nas-
saarniarnissani.
Massakkut suliaq Platino-
va-mut tunniunneqarsima-
lerpoq.
Zinkimik ujarlerneq
Sulilu Citronen Fjord-imi,
avannaarsuani Peary Land-
imiittumi suliaq alla ingerla-
voq.
Frederikck E. Hyde Fjord-
imiit Citronen Fjord-ip tu-
ngaanut 10 kilometerinik i-
sorartussusilimmi zinkimik
aqerluminermillu nassaarto-
qarsimavoq.
Ukiup tulliani qillerinis-
samut pilersaarutit, martsip
naanerani aallartinneqartus-
sat Platinova-p piareersa-
reerpai.
Julimi ikummatissat qille-
rutissallu Thule Air Base-
miit imaåtigut assartorneqa-
reerput, kingusinnerusuk-
kullu Citronen Fjord-imut
timmisartuunneqartussaap-
put.
1995-imi julimi atortussat
allat umiarsuakkut Citronen
Fjord-imut assartorneqartu-
issaapput. Umiarsuaq taanna
1995/96-imi ukiuunerani ka-
ngerlummi sikkussaasussaa-
voq, qillerinerillu ingerlan-
neqarnerini aallaavittut ator-
tussaalluni.
Russit sakkutuuisa imarsi-
ortut umiarsuaat sakkussa-
killisaanerup nassatarisaanik
akikitsumik pisiarineqarsin-
naanngorsimasoq suliassa-
mut tassunga piukkunneqar-
poq.
Qillikkat 43-t
1995-imi qillerinissat augus-
timi qillerisut killiffianniit
nanginneqassapput. Piffis-
saq sivikitsunnguaq atorlugu
aasaanerani 43-nik qilleriso-
qarsimavoq, taakkulu katil-
lugit 9.600 meteriupput.
Aasap ingerlanerani Plati-
nova-p qillerisartuisa nuna 3
kilometerinik isorartussusil-
ik angumeraat, 1995-illu i-
ngerlanerani sinneruttut 7
kilomteriusut, Citronen
Fjord-imiit Frederick E. Hy-
de Fjord-ip tungaanoortut
misissuiffigineqartussaap-
put.
Citronen Fjord-erpiami
qillerinissat upernaap inger-
lanerani ingerlanneqassap-
put, taamaalilluni qillerut
kangerluup sikuanut inis-
sinneqarsinnaassalluni, tas-
sanngaanniillu nunap qaar-
suttavia qillerneqassalluni.
Aatsitassarsiorfik
Citronen Fjord-imi qilleril-
luni misissuinerit inernerig-
allagaanni takuneqarsinnaa-
voq qaqqap 20 millioner
tonsip missaani misissui-
nermi 8 procentit missaanni
zinkeqarsinnaasoq kiisalu 1
procentip missaani aqerlo-
qarsinnaasoq.
Qilleriffiit 300 meterinik
imminnut ungasissusillit mi-
sissuiffiginerini taamatut
paasisaqartoqarpoq.
Kisiannili aatsaat qillerif-
fiit 25 meterinik ungasissu-
silernerisigut aatsitassap an-
nertussuserpiaat paasineqar-
sinnaavoq, tamatumalu ki-
ngornagut aatsitassarsior-
fimmik pilersitsisinnaaneq
aatsaat aalajangemeqarsin-
naalluni.
Taamaammallu suli suli-
assat annertungaatsiarput.
Kisiannili.
Direktør Finn K. Morten-
sen AG-mut oqarpoq Citro-
nen Fjord-imi aatsitassarsi-
orfissaq ukiut sisamaat avil-
lugu qaangiunnerini ammar-
neqarsinnaassasoq - kisian-
nili aatsaat naatsorsuutaasut
tamarmik uppernarsineqa-
reerpata.
Piffissaq sivisunerusoq
isiginiassagaanni pissusissa-
misoornerussaaq.
Made in Greenland
Peary Land-imi aatsitassar-
siorfeqalernissaa aammalu
Nuummi zinkimik akuiaa-
viliortoqarnissaa suli periar-
fissatut isigineqarsinnaap-
put.
Taamaakkaluartorli Finn
K. Mortensen erseqqissaa-
voq Platinova suliniutinik
marlunnik ataatsikkut inger-
lataqartoq.
Suliniutip aappaa aappaa-
nut attuumassuteqanngilaq.
Zinki Peary Land-imi pii-
arneqartoq Kalaallit Nunaa-
ta avataani akuiarneqarsin-
naavoq, kiisalu Nuummi a-
kuiaavik nunanit allanit su-
liakkersorneqarsinnaalluni.
Kalaallit/canadamiut ilisimasassarsiortoqarfiata Platinova A/S-ip Citronen Fjord-imi qillerinerit 1995-imi nangissapput.
Det grønlandsk/canadiske efterforskningsselskab Platinova fortsætter sit boreprogram i Citronen Fjord i 1995. (Ass./Foto:
Platinova).
Zink-gryden er stadig i kog
Platinova fortsætter sit omfattende boreprogram i Citronen Fjord i 1995
NUUK(KK) - Det grøn-
landsk/canadiske efterforsk-
ningsselskab Platinova A/S
holder stadig zink-gryden i
kog.
Selskabet, der har Grøn-
lands Hjemmestyre som
med-aktionær, har zink på
programmet to steder i
Grønland.
Dels arbejder selskabet
med planer om at etablere et
zinkraffinaderi i Nuuk, og
dels borer Platinova efter
zink omkring Citronen
Fjord i Peary Land.
Begge aktiviteter fortsæt-
ter i 1995.
Det fortalte Platinovas di-
rektør Finn K. Mortensen
forleden på et møde i ar-
bejdsgiverforeningen i
Nuuk.
Ny interesse for
raffinaderiet
- Platinova er i denne tid i
kontakt med et stort interna-
tionalt selskab, som har vist
interesse for vore planer om
et zinkraffinaderi i Nuuk, si-
ger Finn K. Mortensen.
Platinovas stifter og be-
styrelsesformand, canadie-
ren Robert A. Gannicott har
i november præsenteret pro-
jektet for selskabet.
Efter en nærlæsning bad
det internationale selskab i
begyndelsen af december
om yderligere informationer
om projektet, som omhand-
ler etableringen af et zin-
kraffinaderi i Nuuk til tre
milliarder kroner og en ud-
videlse af vandkraftværket i
Buksefjorden til 850 millio-
ner kroner.
- Om denne kontakt mel-
lem Platinova og det inter-
nationale selskab kan føre til
en virkeliggørelse af pro-
jketet med sine mange ar-
bejdspladser i Nuuk, er alt
for tidligt at vurdere, siger
Finn K. Mortensen.
Forventningerne
Da planerne om et zinkraffi-
naderi i Nuuk blev præsen-
teret, fremstod de hurtig
som en lysende realitet.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen beroligede i
sommeren 1993 med hen-
visning til de 300 arbejds-
pladser på et zinkraffinaderi
kommunalbestyrelsen i
Nuuk, som var bekymret for
hjemmestyrets omfattende
udflytningsplaner fra hoved-
staden til byerne på kysten.
I dag er forventningerne
skruet ned på et klart lavere
blus.
Finn K. Mortensen peger
på den nye kontakt som et
bevis på, at projektet stadig
lever, selv om han ikke kan
udstede en garanti på virke-
liggørelsen af et zinkraffina-
deri i Nuuk.
Grønlands Hjemmestyre
har for længst lavet sit
hjemmearbejde omkring
milliard-projektet.
Det er nu op til Platinova
at finde de investorer, som
vil være med til at byge raf-
finaderiet.
Bolden er spillet over på
Platinovas banehalvdel.
Zink på boret
Det er den også i Citronen
Fjord i det nordligste Peary
Land.
Her er der på en 10 kilo-
meter strækning fra Freder-
ick E. Hyde Fjord tværs o-
ver Citronen Fjord til bag-
landet fundet en mineralfo-
rekomst med zink og lidt
bly.
Platinova har allerede
gjort klar til næste års bore-
program, som starter i slut-
ningen af marts.
Brændstof og boreudstyr
blev i juli sejlet til Thule Air
Base, hvorfra det senere
skal flyves ud til Citronen
Fjord.
I juli 1995 skal et skib sej-
le til Citronen Fjord med y-
derligere udstyr. Dette skib
bliver indefrosset i fjorden i
vinteren 1995/96, hvor det
skal tjene som base for det
fortsatte boreprogram.
Et russisk flådefartøj, bil-
ligt til salg i disse nedrust-
ningstider, er på tale til den-
ne opgave.
43 borehuller
Boreprogrammet i 1995
fortsætter, hvor boremand-
skabet slap i august. Da var
der i løbet af en kort, men
hektisk sommer blevet boret
43 huller på i alt 9.600 me-
ter.
I sommeren løb nåede
Platinovas mandskab bore-
programmet for de tre kilo-
meter i baglandet, og i 1995
skal de resterende syv kilo-
meter fra Citronen Fjord til
Frederick E. Hyde Fjord ef-
terforskes.
På selve Citronen Fjord
foregår boringerne i løbet af
foråret, så boremaskinen
kan stå på fjord-isen og bore
ned til grundfjeldet.
Mine - eller ej
De foreløbige undersøgelser
af boreresultaterne i Citro-
nen Fjord viser, at der er en
mineralforekomst på om-
kring 20 millioner tons fjeld
med et anslået lødighed på
otte procent zink og een
procent bly.
Dette resultat er nået ved
at holde 300 meters afstand
mellem borehulerne.
Det kræver imidlertid helt
ned til 25 meters afstand
mellem hullerne at fastslå
tilstedeværelsen af en
malmreserve, som derefter
kan danne baggrund for den
endelige etablering af en mi-
ne.
Der er altså et godt stykke
vej endnu. Og dog.
Direktør Finn K. Morten-
sen siger til AG, at en zink-
mine i Citronen Fjord kan
åbne om 3 1/2 år - hvis alle
forudsætninger falder på
plads som brikker i et pu-
slespil.
En længere tidshorisont
vil nok være mere realistisk.
Made in Greenland
Tanken om en mine i Peary
Land, hvis zink bliver be-
handlet på et raffinaderi i
Nuuk, er altså stadig en mu-
lighed.
Finn K. Mortensen under-
streger dog, at Platinova ar-
bejder parallelt med de to
projekter.
Det ene projekt er ikke af-
hængigt af det andet projekt.
Zink fra Peary Land kan
raffineres udenfor Grønland,
og et raffinaderi i Nuuk kan
få tilført råstoffer fra andre
lande.