Atuagagdliutit - 13.12.1994, Blaðsíða 8

8
Nr. 96 • 1994
/tfajpajpc/é/'u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Akileraaruteqanngitsut
inissaqartittariaqarpoq
Akileraarutinut naalakkersuisoq Emil Abelsen-ip ilaqutariit ikinngutigiillu
akeqanngitsumik ikioqatigiittarnerat mamiaginngilaa
NUUK(KK) - Ullumikkut
nalunaarsorneqanngitsunik
akissarsiorneq Danmarkimi
ileqquulersimavoq.
Torsuusaq qalipanneqas-
sappat biililluunniit iluar-
saanneqassappata imatut a-
perisoqarsinnaavoq: - akili-
gassartaqassava naamilluun-
niit.
Akiligassartaqarsimagaa-
ngata moms akileraarutillu
ilanngunneqartarput. Akili-
gassartaqarsimanngikkaa-
ngali aki naammaattoq isu-
maqatigiissutiginiarneqar-
tarpoq.
Kalaallit Nunaanni nalu-
naarsomeqanngitsunik akis-
sarsiaqartitsilluni sulisitsi-
soqartarpa?
Aalisartut piniartullu Ka-
iaaliaqqami tuniniaanermin-
ni isertitatik nalunaarutigi-
sarpaat? Taxartartup 30 kro-
nit taxameteri ingerlatin-
nagu angallassinermini pis-
sarsiani ukiumoortumik a-
kissarsiaminik nalunaarute-
qarnermini ilannguttarpai?
Akissarsiat nalunaarsu-
gaanngitsut
AG Kalaallit Nunaanni aki-
leraartarnermut naalakker-
suisumut, Emil Abelsen-i-
mut sianerluni apeqquteqar-
poq.
- Kutaa, Emil Abeisen o-
qaluuppat.
- Kutaa, AG-minngaannii-
guna. Nalunaarsorneqan-
ngitsunik akissarsiaqartitsil-
lutit sulisitsisarpit?
- Naamik, taamaaliortan-
ngilluinnarpunga. Uangalu
suliffinnut atatillugu ineqar-
tinneqarama torsuusara qali-
panneqassappat pinngitsoo-
rani akiligassamik takkutto-
qarumaarpoq.
- Kalaallimmi Nunaanni
inuit allat nalunaarsorne-
qanngitsunik akissarsiaqar-
titsillutik sulisitsisarpat?
- Taamaassoraara, Emil
Abeisen oqarpoq.
Ikioqatigiittarpugut
- Suli Kalaallit Nunaanni
immitsinnut susassareqati-
giilluta inuuvugut, Emil A-
belsen oqarpoq. Tamatumat-
taarlu nassatarisaanik ilaqu-
tariit, sanileriit ikinngutigiil-
luartullu imminnut kiffar-
tuuteqatigiittarput paarlaate-
qatigiittarlutillu. Tamatu-
muunakkut inuiaqatigiinnit
allanit allaanerugunanngila-
gut, inuiaqatigiimmi allat
namminneq ileqqutik atorlu-
git allanik aperisaqaqqaal-
lannguaratik ikioqatigiittar-
put.
- Inuit imminnut ikiortar-
simanissaat ilimagaara. Taa-
matullu »ikiuisarneq« nalu-
naarsorneqanngitsunik akis-
sarsiortarnerup ersisaarutigi-
neqarnissaanut tunngavigi-
neqarsinnaanngilaq.
Malitassat ataasiakkaat
AG: - Kalaallit Nunaanni
nalunaarsorneqanngitsunik
akissarsiorneq Akileraartar-
nermut Pisortaqarfimmit i-
lisimaneqarpa?
- Aap, soorunami pisorta-
qarfiup ilisimavaa, politik-
kikkut aqutsisuat Emil A-
belsen oqarpoq.
- Ingerlatseqatigiiffinnik
imaajaasut allatullu ajortuli-
ortut Akileraartarnermut Pi-
sortaqarfimmiit eqqorniar-
neqartarumaarput, kisiannili
erngup aqqutaanik qaartoor-
toqarsimatillugu imaluunniit
biilit aksiliannik kingorler-
mik napisoortoqarsimatillu-
gu innuttaasuni periarfissar-
siorluarsinnaasut pisinnaa-
sartik atorlugu aaqqiiniartar-
nerat nersortaqaara.
- Qamutillit atorlugit qu-
palorarsunniarsinnaanngila-
NUUK(KK) - 1 dag er sort
arbejde blevet en livsstil i
Danmark.
Skal entreen males eller
bilen repareres, lyder sta-
dardspørgsmålet: - Skal det
være med eller uden reg-
ning.
Med regning bliver moms
og afgifter og skatter ført på.
Uden regning snakker man
sig frem til en fornuftig pris.
Bliver der lavet sort arbej-
de i Grønland?
De to folketingsmedlem-
mer Otto Steenholdt og
Hans Pavia Rosing siger i
hvert fald, at de ikke har
fået lavet sort arbejde.
Men hvad så med alle os
andre i Grønland?
Opgiver fiskeren og fan-
geren sine indtægter fra sal-
get på Brædtet? Skriver ta-
xachaufføren de 30 kroner
på selvangivelsen, som han
fik ved at køre uden om ta-
xameteret?
Sort arbejde
AG har ringet til landsstyre-
medlemmet for skatter i
Grønland Emil Abeisen.
- Goddag, det er Emil A-
belsen.
- Goddag, det er fra AG.
Får Du lavet sort arbejde?
- Nej, det gør jeg bestemt
ikke. Nu har jeg jo også tje-
nestebolig, så der skal nok
følge en regning efter en
maling af min entre.
- Får andre lavet sort ar-
bejde i Grønland?
- Det vil jeg gerne tro, si-
ger Emil Abeisen.
Vi hjælper hinanden'
- Vi kommer stadig hinan-
den ved i Grønland, siger E-
mil Abeisen. Det betyder
gut, oqartussaasullu suliniu-
taasa inerneri angusaqarlu-
arfiusariaqarput. Isiginngit-
suusaanngikkutta killiffissat,
suliariniassallugit artornar-
sinnaasut ajornakusoorsin-
naasullu tikittussaavagut.
Aammami allaffimmi inun-
nik, mikisualunnik, soorlu
naatsorsuutini killiffinnik
torluutinillu ujarlersussanik
atorfinitsitsisoqartarnissaa
akisoorujussuanngorsinnaa-
voq.
- Taamaammat tamatu-
munnga taarsiullugu akile-
raartarnermut inatsisit paasi-
uminartut, ullumikkut atuk-
kavut malinniarsariinnassa-
vavut. Kalaallit Nunaanni a-
kileraartarnermut malerua-
gassat ajornarnerulersinne-
også, at der bliver udvekslet
tjenesteydelser eller varer
mellem familier, naboer og
gode venner. I denne retning
adskiller vi os nok ikke fra
alle andre folkeslag, som
ordner sagerne på deres e-
gen facon uden at spørge an-
dre først.
- Jeg vil slet ikke afvise,
at folk hjælper hinanden. Og
netop med »hjælp« som
nøgleordet er der heller in-
gen grund til at mane et
skræmmebillede om sort ar-
bejde frem.
Enkle regler
AG: - Er Skattedirektoratet
opmærksom på sort arbejde
i Grønland?
- Ja, det er direktoratet na-
turligvis, siger dets politiske
leder Emil Abeisen.
- Skattedirektoratet skal
nok slå ned på selskabstøm-
mere og andre platugler,
men jeg har stor beundring
for befolkningens kreativitet
i et forsøg på at få hverda-
gen til at gå på en fornuftig
måde, hvis det er sprunget et
vandrør eller knækket en ba-
gaksel.
- Vi skal ikke skyde spur-
ve med kanoner, og myndig-
hedernes indsats skal stå
mål med resultatet. Ellers
kommer vi nemt ind på
rand-områder, som vil være
mere belastende og bes-
værligt at behandle, end
hvis vi blot lukker øjnene.
Det vil blive alt for dyr en
administration, hvis vi skal
ansætte folk til at gå ned i
detaljen og lede efter kom-
maer og udråbstegn i regn-
skaberne.
- Lad os i stedet bruge de
enkle skatteregler, vi har i
qarnissaat pisariaqanngilaq.
Taamatummi aamma akile-
raartarnermut ministerip Ole
Stavad-ip ukiup ingerlane-
rani tikeraaraminga siun-
nersorpaanga, taassumalu a-
kileraartarnermut inatsisit a-
jornarnerit ilisimalluaqai...
Mamiasunneq?
Taamaanngilarli!
- Nalunaarsorneqanngitsu-
nik sullissinerit arlalissuit
seqerngup tarrilernerani im-
miaarartorusaajutigaluni i-
ngerlanneqartarput, Emil A-
belsen oqarpoq. Inuup ataat-
sip ikiuutigisaa aappaata na-
leqataanik akisarpaa. Inuit
kissarsuutiminnik iluarsaas-
sititsigaangamik tamatu-
munnga taarsiullugu neriar-
dag. Der er ingen grund til
at komplicere skattereglerne
i Grønland mere end højest
nødvendigt. Det råd gav og-
så skatteminister Ole Sta-
vad, da han besøgte mig tid-
ligere på året, og han skulle
jo nok kende til komplicere-
de skatteregler-
Forargelse? Nej, tak!
- Det sorte arbejde foregår
jo meget i det skjulte ved
solnedgang over en kop øl,
siger Emil Abeisen. Den e-
nes tjeneste er den anden
værd. Folk får repareret de-
res komfur og inviterer til
gengæld på en god middag.
AG: - Er Du moralsk for-
arget over den slags ting?
- Ikke spor, siger Emil A-
belsen. Vi skal være
taknemmelig for, at vi i
Grønland har frihed til at
tænke i disse kreative baner.
På denne måde kan vi
måske gøre livet mindre
kompliceret for hinanden
ved lukke paragraffer og lo-
ve og regler, som faktisk
kun er til gene i hverdagen.
- Falder vi i den modsatte
grøft, kan vi risikere at ska-
be et sience fiction-sam-
fund, hvor alle kontrollerer
og anmelder hinanden.
Hverdagen ville blive ulide-
lig, hvis vi havde en stribe
af paragraffer og en hær af
snusere til at kontrollere al
vor gøren og laden.
- Lad os nyde vor frihed
til at mødes over en kop øl
og et skraldrende grin: - Så
klarede vi det på den måde!
Smertegrænse
Ethvert samfund har vel en
smertegrænse for skattetryk,
og når denne tærskel over-
Akileraartarnermut naalak-
kersuisoq Emil Abeisen
Landsstyremedlem for skat-
ter Emil Abeisen (Ass./Foto:
Knud Josefsen).
toqqusisarput.
AG: - Ileqqorissaarnissaq
eqqarsaatigalugu taamatut
iliortut mamiasuutigisarpi-
git?
- Naamerluinnaq, Emil A-
belsen oqarpoq. Qujagiin-
nartariaqartarput Kalaallit
Nunaanni iluaqutaasinnaa-
sunik eqqarsarnissatsinnut
skrides, begynder folk at
blive meget kreative.
Det er sket i Danmark,
hvor sort arbejde er blevet
en livsstil. Også fordi så
mange med forskellige gode
evner er blevet presset ud af
arbejdsmarkedet på grund af
arbejdsløshed og førtidspen-
sion.
AG: - Er vi ved at nå den-
ne smertegrænse i Grønland
med en samlet skattetryk på
over 41 procent?
- Vi mener i Landsstyret,
at grænsen ligger i begyn-
delsen af 40’erne, og vi vil
ikke gå op på et skattetryk
på 45 procent. Det er vort
mål.
Den fæle moms
I Danmark er det store dyr i
åbenbaringen den fæle
moms, som folk undgår at
betale ved at køre uden om
regninger.
I Grønland har vi ingen
moms - endnu.
AG: - Har landsstyret pla-
ner om at lægge moms på
varer og tjenesteydelser?
- Nej, vore omkostninger
er så store i Grønland i for-
hold til Danmark, at vi alle-
rede har en form for moms
på vore varer. Det viser også
den seneste prissammenlig-
ning mellem Danmark og
Grønland, som netop er ble-
vet offentliggjort. Jeg kan
derfor berolige enhver frygt
for indførelse af moms i
Grønland.
- Der skal til gengæld
være flere farver i vort sam-
fund, også andre end den
sorte farve til arbejdet, siger
Emil Abeisen.
qilersorneqarsimannginnat-
ta. Ilaanneeriarluta paragraf-
fit, inatsisit maleruagassallu
ulluinnarni inuunitsinnut ip-
pigusutsitsilersinnaasut mat-
tunnerisut inuunerput ajor-
nannginnerulersisinnaasaru-
narparput.
- Tamannali killup tu-
ngaanut sunniuteqalissappat
inuuneq takorluugaannaasi-
magaluaq atulersinnaavar-
put, inuit tamarmik immin-
nut alapemaarsulerlutik un-
nerluutigisalerpatalu. Para-
grafferpaalussuit tunngavi-
galugit pissusilersornigut ta-
marmik alapernaarsuisunit
nakkutiginiameqalissagalu-
arpata inuuneq nuanniillis-
saqaaq.
- Kiffaanngissuseqarner-
put nuannaarutigalugu im-
miaarartorusaajutigaluta il-
lalaartarlutalu naapeqatigiit-
tamiarta: - Taamaaliorutta
nuannernerussaaq!
Killissarititaq
Inuiaqatigiit suulluunniit a-
kileraartarnikkut sapilerfi-
gisinnaasaminnik killissa-
qarput, killissarititaasorlu
taanna qaangerneqarsin-
naappat inuit nassaassarsior-
sinnaanerat annertuneruler-
tarluni.
Tamanna Danmarkimi a-
tuutilereerpoq, nunamimi
tassani nalunaarsorneqan-
ngitsunik akissarsiorneq na-
linginnaalersimavoq. Tama-
tumunngattaaq peqqutaaqa-
taavoq inuppassuit assigiin-
ngitsunik piginnaaneqarfe-
qaraluarlutik suliffissaaleqi-
neq soraarninngornissallu
tungaanut pisartagaqartar-
neq pissutigalugit sullivin-
nut ingalassimatinneqartar-
nerat.
AG: - Taamatut akileraar-
tarnikkut sapilerfigisinnaa-
satsinnut killiffissarput Ka-
laallit Nunaanni, massakut
41 procent tikillugu akile-
raartalereerluta anguler-
parput?
- Naalakkersuisuni isuma-
qarpugut killissarititaasup
40 procent sinnilaaginnassa-
gaa, aammalu akileraarutit
procentiisa 45-nut qaffan-
nissaat angorusunngilarput.
Tassa anguniagarput taa-
maappoq.
Moms
nuanniilliortitsisarpoq
Danmarkimi nuannarine-
qannginnerpaasoq tassaavoq
momsi, inuillu akiligassiis-
sutinik avaqqutaarinermik-
kut moms akilinngitsoortar-
paat.
Kalaallit Nunaanni mom-
seqanngilagut - suli.
AG: - Naalakkersuisut ni-
oqqutissanik sullissinernillu
momsiliisalernissaminnik
pilersaaruteqarpat ?
- Naamik, Kalaallit Nu-
naanni aningaasartuutigut
Danmarkimut naleqqiullugit
annertoorujussuupput, taa-
maalillutalu nioqqutissat pi-
siarisinnaasagut momsimut
assingusumik peqartareerpa-
vut. Tamannattaaq qanittuk-
kut saqqummersinneqartu-
nik Danmarkip Kalaallit
Nunaatalu akornanni akit
imminnut assersuunneqar-
nerini takuneqarsinnaavoq.
Taamaammallu kikkunnut
tamanut tuppallersaatigissa-
vara Kalaallit Nunaanni
moms atuutsinniarneqan-
ngimmat.
- Kisiannili inuiaqatigii-
usugut nalunaarsorneqan-
ngitsunik akissarsiornermit
allaanerusunik suliffeqaler-
sinnaanerput anguniassavar-
put, Emil Abeisen oqarpoq.
Også plads til sort arbejde
Skatternes landsstyremedlem Emil Abeisen bliver ikke forarget, når familie
og venner hjælper hinanden - uden regning