Atuagagdliutit - 12.01.1995, Side 3

Assagiarsuit - tunisassiat nutaat
Royal Greenland ukiuni marlussunni Qeqertarsuarmi aalisartunit tunitsivigineqartarsimavoq
All. Karen Kleinschmidt
Kitaani, pingaartumik Qeqer-
tarsuup, Sisimiut Nuullu
eqqaanni assagiarsoqarluar-
poq. Qeqertarsuarmi assagi-
arsunniameq misilittagaqarfi-
uneruvoq, aalisartut arlallit
tunisassissanik taakkunannga
aalisamissartik soqutigim-
massuk. Aalisartut Qeqer-
tarsuarmiut 1992-imiilli misi-
leraallutik aalisalersimapput.
Aalisartut Sisimiormiut unga-
sinngitsukkut assagiarsunnia-
lertussaapput.
-Misiliilluni assagiarsunniar-
neq 1992-imi martsinii aprili-
milu ingerlanneqartoq aamma
1993-imilu ukiukkut qimussi-
mit ingerlanneqarpoq, 1994-
imilu februarimi martsimilu
aalisameq snescooterit atorlu-
git ingerlanneqarsimalluni.
Assagiarsunniarluni misiliil-
luni aalisameq 1. juni 1994-
imi aallartittoq nipisanut qas-
sutit atorlugit ingerlanneqar-
poq, Qeqertarsuarmi fabrikki-
mi pisortaq Knud Mølgaard
oqaluttuarpoq, nangillunilu:
-1. juni 1994-imi assagi-
arsunniarluni misileraanerit
pujortuleeqqanik umiatsiaaq-
qanillu ingerlanneqarsimap-
put. Assagiarsuit aasakkut
tunisat uumasarput, ukiukkul-
li tunisat toqungasarlutik,
qaqinneqarniariaraangamim-
mi issimit qiusaramik.
Mannali tikillugu 65 tonsiin-
naat tunineqarsimapput. Naak
uumasunik ilisimatuut oqara-
luartut 2000 tonsit pisari-
neqarsinnaassasut. Canadami
qangalili assagiarsunniarto-
qartarpoq, inuppaalunnik suli-
assaqartitsisutaasumik. Issit-
tup assagiarsuanik Nunatta
Kitaa aamma peqarpoq, ani-
ngaasarsiutissaqqillunilu.
-Namminersomerusut sulias-
saqartitsinermut pisortaqarfi-
gisimasaata, ukiut arlallit
matuma sioma Royal Green-
land-ip Aalisartitsivia Piler-
suisoqarfialu aningaasanik
akuersissuteqarfigisimavaa
assagiarsunniarsinnaanermut
periarfissanik misissueqqullu-
gu. Pullatit koorit suluunnaa-
sat atorlugit misiliineq sumiif-
finni pingasuni pisimavoq,
tassa Qeqertarsuup, Sisimiut
Nuullu eqqaanni, Royal
Greenland-ip pilersaarusiort-
arfiani siunnersorti Jens J.
Kleist oqarpoq.
Piniutigineqartoq suluunnaa-
satut iluseqarpoq pullatitut
atorluni. Japanimit pisuuvoq
saviminernik sineqarluni qas-
Piniutigineqartoq suluunnaasatut iluseqarpoq pullatitut atorluni. Pulla-
taasat immap naqqanut kivitinneqartarput, nataavalu ammarlugu pisat
peerneqartarlutik.
En tejne består afen stålramme, som er betrukket med net. Tejner sættes
på havbunden i rækker og tømmes ved at åbne bunden.
sutaasanillu pooqqalluni. Nig-
artai 70 mm-iupput. Qulaa
ammasuuvoq ammalortumik
assequteqarluni, tassanilu qar-
sorsaqarpoq neqitalinnik. Pul-
lataasat immap naqqanut kivi-
tinneqartarput, nataavalu am-
marlugu pisat peemeqartarlu-
tik.
-Ukioq manna pullataasat
Nuummit pissarsiaraagut aali-
sartunullu agguaallugit. Pulla-
taasanik assagiarsunniameq
maani iluatsinngilaq. Tamatu-
munnga suna peqqutaanerpa.
Imaassinnaavoq ajortumik ne-
qitsersuisameq peqqutaasoq.
Aalisartut ilaasa pullataasat
suli atorpaat, ilaasali taamaa-
tissimallugit, Knud Mølgaard
oqaluttuarpoq.
Tlinisinermi
piumasaqaatit
Assagiarsuit qajannartuupput
mianersuutassaallutillu, ta-
mannalu ilaatigut peqqutaal-
luni tunisinermi piumasaqaa-
tit sakkortupput. Assagiarsuit
mianersuutinngikkaanni ne-
qaata qalipaataa allanngorsin-
naavoq. Assagiarsuit angusal-
luit minnerpaamik 90 mm-
iusut taamaallaat tunineqars-
innaapput. Assagiarsuit 90-
mm-imit mikinerit, amarluit,
aqitsunik qaleruallit, milallit
kiisalu niuusaajamikut aam-
ma assagiarsuit niuusaminnik
arlalinnik amigaatillit tuneq-
qusaanngiliat.
-Aasaq assagiarsuit uumatil-
lugit tunineqamerini, timaat
tamakkerlugit atomeqarsinna-
anngikkaangata igiinname-
qartarput, niuusaat tigutsisaa-
lu kisiisa tunisassiaralugit.
Tunisat amerlasuut aserorsi-
masarput, taamaattumillu af-
faasa missaannaa tunisassiari-
sarlutigit. Assagiarsuit tunisat
tamaasa qeritittarpagut,
Nuummilu Royal Greenland-
imut nassiuttarlutigit fabrikki-
ani tunisassiassanngorlugit,
Knud Mølgaard naggasiivoq.
Assagiarsuit pisarineqaraan-
gamik tunineqamissamik tun-
gaannut sikulersorlugit karsi-
niitinneqartarput. Karsip naq-
qa sikulersomeqartarpoq, si-
kullu plastikkimik qalleme-
qartarlutik, assagiarsuit siku-
mut attuuteqqunagit. Assagi-
arsuit sikumut tunngaguni pi-
aartumik toqussarpoq. Karsi-
mut tattoqisaatsillugit iliorar-
neqartarput, taamaanngippat
kamaatissammata.
Assagiarsuit 65 tons-it tuni-
sassiarineqarsimasut Canada-
mut tunineqarput.
Krabber
- et nyt produkt
Fiskere i Qeqertarsuaq og Sisimiut indhandler krabber til
Royal Greenland
Af Karen Kleinschmidt
Krabber findes i større mæng-
der i Vestgrønland især ved
Qeqertarsuaq, Sisimiut og
Nuuk. Der er høstet flest erfa-
ringer med krabbefiskeri i
Qeqertarsuaq, hvor adskillige
fiskere har været interesseret i
at fiske efter det nye produkt.
Flere fiskere fra Qeqertarsuaq
har været igang med forsøgs-
fiskeriet siden 1992 og fiskere
i Sisimiut er fomylig startet
med krabbefiskeri.
-Forsøgsfiskeri efter krabber,
som varede fra marts til april
1992 og i vinteren 1993 fore-
gik på isen med hundeslæder,
mens vinterfiskeriet i februar
og marts 1994 foregik snesco-
oter. Forsøgsfiskeriet efter
krabber fra den 1. juni 1994
foregik med stenbidergam,
siger Knud Mølgaard,
fabriksleder i Qeqertarsuaq,
og fortsætter:
-I forsøgsfiskeriet fra den 1.
juni 1994 tog krabbefiskeme
ud på krabbefiskeri med num-
merbåde og joller. Krabberne,
der indhandles om sommeren,
er levende, mens krabber der
indhandles om vinteren er
frosne, idet de dør af kulde
lige så snart de tages op.
Men indtil nu er der kun ind-
handlet ca. 65 tons krabber.
Selvom biologer har sagt, at
der kan fanges op til 2000
tons. Ved Canada har der læn-
ge været et vigtigt fiskeri efter
krabber, der beskæftiger man-
ge mennesker. Da den arktisk
krabbe også findes i Vestg-
røn- land, er kommerciel
fiskeri en god mulighed her.
-Hjemmestyrets da-værende
erhvervsdirektorat bevilgede
for nogle år siden penge til
Royal Greenland, Fiskeri og
Forsyning til at undersøge
mulighederne for fiskeri efter
krabber. Undersøgelserne ske-
te i tre udvalgte områder ved
Qeqertarsuaq, Sisimiut og
Nuuk med tejner, siger Jens J.
Kleist, konsulent i Royal Gre-
enlands planlægnings- afde-
ling.
En tejne er et kegleformet
fangstredskab, som fungerer
som en fælde, der oprindeligt
stammer fra Japan. Den består
af en stålramme, som er
betrukket med net. Maskevid-
den er 70 mm. Der er en
åbning på toppen, hvor der
sidder en kugleleje, hvorfra
der hænger kroge med agn.
Tejner sættes i havbunden i
rækker og tømmes ved at
åbne bunden.
-Vi modtog tejner fra Nuuk i
oktober i ar, hvor de blev
uddelt til fiskerne. Krabbefi-
skeriet med tejner er dog ikke
slået igennem her. Vi er ikke
klar over, hvad grunden kan
være. Det kan muligvis skyl-
des forkert agning. Nogle
fiskere bruger stadigvæk tej-
ner, mens andre er holdt op,
fortæller Knud Mølgård.
Krav ved indhandling
Krabber er sårbare og skal
håndteres forsigtigt, og blandt
andet derfor er der strenge
krav til indhandlingen. Krab-
bekød kan misfarves ved for-
kert håndtering. Kun hankrab-
ber på mindst 90 mm, må ind-
handles. Krabber, der måler
mindre end 90 mm, hunkrab-
ber, blødskallede og plettede
krabber samt krabber med
beskadigede ben og krabber
der mangler flere benpar ind-
handles ikke.
-Under sommerfiskeriet i år,
hvor krabberne indhandledes
levende, blev benene og
kløerne produceret og kroppe-
ne kasseret, hvis hele krabben
ikke kunne bruges. Meget af
fangsten er beskadiget, så vi
producerer cirka halvdelen af,
hvad der er indhandlet. De
krabber, vi har fået, er alle
frosset ned og sendt til Royal
Greenlands fabrik i Nuuk,
hvor de produceres videre,
slutter Knud Mølgaard.
Krabberne skal efter fangst
og indtil indhandling opbeva-
res i kasser med is. Der
lægges is i bunden af kassen
med et stykke plast eller lig-
nende over isen, så krabben
ikke er i direkte kontakt med
isen. Hvis krabben er i direkte
berøring med isen dør den
meget hurtigt. De lægges tæt i
kassen, så de undgår at slås.
Hele partiet af krabber på 65
tons er solgt til Canada.
Qeqertarsuarmi misiliilluni assa-
giarsunniarneq siulleq qimussi-
mik pivoq 1992-imi martsimit
aprilimut, Knud Mølgaard oqa-
luttuarpoq.
Ved Qeqertarsuaq varede det
første forsøgsfiskeri efter krabber
fra marts til april 1992, og det
foregik i isen med hundeslæder,
siger Knud Mølgård.
(AssJfoto: Jens Thorin)
Royal Greenland*
Qarsorsat Royal Greenland A/S
Redaktion:
Susanne Kabel, informationschef, ansvh.
Jens Thorin, journalist
Karen Kleinschmidt, journalist
Peter J. Mathiassen, cheftolk
Age Lennert, tolk
Lay-out Nissik Reklame Tryk: Sydtryk
Royal Greenlands informationsafd., Box 1073, 3900 Nuuk
Tlf. +299 2 44 22 Fax +i99 2 49 14
Qarsorsat Royal Greenland A/S
Aaqqissuisut:
Susanne Kabel, tusagassiinermut pisortaq, akis.
Jens Thorin, tusagasiortoq
Karen Kleinschmidt, tusagasiortoq
Peter J. Mathiassen, nutserisuuneq
Age Lennert, nutserisoq
Ilioqqameqarfia: Nissik Reklame Naqitemeqarfia: Sydtryk