Atuagagdliutit - 12.01.1995, Blaðsíða 10

Karsinik
piginnittuuneq
Atammimmit allakkat nalomisitsileraluarput, politiilli uppernarsaapput karsit
Royal Greenland-ip pigisarigai
All. Karen Kleinschmidt
Aalisakkanut karsinik kater-
suiniarneq iluatsilluaqaaq. Ta-
manna assortugassaanngilaq!
Katersuiniamerli inuit ilaan-
nik nalomilersitsilersimavoq
karsit kimit pigineqamersut.
Karsit kilisaatit anorersuartu-
mi katataat qeqertanut ka-
ngerliumanemullu tipinikut
ilumut Royal Greenland A/S-
ip pigisarinerpai? Ujarassiuup
Vie McGregorp Atammimmit
allagaani apeqqut tamanna
sammineqarpoq. Ujarassiooq
Vie McGregor allappoq:
-Nammineerlunga karsit
marlussuit allunaasanut, iga-
nut, gas-imut, ujaqqanut alla-
nullu poorisarpakka. Atammi-
up avataani qeqertanut aval-
lemut nammineerlunga karsi-
nik aallertarpunga. Ukiakkut
umiatsiama qaqinnginnerani
Atammimmi Royal Green-
land-ip tunitsiviata silataanut
ilisarpakka.
Unali ajomartorsiutaavoq
inuit tusintit arlallit taamaali-
omerini, Vie McGregor-itullu
utertissanagit, sumiiffigisami
aalisakkanut karsit amigaataa-
lersarput. Inuit amerlanerit
Vie McGregor-itut ilioraluar-
pata Royal Greenland-i
KNAPK suleqatigalugu paa-
sisitsiniaasimassanngikkaluar
poq, karsinik katersuiniarner-
mik kinguneqartumik.
Katersisitsinermi karsit
23.000-it sinnerlugit katersor-
neqarsimapput, taakkunan-
ngali tusindit arlaqartut ator-
sinnaanngillat. Amerlasuut i-
luarsaateqqaarlugit atorsinna-
alissapput. Karsit atorsinnaan-
ngitsut, iluarsaanneqartus-
saanngitsullu ersarissumik na-
lunaaqutsemeqassapput aali-
sakkanut atoqqinneqassan-
ngitsut. Karsillu taamaattut
fabrikkinit nunaqarfinnilu su-
liffeqarfiutiniit aaneqarsin-
naapput.
Takutitassiannguit isum-
ataartitsipput
Napasormiut ilaat Sermitsiaq-
mi 1994-imi septemberip 16-
iani isumaqarpoq Royal
Greenland-i marloqiusamik i-
liuuseqartoq, suliffeqarfissuup
politiit akulerutsinnissaannik
sioorasaareriarluni, soorlulu-
sooq aamma oqamiartoq inuit
karsinik tillittartut. Allaaseri-
sami tassani Nuummi politiit
ittuat Egon Villadsen oqaa-
seqarpoq, karsit nassaarineqa-
raluarunilluunniit, assortugas-
saanngimmat piginnittumit
pigineqarmata. Vie McGre-
gor-ip allakkani ima nagga-
serpai:
-Eqqarsaatigisarigaana, ilu-
mut Royal Greenland-ip kar-
sit qeqertanut kangerliuma-
nernullu tipisartut inatsisit
malillugit pigisarinerai. Aam-
ma nassaaralugit atortakkak-
ka.
Karsit atorfissarinngisaannut
atortamerinut inuit isumaat
allanngortinniarlugu paasisit-
siniaanermut atatillugu Royal
Greenland aamma KNAPK
TV-kkut takutitassannguanik
tallimanik immiussipput.
Sapaatip akunneri pingasut
ingerlanerini takutitassian-
nguit KNR-ikkut takutinne-
qaqattaarmata isiginnaartunit
nuannarineqarput. Aalisakka-
nut karsit 23.000-it missaat
katersorneqarsinnaasimane-
rannut paasisitsiniaaneq iluat-
silluarsimasoq peqqutaasunut
ilaavoq. Tamatumunnga ta-
kussutissaavoq, nuannarinnil-
lutik Royal Greenland-imut
saaffiginnittorpassuit.
Paasisitsiniaanermut ilan-
ngullugu Royal Greenland
maanna karsinik nalunaarsui-
salemissamik suliniuteqar-
poq, karsit taamak amerlatigi-
sut tammaqqeqqunagit. Suli-
niutaavortaaq aalisartut ataa-
siakkaat akisussaaqataasutut
misigilertinniarlugit.
Ujarassiooq Vie McGregor:
Qeqertanit avallernit karsil
aasarpakka, Atammimmili Royal
Greenland-ip tunitsiviata silataa-
nut utertittarlugit.
Geolog Vie McGregor: Jeg plejer
selv at hente fiskekasser i de ydre
øer, men stiller dem tilbage uden-
for Royal Greenlands Anlæg i
Atammik. (Ass./foto: AG)
Tvivl om ejerskab
af fiskekasser
Et brev fra Atammik såede tvivl, men politiet bekræfter, at Royal Greenland
ejer fiskekasserne
Af Karen Kleinschmidt
Fiskekasseindsamlingen fik
en flot resultat. Derom ingen
tvivl! Blandt befolkningen
skabte indsamlingen dog tvivl
omkring det lovmæssige ejer-
skab af kasserne. Ejer Royal
Greenland A/S virkelig fiske-
kasser, som trawlere har tabt i
stormvejr og som er strandet
på øer og bugter? Et brev fra
geolog Vie McGregor i Atam-
mik sætter fokus på problem-
stillingen. Vie McGregor skri-
ver:
-Jeg plejer selv at bruge et
par fiskekasser til opbevaring
af tove, gryder, gasflasker,
stenprøver osv. Jeg henter
kasserne fra en af de ydre øer
ved Atammik. Om efteråret
stiller jeg dem udenfor Royal
Greenlands Anlæg i Atam-
mik, inden jeg tager båden op.
Problemet er, at når flere
tusinder bruger kasser og vel
at mærke ikke afleverer dem
tilbage som Vie McGregor
gør, opstår der lokalt proble-
mer med mangel på fiskekas-
ser. Hvis mange flere gjorde
det samme som Vie McGre-
gor, kunne Royal Green land i
samarbejde med KNAPK
have sparet oplysningskam-
pagnen og den efterfølgende
fiskekasseindsamling.
Indsamlingens resultat var
på over 23.000 kasser, hvoraf
flere tusinde ikke kan bruges.
Mange af dem skal repareres
før de bruges igen. De kasser,
der ikke kan bruges og som
ikke bliver repareret mærkes
tydeligt for at vise, at de ikke
mere skal bruges til fisk. De
kasser kan afhentes i fabrik-
kerne eller bygdeanlæggene.
TV-spots ændrede
holdninger
En læser fra Napasoq syntes i
Sermitsiaq den 16. september
1994, at Royal Greenland
opfører sig dobbeltmoralsk,
nar selskabet truer med at ind-
drage politiet og får det til at
lyde som om, det er befolk-
ningen, der stjæler kasserne. I
samme artikel udtaler stati-
onsleder i Nuuk Egon Villad-
sen, at der er ingen tvivl om
at kasserne tilhører ejeren,
selv om de samles op.
-For resten spekulerer jeg,
hvorvidt Royal Greenland sta-
digvæk er lovmæssig ejer af
alle de kasser, som strander
ved øer og bugter langs
kysten. Også dem jeg samler
og bruger. Således slutter Vie
McGregor sit brev.
Til brug i oplysningskam-
pagnen med netop det formål
at ændre den generelle hold-
ning om brugen af fiskekasser
til andre formål, producerede
Royal Greenland og KNAPK
fem tv-spots om holdninger
til fiskekasser. Spotsene blev
godt modtaget af seerne, da
de blev sendt i KNR i tre
uger. At der blev indsamlet
omkring 23.000 fiskekasser er
blandt andet takket være den
succesfulde oplysningskam-
pagne. Det viser de mange
positive reaktioner Royal
Greenland har fået.
Som en del af kampagnen er
Royal Greenland igang med
at etablere et registrerings-
system, der forhindrer at der
mistes så mange kasser. Sam-
tidig arbejdes der på, at få den
enkelte fisker til at føle sig
medansvarlig.
KNR-imi TV-kkut takutitassiannguit aalisakkat karsiinut tunngasutigut
periutsinik allanngortitsipput.
TV-spots om fiskekasser, der blev sendt i KNR, ændrede holdninger.
(Ass./foto: Søren Wilken Pedersen)
Raajanit qajuusaasiat aappaluttumik qalipaateqarluarput, kapisillit
tukertitat nerukkaatissaannut akugineqartarlutik.
Rejemel har stort indhold af et rødt farvestof, og bruges som tilsætning i
fiskefoder ved lakseavl. (Foto: Carsten Lind).
Gør noget ved miljøproblemerne og
laver rejemel af rejeaffald i Sisimiut.
Der skal bygges to nye rejemelsfa-
brikker, hvor den ene skal installeres
i llulissat i 1995
Af Jens Thorin
I 1993 begyndte hjemmesty-
ret at interessere sig kraftigt
for miljøpolitikken i Grøn-
land. For Royal Greenland
A/S’s verdkommende har der
i mange år været problemer
med at komme af med sit
affald fra rejer og fisk. De
pynter ikke i havet ved byer-
ne. Royal Greenland tager nu
hul på affaldsproblematikken.
-Koncernen smider årligt
5000-7000 tons rejeaffald fra
de seks rejefabrikker i Grøn-
land i havet. Fra koncernens
fabrikker i llulissat, Uum-
mannaq og Upemavik, hvor
der produceres hellefisk, smi-
des også store mængder
affald, siger projektchef i
Royal Greenland, Stig Thom-
sen.
Royal Greenland bidrager
således til, at “Verdens rene-
ste hav” bliver forurenet,
omend det er af nedbrydeligt
organisk stof. Men nu gør
koncernen noget ved mil-
jøproblemerne. Blandt andet
produceres nu rejemel af reje-
affald, som bruges til fiskefo-
der.
-I Sisimiut har Royal Green-
land i samarbejde med UniP-
rawns fra Norge og Logic
Invest fra England startet pro-
duktion af rejemel. Selskabet
hedder BioGreenPrawn A/S.
Rejemel laves af rejeskal og
er meget rig på et røde farve-
stof, som bruges i foder til
opdræt af laks og ørreder,
siger Stig Thomsen.
Bestyrelsen besluttede under
sit møde i december, at der
skal bygges endnu to reje-
melsfabrikker i Grønland.
Den ene skal installeres i reje-
fabrikken i llulissat, mens det
endnu ikke er besluttet, hvor
den anden skal være. De to
rejemeslfabrikker laves i sam-
abejde med de to samarbejds-
partnere, der er med i BioGre-
enprawns A/S, nemlig det
norske Uniprawns og det
engelske Logic Invest, der
begge vil være indskydere
med 25 procent af aktiekapi-
talen. Royal Greenland skal
eje 50 procent af aktierne,
ligesom i BioGreenPrawn
A/S.
Olie fra hellefisk
Også affald fra hellefisk kan
udnyttes. Olie fra fisk kan for
eksempel bruges som brænd-
sel. Der er derfor planer om at
udvinde fiskeolie fra fiskeaf-
faldet.
-Fiskeolie udvindes ved, at
fiskeaffaldet centrugeres, så
fiskeolien slynges ud af helle-
fiskeskind og ben, siger Stig
Thomsen.
Der er allerede foretaget
prøver på at udvinde fiskeolie
fra hellefisk på et laboratori-
um i Danmark. Men de første
prøver viste for små mængder
af fiskeolie.
-Det skyldes måske, at helle-
fiskene, hvorfra prøverne er
taget, har været mindre fedt-
holdige som følge af årstiden,
siger Stig Thomsen.
Men viser det sig, at produk-
tion af fiskeolie fra hellefisk
kan betale sig, er det mest
sandsynligt, at produktionen
lægges i llulissat.