Atuagagdliutit - 12.01.1995, Qupperneq 8

11 .QsjpøRgM1- — —" .........
Nunatta
iluaqutiginerpaasaa
nersorneqartoq
Sulisut pisortallu nersualaarneqarput, siunissarli imaannaanngitsoq eqqarsaatigineqarpoq
All. Jens Thorin
Nalliuttorsiornermi ilasseqati-
giinnermi Naalakkersuisut,
kattuffiit niueqatigisallu peqa-
taaffigisaanni sulisut pisortal-
lu nersualaarneqarput. Oqalu-
giaqaatillu malillugit qularu-
tissaanngitsumik erserpoq
aalisamermi unammilleqatigi-
inneq suli sakkortusiartussas-
oq.
Royal Greenlandip siuler-
suisuisa siulittaasuat Josef
Motzfeldt oqaluttuarpoq, siu-
lersuisut 1994-imi decemberi-
mi kingullennik ataatsimiik-
kamik suliffeqarfissuup ineri-
artortuarnerata suli annertus-
ineqarnissaa eqqartomeqarsi-
masoq. Aallaqqaammut
Atlantikup Avannaanut aam-
malu Amerikap Avannarliup
sineriaani marluusuni aalisar-
nermut, tunisassiornermut,
ingerlasseqatigiinnermut tuni-
niaaqatigiittarnernullu anner-
tusaanissat aallunneqassasut.
Sulisut pisortallu aallussillu-
arlutillu tunniusimalluinnarlu-
tik aammalu nersortarialim-
mik pissutsinut, ilaannikkut
puullaaqinarsinnaasumik
nikerartuartunut, naleqqus-
sartuarsinnaasimanerannik,
ingerlatsinermi anoreersuaral-
uartumiluunniit kilisaassuup
aniguinissaanut pisariaqartu-
nut peqataalluarnerat pillugu
nersualaarpai.
-Pissutsinut naleqqussartu-
artariaqarnermik oqartameq
qularnanngilaq ilaatigut
atoqqajaaneqarpallaarnerar-
neqarsinnaassasoq. Taamaak-
kaluartoq siulersuisut sulisu-
nut taama nersorinninnerat
qamannga ilumoortumik paa-
sineqartussatut oqaatigaara.
Sulisut nunarsuarmi nunat
tamat akornanni unammi-
nermi peqqarniitsumi angum-
massinnaalluarlutik peqataap-
put.
-Siulersuisut, ulluinnami
aqutsinermi akisussaasut
sulisullu aallutassavigut, tas-
salu aalisameq, tunisassior-
neq, tuniniaaneq inuussutis-
sarsiummullu attuumassut-
eqartut suugaluartulluunniit
nunarsuarmi sumiluunniit atu-
uttut alaatsinaattuamerat nali-
lersortuarnerallu, qulamaatsu-
mik ingerlassinnaassagutsigit,
nunatta immikkoortuini oqar-
tussaasunut innuttaasunullumi
qanimut suleqateqartuarnis-
sarput piumasaqaataavoq.
-Tamakku tamaasa eqqarsa-
atigalugit siulersuisut sinner-
lugit pisussaalluinnarpunga
naalakkersuisunut, KNAPK-
mut, SIK-mut,
KANUKOKA-mut kommu-
nalbestyrelsinullumi ataasiak-
kaanut, tunisassiornermi ata-
atsimiititanut aammalu Royal
Greenlandip sinniisoqarliani
ilaasortanut qamanngavik
pisumik qujassuteqassallunga.
Ineriartorneq sukkasooq
Taamani aalisarnermut sulif-
fissuaqamermullu naalakker-
suisoq, maanna naalakker-
suisunut siulittaasuusup
ingerlatsilernermi nassuiaatig-
aa, Naalakkersuisut siulliit
aalisamerup tunisassiomerul-
lu ukiumik ataatsimik
sioqqutsillutik ingerlatsiler-
nissaat pisariaqartissimagaat,
tassami taakkunani ingerlatsi-
vinni pingaarutilinni ineriart-
ortitsinissaq pingaaruteqarsi-
mammat.
-Ineriartornermi sukkatsissi-
maqaaq - ukiut qulit ingerla-
nerini suliffitsinniinnaq kaavi-
ijaartitat 450 mio. kr. missa-
anniit 2,7 milliarder kroninut
annertusisimanerat uppemars-
aataavoq, pisortat qullersaat
Ole Ramlau-Hansen najuuttu-
nut oqalugiamermini oqar-
poq.
-Naalagaaffiup ingerlataanit
niuerpalaartumik ingerlatsi-
lemermut ikaarsaariarneq pif-
fissamut sunniuteqarsimavoq,
ullumilu nuannaarutigaara
nalunaarutigisinnaalugu
ingerlatseriaatsimut nutaamut
Naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen qiimalluinnarluni qal-
lunaatut oqalugiarpoq, oqarneratut kalaallit qallunaatut paasisarput,
qallunaalli kalaallisut paasisaratik.
Den veloplagte landstyreformand Lars Emil Johansen holdt sin jubi-
læumstale på dansk, fordi, som han sagde, så kan grønlændere forstå
dansk, hvorimod danskere ikke kan forstå grønlandsk.
(Foto: Knud Josefsen).
Også Ole Ramlau-Hansen havde en kommentar til professor Martin
Paldam, Århus Universitet. (Foto: Knud Josefsen)
naleqqussaaneq iluatsilluarsi-
mammat, naak ukiuni kingul-
lerni pisarisinnaasat niuemer-
milu pissutsit ajomakusoort-
arsimagaluartut.
Suliffeqarfissuup raajat akii
APK-mut, kilisaataatilinnut,
aammalu KNAPK-mut, aali-
sartut piniartullu kattuffiannut
isumaqatigiinniutigisimavaat.
Isumaqatigiissutip nassatas-
sarai aalisartut Landskarsimit
tapiiffigineqartarunnaarnissa-
at, Nunarpullu Atlantikup
Avannaani nunani aalisarfi-
usuni, inuussutissarsiummut
pingaamermut pisortanit tapi-
iffigitinnikinnerpaajugunar-
poq.
-Naammassisaq pitsaalluin-
nartoq, ineriartornerli isuma-
kulunnartoq. Ukiuni kingul-
lerni uagut tapiiffigineqartar-
unnaarnissatsinnik sorsuuti-
ginnissimanitsinni, nunani
unammillertigisatsinni killor-
mulluinnaq ingerlasoqaipoq.
Nunani allani tapiiffigitittar-
neq nalinginnaagaluttuinnar-
poq, Ole Ramlau-Hansen
oqarpoq.
Iluatsitsinerunissaq kiss-
aataavoq
Naalakkersuisut siulittaasuat
Lars Emil Johansen qiimallu-
innarluni qallunaatut oqalugi-
arpoq, oqarneratut kalaallit
qallunaatut paasisarput, qallu-
naalli kalaallisut paasisaratik.
Immaqali aamma oqalugiartut
marluk oqaatsit marluiit ator-
lugit oqalugiareermata. Neriu-
utigaa sulisut aqutsisullu uki-
ut tullii tallimat ukiunit talli-
manit siuliinit iluatsitsiffigi-
nerussagaat.
-Ukiut tullii tallimat immi-
nut ingerlannerulernermut
niuemermullu naleqqussame-
runermut atortigit, taamaalior-
uttali pingaakujunnaveersaar-
luta inuiaqatigiillu ullumikkut
tulluusimaarutigisinnaasatsin-
nik iluatsitsisinnaanitsinnik
periarfissiisimasut soqutigiun-
naamaveersaarlugit, oqarpoq.
Nunatsinni inatsisartuni
kommuninilu politikerinut
Royal Greenlandimut piumas-
aqartuartunut, kiisalu ineriart-
ornermi aningaasarsiomermut
ilisimatuumut Martin Paldam-
imut Århus Universitet-ime-
ersumut qanittukkut Nunatta
aningaasarsiornera pillugu
atuakkiorsimasumut, Lars
Emil Johansen oqaaseqa-
ateqarluni oqarpoq:
-Uangattaaq neriuutigaara
Kalaallit Nunatta tamakkerlu-
ni iluaqutiginerpaasaani
sulisut sulisuulerumaartussal-
lu aqutsisullu politikkikkut
isummanit allanngorartuartu-
nit, kiisalu nalunngisartuut
assigiinngitsut “isumaqatigi-
inngitsitsiniartuartut” puulla-
aqitinneqarnaveersaassasut,
Søren Kirkegaard-immi oqaa-
sii torrallatat eqqaamasari-
aqarpagut: “Naalliuut allaa-
voq, allaavorlu allat naalliuu-
taannut ilisimatuunngomeq”.
Ros til hele Grønlands Flagskib
Medarbejdere og ledelse blev rost men man så også fremad mod flere udfordringer
Af Jens Thorin
Under receptionen til jubi-
læet, hvor medlemmer af
Landstyret, organisationer og
forretningsforbindelser del-
tog, blev medarbejdere og
ledelse rost. Men efter talerne
var der ingen tvivl om, at det
bliver hårdere og hårdere at
konkurrere i fiskebranchen.
Formand for Royal Green-
lands bestyrelse, Josef
Motzfeldt, fortalte, at besty-
relsen under sidste møde i
1994 behandlede spørgsmål
om intensivering af koncer-
nens udvikling. I første
omgang i Nordatlanten samt
begge Nordamerikas kystom-
råder både med fiskeri, pro-
duktion, jointventures og
salgsalliancer.
Han roste også medarbejdere
og ledelse for deres ihærdige
indsats, deres beundringsvær-
dige engagement og evnen til
at kunne følge med i de til
tider hæsblæsende omstil-
lingsprocesser, som er nød-
vendige for at holde skuden
på ret køl.
-Det med evnen at kunne til-
passe sig de ydre betingelser
er nok ved at være en lettere
flosset kliche, ikke desto min-
dre er denne bestyrelses beun-
dring ærligt ment. Medarbej-
derne er med i den fuldkomne
konkurrence globalt, sagde
han.
-For at bestyrelsen, ledelsen
og medarbejderne skal have
den fornødne tid til varetagel-
se af fiskeri, produktion, salg,
analyse og overvågning af alt,
hvad der har med branchen at
gøre på verdensplan, er det
lige sa selvfølgeligt, at vi har
en fornuftig forståelse med
lokalsamfundene.
-Det er derfor passende, at
jeg på bestyrelsens vegne ret-
ter en varm tak til Landstyret,
KNAPK, SIK, KANUKA, de
enkelte grønlandske kommu-
nalbestyrelser, Royal Green-
lands produktionsudvalg og
repræsentantskab, sagde Josef
Motzfeldt.
Gang i udviklingen
Det daværende landstyremed-
lem for fiskeri og industri,
nuværende landstyreformand,
forklarede ved overtagelsen,
at det første Landstyre fandt
det helt nødvendigt at overta-
ge fiskeri- og produktionsom-
råderne et år før oprindeligt
planlagt, fordi det var vigtigt
at få sat en udvikling i gang i
denne vigtige sektor.
-Og gang i den kom der - en
omsætningsudvidelse på 10 år
fra cirka 450 mio. kr. til cirka
2,7 milliarder kr. blot i vor
virksomhed vidner om dette,
sagde Royal Greenlands adm.
direktør Ole Ramlau-Hansen i
sin tale til gæsterne.
-Perioden har været præget
af overgangen fra statsdrift til
kommerciel drift, og det er
idag en stor glæde, at kunne
rapportere, at tilpasningen til
den nye driftsform er lykke-
des over al forventning, på
trods af vanskelige ressource-
og markedsbetingelser de
seneste år, sagde han.
Koncernen har forhandlet
nye priser på rejer med APK,
trawlerejeme, og KNAPK,
fisker- og fangemorganisatio-
nen. Aftalen vil indebære, at
fiskerne ikke længere behøver
tilskud fra Landskassen, og
Grønland er formentlig den
fiskerination i Nordatlanten,
der stiller de færreste midler
til rådighed fra det offentlige
til hovederhvervet.
-Det er både et flot resultat
og en bekymrende udvikling.
For medens vi alle de seneste
år har kæmpet for at blive frie
for subsidier, er udviklingen i
samtlige konkurrence-natio-
ner gået den modsatte vej.
Subsidier er blevet hverdags-
kost i faktisk alle andre lande,
sagde han.
Ønske om endnu mere
succes
Landstyreformand Lars Emil
Johansen var veloplagt og
holdt sin jubilæumstale pa
dansk, fordi, som han sagde,
grønlændere kan forstå dansk,
hvorimod danskere ikke kan
forstå grønlandsk. Men måske
også fordi der allerede havde
været to lange taler på to
sprog. Det var landsstyrefor-
mandens håb, at medarbejde-
re og ledelse vil formå at gøre
de næste fem år endnu mere
succesfulde, end de forløbne
fem år.
-Lad os bruge de næste fem
år til en yderligere selvstæn-
diggørelse og markedstilpas-
ning, og lad os gøre det uden
at fristes til at blive storsnude-
de og ligelade med det sam-
fund, der har givet os de
muligheder for at opnå de
succes’er, som vi i dag kan
bryste os med, sagde han.
Som kommentar til lands-
og lokalpolitikere i Grønland,
som kræver mangt og meget
af Royal Greenland, og pro-
fessor i udviklingsøkonomi,
Martin Paldam, Århus Uni-
versitet, som nyligt har skre-
vet en bog og Grønlands øko-
nomi, sagde Lars Emil Johan-
sen:
-Det er også mit håb, at
nuværende og fremtidige
medarbejdere og ledelser i
dette hele Grønlands flagskib
ikke lader sig distrahere af
skiftende politiske vinde og
diverse eksperters evige trang
til at sætte “lus i skindpel-
sen”, vi må huske, at “Et er at
lide, et andet er at blive pro-
fessor i andres lidelser”, som
Søren Kirkegaard så præcist
udtrykte.
Piffissami maannakkorpiaq Royal Greenland tuniniaanermi akit eqqars-
aatigalugit anorigissaartutut oqaatigisariaqarpoq, soorlumi aamma
ingerlatsinermi aningaasartuutit annikillilemiameqartuartut.
Lige nu oplever Royal Greenland gode priser for sine produkter, ligesom
omkostningerne holdes i ave.
(Foto: Knud Josefsen).