Atuagagdliutit - 12.01.1995, Blaðsíða 14

14
SORSAT
1993/1994 ukiukkut ukiut siuliitut Royal Greenland Avannaani umiarsu-
arnik tunitsiviliivoq. Taamaaliornikkut avannaani aalisartut sivisuner-
mik qaleralinnik tunisisinnaanngorput, taamaalillutillu akissarsiomeru-
sinnaalerlutik. Tamannali oqallissaaqaaq. Estlandimiut umiarsuaal
Jakob Hurt Upemaviup avannaani Tasiusami sikkussaalluni ukiivoq.
Royal Greenland indsatte som i de tidligere år indhandlingsskibe i
Nordgrønland vinteren 1993/1994. De gav muligheder for fiskerne i
nord til at indhandle hellefisk i længere tid og dermed øge indtjeningen.
Men det gav også anledning til megen debat. Det estiske skib, Jakob
Hurt, overvintrede ved Tasiusaq nordfor Upemavik.
ft
Royal Greenland-ip siulersuisuini siulittaasup, Josef Motzfeldt-ip septemberip 23-iani Ikamiuni KNAPP-p
timersoqatigiiffiullu Sissariak-p karsinik paasisitsiniaanerup nalaani karsinik amerlanerpaanik katersisimane-
rani akissarsiassaal tunniuppai.
Formand for Royal Greenlands bestyrelse, Josef Motzfeldt, overrakte den 23. september præmier til KNAPP
og sportsforeningen Sissariak i Ikamiut, der havde indsamlet flest fiskekasser under kampagnen.
(Foto: Jens Thorin).
Januarip 23-iani aamma 24-iani Royal Greenland-ip tunisassiornermut ataatsimiitialiaani siulittaasut Kan-
gerlussuarmi isumasioqatigiipput. Tassani ulluinnarni apeqqutit oqaluuserineqarput, ataatsimiititaliallu malit-
tarisassaat misissomeqarlutik.
Den 23. og 24. januar holdt formændene for produktionudvalg ved Royal Greenland’s fabrikker et seminar i
Kangerlussuaq. Her blev daglige problemer diskuteret, og vedtægterne for udvalgene blev gennemgået.
(Foto: Jens Thorin).
1994 i billeder
I året, der gik, tildelte Royal Greenland den første pris til en
medarbejder, men koncernen selv blev også tildelt to priser
Af Jens Thorin
I 1994 sænkede hjemmestyret priserne på el og
vand for blandt andet fiskeindustrien. Royal
Greenland sparede adskillige millioner kroner på
det, og besluttede, at bruge noget af rationalise-
ringsgevinsten sammen med fiskere, der leverer til
koncernen. Aftalen med KNAPK var, at Royal
Greenland kunne låne risikovillig kapital til kut-
terejere, som er i stand til at fiske flere rejer. Året
før manglede Royal Greenland nemlig for første
gang rejer at sælge. Modsat var der i pointsyste-
met, der regulerer det kystnære fiskeri, 5000 tons
rejer, som ikke blev landet til fabrikkerne.
Men året er nu gået, uden at der er givet lån til en
kutter. Der er ikke de rejer ved kysten, som man
havde håbet at kunne fiske.
Hellefisken har erstattet torsken. I Nordgrønland
er indhandlingen af hellefisk steget markant i
1994. Derfor rejste en delegation fra Royal Green-
land, KNAPK og fiskeridirektoratet med landsty-
remedlem Hans Iversen i spidsen i april til Uum-
mannak og Upemavik, hvor delegationen diskute-
rede hellefiskefiskeriets fremtidige muligheder
med de to kommunalbestyrelser og lokale interes-
segrupper.
I maj indgik Royal Greenland aftale med det ita-
lienske Eurofood om salg af røgede produkter. Der
er skabt 400 nye arbejdspladser i Royal Green-
lands røgerier i Danmark i forbindelse med aftalen
med Eurofood.
Royal Greenland begyndte i begyndelsen af juni
måned at producere isbjømekød i Illoqqortoormi-
ut.
Ulo A.m.b.a. i Uummannaq begyndte at sælge
ræklinger. Men Ulo A.m.b.a., der får tildelt op til
1000 mandtimer, tror, det bliver svært at konkure-
re med Royal Greenland A/S.
Royal Greenland indgik ny overenskomst med
SIK om ufaglærte og faglærte arbejderes løn den
22. juni.
Forsøgsfiskeri efter krabber startede den 1. juni.
Fiskere i Qeqertarsuaq var først ude, og indtil slut-
ningen af november måned har de indhandlet mere
end 50 tons krabber. Om vinteren har der også
været et vellykket fiskeri. Senere på efteråret
begyndte fiskere ved Sisimiut at indhandle krab-
ber. Biologer har sagt, at der kan fiskes op til 2000
tons krabber. I forhold til det, er fangsterne indtil i
dag, 70 tons, størstedelen i Qeqertarsuaq, ikke
meget.
20. september melder Avannaata Radioa, at pro-
duktionen af stenbiderrogn i Qeqertarsuaq er vel-
lykket. Der er indhandlet 30 tons.
Fire medarbejdere fra Royal Greenlands fabrik i
Maniitsoq tog i slutningen af september måned til
Glyngøre, hvor de lærte at panere rejer. Fabrikken
i Maniitsoq skal lave panerede rejer, og så skal
den være første forædlingsfabrik i Grønland.
Rejetrawleren “Ingun” forliste i december. Traw-
leren lod ikke høre fra sig i flere dage på vej fra
Paamiut til Nuuk, og besætningen blev anmodet
om at kontakte politiet. Det gjorde besætningen
ikke, og i fem dage var der intensiv eftersøgning
med skibe, helikoptere og fly. Eftersøgningen blev
indstillet den 16. december uden resultat. “Ingun”
var en de bedste rejetrawlere, der indhandler til
Royal Greenlands fabrikker.
Trawlbass Mannassinnguaq Noahsen, kilisaat “Timmiarmiut", 1993-imi suleqatillammattut toqqarneqarpoq.
Suleqatillammattut siullertut Nunatsinni Danmarkimilu kiisalu kilisaatini sulisut akomanni toqqaaneqarpoq.
Qinigassat 14-iupput. Taamak toqqaasarneq Royal Greenlandip sulisuminut qujaniutigaa. Mannap allagartaq,
namminersornerusullu tunniussaat iperaataq takutippai. Toqqaanermut ataatsimiititaliami ilaasortat aamma
takuneqarsinnaapput. Tassaappullu Amos Egede, GF1, tusagassaqartitsinermut pisortaq Susanne Kabel, allaf-
fimmi pisortaq Anders Boesen, Royal Greenland-ip Aalisartitsivianit Pilersuisoqarfianiillu, siulersuisut siulit-
taasuat Josef Motzfeldt. Tunisassiornermut pisortaq Annette Tindborg assilissami ilaanngilaq. Tunorliulluni
takuneqarsinnaavoq pisortat qullersaat Ole Ramlau-Hansen.
Trawlbas Mannassinnguaq Noahsen, fra rejetrawleren "Timmiarmiut" blev valgt til Årets Medarbejder i 1993.
Den første Årets Medarbejder blev valgt blandt medarbejderne i fabrikkerne i Grønland og Danmark og traw-
lerne. Der var 14 kandidater. Med prisen takkede Royal Greenland medarbejderne for deres indsats. Manna
viser diplom og gave fra hjemmestyret, en pisk. Priskomiteen ses også. Den bestod af Amos Egede, GF1, infor-
mationschef Susanne Kabel, administrationschef Anders Boesen, Royal Greenland Fiskeri og Forsyning, og
bestyrelsesformand Josef Motzfeldt. Produktchef Annette Tindborg er ikke med på billedet. Bagest ses adm.
direktør Ole Ramlau-Hansen. (Foto: Vivi Møller-Olsen).