Atuagagdliutit - 12.01.1995, Page 5

5
Nipisat suaat
piumaneqartut
Nipisat suaannik tunisassiassarsiat 1992-imit 149 tonsi-
nik amerleriarsimapput - nunarsuarmi tunisassiornerpaaq
suli suannik piserusuppoq
All. Karen Kleinschmidt
ABBA Seafood A/S Dan-
markimiittoq Nunarsuarmi ni-
pisat suaannik tunisassiomer-
paajusoq, 1992-imi ukiakkut
Namminersomerusunut saaf-
figinnippoq. Suliffik nipisat
suaannik Nunatsinneersunik
piserusuppoq, tamannalu tun-
ngavigalugu namminersome-
rusut Royal Greenland A/S
piserusuttunut innersuussuti-
gisimavaat.
KNAPK ilanngutsinneqar-
poq nipisallu pillugit suliniut
aallartippoq. Royal Greenland
aalisartut soqutiginnittut isu-
maqatigiissusiorpoq, 1993-i-
milu nipisannut qassutit 650-
it Nuummi, Qeqertarsuatsiaa-
ni, Maniitsumi, Qeqertarsuar-
mi Aasiannilu agguaanneqar-
put. Tamatumanilu ABBA
Seafood A/S aamma Royal
Greenland A/S aningaasalee-
qataapput.
1993-imi upemaakkut aali-
sartut pingasut Nuummeersut
Qeqertarsuatsiaaneersullu, Is-
landimi 1980-ikkulli qeqqan-
ni aalisariaasiusimasoq, Is-
landimut ilinniariartorpaat.
Sissamiinnaq aalisartoqartar-
simagaluarsinnarluni immami
itinerusumi, 40-70 favnisut i-
titigisumut piorsameqarpoq.
Piffissaq aalisarfiusartoq ku-
jataani 20 martsimiit majip
15-ianut, avannaanilu 15-ni
junemiit junip aallaqqaataata
tungaanut sivitsugaapput. Siu-
sinnerusukkut Islandimi mart-
simi apriliinnarmilu aalisar-
neqartaraluarpoq.
Islandimittaaq paasineqarsi-
mavoq nipisat amarluit arlale-
riarlutik takkusimaartartut,
taamaalillunilu aalisameq,
Nunatsinni siusinnerusukkut
naatsorsuutigisamit sivisune-
rusarluni.
Siunertaasimavoq aalisartut
taakku pingasut Islandimit
uterunik aalisartunut allanut
ilitsersuisuussasut. Peqataasi-
masut ilagaat Morthen John-
sen Qeqertarsuatsiaarmioq.
Islandimi aalisariaaseq pissar-
siffigisimaneraa aperigatsinni
akivoq:
-1993-imi misileraaneq
aprilimi aallartittoq iluatsin-
ngilaq, piffissami tassani nipi-
sat immamut ikkannermut
ingerlasarmata. Ukioq manna
Qeqertarsuatsiaani amarloqa-
qigaa misileraasoqanngilaq.
Ukioq-manna misileraasoqas-
sappat, neriuppunga misile-
raaneq martsip qeqqani aallar-
tissasoq, piffip tamatuma na-
laani suli nipisaat itisuumiit-
tarmata. Morthen Johnsen na-
ngippoq:
-Itisuumi amarlunniarneq
uagutsinnut takomartaanngi-
laq. Soqutiginartuuvorli Sig-
lufjord-imi nipisanniaqatitta
namminneerlutik suaat tuni-
sassiarisarmatigit, uagulli nu-
naqarfimmi tunitsivimmut tu-
nisarlutigit narpartanut immi-
ullugit tunisassiassanngorlu-
Stenbiderrogn
efterspurgt
Mængden af indhandlet stenbiderrogn er steget med 149
tons siden 1992 - verdens største producent vil købe
mere rogn
Af Karen Kleinschmidt
ABBA Seafood A/S i Dan-
mark, der er verdens største
producent af stenbiderrogn,
henvendte sig i efteråret 1992
til Grønlands Hjemmestyre.
Firmaet var interesseret i at
købe stenbiderrogn fra Grøn-
land, og hjemmestyret skabte
derefter en kontakt mellem
firmaet og Royal Greenland
A/S.
KNAPK blev inddraget og
“Projekt Stenbider” gik igang.
Royal Greenland tegnede
kontrakt med interesserede
fiskere, og i 1993 blev der
fordelt 650 stenbidergam i
Nuuk, Qeqertarsuatsiaat,
Maniitsoq, Qeqertarsuaq og
Aasiaat. Hertil bidrog ABBA
Seafood A/S og Royal Green-
land A/S økonomisk.
I foråret 1993 rejste tre grøn-
landske fiskere fra Nuuk og
Fiskenæsset til Island for at
blive oplært i en fiskemetode,
som er anvendt i Island siden
midten af 1980’eme. Fra at
være udelukkende strandfi-
skeri, blev det udviklet til
også at omfatte dybere områ-
der på 40-70 favnes dybde. 1
favn er 1,8 meter. Det forlæn-
gede fiskerisæsonen i Island
fra 20. marts til mellem 15.
maj og 1. juni alt efter syd
eller nord. Før varede sæso-
nen kun i marts og april
måned.
Man har ligeledes i Island
erfaring for, at hunstenbidere
kommer i flere strømme og
derfor strækker fiskeperioden
sig over en længere periode,
end den man tidligere har reg-
net med i Grønland.
Ved hjemkomsten fra Island
var det meningen, at de tre
fiskere skulle virke som
instruktører for andre fiskere.
En af de tre fiskere var
Morthen Johnsen fra Qeqert-
arsuatsiaat. Til spørgsmålet
om han har haft udbytte af
fiskemetoden i Island, svarer
han:
-Forsøgsfiskeriet i 1993, der
startede i slutningen af april,
var ingen succes, fordi stenbi-
deren søger til lavere vande
på det tidspunkt. I 1994, hvor
der var usædvanlig mange
hunstenbidere, har der ikke
været forsøgsfiskeri ved
Qeqertarsuatsiaat. Hvis der er
forsøgsfiskeri i år, håber jeg,
at man starter i midten af
marts, hvor stenbideren stadig
befinder sig på dybere vand.
Morthen Johnsen fortsætter:
-At fiske efter hunstenbidere
på dybere vand er noget nyt
for os. Det andet interessante
for os er, at de fiskere i Siglu-
fjord, som vi tog med ud på
fiskeri efter hunstenbidere
selv producerer rognen, hvor
vi afleverer al rogn til bygde-
anlægget til produktion i tøn-
der. Men på den anden side,
det skaber jo arbejde til byg-
debefolkningen. Flere fiske-
re inddraget
-I 1994 fortsatte forsøgsfi-
skeriet med et tilskud til red-
skaber. Tilskuddene kom den-
ne gang fra Grønlands Hjem-
mestyre og Royal Greenland
og der blev fordelt ca. 1000
garn. Flere kommuner blev
denne gang inddraget i for-
søgsfiskeriet. Det var Paami-
ut, Nanortalik, Sisimiut og
Qasigiannguit, siger Stig
Andersen, regionschef i Sisi-
miut.
Der har siden 1992, hvor
projektet med stenbiderrogn
startede, været stor interesse
fra fiskernes side for fiskeri
efter hunstenbidere. Men
behovet for fiskeredskaber er
stadigvæk stort. I 1992 blev
der indhandlet 26 tons rogn, i
1993 60 tons, og i 1994 er der
indhandlet 175 tons.
Det kommercielle grønland-
ske fiskeri efter kvabso, som
hunstenbideren også kaldes,
begyndte i 1952 i Nuuk-
området. Senere startede
fiskere i andre kommuner i
Vestgrønland. Det er generelt
blevet drevet som strandfiske-
ri, i dybderne 2-10 favne
vand. Den indhandlede
mængde rogn har i årenes løb
svinget meget og var især i
slutningen af 1980-erne
meget lavt.
SORSAT
Nipisat suaat fabrikkinut nunaqarfinnilu tunitsivinnut narpartanut immiutassanngorlugit tunineqartarput.
Aajuku Qeqertarsuarmut suannik tikiussisut.
Stenbiderrognen bliver afleveret til fabrikker og bygdeanlæg i tønder. Her kommer fiskere ind med rogn i
Qeqertarsuaq. (Ass./foto: Kjartan Fribjarnason)
git. Aappaatigulli qujanaan-
narpoq taamaaliomikkut nu-
naqarfimmiunik suliffissaqar-
titsineqartarmat.
-1994-imi misileraanermi
atortussanut tapiineqarfiusoq
nanginneqarpoq. Tamatumuu-
na Namminersomerusut Ro-
yal Greenland-ilu tapiipput,
qassutillu 1000-it missaat
agguaallugit. Taamanilu kom-
munit amerlanerit misileraa-
nermut peqataatinneqalerput.
Tassaappullu Paamiut, Nanor-
talik, Sisimiut aamma Qasigi-
annguit, Stig Andersen, Sisi-
miuni nunap immikkoortuani
pisortaasoq oqarpoq.
1992-imi nipisanniartitsine-
rup aallartinneranit arnarlun-
niarusuttut amerliartuinnarsi-
mapput. Piniutissanilli pisari-
aqartitsineq suli annertoqaaq.
1992-imi suaat 26 tonsit
tunineqarput, 1993-imi 60
tons 1994-imilu 175 tonsit
tunineqarlutik.
Aningaasarsiutigalugu amar-
lunniameq 1952-imi Nuup
eqqaani aallartippoq. Kingu-
sinnerusukkut Kitaata sineri-
aani kommunini allani inger-
lanneqalerluni. Sissamiuneru-
soq 2-10 favnisut ititigisumi
aalisameq ingerlanneqartarsi-
mavoq. Suannik tunisineq
ukiut ingerlanerini nikerarsi-
maqaaq, 1980-ikkullu naaler-
nerini appasissimaqaluni.
Fornem pris til
Royal Greenland
Royal Greenland blev hædret to gange i november
måned 1994
Af Jens Thorin
Royal Greenland blev den
18. november hædret med
en fornem eksportpris,
som Dansk- Fransk Han-
delsunion uddeler hvert
år. Bestyrelsesformand
Josef Motzfeldt modtog
prisen, som den danske
handelsråd i Frankrig,
Karsten Hansen, overrak-
te.
Dansk-Fransk Handelsu-
nion, hvis medlemmer er
topchefer i eksport-,
finans-, PR- og mediesek-
toren, uddeler hvert år en
pris til en virksomhed i
Danmark, der har gjort sig
positivt bemærket i det
franske marked. Tilsva-
rende blev en fransk virk-
somhed, der har gjort sig
positivt bemærket i det
danske marked, også
hædret i Frankrig.
Royal Greenland er vel-
kendt i Frankrig. Omsæt-
ningen er steget stødt fra
37 millioner kr. i 1986 til
170 millioner kr. i 1993.
Tilbage fra prisoverræk-
kelsen sagde Josef
Motzfeldt:
-Bemærk, at det er pro-
dukter fra Grønland, der
blev belønnet med den
fornemme pris. Royal
Greenland har afdelinger i
mange lande, og der er
ingen tvivl om, at vi vil få
få fodfæste i endnu flere
lande. Det er vigtigt, hver
gang vi præsenterer os, at
vi nævner, hvor vi og
vores vigtigste produkter
kommer fra. Til det fonnål
må vi bruge Dansk-Fransk
Handelsunions pris fornuf-
tigt, sagde Josef Motzfeldt.
Landstyremedlem Ove
Rosing Olsen deltog også
ved prisoverrækkelsen.
Han havde en flot gave
med til Royal Greenland,
to malerier af Ina Rosing,
datter af den kendte kunst-
ner, Jens Rosing.
Annonceprisen
Dagen før, Royal Green-
land fik tildelt eksportpri-
sen, overrakte Statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmus-
sen en pris til Royal Gre-
enland Scandinavia A/S.
Marketingchef Eva Naut-
rup modtog prisen. Der var
12 andre prisvindere, hvis
annoncer havde flest læse-
re. Prisen er en indrammet
udgave af annoncen og en
lille statuette, hvor annon-
cen er præget i metal.
Royal Greenlands annon-
ce blev indrykket i forbin-
delse med det nye
opskriftshæfte "Verdens
bedste rejer - lækker mad
med fisk”, og den blev læst
af 1,3 millioner læsere.
Meget flot med én annon-
ce. Eva Nautrup fortæller,
at mange har henvendt sig
til afdelingen, blandt andet
i form af 5000 kuponer fra
idé-nyts læserservice.
Royal Greenland-ip siulersuisuisa siulittaasuata Josef Motzfeldt-
ip tallimanngomermi novemberip 18-ianni Dansk-Fransk Han-
delsunion-ip nersomaasiussaa tiguaa.
Bestyrelsesfonnand i Royal Greenland, Josef Motzfeldt, modtog
fredag J8. november Dansk-Fransk Handelsunions eksportpris.
(Foto: Anne Bang).