Atuagagdliutit - 12.01.1995, Side 11

11
Royal Greenland

...
Rock-imik nipilersortartut Århus-imeersut TV2 Nuummi fabrikki takor-
nariareerlugu, Royal Greenland-ip qitiusumik allaffiata saani assilisin-
nisaminnut pifftssaqarput.
Der blev tid til at stille op til fotografering foran Royal Greenlands
hovedkontor, da rockgruppen TV2 fra Århus besøgte fabrikken i Nuuk.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
All. Jens Thorin
Danmark-imi rock-imik nipi-
lersortartut nuannarineqamer-
saasa ilaat TV2, oktoberip
naalemeranit novemberip aal-
lartinneranut aappassaanik
Kalaallit Nunaanniipput. Ni-
pilersortartut Århus-imeersut
illoqarfiit uku tikeraarpaat:
Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq,
Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut
aamma Kangerlussuaq.
Nipilersortartut Nuummiin-
nerminni Royal Greenland-ip
fabrikkia takomariarpaat. Tu-
samaartitseriat nipilersortar-
tut, nipilerisut qullilerisullu
14-iusut raajat qanoq tunisas-
siarineqartarnersut takusar-
paat. Qaqortunik kiillilerlutik
tunisassiomeq qanimut taku-
sinnaannginnamikku pakatsis-
sutigilaarpaat. GFI inuppassu-
arnit takornariameqartarpoq,
takomarissalli tunisassiorne-
rup ingerlanera torsuusamit
taamaallaat malinaaffigisin-
naasarpaat.
Takomariareeramik raajat
aalisakkallu assigiinngitsunik
tunisassiat usserpaat. Soorlu
raajat qalliiutissanik qallikkat,
Fantailsit raajallu akoorlugit
tartellette-inut immiussat qal-
lersuutitoramik misilippaat.
Af Jens Thorin
En af de populæreste rock-
grupper i Danmark, TV2,
besøgte Grønland for anden
gang fra slutningen af oktober
og til begyndelsen af novem-
ber. Århus-gruppen besøgte
både Nanortalik, Qaqortoq,
Narsaq, Nuuk, Maniitsoq,
Sisimiut og Kangerlussuaq.
Under opholdet i Nuuk
besøgte rockgruppen Royal
Greenlands fabrik. Der så den
14 mand store stab af musike-
re, lyd- og lysfolk, hvordan
rejer produceres. De var lidt
skuffede, da de ikke fik lov til
at bære hvide kitler og se pro-
duktionen på nært hold. GFI
ses af mange gæster, og
gæsterne må kun opholde sig
i en gang, hvorfra man kan se
hele produktionen.
Bagefter smagte de på for-
skelligt anrettede rejer og
fisk. Der var blandt andet
panerede rejer, Fantails og
rejer i tartelletter på det kolde
bord.
SORSAT
Sushi-nut saviit
iluatsinngilaat
Saviit Japan-imi aalisakkanut tissatitut immikkut sanaat iluarinngillat
All. Karen Kleinschmidt
Japan-imiut qaleralinnik 50
tonsinik inniminniisimaneran-
nut atatillugu Royal Green-
land savinnik immikkut sa-
naanik qaleralinnik tissatissa-
nik pisivoq. Savittaat sisaasut
50 centimeterisut takitigaat.
Aalisakkat japanimiut piuma-
saattut immikkut tisasinnaan-
ngorlugit saviit sanaajupput.
Tunisassiomerulli ulluata pi-
ngajussaanni paasinarsivoq
saviit ninnguippallaartut. Paa-
miuni tu’nisassiorfiup Japani-
miut inniminnigaat aallarte-
reerpaat.
-Saviit immikkut ittumik ti-
sanermut naleqqussakkat ja-
panimiut mamarisaannut sus-
hi-nut atomeqartarput. Sushi-
nut savinnik taaneqartarput,
sushi-nuinnarli Japanimiut
mamarilluagaannut atorneqar-
Af Karen Kleinschmidt
Som en del af en ordre på 50
tons hellefisk fra Japan ind-
kåbte Royal Greenland speci-
elle knive til skæring af helle-
fisk. Knivene, hvis blade er
50 centimeter lange, er af stål.
De er lavet, så fiskene får et
speciel snit, som japanere
foretrækker. Men efter to
dages produktion viser det
sig, at knivene ikke kan hol-
de. Fiskefabrikken i Paamiut
er igang med ordren fra
Japan.
taratik. Siatassanut uullissuti-
giniarlugit Paamiuni atorne-
qartussaapput, tunisassiomer-
mut pisortaq Jesper Filten-
borg Royal Greenland-ip
Tunisassiorfianit oqarpoq.
Aalisakkat immikkut tuni-
sassiarineqartussaapput. Qale-
rallit aalajangersimasumik
aasserneqartarput sushi-nullu
savimmik tisaneqartarlutik.
Qeringajattut niaqui, paperui
avaleraallu peeriarlugit aali-
sakkat siatassatut uullineqar-
taqrut. Saviit angeqaat atoru-
minaappasillutillu. Savittaat
50 centimeterisut takitigiga-
mik atitoqalutillu ulorinarpa-
sivipput.
-Sushi-nut saviit sulisut aal-
laqqaammut ilikkaruminnaat-
sikkaluarlugit tupinnartorsu-
akkiarinngilaat. Qiimasaagin-
narlutillu atorpaat, Paamiuni
fabrikkip pisortaa, Hentzar
-Det specielle snit, som kni-
vene skal lave, foretrækkes i
den japanske delikatesse, sus-
hi. Knivene kaldes sushi-kni-
ve, men bruges ikke kun til
sushi, som er en japansk deli-
katesse. De skal i Paamiut
bruges til at skære steaks
med, siger produktionschef
Jesper Filtenborg fra Royal
Greenlands produktionsafde-
ling.
Fiskene skal produceres på
en speciel måde. De frosne
hellefisk tempereres fårst til-
pas nok til at de med sushi-
Petersen oqaluttuarpoq.
Sushi-nulli saviit ullut mar-
luk atoraluarlugit savinnut al-
lanut saaginnarput. Saviimmi
kiinaat sisaasut ilanngartaqat-
taalerput. Qalerallit innimin-
niikkat 50 tonsit naammassi-
niarlugit Paamiuni fabrikki
KNl-mi savinnik nutaanik 15-
inik, ataaseq 150 krone-lerlu-
gu pisisariaqarsimapput.
-Sulisut savinnik immikkut
sanaanik atomertik aallaq-
qaammulli nuannarigaluarlu-
gu nassuerput saverujussuit
atorneri qasunartut, Paamiuni
fabrikkimit Hentzar Petersen
naggasiivoq.
Japan-imiut qaleralinnik 50
tonsinik inniminniigallarsi-
mapput, tunisassialli pitsaagi-
gunikkik amerlanernik inni-
minniiniarput.
knive kan skæres ud. Hoved,
hale og finner skæres fårst
væk i næsten halvfrossen til-
stand, og derefter bliver
fisken skåret til steaks. Knive-
ne er store og ser umiddelbart
ud til at være svære at håndte-
re. Alene bladene er cirka 50
centimeter lange, og da de er
meget brede, ser de helt dra-
belige ud.
-Trods mindre tilpasnings-
vanskeligheder i starten med
sushi-knivene, har fabriksar-
bejderne taget brugen af kni-
vene med stiv arm. Der har
Saviit angeqaat. Savittaannai 50
cm missaannik takissuseqarput,
atitoqigamillu ulorianarpasiveqa-
lutik. Aana Thomas Abeisen GFI-
meersoq sushi-nut savimmik tigu-
miarpoq.
Knivene er store. Alene bladene
er cirka 50 cm. lange, og da de er
meget brede, ser de helt drabelige
ud. Her står Thomas Abeisen fra
GFI med en suslii-kniv.
(Ass./foto: Knud Josefsen).
hele tiden været håjt humår,
siger Hentzar Petersen,
fabriksleder i Paamiut.
Efter kun at have brugt sus-
hi-knivene i to dage, måtte
fiskefabrikken i Paamiut se
sig nådsaget til at skifte til
andre slags knive. Der kom
nemlig takker i stålbladet. For
at få ordren på de 50 tons hel-
lefiskesteaks i hus, har fiske-
fabrikken i Paamiut indkåbt
15 knive i KNI i Paamiut for
150 kroner stykket.
-Selvom stemningen har
været god lige fra starten med
brugen af de store knive, og
hvor medarbejderne i fabrik-
ken har syntes det var sjovt at
arbejde med de specielle kni-
ve, indråmmede de dog, at det
var trættende at håndtere de
store knive, slutter Hentzar
Petersen fra fiskefabrikken i
Paamiut.
Japanerne har forelåbig
bestilt de 50 tons hellefiskes-
teaks, men hvis de bliver til-
fredse med leverancen, vil de
bestille stårre mængder.
Ingen succes
med sushi-knive
Specielle knive fra Japan til at skære fisk med er ikke
slået igennem
Royal Greenland avatangiisillu
Avatangiisinut akornutaasinnaasut iliuuseqarflgai, Sisimiuni raajat qalipakuinik qajuu-
saasiorfiliorpoq. Qajuusaasiorfiit marluk sananeqassapput, aappaa 1995-imi Ilulissani
sananeqassalluni.
All. Jens Thorin
Namminersomerusut 1993-i-
mili nunatsinni avatangiisi-
nut apcqqutit assorsuaq
soqutigisarilerpai. Royal
Greenland eqqarsaatigalugu
raajat aalisakkallu igitassar-
taat ukiorpaalunngulersuni a-
jomartorsiutigisarsimavai. II-
loqarfiimmi eqqaanni imma-
mut kusanaqutaanngivipput.
Maannali Royal Greenland-
ip eqqagassanut ajornartorsi-
utit iliuuseqarfigilerpai.
-Suliffeqarfissuup raajat
igitassartai nunatsinni raaja-
leriffinnit ukiumut 5000-
7000 tonsit igittarpai. Fabrik-
kinilu qaleralleriffiusuni, tas-
sa Ilulissani, Uummannami
Upemavimmilu igitaqangaat-
siartarpugut, Royal Green-
land-imi suliniutinut pisortaq
Stig Thomsen oqarpoq.
Taamaalilluni Royal Grcen-
land-ip “Nunarsuarnti immat
minguinnersaat” mingutsit-
tarpaa. naak igitat taamaattut
nungusinnaagaluil. Tamanna-
li avatangiisinut ajomartorsi-
ut suliffeqarfissuup qanoq ili-
uuseqarfiginiarlerpaa. Ilaati-
gut raajat qalipakui qajuusaa-
siarineqartalerput aalisakka-
nut nerukkaatissatut.
-Royal Greenland-i UniP-
rawns Norgemeersoq aamma
Logic Invest Tuluit Nunaan-
neersoq suleqatigalugit Sisi-
miuni raajat qalipakuinik qa-
juusaasialiorfimmik aallartit-
sipput. Piginneqatigiiffik
BioGreenPrawn A/S-imik
taaguuteqarpoq. Raajat qali-
pakui aappaluttuntik qalipaa-
teqarluartut kapisilinnut eqa-
lunnullu tukertitanut neruk-
kaatissiaralugit qajuusaasia-
rineqartarput, Stig Thomsen
oqaluttuarpoq.
Siulersuisut decemberimi
ataatsimiikkamik aalajangi-
uppaat nunatsinni suli mar-
lunnik qajuusaasialiorfilior-
toqassasoq. Aappaa Ilulissani
raajaleriffimmi sananeqas-
saaq, aappaatali sumiinnissaa
suli aalajangiunneqarani. Qa-
juusaasiorfissat BioGreen-
Prawn A/S- imi sulcqatigisat,
UniPrawns Norge-meersoq
aamma Logic Incest Tuluit
Nunaanneersoq, peqatigalu-
git sananeqassapput, tamar-
mik immikkut aktiet 25 pro-
centiinik akiliiniartut. Royal
Greenland-ip aktiet 50 pro-
centii pigissavai, soorlu
BioGreenPrawns A/S-imi
tåamaattoq.
Qaleralinnit uulia
Qaleraliittaaq igitassartaat
iluaqutigineqarsinnaapput.
Aalisakkat uuliaat soorlu
ikummatissatut atorneqarsin-
naavoq. Taamaattumik aali-
sakkat igitassartaat iluaquti-
galugit aalisakkat uuliaanik
iginniliortoqartalissaaq.
-Aalisakkat iginnerat igin-
ninngoit;u-poq aalisakkat igi-
tassartaat kaavitillugit sig-
gomerisigut, taamaalilluni
uulia aalisakkat amianiittoq
saamginiittorlu erfagiunne-
qarluni, Stig Thomsen oqa-
luttuarpoq.
Danmarkimi laboratoriemi
misiliilluni aalisakkat uulli-
aanik iginniliortoqarsimavoq.
Misiliinemili siullemi igin-
ninngortoq annikippallaarsi-
mavoq.
-Tamatumunnga peqqutaa-
sinnaavoq qalerallit atorsi-
masat ukiup qanoq ilinera
naapertorlugu orsukippal-
laarsimasut, Stig Thomsen
oqarpoq.
Qalerallilli uulliaanik tuni-
sassiomeq akilersinnaassap-
pat, taamatut tunisassiomeq
Iluiisaniitinneqarnissaa ili-
manarnersaavoq.
♦