Atuagagdliutit - 21.03.1995, Blaðsíða 5

Nr. 23 • 1995
5
Éa ajpajpe/é/u É/C
GRØNLANDSPOSTEN
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Upernavik:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josef sen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Knud II Kristiansen,
Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Slulersulsut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Pisartagaqarneq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Suliarinnittut
Produktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Naqlterneqarfla
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik
Reklame
Lis Skatte
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Silarsuaq tupinnartoq
All.: Thue Christiansen
Nunatsinni immitsinnut tikilluta ilassiorsinnaanerput, oqal-
oqatigiissinnaanerput immitsinnullu siunnersorsinnaanerput
ilinniartissinnaanerpullu nunatta isorartunerujussuata anner-
toqisumik killeqartippaa. Ilaannikkut suliassat pingaarut-
eqartut piaartumillu inaartariaqartut qaammatini arlalinni
utaqqisittariaqartarpavut immitsinnut piaartumik attaveqars-
innaanerput periarfissaqartinneqartanngimmat.
Ukiunili kingullemi oqarasuaatit atugaalemerisigut kiisalu
allattariarsukkat titartagartallillumi eqqarsaatigalugit faxeqa-
lemeratigut attaveqamiarneq annertuumik oqilisaaffigineqar-
poq.
Nalunngilarpulli nunarsuatta ilaani attaveqaatit imminnut
ungasissutsimut apeqqusiisanngitsut atugaaleraluttuinnartut.
Tamanna nunani siuarsimanerusuni ingerlanneqarlualereers-
oq nunalli kinguarsimanerusut keermiaasiit atortorissaarutit
eqqarsaatigalugit kinguaattooqqallutik. Qarasaasiatigummi
siuarsaaneq ullormiit ullormut sukkatsikkaluttuinnartumik
ingerlanneqarmat kinguaattoortut ullumimiit malinnaaniann-
gikkunik suli kinguaattoornerusussaassapput. Tamanna
nunatsinni pinaveersaartariaqarparput.
Isumaqarpungali suli periarfissaqarluta. Tassami oqaatigin-
eqareersutut qarasaasiat aqqutigalugit atortorissaarutit pigi-
lereersimavagut inunnilli suliffeqarfinnillu ataasiakkaanit
taamaallaat ingerlanneqarlutik. Aammattaaq tassani inuiaqa-
tigiit kalaallit akomitsinni pilimanerusut ilinniagaqamerusul-
lu qarasaasiatigut periarfissaqartitaanerat allanut naleqqiullu-
gu pitsaanerungaatsialereerpoq.
Qarasaasiamik atuilerneq assersuunneqartarpoq qanga
naqiterisitsisalemermik pilersitsinertut. Naqiterisitsisalemeq
piaartumik nunatsinnut kalaaleqatitta eqeersimaamerisigut
akunnattoorfiunngitsumik tamanut iluaqutaalersimavoq.
Isumaqarpunga qarasaasiat pisinnaasat tupigusuutigiin-
Fagre nye verden
Af Thue Christiansen
Som bekendt er de store afstande mellem de beboede steder
her i Grønland en stor hindring for muligheden for tættere
samkvem folk imellem. Det er svært at informere samt
uddanne hinanden i praktiske spørgsmål så læmge kommuni-
kationssystemet er så ensporet, som det er tilfældet i dagens
Grønland. Mange opgavers løsning må vente »næste
ankomst«. Men ved telefonernes indmarch samt faxens ind-
førelse i den seneste tid, er det dog blevet noget lettere at
kommunikere med hinanden.
Som menigmand er vi i dag tilskuere til de andre samfunds
større og større benyttelse af datakommunikationens man-
geartede muligheder. Igen er det de rige lande som fører an,
og igen er det de såkaldte tredjelande som sakker bagud i den
henseende. Datakommunikationens muligheder forbedres i
stor hast, ja faktisk fra dag til dag. Derfor er muligheden for
at kunne følge med blevet tilsvarende vanskeligere.
Der er ikke andet at gøre end at forsøge at være med på
vognen.
Grønland har store muligheder i dette kapløb eller i denne
udvikling. Som nævnt før er Grønland allerede med i denne
fagre verden - godt nok kun i den indledende fase. Igen er det
kun de indviede som fører an. Viden om datakommunikatio-
nens muligheder er hos de veletablerede og hos de velinfor-
merede.
Indførelse af EDB-verdenen sammenlignes tit med bog-
trykkerkunstens opdagelse. Vi har her i Grønland kunnet føl-
ge med bogtrykkerkunstens muligheder fra starten af - takket
være forudseende grønlandske foregangsmænd.
Jeg synes, at det er på tide, vi kigger nærmere på data-
kommunikationens muligheder i stedet for at være den forun-
drende tilskuer af samme.
Datakommunikation er som nævnt allerede tilstede i alle
byer og formentlig i de fleste bygder. Selvom dette har lettet
namagit periarfissartitaat atorluamiartariaqarigut.
Illoqarfmni tamani nunaqarfinnilu qarasaasiat atugaallutik
aallartereerput. Atomeqamerat attaveqamiarneq eqqarsaatig-
alugu oqilisaataagaluarluni isumaga malillugu periarfissaritit-
aannik ilisimaarisaqameq suli annikippallaarpoq.
Nalunngisatsitut nunatsinni angalaniameq akisoqaaq piffis-
saajaataangaatsiartarluni. Qarasaasialli periarfissiissutaasa
eqqortumik atugaalemerisigut angallannerit taamalu akissaa-
jaatit ikilisameqarsinnaalissagaluarput sullissinerillu piaar-
nerusumik inaameqarsinnaalerlutik.
Takorluuinnarsinnaavarput nunaqarfinni sullivinni atorto-
rissaarutit ajoqusemerisigut qarasaasiat aqqutigalugit oqal-
oqatigiissinnaaneq atortorissaarutillu titartagartaannik isigin-
naaqatigiilluni allaat tikkuartuiitigaluni aaqqiiniarsinnaaneq.
Taamatut takorloorsinnaavarput qarasaasiat atorlugit ataat-
simeeqatigiissinnaaneq illoqarfimmi allamiuusup oqariartuu-
tai oqaloqatigiissutigisinnaallugit allattugai titartagaalu taku-
sinnaallugit taakkualu allanngortitemeri oqaloqatigiinnerup
ingerlanerani malinnaaffigisinnaallugit.
Minnerunngitsumik qarasaasiat atuartitsinermi, ilitsersui-
nermi ilinniartitsinermilu annertungaatsiartumik iluaqutaa-
sinnaanerat maluginiameqartariaqarput.
Soorunami qarasaasiat inuit imminnut tikivillutik tunnius-
sisinnaanerannut unammillersinnaanngillat. Qarasaasialli
eqqortumik siunertaqarluartumillu atuutsilemerisigut immits-
innut qanilliallanneq paaseqatigiinnerulernerlu pilersissinna-
av arput.
Ataguli qarasaasiat periarfissarititaat anguniagaqartumik
eqqartortigik. Oqartussaasut aningaasaliinerisigut immaqalu
Telep suleqatigineratigut misiligutaasumik atuartitsinerup
iluani illoqarfiup ataatsip nunaqarfiullu ataatsip akomanni
qarasaasiat atuutsinneqalerlik. Imaassinnaalluarpormi qarasa-
asiat atuartitsinermi atuutsilemerisigut ilinniartitsisussaa-
leqineq oqilisaaffigineqarsinnaasoq.
Soorunami aallaqqaataani akisussaaq aallartisamermilu
ilinniartitsinermik annertuumik kinguneqartariaqarluni, siuli-
anili eqqartukkattut periarfissatsialassuaq taanna tamatsinnut
iluaqutaassappat ullumikkumiit aallartittariaqarpugut.
kommunikationen er vores viden om deres andre muligheder
minimal.
Skal man rejse rundt i Grønland for at udføre et stykke
arbejde, er det ensbetydende med store udgifter - for den pri-
vate og for offentligheden. Men en fornuftig brug af data-
kommunikationens mangeartede tilbud kan faktisk i mange
forhold udføres billigere.
Forestil dig et udstyr som er gået i stykker på en fabrik i en
bygd. Ved hjælp af datakommunikationens muligheder kan
tekst og tegning over anlægget beskues på ekspertens skærme
og hos den stedlige forvalter på samme tid.
Forestil dig et møde mellem de valgte i en bygd og de
ansvarlige i byen eller for den sags skyld landstingets med-
lemmer i Grønland. De sidder i hver deres by og kigger på
deres skærme forestillende samme »emne« og diskuterer
emnet tværs over lange afstande.
Ikke mindst indenfor undervisningssektoren har datakom-
munikationen sine store muligheder og berettigelse.
Det er klart, at almindelig og behagelig samkvem menne-
sker imellem ikke kan erstattes fuldt ud ved større anvendel-
se af datamater. Men brug af samme tekniske mulighed vil
lette mange forhold. På samme måde vil vi komme hinanden
nærmere, når andre muligheder er udtømt.
Lad os diskutere den nye fagre verdens realistiske mulig-
heder. Hvad med at inddrage beslutningstagerne eventuelt
sammen med Tele i en forsøgsordning, som etableres mellem
skolerne i en bygd og i en by.
En forsøgsordning vil selvfølgelig kræve en større økono-
misk investering samt en forudgående ikke mindre bekostelig
oplæring i datamaters muligheder.
Som sagt må vi tage dette skridt før eller senere - så hvor-
for ikke netop i dag?