Atuagagdliutit - 21.03.1995, Blaðsíða 14

14
Nr. 23 • 1995
Tivasartut angakkullu
Kinap avannarpasissortaani
Saqqummersitsinermi uppernarsarniarneqarpoq Inuit aallaaveqarnerat
Kinamit
Inuit kiinaat assit saqqummersitat amerlanersaanni kinese-
ritut isikkoqarput, kisianni ilaat assingusorujussuupput A-
laskami, Canadami, Kalaallit Nunaanni Sibiriamilu eskimu-
unut.
De fleste portrætbilleder fra udstillingen kan ligne kinesere,
men nogle af portrætterne ligner utvivlsomt Inuit fra Alaska,
Canada, Grønland og Sibirien. (Ass./foto: Xu Li Qun).
Xu Li Qun ikiortaalu Pan
Rong ingerlaqqissapput Ku-
lusumut, Ilulissanut Uum-
mannamullu.
Xu Li Qun og hans assistent
Pan Rong skal videre til Ku-
lusuk, Ilulissat og Uurnan-
naq.
(Ass./foto Knud Josef sen).
NUUK (KLE) - Ulluni mak-
kunani Nuummi tikeraarput
kinesereq assiliisoq ikiortaa-
lu inuiaat angalaannartut O-
roqenerit pillugit assinik saq-
qummersitanik nassarlutik.
Oroqenerit assiliisup kinami-
ut eskimuisorinerarpai.
- Assilisakka oqaasertaalu
atorlugit kissaatigaara upper-
narsassallugu oqarniartoqar-
tarmat Kalaallit Nunaanni,
Alaskami, Canadami Sibi-
riamilu eskimuut Asiamit
aallaaveqarnerat, Xu Li Qun
oqarpoq.
- Ukiut 5.000-it aamma
10.000 akornanni matuma
siorna Asiap avannaanit alla-
mik nunassarsiorlutik aallar-
simapput. Inuilli tamarmik
aallarsimanngillat. Ilaat Uni-
innarsimapput, tassaasut oro-
qenerit, eskimuut siuaavi, i-
sumaga malillugu.
Xu Li Qun assiliisoq tusa-
gassiortorlu Pan Rong taas-
suma nulia ikiortaalu, 1988-
imiit 1993-imut motorcykili-
mik 80.000 km-it ingerlavi-
gisimavaat, oroqenerit pillu-
git uppernarsaatissanik ka-
tersillutik assiliisarlutillu.
Assigaat
Inuit kiinaat assilissani amer-
lanerni kineserisut isikkoqar-
put, ilaallu assingulluinnartu-
upput Alaskami, Canadami,
Kalaallit Nunaanni Sibiria-
milu eskimuunut.
- Oroqenerit kineserinut
assingugaluarlutik taamaat-
toq allaasumik kultureqarput,
inuusaaseqarlutik oqaaseqar-
lutillu, Xu Li Qun oqaluttu-
arpoq.
- Kinami inunnut allanut
naleqqiullugit allaassutigiin-
nanngilaat eskimuunut assi-
ngunerujussuartik, assiliisoq
49-nik ukiulik oqarpoq.
- Aamma eskimuutut peri-
aaseqarput. Oqaasii eskimuut
oqaasiinut eqqaanarput, eski-
muullu assigalugit piniamer-
mik aalisarnermillu inuuniu-
teqarput. Upperisaat aamma
assinguvoq, ilimmartunik
taaneqartartoq, qilaatit ni-
paannut qitinnermikkut eri-
narsornermikkullu sianiun-
naangajattutut pissusilersor-
tarlutik, guutit anersaapiluil-
lu atassuteqarfigisarlugit.
Ilisimatuutiguunngitsu-
mik
Kinamiut aappariit Kalaallit
Nunaannut tikeraarnerannut
pissutaasut ilagaat kalaalli-
nik assiliisamissaq, kulturi-
annik periaasiannillu paasi-
niaanissaq, assersuutissanik
Kinap avannaani najugaqar-
tunut oroqenerinut.
- Ilisimatuujunngilagut,
Xu Li Qun AG-mut oqarpoq.
- Isumaqarpugulli assit o-
qaasertaallu atorlugit upper-
narsarsinnaallugu Inuit siua-
NUUK(KLE) - Nuuk gæstes
i disse dage af en kinesisk fo-
tograf og hans assistent med
en fotoudstilling af kinesiske
eskimoer, som de kalder no-
madefolket Oroqenerne.
- Med mine billeder og
tekster ønsker jeg at bevise
min teori om, at eskimoerne i
Grønland, Alaska, Canada
og Sibirien kommer fra Asi-
en, siger Xu Li Qun.
- De udvandrede fra det
nordlige Asien for 5.000 til
10.000 år siden. Men ikke
hele folkeslaget udvandrede.
Nogle blev, og det er oroqe-
neme, som eskimoerne stam-
mer fra, efter min mening.
Xu Li Qun, den kinesiske
fotograf og journalisten Pan
Rong, som er hans kone og
assistent, har tilbagelagt
asarigaat oroqenerit, kinese-
rit eskimuuinik taagukkatta.
Xu Li Qun aamma Pan
Rong angalanertik nammi-
neerlutik akilerpaat. Ani-
ngaasat pissarsiarisarpaat i-
summamik atuakkiomermik-
kut tunngaveqartut inuiaat a-
tuakkiaasa atuarneqarnis-
80.000 kilometer på motor-
cykel fra 1988 til 1993 for at
fotografere og samle doku-
mentation om oroqenerne.
Ligner Inuit
De fleste portrætbilleder fra
udstillingen kan ligne kine-
sere, men nogle portrætter
ligner utvivlsomt Inuit fra
Alaska, Canada, Grønland
og Sibirien.
- Selvom oroqenerne lig-
ner kineserne af udseende,
har de andet kultur, andre
skikke og taler et andet
sprog, fortæller Xu Li Qun.
- De adskiller sig fra Kinas
øvrige beboere ved ikke blot
deres forbløffende lighed
med eskimoer, siger den 49-
årige fotograf.
- De har også samme skik-
saannik.
Assinik saqqummersitsi-
neq, Nuup kommuneata kul-
tureqamermut atuartitaaner-
mullu ingerlatsivianit aaqqis-
suunneqartoq, takusameqar-
sinnaavoq 16. aamma 17.
marts.
Arfinngornermi kineserit
ke som eskimoer. Deres
sprog minder om eskimoers,
og de lever lige som eskimo-
er af jagt og fiskeri. De har
også den samme religions-
form, som kaldes shamanis-
me, hvor de gennem rituel
dans og sang med trommem-
usik kommer i ekstase og
opnår kontakt med guder og
dæmoner.
Ikke videnskabeligt
Et andet af det kinesiske pars
formål med besøget til Grøn-
land er at tage billeder af
grønlændere og sætte sig ind
i deres kultur og skikke i
Grønland, og sammenligne
dem med oroqenerne i det
nordøstlige Kina.
- Vi er ikke videnskabs-
folk, siger den 49-årige Xu
aappariit aallassapput Kulu-
sumut, Island-imut, Ilulissa-
nut Uummannamullu. Ki-
ngorna København-imut aal-
lassapput, Nationalmuseum-
imi saqqummersitsissallutik
aprilip 27-anniit majip 31-
iannut.
Li Qun til AG.
- Men vi mener, at vi med
billeder og tekster kan bevi-
se, at Inuit stammer fra oro-
qenerne, som vi kalder de
kinesiske eskimoer.
Xu Li Qun og Pan Rong
betaler deres rejse af egen
lomme. Dem tjener de ved at
skrive bøger om ders teori,
der bygger på læsning af lit-
teratur om folkeslag.
Fotoudstillingen, som kul-
tur- og undervisningsforvalt-
ningen i Nuup Kommunea
var med til'at arrange, kunne
ses fra 16.til og med 17.
marts.
Lørdag 18. marts rejser
den berømte kinesiske foto-
graf og hans kone til Kulu-
suk, Island, Ilulissat og
Uummannaq. Derefter rejser
Med trommedansere og
shamaner i Nordøstkina
Udstilling for at bevise teorien om at Inuit stammer fra et kinesisk folkeslag