Atuagagdliutit - 21.03.1995, Blaðsíða 21

Nr. 23 • 1995
21
GRØNLANDSPOSTEN
Det er bare underligt, at så få politikere bosætter sig i bygderne. (LIL-Foto)
Strøtanker om bygder
Af Jan Coermann, Niaqornaarsuk
Bygderne i Grønland har
siden hjemmestyrets indfør-
sel altid været en politisk
varm kartoffel. De mange
nedlagte bygder langs kysten
står som historisk monumen-
ter over en fejlagtig koloni-
politik ført af danske politi-
kere som har haft økonomien
som højeste værdifaktor for
indrettelsen af et moderne
industrisamfund.
G-60 har på sin ironiske
vis en ikke ubetydelig indfly-
delse som negativ motivati-
onsfaktor på historiens gang
og Grønlands selvstændig-
hed. Siden er der gået 15 år
under hjemmestyret med sto-
re investeringer i boligmasse,
industrianlæg og offentlig
service i bygderne.
Levestandarden er forbed-
ret væsentligt i den tid selv-
om der på visse områder sta-
dig er langt op til niveuet i
byerne. Blandt andet henter
vi stadig vand i trillebøre,
med en negativ efftekt på
hygiejnen til følge, forsynin-
gerne er ustabile i vinterhal-
våret og sundhedssektoren
har stadig en del at indhente.
Alt sammen noget som har
sine årsager og forklaringer
men ikke desto mindre er en
realitet.
1,2 milliarder kroner
koster - det årligt, at holde
bygderne kørene er de sene-
ste tal man hører. Denne
gang af Martin Paldam, den
omdiskuterede økonomipro-
fet. Et tal som er lige så
mægtigt, som det er svært at
gennemskue da man ikke har
noget konkret alternativ at
sammeligne med.
En pris som det under alle
omstændigheder er værd at
betale, siger alle politikere
over en kam og det har de
sikkert folkelig opbakning
for at mene. »Det er netop i
bygderne, at man finder den
ro og frihed som man forbin-
der med grønlandsk kultur«.
»Bygderne fastholder og
styrker det grønlandske
sprog.«
»Befolkningen i bygderne
er Grønlands sande kultur-
bærere«. »Uden bygderne
ville vi miste en vigtig del af
Grønlandsk identitet.« er
nogle af de klicheer som
præger den politiske debat
når talen falder på bygderne.
Det er alt sammen udmær-
kede værdier som det er vig-
tigt at holde fast i. Det kan
bare undre at så få af politi-
kerne eller folk med en ud-
dannelse værdsætter det så
højt at de vælger at bosætte
sig i bygderne. Der er kata-
strofal mangel uddannet per-
sonale især i sundheds- og
skolesektoren.
Martin Paldam efterlyser i
sin bog privat virkelyst i byg-
derne og han gør opmærk-
som på den store skjulte
arbejdsløshed der ligger
gemt i fangererhvervet. Sva-
ret har fra Lars Emil Johan-
sens side været, at hvis ikke
det at tage ud 25 graders frost
i en lille jolle for at røgte
garn var iværksætterånd så
tvivlede han på hvor i verden
det skulle findes.
Min lille pointe i den sam-
menhæng er at iværksætte-
rånd og et frit erhvervsliv
kendetegnes ved at aktørerne
handler ud fra en række frit
valgmuligheder. Man har
valgt at blive ingeniør, tøm-
rer, maskinmester, læge, læ-
rer eller kok. Sådan som sko-
levæsenet fungerer i bygder-
ne idag er det min påstand at
kun alt for få som bliver jol-
lefiskere, eller -fangere i dag
har haft en reel valgmulig-
hed.
Situationen i folkeskolen i
bygderne er den at kun 39
procent af den samlede læ-
rermasse i bygderne er semi-
narieuddannede lærere. Af
dem er en betydelig del, som
undertegnede, danske til-
kaldte, som ikke behersker
det grønlandske sprog.
Af de øvrige 61 procent er
fire procent under uddannel-
se, 11 procent er faglærere
eller har et kursus mens hele
46 procent af den samlede
lærermasse i bygderne er ti-
melærere uden nogen faglig
forudsætning for at undervi-
se. Disse tal er hentet fra den
nyeste personaleoversigt, og
kun ansatte med over ti un-
dervisningstimer er medta-
get.
Det har selvfølgelig en
negativ effekt på undervis-
ningsniveauet i bygderne,
hvor det ikke er usædvanligt
at klasser er to år bagud i
pensum i forhold til læsepla-
nerne. Det kniber især i
sprogfagene og matematik,
som er vigtige for de unges
videreuddannelse. Dette er
igen med til at forhindre de
unges frie erhvervsvalg da de
færreste når frem til gymna-
sierne og de videregående
uddannelser.
Med dette for øje vil jeg
godt så tvivl om friheden ved
fanger og fiskererhvervet,
ved bygdelivet. Jeg har stor
respekt for erhvervet og be-
undrer den udholdenhed,
snilde og kendskab til natu-
ren der er forbundet med det,
men mener at et moderne
samfund må give sine borge-
re reelle valgmuligheder for
deres fremtidige erhverv. Det
har mange unge fra bygderne
ikke. De er nærmest stavns-
bundet til fisker- og fanger-
erhvervet.
Man kan frygte at man
skaber to sideløbende kultu-
rer. Bykulturen hvor uddan-
nelsesniveuaet er højt, et
blomstrende erhvervsliv og
privat investeringslyst samt
en velfungerende offentlig
sektor i modsætning til byg-
dekulturen hvor uddannel-
sesniveauet er lavt en en-
strengæt satsning på fiskeri
og fanger erhvervet, nul pri-
vat investering og et offent-
ligt serviceniveau som kun
tiltrækker eventyrere. Natur-
reservater hvortil turisterne
vil komme på kort visit, sma-
ge lidt rå sællever, beundre
alt det »oprindelige«, inden
de vender tilbage til byernes
bekvemme hoteller.
Valget er nu veloverstået
og der er nok nogle politike-
re som nu må igang med en
hård kamp for at negligere
eller realisere valgløfter. Jeg
håber at alle husker de man-
ge løfter og gode intentioner
der var, når talen falder på
bygderne. Nu vil vi se reali-
teter. Lad ikke handling lam-
mes af partipolitik.
Der skal målrettede inve-
steringer til for at uddanne
tilstrækkeligt personale til
både sundheds- og skolevæs-
enet. Slut med sygdomme,
som regnes for udryddede i
de lande vi sammenligner os
med, slut med praktiske anal-
fabetisme. Bygderne skal
nok vise den rette iværksæt-
terånd, hvis Landstinget le-
verer et fornuftigt fundament
at bygge på. Investering i
uddannelse giver bygdernes
ungdom frihed og Grønland
et pift i retning mod privat
virkelyst.
Teknisk Assistent.
Til Nukissiorfiits anlægsafdeling ved Hovedkontoret i Nuuk søges en teknisk
assistent. Anlægsafdelingen varetager sektorplanlægning samt udførelse af
vandforsynings-, fjernvarme-, elproduktionsanlæg og udbygning af elnet.
Arbejdsopgaver:
Ansvar for anlægsafdelingens projekt- og korrespondancearkiv.
Indtastning af data i sagsstyringssystemet.
Forefaldende arbejde for afdelingens arkitekt og ingeniører,
herunder mindre tegneopgaver.
Kvalifikationer:
Uddannelse som teknisk assistent.
Gerne erfaring med forvaltning af arkiver.
Kendskab til regneark en fordel.
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelse i henhold til overenskomst mellem Grønlands Landsstyre
og Teknisk Landsforbund.
Der kan stilles bolig til rådighed, som der betales depositum og husleje for
efter gældende regler.
Til- og fratrædelsesrejse samt feriefrirejse efter gældende regler.
Tiltrædelse:
1. april eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til anlægschef
Henrik Lundgaard på tlf. 2 88 00.
Skriftlig ansøgning vedlagt relevant dokumentation skal være modtaget senest
d. 30. marts 1995.
NUKISSIORFIIT
Grønlands Energiforsyning
Pesonaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq.
Nukissiorfiit/Grønlands Energiforsyning er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre, der
beskæftiger sig med produktion og distribution af el, vand og fjernvarme i alle Grønlands 17 byer. Vi
beskæftiger omkring 450 medarbejdere, primært i Grønland. Omsætningen har i 1993 været på 510 mio.
kr. Hidtil har energiproduktion været oliebaseret, men der er nu opført et vandgraftværk til ca. 1 mia. kr„
som forsyner Nuuk med lys, kraft og elvarme.
Teknisk Assistent
Nukissiorfiit Nuummi qullersaqarfianni sanaartornermut immikkoortortaqarfim-
mi teknisk assistentimik pissarsiortoqarpoq. Sanaartornermut immikkoortort-
aqarfiup isumagisarai nunap immikkoortuinut pilersaarusiorneq, kiisalu ime-
qarfinnik, kiassaateqarfinnik innaallagissiorfinnillu sanaartorneq innaallagissal-
lu aqqutaanik annertusaaneq.
Suliassat:
- Sanaartornermut immikkoortortaqarfiup pilersaarusiornermut atassuteqar-
nermullu toqqorsiviata akisussaaffiginera.
- Sulianik aqutsivimmut paasissutissanik toqqorterineq.
- Immikkoortortaqarfimmi illussanik titartaasartumut ingeniørimullu
kiffartuussineq, annikitsumik titartaasarneq ilanngullugu.
Piginnaasat:
- Teknisk assistentitut ilinniagaqarsimaneq.
- Toqqorsivinnik isumaginninnermik misilittagaqarneq kissaatiginarpoq.
- Regneark-imik ilisimasaqarneq iluaqutaassaaq.
Neqeroorutigaavut:
Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma Teknisk Landsforbund-ip
isumaqatigiissutaat malillugit akissaateqarnermi atorfinitsitaanermilu
atugassaqartitaaneq.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, ineqarneq akiliutaagallartullu akilerneqassallutik
maleruagassat atuuttut malillugit.
Atorfinikkiartorluni soraarnermilu angalanerit kiisalu sulinngiffeqarnermi
angalanermi akiliunneqarnerit maleruagassat atuuttut malillugit pissapput.
Sulilerfissaq:
1. april imaluunniit isumaqatigiissuteqarneq naapertorlugu.
Paasissutissat atorfimmut tunngasut sukumiinerusut pissarsiarineqarsin-
naapput anlægschef Henrik Lundgaard tlf. 2 88 00 saaffigalugu.
Qinnuteqaat allaganngorlugu uppernarsaatinik pisariaqartunik ilallugu
kingusinnerpaamik 30. marts 1995-imi tiguneqarsimassaaq.
NUKISSIORFIIT
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postboks 6002
3905 Nuussuaq
Nukissiorfiit/Grønlands Energiforsyning suliffeqarfiuvoq Namminersornerullutik Oqartussanut atasoq,
Kalaallit Nunaani illoqarfinni 17-ini tamani innaallagissap sarfaanik, imermik kiassarnermillu pilersuisuu-
soq. Sulisoraavut inuit 450 miss. tamangajammik Kalaallit Nunaanniittut. 1993-imi kaaviiaartinneqarsimap-
put 510 mio. koruunit. Maannamut olia Kisiat nukissiornermut ikummatigineqarsimavoq, maannali aamma
erngup kuunerata nukinga iluaqutigalugu innaallagissiorloqalersimavoq 1 mia. kr. missinginik akeqartumik
sananeqarsimasumik Nuummi qaammaqqutit, kiassarnerup il. il. ikummatissaannik pilersuisuuvoq.