Atuagagdliutit - 04.04.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 27 • 1995
/ftaaO'aO'c/f/a £/£
& - ty ■■■.
GRØNLANDSPOSTEN
Naalaannartussaaneq
Imerajuttut katsorsartinnerminni namminneq qanoq iliuuseqartariaqarput -
aamma Nuummi katsorsartittarfissami
NUUK (LRH) - Frederiks-
berg Center-imi imigassamik
ajornartorsiutillit katsorsar-
tittarfianni Kalaallit Nunaan-
ni katsorsartittarfissap assigi-
saani katsorsartittut naalaan-
nartussaapput. Taamatut
periaaseqarneq pissutigalugu
katsorsartittut anisitaasinna-
apput katsorsartinnermut
takkutinngitsoorunik, ima-
luunniit katsorsartinnermik
nalaani imigassartorsimagu-
nik.
- Imerajuttut katsorsartin-
NUUK(LRH) - Der er kæft,
trit og retning på Frederiks-
berg Centret for Alkologisk
Behandling og Uddannelse,
som skal danne model for en
kommende klinik for alko-
holbehandling her i Grøn-
land. Diciplinen betyder, at
patienten bliver smidt ud,
hvis han eller hun udebliver
fra behandlingen eller tager
sig en enkelt drink under
vejs.
- Også selvom vi græder
indvendig, fordi vi ved, hvad
det betyder for en alkoholi-
ker at blive diskvalificeret,
fortæller centerleder og initi-
ativtager bag behandlingen
for alkoholikere på Frede-
riksberg Centret i Køben-
havn, Gizur Helgason.
Til gengæld bliver 6 ud af
10 ædru i første forsøg i
behandlingen på Frederiks-
berg Centret.
Behandlingen for alkohol-
problemer på Frederiksberg
Centret køres efter Minnes-
ota-modellen, men adskiller
sig fra andre behandlingsme-
toder ved, at det foregår som
ambulant behandling. Patien-
ten bor ikke på Centret, men
møder op på klinikken klok-
ken 8 om morgenen og er i
behandling frem til middag.
Derudover er patienten for-
pligtet til at gå til tre obliga-
toriske AA-møder uden for
klinikken. Møder, som pati-
enten selv skal finde frem til.
Ansvar for eget liv
Morgenmøder, gruppemøder
med alkologer (uddannet
personale i alkoholproblemer
red.), foredrag eller film,
gruppemøder med opgaver,
planlægningsmøder og ene-
samtaler er et samlet forsøg
på dagen igennem i seks uger
at gøre patienten til specialist
i sin egen sygdom, så han
eller hun kan tage det fulde
ansvar for sit eget liv.
Patienten gennemlever et
12-trins program, som bru-
ges i forbindelse med per-
sonlige kriser. Programmet
får patienten til at se sig selv,
så han eller hun kan tage
ansvaret for sit liv og holde
nerminnit anisitaasut qanoq
misigissuseqartarnerat nal-
unnginnatsigu ilutsigut qia-
sarpugut, Frederiksberg Cen-
ter-imi pisortaq Gizur Helga-
son oqarpoq.
Inuit quliugaangata arfinil-
lit Frederiksberg Center-imi
siullermeerlutik katsorsartin-
nerminni iluatsittarput.
Frederiksberg Center-imi
katsorsartinneq pisarpoq
Minnesota-model-imik taas-
aq tunngavigalugu, allanilli
allaassutigaa katsorsartinneq
op med at finde syndebukke
for de dårlige ting, der sker i
hans eller hendes liv.
- Vi bygger behandlingen
på tillid. De fleste alkoholi-
kere er professionelle mani-
pulatorer, for ellers kunne de
ikke drikke så meget som de
gør. Men på klinikken får de
at vide, at de ikke kan gen-
nemføre uden ærlighed, siger
Gizur Helgason.
- En alkoholiker kan helt
sikkert føre en læge, en psy-
kolog, eller en socialmedar-
bejder bag lyset. Han eller
hun kan måske føre en anden
alkoholiker bag lyset, men
det er svært at føre to alkoho-
likere bag lyset, og at føre 5-
6 alkoholikere bag lyset, det
kan ikke lade sig gøre. Der-
for er grupperne utrolig
effektive.
Faresignaler
Gizur Helgason understreger
kraftigt, at man i forbindelse
med alkoholikere ikke må
fokusere på antallet af gen-
stande. Spørgsmålet er, hvad
alkoholen gør ved en, siger
han.
- Lige så snart alkoholfor-
bruget begynder at påvirke
familielivet, økonomien eller
arbejdet i negativ retning, og
det ikke ser ud til at blive
bedre, på trods af god vilje,
så har man et problem, man
må gøre noget ved.
- En høj tolorance over for
alkohol er et meget stort fare-
signal. Black-out er et kæm-
pe faresignal. Det har intet
med mængderne at gøre. Der
er nogle mennesker, der drik-
ker forholdsvis få genstande,
men som ændrer karakter,
skaber problmer og sender
negative bølger ud. Han eller
hun bør ændre sin alkohol va-
ner.
Men for at gøre noget ved
problemet må alkoholikeren
erkende, at han eller hun har
et problem, og det er ikke
nemt.
- Benægtelse er en af alko-
holikerens stærkeste sympto-
mer. Alle andre kan se det,
før alkoholikeren selv. Grun-
den til benægtelse er, at alko-
pisarmat nakorsiartarfimmut
nakorsiarnertut. Katsorsartit-
tut Center-imi najugaqameq
ajorput, katsorsartittarfim-
mut ullaakkut arfineq-pinga-
sunut orniguttarlutik ullup-
qeqqatalu tungaanut katsor-
sartittarlutik. Tamatuma
saniatigut katsorsartittut
pisussaapput imerajuttuusi-
masut AA-t ataatsimiinneri-
nut pingasoriarlutik peqataa-
samissaminnut. Katsorsartit-
tut nammineerlutik ataatsi-
miinnernut taamaattunut
holisme er forbundet med en
mængde negative ting. »En
alkoholiker har ingen rygrad,
det er ham som går rundt i
dårligt tøj og er ildelugtende,
og han har blodskudte øjne.
Den kvindelige alkoholiker
er en dårlig mor, en hal-
vgammel luder med rød og
svampet tud.« Hvem ønsker
at være den person? Ingen.
Sygdom
- Alkoholisme er en sygdom.
Og der skal ikke være tavs-
hed omkring sygdommen.
Alkoholisme spørger ikke,
hvem du er. Den rammer
igennem alle samfundslag.
Videnskabsmænd i Ameri-
ka mener at have fundet ud
af, at der dannes et bestemt
stof i alkoholikernes hjerne,
som ikke dannes i hjernen
hos den normale drikker.
Stoffet skulle være utrolig
giftigt og forsvinder aldrig
fra hjernen. Efter den første
drink bliver stoffet aktiveret,
og alkoholikeren bliver
afhængig af beruselsen, som
opnås gennem alkohol eller
fra piller som nervepiller
eller bedøvende piller.
- Min personlige opfattelse
er, at 10 procent af en befolk-
ning er disponerede for at
blive akoholikere, men at det
er muligt at stoppe sygdoms-
udviklingen på et tidligt tids-
punkt.
Alkoholikeren må erkende
sit problem og må blive
ædru. Det første glas vil altid
sætte den kroniske udvikling
igang, mener Gizur Helga-
son.
- Vi kan ikke helbrede
alkoholisme, men vi kan
stoppe den fatale dødelige
udvikling. Men det kræver
ændringer af skikke og
vaner, fordi der sammen med
et alkoholmisbrug kommer
en bestemt livsstil. Den pas-
ser ikke sammen med det
ædru liv. Men samtidig må vi
ændre folks opfattelse af en
alkoholiker. Det skal ikke
være en skam at være alko-
holiker, men det skal være en
skam ikke at gøre noget ved
det. Alkoholpolitikken skal
peqataanissartik isumagisus-
saavaat.
Akisussaaneq
Ullaakkut ataatsimiinnerit,
eqimattakkuutaarluni imera-
juttunik katsorsaanermik
ilinniagaqarsimasunik ataat-
simeeqateqarnerit, oqalugi-
arnerit filmernerillu, eqimat-
takkuutaarluni suliassaqarlu-
ni ataatsimiinnerit, pilersaar-
usiorluni ataatsimiinnerit
kisimiillunilu oqaloqatigiin-
nerit atorlugit ullup ingerla-
nerani katsorsartittoq sap.
akunnerisa arfinillit ingerla-
neranni paasitinniarneqartar-
poq nappaatimi qanoq ittuu-
neranik, taamaalilluni katsor-
sartittup ilikkassammagu
inuunermi nammineq akisus-
saaffiginissaanut.
Katsorsartittoq assigiin-
ngitsunik aqqaneq-marlun-
nik sammisassaqarpoq, inu-
up nammineq atugarisai
erloqinartut sammitinneqart-
arlutik. Taamaaliornikkut
katsorsartittoq imminut isi-
gisinnaalersarpoq, nammin-
eq inuunermi akisussaaffigi-
nera paasisarlugu, inuuner-
minilu atugarisamini pisuu-
titsiniarnerit ajortut nassaa-
risinnaalersarlugit.
- Katsorsartinneq tati-
geqatigiinneq tunngavigalu-
gu ingerlasarpoq. Imerajuttut
amerlanerit inunnik uukapa-
atitsillaqqissuupput, taama-
anngippammi taamatut imer-
tiginaviannginnamik. Kats-
orsartittarfimmili paasitin-
neqartarput unneqqarissuun-
ngikkunik katsorsartinnertik
ingerlassinaanngikkaat,
Gizur Helgason oqarpoq.
- Imerajuttup nakorsaq,
tarnit nakorsaat imaluunniit
isumaginninnermik suli-
aqartoq uukapaatissinnaavai.
Katsorsartittup imerajuttoqa-
tini immaqa uukapaatissin-
naavaa, kisianni imerajuttut
marluk uukapaatinnissaat
ajornakusoortorujussuuvoq,
imerajuttullu 5-6-it uukapaa-
tinnissaat ajomarluinnarpoq.
Taamaattumik eqimattakuu-
taameq atussallugu pitsaallu-
innartuuvoq.
Navianartut
Gizur Helgason-ip sakkortu-
umik erseqqissaatigaa imera-
juttup imertagai qanoq amer-
latiginersut isiginiarneqarta-
riaqanngitsoq. Apeqqutaam-
mat imigassap inuk qanoq
sunnertameraa.
Imigasamik atuineq
ilaqutariittut inuunermut,
aningaasaqamermut suliner-
mulluunniit ajortumik sunni-
uteqalerpat, ajunngitsumillu
isumaqaraluarluni iluarsinia-
raluarlugu sapemarpat, taava
ajornartorsiut qanoq iliu-
useqarfigineqartariaqarpoq.
- Imigassamik ajorinninn-
ginneq annertooq navianar-
luinnartuuvoq. Eqqaamasa-
aruttarneq navianaatilerujus-
suuvoq. Imikkat qanoq
annertutiginerat apeqqutaan-
ngilaq. Inuit ilaat annik-
itsuinnarmik imigassartoqar-
luarlutik pissusaat allanng-
Kæft, trit og retning
Alkoholikere kommer ikke sovende til ædruelighed -
heller ikke på den kommende klinik i Nuuk
Katsorsartittarfimmi pisortaq Gizur Helgason ilumigut qia-
saraluartoq, taamaattoq Frederiksberg-imi katsorsartittar-
fimmi imerajuttut katsorsartittut katsorsartinnermik malin-
naanngitsut anisitaasarput.
Selvom også centerleder Gizur Helgason på alkoholbehand-
lingscenteret i Frederiksberg græder indvendig, bliver alko-
holikere, som ikke følger behandlingen ganske nøje, smidt
ud med det samme. (Foto: Knud Josef sen)
ortarpoq, ajornartorsiutinik
pilersitsisarlutik ajortumillu
iliulersarlutik. Taamaattup
imertamini allanngortittari-
aqarpaa.
Ajornartorsiulli imerajut-
tup qaangerniassaguniuk
ajomartorsiuteqamini nassu-
erutigisariaqarpaa, tamannali
ajornaatsuinnaanngilaq.
- Misiarneq imerajuttup
ersiutaasa annersaraat. Imer-
ajuttunngomeq allat takore-
ersinnaasarpaat, imerajuttup
paasisaqannginnerani. Misi-
amermut pissutaavoq imera-
juttuuneq pissutsinik ajortu-
nik aallaaveqartarmat.
»Imerajuttoq qimerloqann-
gilaq, atisarluttuuvoq tipitt-
orujussuullunilu, isaalu aagi-
alittuullutik. Amaq imerajut-
toq anaanapalaajuvoq, ator-
tittartoq utoqqasaaq aappa-
luttumik qingalik«. Kina taa-
ma isikkoqarusuppa? Nam-
mik.
Nappaat
- Imerajuttuuneq nappaataa-
voq. Nappaallu tamanna
nipangiutiinnartariaqann-
gilaq. Imerajuttuunerup kina-
anersutit aperinavianngilaat-
it. Inuit qanorluunniit atugal-
lit tamaasa eqqortarpai.
Amerikami ilisimatuut isu-
maqarput nassaarisimallugu
imerajuttup qarasaani akuu-
tissamik aalajangersimasu-
mik pilersoqartartoq, nali-
nginnaasumik imertup qaras-
aani pilerneq ajortumik.
Akuutissaq toqunartumik
annertoorujussuarmik
akoqarpoq, qaratsamillu
katanneq ajorluni. Imikkap
siulliup kingorna akuutissaq
»eqeertarpoq«, imerajuttullu
aalakoomini pinngitsoorsin-
naajunnaartarpaa, imigas-
sartornikkut imaluunniit
eqqissisaatinik issartagartor-
nikkut pilersartoq.
- Uanga nammineq isum-
aqarpunga inuiaqatigiit 10
procentii imerajuttunngors-
innaasut, kisiannili nappaatip
piaartumik unitsinnissaa
ajomanngitsoq.
Imerajuttup imerajuttuuni-
ni nassuerutigisariaqarpaa,
imerunnaarlunilu. Imikkap
siulliup pisussat tamaasa aal-
lartittarpai, Gizur Helgason
isumaqarpoq.
- Imerajuttuuneq katsor-
sarsinnaanngilarput, kisian-
nili toqumik kinguneqarsin-
naasumut ingerlaneq unitsis-
sinnaavarput. Tamatumanili
pisariaqarpoq ileqqut ileqqu-
liutiinnakkallu allanngortin-
nissaat, tassami imigassamik
atomerluisut aalajangersima-
sumik inooriaaseqalersarma-
ta. Silatulluni inuunermut
naleqqutinngimmata. Tamat-
umunngali atatillugu inuit
imerajuttunut isiginnittame-
rat allanngortittariaqarpoq.
Imerajuttuuneq kanngusuu-
tissatut isumaqarfigineqarta-
riaqanngilaq, kanngusuutiss-
aallunili imerajuttuunerup
qanoq iliuuseqarfigineqann-
ginnera. Imerajuttut ikior-
neqassapput, pillameqaratik.