Atuagagdliutit - 04.04.1995, Blaðsíða 15

Nr. 27 • 1995
15
GRØNLANDSPOSTEN
- Atorfiga pissutigalu ukiuni 48-ni iiunatsinni kommuneni assigiinngitsuni najugaqartarsimavugut, Peter Storch allappoq.
Kiisa utoqqanngorluta soraarninngortussanngorama apeqqut nalliuppoq: sumiikkuttamitaava pitsaanerussava? Sisimiut
toqqarparput! (Toqqorsivimmit/Arkivfoto).
- På grund af min stilling har vi i 48 år boet mange forskellige steder i Grønland, fortæller Peter Storch. Da vi nåede pensi-
onsalderen, meldte spørgsmålet sig: Hvilken kommune er bedst at bo i? Svaret blev Sisimiut!
Valget faldt på Sisimiut
- Sisimiut er en vågen og alsidig by, skriver Peter Storch i sit forslag til Årets
Kommune
NUUK - Det skal være Sisi-
miut, som bliver valgt til
Årets Komune!
Det skriver Peter Stroch
fra Sisimiut i sit forslag i
AGs og de grønlandske kom-
muners Landsforenings kon-
kurrence om at ugpege Årets
Kommune. Peter Storch skri-
ver:
- På grund af min stilling
har vi i 48 år boet mange for-
skellige steder i Grønland, og
i alt er det blevet til ni kom-
muner. Da vi nåede pensi-
onsalderen, meldte spørgs-
målet sig: Hvilken kommune
er bedst at bo i?
Da vi har boet i alle lands-
dele, er vor kendskab til de
enkelte steder særdeles godt.
Selv om vi er blevet godt
behandler alle steder, har vi
besluttet at slå os ned i Sisi-
miut.
Sisimiut er et vågent og
alsidig by. Befolkningen bli-
ver, som vi selv har mærket,
godt behandlet af kommu-
nen.
Ældre borgere har et godt
alderdomshjem. Vejene er
vedligeholdte, og de er
måske nok bedre end vejene i
andre byer. De bliver tit ryd-
det for sne og tit gruset.
De mange foreninger kø-
rer godt. Sportsforeningerne
bliver støttet meget godt, og
da alpinisterne begyndte at
arbejdede for et lift, kom
kommunen med mange pen-
ge som støtte. Liften ligger
langt fra byen, og derfor måt-
te man låne en helikopter, da
stolperne skulle opføres.
Kommunen hjælp med trans-
porten dertil.
Liften bliver brugt meget.
Grønland første udendørs
svømmebasin har kommu-
nen lavet, og den bliver brugt
flittigt om sommeren. Andre
kommer endda til byen for at
prøve den. De private er-
hversfolk bliver støttet, og
selv om kommunen har et
stort værft, har kommunen
hjulpet mindre fiskere i form
af en mindre værft, så de selv
kan trække jollen op og repa-
rere den.
Da planerne om etablering
af landingsbaner endnu ikke
var aktuelle, gik Sisimiut
Kommune selv i gang med
planer om at lave et landings-
bane, som utvivlsomt koste-
de mange penge. Det kostede
mange penge at lave vejen til
landingsbanen, men lan-
dingsbanen skal alligevel ik-
ke ligge der. Det gør nu ikke
så meget, for nu har fodfolk
og andre som elsker at køre
ture og elsker at betragte den
smukke natur mulighed for
at komme uden for byen.
Da jeg skulle pensioneres,
og da jeg beslutte at blive i
Sisimiut, meldte det meget
vigtige spørgsmål omkring
boligen sig.
Derfor spurgte jeg kom-
munen, om den ikke kunne
tilbyde mig et bolig. Jeg blev
meget stolt, da kommunen
kom med sit svar, som samti-
dig giver udtryk for den me-
gen gode service, som kom-
mune giver til borgerne: - De
folk, som har nået pensi-
onsalderen og som i mange
år har arbejdet for samfun-
det, respekterer kommunen,
og derfor skal de have et bo-
lig-
Det er bare et eksempel til
den meget gode service, som
kommunen praktiserer.
God stemning i Qeqertarsuaq
- Glædeligt at kommunalbestyrelsen har fået styr på kommunes økonomi,
skriver Otto Sandgreen i sit forslag om Qeqertarsuaq som Årets Kommune
NUUK - Jeg vil helhjertet
pege på Godhavn Kommune
som »Årets Kommune«,
siger Otto Sandgreen fra
Qeqertarsuaq.
- Det gør jeg af disse årsa-
ger:
I byens lokalavis »Qaqqa-
liaq« fortale borgmester Au-
gusta Stalling i nr. 2-1995:
»Kommunens kassekredit
i bankerne er i løbet af 1994
nedskrevet fra 2,5 millioner
kroner til et maksimum på
1,9 millioner kroner den 1.
januar 1995.
Kommunens gæld til
hjemmestyret er planmæs-
sigtg nedbragt fra oprindeligt
3,3 millioner kroner til 2,8
millioner kroner.
Og der er aftalt afdrag på
gælden med i alt 933.000
kroner i 1995, så vi kun skyl-
der 1,9 millioner kroner ved
udgangen af året.
Gæld til andre kommuner,
som i tidligere år var en bela-
stende post, er bragt ud af
verden. Alt i alt tegner der
sig et lysere billed af 1995,
end vi så for 1994.«
Dette er et resultat af et
meget nøje kontrol af forbru-
get i forhold til budgettet.
Denne påpasselighed resulte-
de da også i, at budgettet på
udgiftsidens hovedkontini-
veau er overholdt.
Udover at kommunens
økonomi er stabiliseret (Og
det betyder meget) og sikkert
netop af den grund, har kom-
munens kunne nedsætte ar-
bejdsløsheden kraftigt i
1994, i hvertfalg i forhold til
1993, nemlig i gennemsnit
med hele 44, fra 82 arbejds-
løse i 1993 til 44 i 1994.
Derfor står der i samme
nummer af lokalavisen og fra
samme forfatter:
»Når kommunen har en
stabil og overskuelig økono-
mi, får vi alle de muligheder
for investeringer og aktivi-
tetsforbedringer. .«
Derfor skrev en borger i
lokalavisen, at orientering fra
kommunen er en glædelig og
opmuntrende artikel, som
kommunen kom med: Det er
dejligt - midt i alle større
eller mindre problemer, - at
det går fremad med kommu-
nens økonomi, og at 1995 ser
lysere ud end 1994. Kommu-
nens gæld til Hjemmesstyret
er planmæssigt nedbragt.
Gæld til andre kommuner er
bragt ud af verden. Det er jo
simpelt pragtfuldt!
Lokalavisen er da også
kommunens håndsrækning
til kommunens borgere om
samarbejde. Samarbejdet
skal belyses og debatteres
gennem lokalavisen, som jo
skal være kontaktled mellem
alle borgere i kommunens.
Kommunen betaler måned-
ligt lidt over 4.000 koroner
for at animere udgivelsen.
I det hele taget mærker
man, at stemningen står på
kvalitet, interesse for at inter-
essere sig på borgerne, og
imødekommenhed, når man
henvender sig til kommune-
kontoret. Derudover opdager
man efterhånden også, at
kommunen har meget be-
stemte krav til borgerne, om
at borgerne skal interessere
sig mere for kommunalbe-
styrelses arbejde, og at kom-
munalbestyrelsen skal man
absolut til prøve at føre bag
lyset.
Man ved hvor man står.
Og det giver ro.
Skriver Otto Sandgreen fra
Qeqertarsuaq.
Sisimiut
toqqaqquvaa
- Sisimiut illoqarfiuvoq eqeersimaar-
fiulluartoq akunnaatsorlu. Taama
Peter Storch allappoq »Kommunetsi-
alak«-mik toqqaanissamut siunner-
suummini.
NUUK - Sisimiut »Kommu-
netsialak«-tut toqqarneqaq-
quvara.
Taama Peter Storch siu-
nersuummini allappoq AG-p
kommuneqarfiillu kattuffiata
kommunetsialammik toqqaa-
nissamut unammisitsineran-
nut tunngatillugu. Peter
Storch ima allappoq:
- Ukiuni 48-ni nunatsinni
kommuneni assigiinngitsuni
najugaqartarsimavugut, tas-
sami atorfiga pissutigalugu
najukkannut assigiinngitsu-
nut nuuttariaqalertarsimagat-
ta, kiisa oqarsinnaalersima-
vugut kommunet assigiin-
ngitsut 9-nit najorsimallugit.
Kiisa utoqqanngorluta so-
raaminngortussanngorama a-
peqqut nalliuppoq:
Sumiikkuttamitaava pit-
saanerussava?
Ilami nunarput tamaat na-
joreersimaleratsigu nalun-
ngilavut qanoq ittut, naak
tamani ajungitsunik pineqar-
tarsimagaluarluta Sisimiut
uniffigiumallugit aalajanger-
pugut.
Taanna illoqarfik eqeersi-
maarfiulluarpoq akunnaat-
suullunilu. Kommunep in-
nuttani isumagilluarpai, ta-
manna malugisinnaasima-
varput.
Kusanartumik pitsaasumil-
lu utoqqaat illoqartitaapput.
Aqquserngit isumagilluar-
neqartarput, allanut naleqqi-
ullugit pitsaanerusutut illu-
tik. Akulikitsumik aputaajar-
neqartarput siorarterneqar-
tarlutik, eqqiluitsuutinnia-
gaasarlutik.
Peqatigiiffippassuit isuma-
giniarneqarluarput. Timer-
soqatigiit tapersersorneqarlu-
arput, sisorartartut majuar-
taatitaarnialermata aningaa-
sarpassuit kommunemit ator-
lugit tapersersorneqarput, il-
loqarfimmillu ungasimmat
ikkusuunneqarneråni timmi-
sartumik allaat atorlugit suli-
araat, tungaanut aqqutaa u-
ngasiartukasiummat assartui-
nissamut kommunemit ator-
tussaqartinneqarput, naak
aamma akikitsuugunanngik-
kaluartoq.
Atorluarneqaqaarli. Nu-
natsinni naluttarfiit siuller-
saat kommunep pilersissima-
saa aasaanerani atorluame-
qartaqaaq. Allaat allamiunit
misilikkiartomeqartarluni si-
nersortaatinut ilaallutik.
Namminersorlutik inuus-
sutissarsiortut tapersersorlu-
ameqarput, naak illoqarfim-
mi angisuumik amutsiveqa-
raluartoq aalisartut angalla-
teerarsortut kommunemit
immikkut sanaanneqarsi-
mapput iluarsaavigisartagas-
saannik, amusiffissaminnil-
lu.
Timmisartunut mittarfili-
ornissat allanit eqqarsaati-
gineqarpianngikkallarmatali
Sisimiut kommunea pilersaa-
ruteqarpoq mittarfittaamissa-
mik, aningaasarpaalussuillu-
mi tamatumunnga atorsimal-
lugit. Mittarfissatut piukkus-
samik tungaanut aqqusinis-
samik piuminarsaanermut
aammaalu mittarfiliassamik
pilersaarusiornermut naat-
sorsuigallamermullu. Sunaa-
ffa tassaniissanngitsoq. Taa-
maattoq ajoqutaanngilat. I-
maallaat aasaanerani asiami-
artut ungasiartumulluunniit
bilerniartut nikeriarfissaqa-
lerput. Nunamut alianaatsu-
mut silaannarissumullu aa-
sarsuaq misigissallugu, aa-
saaneranilu atorluameqarta-
qaaq.
Atorfinni soraarninngor-
tussanngorama Sisimiunullu
uniinnamissaq eqqarsaatigi-
lerlugu apeqqut pingaartoq
tassa illu.
Taava piffissaqarluarallar-
tillunga Sisimiune kommune
aperiartorpara inissaqartis-
sinnaassaneraatigut? Akissut
tulluunnarpoq innuttaasunil-
lu kiffartuussiumalluarner-
mut ersiutaasutut isigaara,
imami akineqarama: »Inuit
ukiorpassuami inuiaqatimin-
nik kiffartuussisimasut so-
raarninnguleraangata ataq-
qillugit immikkut kommune-
mit isigiumasarpagut, inis-
saqarnissarsi qularissanngi-
lat.«
Tassa kiffartuussilluame-
rup ersemerisa ilaat.
Illoqarfik Sisimiut angi-
galuaqaluni allanut naleqqi-
ullugu eqqissisimasuuvoq.