Atuagagdliutit - 04.04.1995, Blaðsíða 11

Nr. 27 • 1995
11
£a ajpajpi/é/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nutaamik aaqqissuusisoqanngippat
amigartoorutit amerlanerulissasut
- Suliaq ajornakusoorsimaqaaq, 1996-ilu ingerlakatareersoq suliaq aatsaat
naammassineqassaaq
NUUK (JB) - Eqqaamannis-
sinnaaneq ajuusaamartumik
amerlasuunit amigaatigine-
qartarpoq, pisunilu immaqa
pitsaanerusumut saatinneqa-
reersimasuni pinngitsoorsin-
naanngitsuni KNI pisuutinni-
ameqartarpoq, KNI Pilersui-
soq-mi direktøri Ole Møller
oqarpoq.
- Ukiuni kingullemi mar-
lussunni naatsorsuutitigut ki-
nguariarneq pissuteqanngi-
laq nutaamik aaqqissuussi-
nermik, aqutsinermik ima-
luunniit politikikkut sunniut-
eqarnermik. Suliffiit allat
assigalugit KNI eqqorneqar-
simavoq aningaasakilliorner-
mit, tamannalu KNI-p ami-
gartooruteqarneranut pissu-
taavoq.
Ole Møller angalasorujus-
suuvoq. KNI-mi nutaami
sulinera ersiuteqarpoq nutaa-
mik aaqqissuussinermik suli-
aqarsimaneranik, taamaattu-
millu suliffimmi siammarne-
qarsimasumi qullersatut su-
liffiit suli inuttaqanngitsut
isumaginissaat suliarisarsi-
mavaa. Ungasinngitsukkut
Nuummiippoq, umiarsuar-
mulli ilaalluni Maniitsuliar-
tariaqarluni, Pilersuisup qul-
lersaqarfia tassaniimmat.
Ungasinngitsukkulli taama-
tut angalasamera taamaatis-
saaq. 1. september Danmark-
imut utissaaq, suliassaq naa-
lakkersuisut siulittaasuannut
neriorsuutigisimasani naam-
massiguniuk.
Tamanna pillugu AG-p
Ole Møller oqaloqatigisima-
vaa, ilaatigullu eqqaaneqar-
put KNI-p ingerlanneqame-
rani angusat, maannakkut
kusanartutut oqaatigineqar-
sinnaanngitsut.
Aj omerusinnaavoq
- llumoorpoq 1994-imi ami-
gartooruteqarnissarput, ta-
mannali missingersuusior-
nermi naatsorsuutigineqa-
reersimavoq, Ole Møller
AG-mut oqarpoq. - Ilimanar-
poq amigartooruteqarnissaq
naatsorsuutigisamit annerus-
sasoq, isumaqarpungali er-
seqqissaatigissallugu pisaria-
qartoq, KNI-p angusai 1990-
imiit ajorsiartorsimammata.
- Ukioq taanna eqqaama-
sakka malillugit KNI pitsaa-
nerpaamik angusaqarsima-
voq, 140 millioner koruuni-
nik sinneqartooruteqarluni.
1991-imi sinneqartoorutit 45
millioner koruuninut appari-
arsimapput, 1992-imilu naat-
sorsuutit oqimaaqatigiipput.
Tassalu naak KNI kiser-
maassilluni ingerlatsisuuga-
luartoq, periarfissallu tamar-
mik ammagaluartut.
- Nutaamik aaqqissuussi-
soqarsimanngitsuuppat
1993-imi amigartoorutit a-
merlanerusimassagaluarput,
ullumikkullu piareersimaner-
put ajornerussagaluarpoq,
Ole Møller nassuiaavoq.
- Amigartoorutit saniatigut
KNI-p pigisai nalillit amer-
lanerit ukiuni kingullerni nu-
ngunneqarsimapput. Taman-
na qanoq nassuiameqarsm-
naava?
- Nutaamik aaqqissuussi-
neq sioqqullugu KNI nam-
minerisaminik aningaasaate-
qarsimavoq 2,2 milliarder
koruuninik, ilumoorporlu
taakku annertuumik ikileria-
ateqarsimammata, Ole Møl-
ler akivoq.
- Kisiannili KNI pigisanik
nalilinnik taakkuninnga
nammineq atuisimanngilaq.
Taamanikkut ingerlatsivis-
suup pigisai nalillit amerla-
soorpassuit allamut nuunne-
qarsimapput. Ilaat nammi-
nersomerullutik oqartussanut
nuunneqarsimapput, ilaallu
atorneqarsimallutik Royal
Arctic Line-p pilersinniar-
neqameranut. Taamaattumik
nutaamik aaqqissuussineq i-
nuiaqatigiinnut tunngatinne-
qartoq annertooq ingerlanne-
qarsimavoq, ilaatigut pissu-
tigalugu angallassineq KNI-
mit isumagineqarunnaarsi-
mammat. Inuiaqatigiit pigi-
saat nalillit nalikinnerulersi-
manngillat, pineqarlunili pi-
gisat nalillit KNI-mit allanut
nuunneqarsimaneri.
Pitsannguutit
- Nutaamik aaqqissuussine-
rup kingunerisaanik pitsan-
nguutissanik neriorsorne-
qarsimavugut, taakkulu su-
mut pippat?
- KNI-p naammaginartu-
mik angusaqarsimannginne-
ra pillugu isornartorsiuiner-
mi eqqaamasaqarsinnaaneq
paasinnissinnaanerlu ami-
gaateqartut oqaatigeqqittari-
aqarpara, Ole Møller akivoq.
- Ilaatigut nioqqutissanik
nalinginnaasunik pilersui-
nermi iluanaarutit 90 millio-
ner koruuninik ukiumut iki-
leriarsimapput, ilaatigullu as-
sartuinermi akit appariartin-
neqarsimapput. Nioqqutissa-
nik pilersuinermi akit appari-
aataasa affaasa akitsuutinit
neriorneqarsimanerat KNI-p
pisuussutiginngilaa, aamma-
lu Danmark-imi pisiniartar-
finni aningaasartuutit anner-
tusinerat soorunami Kalaallit
Nunaanni akinut sunniute-
qarsimalluni.
- Aammattaaq emgup nu-
kinga atorlugu innaallagissi-
orfeqalemikkut Nuummi uu-
liamik tuniniaanermi akinut
matussutissat 25 millioner
koruunit annaasimavavut.
Kinguartoorpoq
- Nutaamik aaqqissuussine-
rup ukiunik pingasunik sivi-
sussuseqarnissaa naatsor-
suutigineqarsimavoq. Ta-
manna eqqussava?
- Naamik. Pilersaarutigi-
neqarsimavoq naammassine-
qassasoq 1995-ip ingerlane-
rani, kisiannili naatsorsuuti-
gissavarput 1996 ingerlaka-
teersoq nutaamik aaqqis-
suussineq naammassineqar-
simassasoq, Ole Møller oqar-
poq. - Tamatumunnga pissu-
taavoq aallaqqaataaniilli a-
jornakusoorsimammat nali-
lemiassallugu suliassap qa-
noq annertutiginera, kingu-
mullu qiviarnermi nassueru-
tigineqartariaqarpoq ajor-
nartorsiutip tamatuma suul-
luanngitsutut isigineqarsima-
nera.
- Suna ajornakusoorami?
- Suliffiit untritillit arlallit
Danmark-imiit Kalaallit Nu-
naannut nuunneqarnerat suli-
aavoq annertoorujussuaq,
politikerillu siammaanissa-
mik kissaatigisaat naapertor-
lugu Kalaallit Nunaannut ta-
manut siammartillugit. Ta-
matun’iunnga atatillugu pin-
ngitsaalineqarsimavugut qa-
rasaasianik nutaanik atorto-
qalemissamut, sulinerup tu-
ngaatigut annerusumik isu-
magineqarsimallutik ineriar-
tortitsineq, ikkussuussineq,
sulisunik ilinniartitsineq, su-
ngiusarneq, tapersersuineq
assigisaallu. Qarasaasianik
taamaattunik atortoqalerne-
rup pilersikkiartornera ukiu-
mik ataatsimik sivisussuse-
qarpoq, ajornartorsiutinullu
ilaasimavoq immikkoortorta-
qarfiit suliffiillu sumut tama-
nut siammarsimasut immin-
nut atassusemeqamissaat.
Ajomartorsiutilli ima an-
nertutiginngillat nutaamik
aaqqissuussineq apeqquser-
neqartariaqarluni. Qularuti-
ginngilarput anguniagarput
angujumaaripput, KNI-lu nu-
tarterneqarsimasoq iluatsitsi-
viujumaartoq.
- Suliat suli naammassi-
nagu sooq aallassavit?
- Aallaqqaataanit sulisitso-
- Pisisartut atugarisaat pitsanngoriarsimapput, KNI-mi
direktøri Ole Møller oqarpoq, I. september Danmark-imut
utilersoq. (Ass./foto: Knud Josef sen).
- Der er sket forbedringer forforbrugerne, siger KNI-direk-
tør Ole Møller, som rejser til Danmark 1. september.
ra isumaqatigiissuteqarfigisi-
mavara Danmark-imut uter-
nissara aalajangiiffigissallu- N
gu 1994-ip naanerani.
Ilaquttakka Kalaallit Nu-
naanni najugaqaannarnissa-
mut akuersisissinnaasiman-
Uden omstruktureringen
endnu større underskud
- Det har været en meget vanskelig opgave, og vi kommer godt ind i 1996,
før arbejdet er tilendebragt
NUUK(JB) - Hukommelsen
er desværre kort hos de fle-
ste, og KNI får ofte skyld for
forhold, som har været helt
uafvendelige, eller som
måske allerede er vendt til
det bedre, siger direktør Ole
Møller, KNI Pilersuisoq eller
KNI Service, som det kaldes
på dansk.
- Den regnskabsmæssige
tilbagegang gennem de sid-
ste par år skyldes hverken
omstrukturering, ledelse eller
politisk indflydelse. KNI
blev ramt af den økonomiske
nedgang som enhver anden
virksomhed, og det er årsa-
gen til KNI’s underskud.
Ole Møller farter meget
rundt. Hans rolle i det nye
KNI har været præget af, at
han som »arkitekten« bag det
meste af omstruktureringen
har været nødt til at udfylde
ledelsesmæssige huller flere
steder i den decentraliserede
virksomhed. Forleden var
han i Nuuk, men hoppede så
ombord i et skib, der skulle
til Maniitsoq, hvor han har
fast station i Pilersuisoq.
Men snart er det slut med rej-
seriet. 1. september vender
han næsten mod Danmark
efter at have udført det job,
han havde lovet landsstyre-
formanden.
I den anledning har AG
talt med Ole Møller, og vi
kom blandt andet ind på
KNI's driftsresultater, der for
tiden ikke er særligt flatte-
rende.
Det kunne have været
værre
- Det er rigtigt, at vi får
underskud i 1994, men det
har vi også budgetteret med,
siger Ole Møller til AG. -
Ganske vist ser det ud til, at
det bliver lidt større, end vi
havde regnet med, men jeg
synes det er værd at frem-
hæve, at KNI's resultater
blev ringere allerede fra
1990.
- Netop det år, opnåede
KNI så vidt jeg husker sit
hidtil bedste resultat med et
overskud på vistnok 140 mil-
lioner kroner. Allerede i
1991 var det faldet til 45 mil-
lioner og i 1992 var der tale
om en nul-balance. Og det til
trods for, at KNI har en
monopolstilling, hvor alle
gode muligheder har været
til stede.
- Hvis ikke vi havde
omstruktureret, var under-
skuddet i 1993 blevet endnu
større, og vi havde stået rin-
gere rustet, end vi er i dag,
forklarer Ole Møller.
- Foruden underskuddene
er en væsentlig del af KNI’s
aktiver formøblet gennem de
seneste år. Hvordan kan det
forklares?
- KNI havde før omstruk-
tureringen en egenkapital på
2,2 milliarder kroner, og det
er rigtigt, at den er væsentligt
reduceret, svarer Ole Møller.
- Men det er ikke KNI, der
har omsat disse aktiver. Der
blev dengang løftet ganske
mange aktiver ud af koncer-
nen. Nogle gik til hjemme-
styret og andre til etablerin-
gen af Royal Arctic Line.
Der er altså tale om en
omstrukturering i større sam-
fundsmæssig målestok,
blandt andet fordi trafikom-
rådet for en stor del blev
trukket ud af KNI. Der er
altså ikke tale om en værdi-
forringelse af samfundets ak-
tiver, men en overflytning af
midler fra KNI til andre om-
råder.
Forbedringerne
- Vi blev lovet forbedringer
med omstruktureringen, men
hvor bliver de af?
- Jeg må sige igen, at hu-
kommelsen er kort og fors-
tåelsen ringe, når man kriti-
serer KNI for manglende re-
sultater, svarer Ole Møller. -
Dels har vi jo fået dem i form
af en reduceret avance på
almindelige forsyningsvarer
på 90 millioner kroner om
året, og dels er der gennem-
ført generelle nedsættelser i
fragtraterne. Det er ikke
KNI's skyld, at halvdelen af
prisreduktionen på forsy-
ningsvarer bliver ædt op af
afgiftsforhøjelser, ligesom
omkostningsstigninger i ind-
købsleddet i Danmark natur-
ligvis også påvirker dee
grønlandske priser.
- Desuden mistede vi 25
millioner kroner i dæknings-
bidrag fra oliesalget i Nuuk,
hvor man nu er gået over til
vandskraft.
Det trækker ud med
omstruktureringen
- Omstruktureringen var sat
til at skulle vare tre år. Hol-
der det?
- Nej. Den var planlagt til
at slutte her i løbet af 1995,
men vi må nok regne med, at
vi kommer et godt stykke ind
i 1996, før den er ovre, siger
Ole Møller. - Det skyldes, at
det fra starten var vanskeligt
at vurdere opgavens omfang,
og set i bakspejlet må vi
indrømme, at vi nok har un-
dervurderet vanskeligheden.
- Hvad var vanskeligt?
- Det er en meget omfat-
tende operation at overflytte
hundredvis af stillinger fra
Danmark til Grønland og
sprede dem ud over det gan-
ske land i overensstemmelse
med politikernes ønske om
decentralisering. Samtidig
var vi tvunget til at udvikle et
nyt EDB-system, som rent
arbejdsmæssigt består af et
stort udviklingsarbejde, ins-
tallering, uddannelse af per-
sonale, rutine, support og så
videre. Det tager cirka et år
at indføre et sådant system,
og vi har desuden haft den
vanskelighed, at netværket
skulle knytte afdelinger og
institutioner sammen, som er
spredt for alle vinde.
Ingen hindringer har imid-'
lertid været så store, at der
kan sættes spørgsmålstegn til
omstruktureringen. Vi er sik-
re på, at vi når i mål, og at det
nye KNI bliver en succes.
- Jeg kan ikke blive
- Hvorfor rejser du, før dit
arbejde er afsluttet.
- Jeg har fra begyndelsen
haft den aftale med min
arbejdsgiver, at jeg ville tage
endelig beslutning om min
eventuelle tilbagevenden til
Danmark med udgangen af
1994.
Det er ikke lykkedes for
mig at overtale min familie
til at bo i Grønland, og det
skal jeg ikke fortænke dem i.
Sådan som jeg farter rundt
evig og altid, er det ikke
morsomt for min kone at sid-
de alene tilbage i for eksem-
pel Maniitsoq, mens børnene
er på uddannelse i Danmark.