Atuagagdliutit - 06.07.1995, Page 9

Nr. 52 • 1995
9
ta ap^ap'c/é/a
GRØNLANDSPOSTEN
Kangilinnguani atuarfittaaq
augustimi atorneqalissaaq.
Nuummi klassit sungiusarfi-
usussat sisamaasut ilaat
ataaseq tassaniissaaq.
Den ny skole i Kangillinguit
åbner dørene ved skolestart
i august. Her får een af
Nuuks fire modtageklasser
til huse. (Ass./Foto: Vivi
Møller-Olsen)
Pia Rosing Heilmann, meeq-
qat atuarfianni ilinniartitsi-
suusimasoq, maanna GU-mi
ilinniartitsisuusoq isumaqar-
poq, klassit sungiusarfiusut
aqqutigalugit qanga atuar-
titseriaatsimut, qallunaatu-
innaq kalaallisuinnarlu oqa-
luttut immikkoortillugit,
uteqqinnialersugut.
Modtageklasserne bliver en
returbillet til den gamle sko-
le med dansk- og grønland-
sksprogede klasser, mener
Pia Rosing Heilmann, tidli-
gere folkeskolelærer og nu
underviser ved GU.
(Ass./Arkivfoto:
Knud Josef sen)
Qangatut atuartitsilluni atuarfittaaq
Nuummi Kangilinnguani atuarfittaaq qallunaat kalaallillu immikkoortillugit atuarfiulissaaq
NUUK(KB) - Atuartut ataat-
simoortittalernerannit ukioq
ataaseq qaangiutiinnartoq
qangali ajalusoortitaareer-
poq. Nunatsinni atuamerup
aaqqissuunnera qangali kiss-
aatigisatut iluarsaannerani
alutorinnittut nipangerluann-
gitsulluunniit, qallunaatuin-
naq oqaluttunik atuaqatigiili-
ortoqalereerpoq.
Klassitut »sungiusarfittut«
taaguuserneqarsimavoq.
Tassagooq siunertarineqar-
mat atuartut taamatut avin-
neqarallassapput kalaallisut
ima ilikkartilerunik klassinut
ataatsimoortunut nuunneqa-
lersinnaanngussammata.
Ilinniartitsisulli politikeril-
lu nassuerutigaat, qallunaa-
jaqqani atuartut soraarum-
meemissatik tikillugit taama-
tut atuaannarsinnaasut. Nalu-
naarummimi allassimavoq
atuartoq nuunneqassasoq
atuarfiup angajoqqaallu
akunnerminni isumaqatigiin-
NUUK(KB) - Bare et år efter
at den nye, integrerede skole
lettede, har den fået et solidt
vingeskud. Skåltalerne for
den længe ønskede, grøn-
landske skolemodel var
dårligt ebbet ud, da der på ny
blev indført dansksprogede
klasser.
De har fået et nyt navn,
nemlig »modtageklasser«.
Fordi det officielt er hensig-
ten, at eleverne kun skal gå
der, indtil de har lært så
meget grønlandsk, at de kan
følge undervisningen i de
integrerede klasser.
Men skolefolk og politike-
re erkender, at eleverne kan
blive i den dansksprogede
klasse lige til de står med
afgangsbeviset i hånden. For
i bekendtgørelsen hedder det,
at overflytningen skal ske
efter aftale mellem skolen og
forældrene. Og her er ingen i
tvivl om, at det er forældre-
ne, der får det sidste ord.
nerisigut. Qularutissaanngil-
arlu tassani angajoqqaat
aalajangiisuujumaartut.
Pikkorinnersiorneq
Ukiut qulit sinnerlugit meeq-
qat atuarfianni ilinniartitsisu-
usimasoq, maannalu ilinniar-
nertuunngorniat atuarfianni,
GU-mi Nuummi ilinniartits-
isoq, Pia Rosing Heilmann,
isumaqarpoq kalaallisuinnaq
qallunaatuinnarlu oqaluttut
immikkooorteqqilernissaan-
nut uternialersugut.
Qallunaatut oqaluttartut
pikkorinnersaasarlutik:Pitsa-
anermik ilinniartinneqartar-
put, klassiminni ikinnerusa-
ramik. Ilinniartitsisut pikko-
rinnerit ilinniarrtitsisoralugit,
tassanimi ilinniartitsisuulluni
kajuminnarnerusarmat.
- Soorluuna aallaqqaataa-
nit aallarteqqilersugut. Politi-
kerit klassit ataatsimoortut
aallartitsinnialeramikkit
qanoq iliornissartik nalusi-
Tilbage til eliteskolen
Folkeskolelærer gennem
mere end ti år og nu lærer på
den gymnasisale uddannelse
GU i Nuuk, Pia Rosing Heil-
mann, mener, vi er tilbage
ved den gamle model med
een grønlandsksproget og
een dansksproget skole.
En skole, hvor de dansk-
sprogede elever var eliten:De
fik en bedre undervisning,
fordi de gik i mindre klasser.
De fik de bedste lærere, fordi
det var et særligt privilegie at
undervise her.
- Det er som om, man star-
ter forfra. Politikerne har
ikke har gjort sig klart, hvad
det var de ville, da de indfør-
te integrerede klasser. Og de
har ikke gjort sig klart, at den
nye skoleform kræver liere
ressourcer. Så snart de hører
lidt kritik, vender de tilbage
til den velkendte model i ste-
det for at løse problemerne.
Det er synd for lærerne, der
mavaat. Qulakkeerniarsi-
manngilaat taamatut atuartit-
seriaaseq nukinnik qanoq
atuisoqartigissanersoq. Isor-
nartorsiorneqalaaramik atu-
artitseriaasitoqaq uterfigaat,
aporfiusut iluarsiniaqqaama-
git. Ilinniartitsisut atuartitse-
riaatsimut ikaarsaariarnissa-
mik ulapputeqarsimasut sila-
alooqaat, Pia Rosing Heil-
mann isumaqarpoq.
Qanittukkut meeqqanik
ilinniartitsisut nunatsinneer-
sut allat oqaasiinik ilinniar-
titseriaatsimik ilinniar-
teqqammerpai, klassit ataat-
simoortitassat eqqarsaatigal-
ugit.
Atassutip
qineqqusaarutai
Inatsisartunik qinersineq
naalakkersuisortaarnerlu
nunatsinni ilinniartitseriaat-
sip nutaap ajalusoortinneqar-
nissaanut pisariaqarsimap-
put.
har arbejdet virkelig hårdt
for at få det til at fungere,
mener Pia Rosing Heilmann.
Hun har for nylig under-
vist forskolelærere fra hele
landet i fremmedsprogsind-
læring, netop med henblik på
de nye, integrerede klasser.
Atassuts valgløfte
Et landstingsvalg og et nyt
landsstyre der skulle til for at
give den nye grønlandske
skole et vingeskud.
Som et af de få fingeraf-
tryk på samarbejdsaftalen
med Siumut fik Atassut ind-
føjet, at der i Nuuk er et
særligt problem med den
integrerede skole, som
kræver en »smidigere over-
gangsordning«.
Løsningen fik navnet mod-
tageklasser.
- Og dermed er det lykke-
des Atassut at indfrie valg-
løftet til de danske vælgere,
der på forårets vælgermøder
Siumup Atassutillu
suleqatigiinnissamik isum-
aqatigiissutaannut ilisarnaatit
ilamininnguinut ilanngun-
neqarpoq, Nuummi atuartut
ataatsimoortittarnissaannut
immikkut ajornartorsiuteqar-
neq, tamannalu »eqaanner-
usurnik ikaarsaariarfeqartari-
aqartoq«.
Tamanna klassitut sungi-
usarfittut taaguuserneqarpoq.
- Taamaalilluni Atassutip
qallunaanut qinersisiminut
neriorsuunni eqquutsippaa,
taakkumi upernaaq qineqqu-
saarnerup nalaani qitomatik
kalaallisuinnaq oqaluttut
akornanni atualernissaat
isumakuluutigigaat, Atassu-
tip siulittaasua, naalakker-
suisunut ilaasortaq Daniel
Skifter isumaqarpoq.
- Atuartut ataatsimoortin-
nissaannut immikkut Nuum-
mi aaqqiisoqarnissaa kissaat-
igiuarsimavarput. Tamatuma
piviusunngornera iluarusuu-
højlydt luftede deres skepsis
overfor at sende deres børn i
en grønlandsksproget skole,
mener Atassuts formand,
landsstyremedlem Daniel
Skifte.
- Vi har hele tiden ønsket
en dispensation for Nuuk i
forbindelse med integrati-
onsordningen. Det har vi fået
og det er vi godt tilfredse
med. Selv om der ikke skal
herske tvivl om, at modtage-
klasserne er det samlede
landsstyres politik, er det
rent historisk vores politik og
en vigtig sejr, siger Daniel
Skifte.
Fire klasser i Nuuk
Daniel Skifte lægger vægt
på, at de mange danskere, der
arbejder i Nuuk men kun
agter at blive få år, er sikret
dansksproget undervisning
af deres børn. Derimod håber
han, at andre vil benytte
modtageklasserne som en
tigaarput. Naak taamatut
klassinik sungiusarfiugallar-
tussamik aaqqiineq naalak-
kersuisut tamarmiullutik
politikkerigaluaraat, politik-
kitsitut eqqaamasassatut aju-
gaanertullu pingaaruteqartut-
ut isigaarput, Daniel Skifte
oqarpoq.
Nuummi klassit sisamat
Daniel Skifte-p qallunaar-
passuit Nuummi sulisut
nunasivinnianngitsullu qitor-
namik qallunaatuinnaq atu-
artinneqarnissaannik qulak-
keerinerat pingaartippaa.
Paarlattuanilli neriuutigaa
amerlasuut klassit sungiusar-
fiusut atorluarumaaraat, klas-
sinut ataatsimoortitanut ika-
arsaariarnissamut atomeqar-
tussatut, qulareqqunagulu
naalakkersuisut tamarmiullu-
tik tamanna politikkerim-
massuk.
- Angajoqqaalli kisimik
aalajangiivittussaapput.
indslusning til den egentlige
grønlandske skole, de inte-
grerede klasser, som også er
landsstyrets samlede politik,
forsikrer han.
- Men i sidste ende er det
forældrene alene, der træffer
afgørelsen. De er de nærme-
ste til at varetage barnets
interesser, siger Daniel Skif-
te.
Når den nye skole i Kan-
gillinnguit i Nuuk åbner
dørene for 130 skolebørn i
august, bliver det blandt
andet for en dansksproget 2.
klasse, eller modtageklasse
om man vil. I det nye skoleår
etableres andre tre modtage-
klasser i Nuuk:En 1. klasse
på den gamle skole i Nuuss-
uuaq og en 1. og 2. klasse på
Atuarfik Samuel Kleins-
chmidt.
Taakkumi qitornamik soquti-
gisaat pisariaqartitaallu isu-
magisussaammatigit, Daniel
Skifte oqarpoq.
Nuummi Kangilinnguani
atuarfittaaq augustimi atuart-
unit 130-nit atorneqalerpat,
qallunaatuinnaq oqaluttut
klassimi ataatsimi 2. klas-
seqassapput, klassimi sungi-
usarfimmi aallartillutik. Uki-
oq atuarfiusoq aallartippat
Nuummi klassit sungiusarfi-
usut allat pingasut aallartis-
sapput:Nuussuup maannam-
ut atuarfiani 1. klasse ataa-
seq, kiisalu Atuarfik Samuel
Kleinschmidt-imi 1. aamma
2. klasse.
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i Kobenhavn med eget
bad og toilet, TV, bar, køle-
skab, telefon og morgenmad,
fælles mod. kokken og vaske-
ri. Alt indrettet i herskabsejen-
dom. Bo luksus til lavpris ved
Østerport st. Vi er baseret på
langtidsudlejning.
Kontoret er åbent hverdag 9-
17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge....Kr. 2.058,-
Enkelt for 1 nat....Kr. 385.-
Dobbelt pr. uge...Kr. 2.765,-
Dobbelt for 1. nat...Kr. 485,-
Alle priser er incl. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1 -værelses beregnet for 1 per-
son, pr uge Kr. 2.058,-
1 -værelses beregnet for 2 per-
soner, pr uge Kr. 2.765,-
Spisekokken beregnet for 2
personer pr. uge Kr. 2.989,-
2-værelses pr uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for 4
personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgen-
mad.
I vort annex: Tagensvej 43,
Thorsgade 99-103, 2200
København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabiner......Kr. 2.198,-
3- værelses.......Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
Ny skole efter gammel model
Ny skole i Kangillinnguit i Nuuk åbner med både dansk- og grønlandsksprogede klasser